Sommerfest i Dalbyneder Forsamlingshus den 5. september 2009.

Vist 611 gange.

Forsamlingshussalen.
Forsamlingshussalen.
Af Tina Thranesen.
Det var med stor sp√¶nding, jeg l√łrdag f√łrst p√• eftermiddagen begav mig p√• vej mod Dalbyneder for at v√¶re med til sommerfest arrangeret i f√¶llesskab af Trans-Danmark og TiD.
Kort over Dalbyneder.
Kort over Dalbyneder.
Irene Haffner fortalte mig nogen tid tilbage, at hun i Dalbyneder havde fundet et rigtigt l√¶kkert forsamlingshus med overnatningsmuligheder, hvor vi kunne holde foreningssammenkomster. Da hun fortalte, at det l√• s√•dan cirka midt mellem Randers og Hadsund, var jeg godt nogenlunde klar over, hvor det var. Den n√łjagtige adresse var: Stenh√łjvej 5, Dalbyneder, 8970 Havndal. Et opslag p√• et kort viste, at det var let at finde.
Det var annonceret, at sammenkomsten startede kl. 16, og at vi skulle spise kl. 1830. Jeg havde lidt sv√¶rt ved at n√• at komme rettidigt afsted, s√• jeg ankom f√łrst kl. 1550. Turen var g√•et fint. Der var mange andre trafikanter, men trafikken gled let og ubesv√¶ret uden k√łdannelser nogen steder, s√• det gik strygende op ad den jyske motorvej. Vejret var noget blandet. Nogle gange skinnede solen, s√• det var helt sommerligt. Andre gange regnede det og demonstrerede, at vi var n√•et ind i efter√•rsm√•neden.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla R√łrvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla R√łrvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla R√łrvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle,
Lise, Irene Haffner, Ulla R√łrvig, Nauja og Jytte Witt.
Frak√łrsel nr. 42 – “1000 meter Randers S” stod der p√• skiltet, som jeg efterh√•nden kendte s√• godt efter talrige ture p√• motorvejen. Videre ad den gamle landevej ind til Randers, krydsede fjorden, svingede til h√łjre og videre gennem Randers ud til Hadsundvej – let og ubesv√¶ret. S√• var det blot godt 15 km. ad landevejen mod Hadsund. Til h√łjre mod Vinstrup videre til Dalbyover og s√• mod Dalbyneder – og d√©r, der l√• forsamlingshuset. Ingen mulighed for fejltagelse. Dels var det let genkendeligt fra billederne fra forsamlingshusets hjemmeside, og dels var der placeret en stander med Dannebrog p√• hver side af indgangsd√łren.
Parkerede p√• den store P-plads p√• modsatte side af vejen. Det er virkelig et ideelt sted for transk√łnnede, der m√•tte v√¶re lidt sky for at m√łde andre.

Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla R√łrvig og Lise.
Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla R√łrvig og Lise.
Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla R√łrvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle st√•ende bagved.

Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla R√łrvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle st√•ende bagved.
Da jeg √•bnede d√łren, √•benbaredes en p√¶n entre med garderobe og √•bentst√•ende d√łre ind til dels forsamlingshussalen og dels til et mindre lokale, hvor de allerede ankomne sad snakkende og kaffedrikkende ved et bord. Straks forstummede al snak for at blive afl√łst af velkomsthilsener og knus. En dejlig m√•de at blive budt velkommen p√• af Irene Haffner, Nauja, Sheila Frik, Ulla R√łrvig, Jytte Witt, Michelle fra √•rhus og Lise fra Randers.
Efter den f√łrste kop kaffe blev jeg vist rundt af Sheila. Og jeg m√• medgive Irene, at det sandelig var et dejligt sted – masser af plads, dejlige v√¶relser, fine badev√¶relser og toiletter og et proffessionelt udrustet k√łkken.
Kort efter ankom Peter РSheilas kæreste, og dermed var vi fuldtallige, idet der desværre var nogle, som udeblev uden at melde afbud.
Lokalet, som vi sad i, vendte ud mod forsamlingshusets have, hvor der var en dejlig stor gr√¶spl√¶ne, en stor terrasse og en mindre P-plads – og s√• en flagstang med Danneborg vejende og b√łlgende i vinden.

