Spgsm. 275 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om afkrydsningsfelt, så anmelderen kan tilkendegive om denne mener at være udsat for en hadforbrydelser. Svar 14. marts 2016.

Vist 72 gange.
Retsudvalget stillede den 12. februar 2016 sp√łrgsm√•l 275 ‚Äď Samling: 2015-16 ‚Äď efter √łnske fra Pernille Skipper (EL) om et afkrydsningsfelt i politiets anmeldelsesrapport til angivelse, om anmelderen mener sig udsat for en hadforbrydelse, til justitsminister, S√łren Pind, der svarede den 14. marts 2016.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren v√¶re indstillet p√• at indf√łre et afkrydsningsfelt p√• anmeldelsesskemaer, hvor anmelder har mulighed for at tilkendegive, hvis denne mener at have v√¶ret udsat for en hadforbrydelse, s√•ledes at det vil v√¶re muligt b√•de at opg√łre antallet af hadforbrydelser ud fra politiets strafferetlige vurdering, samt ud fra offerets oplevelse?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af sp√łrgsm√•let indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst f√łlgende:
‚ÄĚRigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke finder, at et s√•dant afkrydsningsfelt b√łr tilf√łjes politiets anmeldelsesskabelon, idet anmelders vurdering heraf mest hensigtsm√¶ssigt b√łr fremg√• af den politirapport, der udarbejdes i forbindelse med afh√łring af anmelder. Rigspolitiet har s√•ledes fokus p√• at styrke politiets indsats mod bek√¶mpelse af hadforbrydelser i det daglige politiarbejde, herunder at politiet i forbindelse med afh√łring af anmeldere er opm√¶rksomme p√• at ‚ÄĚspotte‚ÄĚ og identificere eventuelle hadforbrydelser. Rigsadvokaten har til brug herfor udstedt retningslinjer om, at politiet i efterforskningen og sagsbehandlingen skal v√¶re opm√¶rksomme p√• en r√¶kke indikationer, der kan pege i retning af, at der i en given sag kan foreligge et s√•kaldt hadmotiv. Det er s√•ledes Rigspolitiets vurdering, at identifikationen af en hadforbrydelse bedst sker i forbindelse med (afh√łrings)dialogen mellem anmelder og politi.

Som Rigspolitiet forst√•r sp√łrgsm√•let, eftersp√łrges der en st√łrre viden om forskellen mellem de strafbare forhold, som politiet anser for v√¶rende hadforbrydelser, og de af anmelderne oplevede hadforbrydelser, idet denne forskel vil kunne belyse et eventuelt m√łrketal p√• omr√•det.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriets √•rlige offerunders√łgelser ogs√• omhandler omfanget af hadforbrydelser set fra ofrenes perspektiv. Offerunders√łgelserne omhandler imidlertid kun kriminalitetstyperne vold og r√łveri, ligesom der alene sp√łrges ind til ofrenes opfattelse af, om volden/r√łveriet var motiveret af racisme eller ofrets formodede seksuelle orientering. Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet har iv√¶rksat en indsats for at √łge antallet af anmeldelser p√• hadforbrydelsesomr√•det, hvorfor der er p√•begyndt en dialog med en r√¶kke v√¶sentlige interessenter p√• omr√•det. Det er Rigspolitiets opfattelse, at denne dialog bl.a. vil kunne afd√¶kke, hvordan der kan samarbejdes om at f√• flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet. Endvidere er det √łnsket, at dialogen vil kunne belyse mulige vanskeligheder eller barrierer i forhold til anmeldelsesprocessen.‚ÄĚ

* * *
Sp√łrgsm√•let skal ses i sammenh√¶ng med Retsudvalgets √•bne samr√•d den 11. februar 2016 om hadforbrydelser med justitsminister, S√łren Pind.

* * *
Folketingets journal vedr. sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.