Spanien fremlagde den 20. august 2006 lovforslag om transseksuelles ret til at få berigtiget deres kønsbetegnelse.

Vist 399 gange.
Det spanske justitsministerie er ved at forberede en lovgivning, som giver alle et retskrav på at få berigtiget (rettet) deres kønsbetegnelse i de offentlige registre herunder også ændring af fornavn.
Ud over nogle formelle og administrative forhold, fremgår det af forslaget,

  1. at alle spanske statsborgere, uanset alder, der er ved deres sansers fulde brug, kan ansøge om at få berigtiget deres køn i det civile register (folkeregister).
  2. at med en berigtigelse af kønnet følger også ændring af fornavn, så der ikke er uoverensstemmelse mellem fornavnet og pågældendes køn.

For at få en berigtigelse af kønnet,

  1. skal enten en læge eller en psykriater afgive erklæring om, at ansøgeren er transseksuel (har diagnosen “Gender dysphoria“),
  2. skal ansøgeren i mindst to år have været i kønshormonbehandling, hvilket skal bekræftes af den læge, der har forestgået behandlingen.

Det kræves ikke, at ansøgeren har fået foretaget kirurgisk kønsskifte (kønsskifteoperation).

Når berigtigelsen af ansøgerens kønsbetegnelse er gennemført, har den pågældende alle de rettigheder og pligter, som følger af det nye køn, og der kan udstedes nye offentlige legitimationspapirer.
Der sker ikke nogen offentliggørelse af berigtigelsen.

* * *
Artikel den 12. maj 2006 hos Pink News om lovforslaget.