Spgsm. 25 af 12. november 2008 om antidiskriminationslovgivning vedr. transseksuelle på arbejdsmarkedet i Sverige og Norge. Svar 15. december 2008.

Vist 109 gange.
Den 12. november 2008 stillede Arbejdsmarkedsudvalg sp√łrgsm√•l nr. 25 – AMU alm. del 2008-09 – om hvordan lovgivningen i Sverige og Norge er indrettet i forhold til at im√łdeg√• diskrimination af transseksuelle m.v. p√• arbejdsmarkedet, til besk√¶ftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, der svarede den 15. december 2008.

Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes sende udvalget en redeg√łrelse for, hvordan lovgivningen i Sverige og Norge er indrettet i forhold til at im√łdeg√• diskrimination af transseksuelle m.v. p√• arbejdsmarkedet. I forl√¶ngelse heraf √łnskes ogs√• oplysninger om lovgivningen i de √łvrige europ√¶iske lande, der er l√¶ngst fremme p√• dette omr√•de.

Svar
Beskæftigelsesministeriet har via Udenrigsministeriet bedt de danske ambassader i Sverige og Norge være behjælpelig med at indhente oplysninger om lovgivningen dér:

Sverige
Den danske Ambassade i Sverige har indhentet f√łlgende oplysninger om den svenske lovgivning fra Integration-och J√§mst√§lldhetsdepartementet:

“Pr. 1. januar 2009 tr√¶der en ny lov mod forskelsbehandling i kraft i Sverige. Denne lov g√•r videre end det nuv√¶rende EU-direktiv p√• omr√•det, navnlig ved at den yder samme beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling med undtagelse af alder. Alene p√• aldersomr√•det svarer beskyttelsen til EU-direktivets krav.

Den nye svenske lov giver dermed ogs√• udvidet beskyttelse mod forskelsbehandling ved k√łnsoverskridende identitet. Loven indeholder ogs√• krav til forebyggende arbejde mod forskelsbehandling p√• besk√¶ftigelses- og uddannelsesomr√•det. Omr√•der hvor EU-direktivet ikke har aktive foranstaltninger. Disse foranstaltninger er i EU-direktivet begr√¶nset til diskriminering ang√•ende k√łn, etnicitet og religion.

Den nye lov mod forskelsbehandling adskiller sig fra den nuv√¶rende svenske lovgivning p√• f√łlgende omr√•der:

Flere områder er blevet omfattet af foranstaltninger mod diskrimination. De vigtigste eksempler her er et konkret forbud mod diskriminering som alle offentligt ansatte med kontakt til offentligheden er blevet pålagt. Et andet eksempel er forbud mod diskriminering under værnepligten. Af andre eksempler på beskæftigelsesområdet kan nævnes at vikarer og praktikanter får samme beskyttelse som fastansatte medarbejdere.

Derudover er der indf√łrt to nye omr√•der i loven: Diskrimination p.g.a. alder samt k√łnsoverskridende identitet (transseksualitet).

I den nye lov er der ligeledes indf√łrt en ny sanktionsmulighed, hvorved det i h√łjere grad bliver muligt at afsige dom om erstatning i tilf√¶lde af diskrimination. Det umiddelbare form√•l er at forh√łje omkostningerne ved diskriminering. H√•bet er s√•ledes at der vil ske en stigning i de tilkendte skadeserstatninger.

Endelig sl√•s Sveriges fire diskriminationsombudsinstitutioner sammen til en (Ombudsmand mod etnisk diskriminering(DO), Ombudsmanden for ligestilling (J√§mo), Handikapombudsmanden (HO), samt Ombudsmanden mod diskriminering pga. Seksuel Tilb√łjelighed (HomO). Forh√•bningen er at det vil f√łre til en styrkelse og mere ensartet sagsbehandling.

I de svenske (og danske medier) har der s√¶rligt v√¶ret fokus p√• at Sverige pr. 1. januar 2009 fjerner seks forskellige seksuelle orienteringer fra sit diagnosesystem. Dermed vil f.eks. transvestisme ikke l√¶ngere regnes under sygdomskoder, der kr√¶ver medicinsk behandling.”

Norge
Den danske Ambassade i Norge har indhentet f√łlgende oplysninger om den norske lovgivning fra Det Kongelige Barne- og Likestillingsdepartementet:

“I f√łlge arbeidsmilj√łloven ¬ß 13-1 (4) gjelder likestillingsloven ved diskriminering p√• grunn av kj√łnn i arbeidslivet. I Norge anses diskriminering av transseksuelle som diskriminering p√• grunnlag av kj√łnn. Etter likestillingsloven er det ikke tillatt med direkte og indirekte diskriminering samt seksuell trakassering og trakassering p√• grunnlag av kj√łnn. Det er videre forbud mot gjengjeldelse samt instruks om handlinger i strid med loven. En transseksuel som mener seg utsatt for en handling eller unnlatelse i strid med likestillingsloven, kan kreve erstatning og oppreisning.

Likestillings- og diskrimineringsombudet og Likestillings- og diskrimineringsnemnda h√•ndhever loven. Ombudet kan gi en uttalelse om hvorvidt et forhold er i strid med loven. Nemnda har kompetanse til √• p√•legge stansing eller retting mv. Sak om erstatning eller oppreisning m√• f√łres for de alminnelige domstolene.”

Europa i √łvrigt
Hvad ang√•r de √łvrige EU-medlemslande, er der netop i 2008 offentliggjort en rapport fra Agenturet for Grundl√¶ggende Rettigheder: “Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States: Part 1 – Legal Analysis“.

I rapportens kapitel 7 beskrives og analyseres retstilstanden for transseksuelle mv. (“Transgender issues”), se s. 123-138. Lovgivningen, der skal im√łdeg√• diskrimination p√• arbejdsmarkedet, har – som i Danmark – udgangspunkt i de f√¶lles EU-retlige regler, herunder de retlige instansers fortolkning heraf.

Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget.