Vist 2.828 gange.
Der er skrevet meget om forstÃ¥else af af begrebet “Skøn under regel”.
En klar og overskuelig gennemgang af begrebet findes i en juraopgave af 10. juni 2003 på 16 sider. Fra opgaven citeres indledningen, der fortæller om indholdet i opgaven og afsnit 4, der opsummerer indholdet og rækkevidden af det pligtmæssige skøn.
Indledning
I det følgende vil den forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens pligtmæssige skøn blive behandlet nærmere. Efter en gennemgang af teoriens syn på grundsætningen, vil praksis fra såvel domstolene som fra Folketingets Ombudsmand blive belyst. Resultatet heraf tilsigtes at blive en fyldestgørende gennemgang af indholdet og rækkevidden af den nævnte grundsætning.
4. Indholdet og rækkevidden af det pligtmæssige skøn
Sammenfattende kan indholdet af grundsætningen om det pligtmæssige skøn formuleres således; at forvaltningen som udgangspunkt har pligt til at skønne konkret og individuelt, i tilfælde hvor den er tillagt en skønsmæssig beføjelse. Dette indebærer, at alle relevante omstændigheder skal inddrages i afvejningen. Forvaltningen kan som udgangspunkt ikke selv opstille en fast regel og følge den i alle tilfælde, ligesom en internt udviklet praksis ej heller må følges ufravigeligt.
En vejledende hovedregel må imidlertid gerne opstilles, men det er et krav, at denne hovedregel ikke må administreres således at skønnet reelt afskæres. Forvaltningen skal således altid have for øje, at der kan være omstændigheder, der skal lede til et andet resultat end den opstillede hovedregels resultat. Såfremt denne betingelse overholdes er vejledende retningslinier ikke i strid med pligten til at skønne individuelt. På områder med særligt behov for ensartethed i administrationen, kan vejledende retningslinier næsten være påkrævet.
Grundsætningen om det pligtmæssige skøn er som udgangspunkt gældende for alle dele af den offentlige forvaltning. Der gælder dog en modifikation til dette udgangspunkt, således at den administrerende myndighed i enkelte tilfælde alligevel kan opstille regler, der er ufravigelige. Muligheden for at udforme faste, ufravigelige regler findes således på områder, hvor såvel administrative hensyn som hensynet til forudsigelighed og ligebehandling af borgerne taler for det. Dette vil primært være aktuelt på områder hvor forvaltningen administrerer eller afgør forhold mellem indbyrdes konkurrerende borgere, således som det sker når forvaltningen skal fordele et antal bevillinger mellem et større antal ansøgere.
Det må endvidere antages, at hvor sidstnævnte hensyn til forudsigelighed og ligebehandling er tilstrækkeligt vægtigt, vil dette være nok til at legitimere ufravigelige retningslinier, også selvom hensynet til administrativ konveniens ikke kan tillægges særlig vægt. Modsat må det være tvivlsomt om administrative hensyn alene vil kunne bære en ufravigelig regel.
* * *
Opgaven i sin helhed i pdf-format.