Spgsm. 3 af 10. december 2020 til B 61 om en LGTB+-person må italesætte seksualitet eller kønsidentitet over for sin læge. Svar 7. januar 2021.

Vist 82 gange.

Ligestillingsudvalget stillede den 10. december 2020 spørgsmmål nr. 3 – Alm. del. Samling: 2020-21 – efter ønske fra Birgitte Bergman (KF) om en LGBT+-person må italesætte seksualitet eller kønsidentitet over for sin læge, hvis beslutningsforslag B 61 om omvendelsesterapi vedtages, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen svarede den 7. januar 2021.

Spørgsmål
Vil vedtagelse af dette beslutningsforslag betyde, at man hos eksempelvis egen læge ikke må italesætte seksualitet eller kønsidentitet, såfremt vedkommende identificerer sig som en LGBT+-person?

Svar
Spørgsmålet henviser til de praktiserende læger. Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

Sundheds- og Ældreministeriet kan ikke forholde sig til hypotetiske situationer, men kan generelt oplyse, at seksualitet og kønsidentitet er emner, som enhver har mulighed for at drøfte med egen læge.”

Venlig hilsen
Fungerende ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.