Spgsm. 196 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om, hvilken viden der skal til for at behandle transk√łnnede. Svar 280113.

Vist 64 gange.
Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget sp√łrgsm√•l nr. 196 – Alm. del 2012-13 – om, hvilken h√łjt specialiseret viden der skal til for at behandle transk√łnnede, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der gav forel√łbigt svar den 2. januar 2013 og endeligt svar den 28. januar 2013.

Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes oplyse hvilken h√łjt specialiseret viden Sundhedsstyrelsen mener, at der skal til for at behandle transk√łnnede.

Forel√łbigt svar den 2. januar 2013
Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare sp√łrgsm√•let endeligt, n√•r styrelsens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013

Jeg har modtaget f√łlgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om, hvilken h√łjt specialiseret viden der skal til for at behandle transk√łnnede:

  Diagnostik og behandling af transseksualitet er af Sundhedsstyrelsen jf. Sundhedsloven ¬ß 208, fastsat som en h√łjtspecialiseret funktion i sygehusv√¶senet i specialet gyn√¶kologi og obstetrik ved Rigshospitalet samt i specialet psykiatri ved Sexologisk Klinik (Rigshospitalet), der varetager specialfunktionen vurdering af indikation for k√łnsskifteoperation, og i specialet plastikkirurgi ved Rigshospitalet, der foretager k√łnsskifteoperationen,
evt. i samarbejde med udenlandsk center. Sexologisk Klinik vurderer indikationen for sterilisation og kastration med henblik p√• k√łnsskifte i henhold til Sundhedsloven kap. 33, bekendtg√łrelse nr. 14 af 10. januar 2006 samt Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 10077 af 27. nov. 2006 (k√łnsskiftevejledningen).

I henhold til Sundhedslovens ¬ß 208 fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner (h√łjtspecialiserede funktioner), herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse, efter h√łring af det r√•dgivende specialeplanl√¶gningsudvalg. Sundhedsstyrelsen godkender herunder efter ans√łgning lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse og fasts√¶tter n√¶rmere regler om visitation af patienter til behandling p√• disse afdelinger efter h√łring af det r√•dgivende specialeplanl√¶gningsudvalg.

Form√•let med specialeplanl√¶gningen er at sikre h√łj faglig kvalitet i den offentlige patientbehandling, herunder at fremme den n√łdvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling. Et grundl√¶ggende udgangspunkt for specialeplanl√¶gningen er, at “√łvelse g√łr mester”, og kun ved at samle funktioner, der vedr√łrer sj√¶ldne og komplekse tilstande og behandlinger, som evt. endvidere ogs√• kan v√¶re ressourcetunge, bl.a. fordi de stiller krav om en multidisciplin√¶r indsats, kan den forn√łdne kvalitet sikres.

Fasts√¶ttelsen af en funktion som h√łjtspecialiseret i sygehusv√¶senet tager udgangspunkt i disse kriterier. Endvidere har Sundhedsstyrelsen i processen frem til de g√¶ldende specialevejledninger v√¶ret i dialog med repr√¶sentanter for de l√¶gevidenskabelige faglige specialselskaber og repr√¶sentanter for regionerne. Der er s√•ledes et bredt faglig grundlag for styrelsens indplacering af funktionerne.

Diagnostik og behandling af transseksualitet kræver ekspertise og erfaring. I lande, vi sammenligner os med, er det således et generelt krav, at der indgår et tværfagligt kompetent behandlingsteam i udredning og behandling af transseksuelle, fx. jf. Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, 7th. edition.

Personen skal dels igennem en personlig afklaringsproces vedr. sin k√łnsidentitet og eventuelle √łnsker om k√łnsmodificerende behandling, dels skal man fagligt udelukke fejldiagnostik og kunne bekr√¶fte diagnosen transseksualitet, hvilket vil v√¶re foruds√¶tning for tilbud om k√łnsmodificerende medicinsk og kirurgisk behandling, hvor nogle er uigenkaldelige og irreversible. Der skal i den forbindelse endvidere ogs√• tages stilling til eventuelle individuelle risikofaktorer og andre tilstedev√¶rende tilstande eller sygdomme, der kan udg√łre kontraindikationer for gennemf√łrelse af k√łnsmodificerende indgreb. Selve indgrebene kan endvidere v√¶re komplicerede og have en lang r√¶kke f√łlgevirkninger.

Jeg kan henholde mig til ovenst√•ende og bem√¶rker endvidere, at jeg synes det er naturligt, at der stilles krav til de behandlingstilbud, der gives til transk√łnnede. Det er med til at sikre den faglige kvalitet og patientsikkerheden. Som oplyst ved tidligere besvarelser g√łr jeg endvidere opm√¶rksom p√•, at styrelsen er i gang med at se p√•, om behandlingstilbuddene kan forbedres, og pr√¶cisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Ud over bedre kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen giver det b√•de sundhedspersoner og transk√łnnede bedre overblik over mulighederne for behandling.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Forel√łbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Sp√łrgsm√•let og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.