Seila havde haft travlt. Hun havde v√¶ret i forsamlingshuset fra kl. 1330 og havde p√• vejen dertil k√łbt ind til middagen, som hun n√¶sten ogs√• var f√¶rdig med at lave – p√• det sidste med hj√¶lp fra de andre ankomne. Bordet i forsamlingshussalen var ogs√• allerede blevet d√¶kket og smukt pyntet med lyngbuketter i vaser.
Da jeg havde f√•et b√•ret min bagage op p√• mit dejlige, store v√¶relse p√• f√łrstesalen, blev der tid til mere kaffe og snak – og der blev sandelig snakket.

Forsamlingshussalen med det dækkede bord.
Forsamlingshussalen med det dækkede bord.
Irene Haffner spiller, Lise lytter.
Irene Haffner spiller, Lise lytter.
Tiden n√¶rmest fl√łj afsted og pludselig var klokken blevet halv syv – maden var f√¶rdig, og
det var tid at s√¶tte sig til bords inde i salen. Vi fyldte ikke s√• meget – ni personer omkring et enkelt bord. Det varede dog ikke mange √łjeblikke, f√łr det f√łltes, som om vi udfyldte hele salen – s√•dan blev der snakket. Der blev ogs√• sk√•let – ja Sheila form√•ede endog at f√• os til at sk√•le med de tomme borde, som om alle bordene var besat med flere deltagere. Egentlig synd for dem, som ikke kom. De gik glip af en dejlig sammenkomst med en rar og n√¶rv√¶rende stemning. Det kunne ogs√• v√¶re sp√¶ndende, om det kan lykkes at lave et arrangement, hvor alle bordene var fyldte – alts√• omkring 60 – 70 deltagere.

Maden var dejlig – kylling i carry med ris og diverse salater til – og som dessert fl√łderand. Men inden vi n√•ede til dess√¶rten, holdt vi en lille pause. Der skulle jo ogs√• ryddes af og desserten klag√łres.
Midt herunder var det tid at tage flaget ned. Det m√•tte vi ikke glemme – og gjorde det heller ikke. Det blev under beh√łrig respekt for flaget taget ned af Sheila og Tina.

Ulla R√łrvig og Sheila Frik i k√łkkenet.
Ulla R√łrvig og Sheila Frik i k√łkkenet.

Dalbyneder Forsamlingshus
Dalbyneder Forsamlingshus
I det ene hj√łrne stod et klaver, p√• hvilket Irene underholdt b√•de i pausen mellem hovedretten og desserten og senere p√• aften, medens flere sang med.
Under desserten begyndte Irene at spille f√łdselsdagssangen “I dag er det…”. Jytte Witt havde nemlig f√łdselsdag, s√• vi rejste os alle og sang “I dag er det Jyttes f√łdselsdag…”. Der var ogs√• blevet placeret et Dannebrogsflag p√• bordstang ud for Jytte. √Üres den, der √¶res b√łr.

Der synges f√łdselsdagssang for den siddende Jytte Witt. St√•ende fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.
Der synges f√łdselsdagssang for den siddende Jytte Witt. St√•ende fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.
Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.

Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.
P√• endev√¶ggen i salen var placeret en rosette med teksten: “Frit at t√¶nke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.”
Det er en tekst, som genfindes i mange forsamlingshuse rund om i landet. Det er ogs√• visdomsord, som er v√¶rd at fremh√¶ve og sk√łnne p√•.
Det er ogs√• ord, som blev efterlevet under vores samv√¶r. Det var utroligt s√• mange emner, vi fik ber√łrt. Stemningen var dejlig, ingen mislyde, men respekt for hver enkelts holdning og mening.

Men enhver dejlig stund f√łr sin ende – tidligere for nogen end for andre.
Sent på aftenen tog Lene afsted og hen mod midnat Jytte efterfulgt af Irene og Nauja.

Solopgang kl. 0643.
Solopgang kl. 0643.
Vi fik ogs√• klaret den sidste oprydning, hvorefter vi fire tilbagev√¶rende – Sheila Frik, Peter, Michelle og jeg selv gik op i den hyggelige stue p√• f√łrstesal, hvor vi sludrede videre, til vi omkring kl. 2 om natten br√łd op for at g√• til k√łjs.
Klokken 0630 v√•gnede jeg ved at solen skinnede ind gennem vinduet. Da jeg et kvarters tid senere ikke var faldet i s√łvn igen, stod jeg op. Da jeg havde f√•et et morgenbad, var kommet i t√łjet og havde f√•et min bagage anbragt i bilen, var der endnu ikke nogen af de andre, der var st√•et op.
Jeg listede derfor stille afsted kl. 0750 efter en dejlig sommersammenkomst i Dalbyneder Forsamlingshus.

Tina Thranesen.