Spgsm. 346 af 25. april 2008 om sundhedsbehandling i udlandet. Svar 9. maj 2008.

Vist 68 gange.
Sundhedsudvalget stillede den 25. april 2008 efter anmodning fra Jens Peter Vernersen (S) sp√łrgsm√•l 346 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om sundhedsbehandling i udlandet til minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 9. maj 2008.

Sp√łrgsm√•l
Med henvisning til den på SUU alm. del Рbilag 334 omdelte dom fra EF-Domstolen i sagen Smits/Peerbooms (C-157-99) [1] bedes ministeren oplyse, om der ikke med dommen fastslås, at anmodning om behandling i udlandet ikke kan afslås med den begrundelse, at en bestemt behandlingsform ikke findes nationalt, hvis ellers behandlingsformen er anerkendt internationalt.

Svar
Nej, det kan jeg bestemt ikke bekr√¶fte, for det afh√¶nger i h√łj grad af, hvordan den sociale sikringsordnings d√¶kningsomr√•de er defineret i lovgivningen i patientens hjemland.

Som min forg√¶nger redegjorde for i sit svar til Sundhedsudvalget p√• sp√łrgsm√•l 423 af 28. marts 2007, har en r√¶kke domme fra EF-Domstolen bl.a. Smits/Peerbooms-dommen statueret, at sundhedsydelser, herunder sygehusydelser, er tjenesteydelser i traktatens forstand, og at de derfor er omfattet af traktatens bestemmelser om tjenesteydelsernes fri bev√¶gelighed. Det indeb√¶rer i princippet, at de sociale sikringsordninger i medlemslandene er forpligtede til at give adgang ogs√• i andre medlemslande til de ydelser, ordningerne d√¶kker i hjemlandet og p√• tilsvarende vilk√•r. Hensyn til de sociale sikringsordningers √łkonomi og planl√¶gning medf√łrer dog, at adgangen til sygehusbehandling kan g√łres betinget af et forh√•ndstilsagn, som i Danmarks tilf√¶lde vil skulle gives af regionerne.

Den grundl√¶ggende betingelse for anvendelsen af reglerne om det indre marked i denne sammenh√¶ng er s√•ledes, at behandlingen er d√¶kket af hjemlandets “sikringsordning”. Dommene p√• omr√•det – herunder Smits/Peerbooms-dommen – udl√¶gges undertiden s√•ledes, at medlemslandene er forpligtede til at d√¶kke behandling i udlandet, som er anerkendt af den internationale l√¶gevidenskab. Dette er ikke korrekt. Domstolen har tv√¶rtimod i dommen (pr√¶mis 87) fastsl√•et, “at f√¶llesskabsretten i princippet ikke kan have til virkning at udvide listen over de l√¶gelige ydelser, der godtg√łres af dens sociale beskyttelsessystem, og at den omst√¶ndighed, at en l√¶gebehandling er d√¶kket eller ikke d√¶kket af andre medlemsstaters sygesikringsordning, herved er irrelevant.”

Sikringsordningens d√¶kningsomfang m√• imidlertid ikke administreres p√• en nationalt diskriminerende m√•de. N√•r f.eks. det nederlandske sygeforsikringssystem efter lovgivning og administrativ praksis d√¶kker behandling, der er “s√¶dvanlig i l√¶gekredse”, jf. Smits/Peerbooms-dommen, m√• en s√•dan regel if√łlge domstolen ikke fortolkes, s√• der alene tages hensyn til, hvad hollandske l√¶ger anser for s√¶dvanligt. N√•r d√¶kningsomr√•det er defineret som i Nederlandene, m√• man administrere med udgangspunkt i, “hvad der er tilstr√¶kkeligt efterpr√łvet og godkendt af den internationale l√¶gevidenskab” (pr√¶mis 94).
Den danske “sikringsordning” p√• sygehusomr√•det, d.v.s. regionernes sygehusforpligtelse, er ligesom i Nederlandene bredt defineret og omfatter efter administrativ praksis, hvad der p√• grundlag af den faglige udvikling m√• anses for g√¶ngs sygehusbehandling. Regionerne tr√¶ffer beslutning om det n√¶rmere omfang af deres sygehusforpligtelse, evt. efter faglig r√•dgivning fra Sundhedsstyrelsen. I vurderingen af nye sygdomsbehandlinger indg√•r med betydelig v√¶gt, om der er videnskabelig evidens for effekten. Det er en selvf√łlge, at en s√•dan vurdering st√łtter sig til evt. foreliggende internationale videnskabelige resultater og vurderinger og finder anvendelse uden forskel p√• indenlandsk og udenlandsk behandling, jf. i √łvrigt Smits/Peerbooms-dommen (pr√¶mis 97).

De danske kriterier for vurdering af, om en behandling er d√¶kket af sygehusforpligtelsen og b√łr tilbydes p√• danske sygehuse, er s√•ledes i overensstemmelse med de normer, EF-Domstolen har fastlagt. Reglerne om det indre marked medf√łrer ikke en pligt til at tilbyde behandling i andre medlemslande, som ligger ud over de rammer for d√¶kning, som p√• den beskrevne m√•de er fastlagt i Danmark.

I den konkrete sag, der har medf√łrt sp√łrgsm√•let, har Sundhedsstyrelsen vurderet, at der ikke foreligger tilstr√¶kkelig god dokumentation for effekt af substitutionsbehandling med alfa-1-antitrypsin, og at behandlingen derfor p√• det foreliggende grundlag ikke b√łr v√¶re et tilbud i Danmark. Regionerne har tilsluttet sig denne vurdering. Der er tale om en rent fagligt begrundet vurdering, som jeg har haft lejlighed til at redeg√łre for over for Sundhedsudvalget. Den er i √łvrigt p√• linje med engelske anbefalinger (National Institute of Clinical Excellence), en canadisk medicinsk teknologivurdering, praksis i de andre nordiske lande m.v. Der er s√•ledes ikke tale om et dansk s√¶rstandpunkt, ligesom den faglige vurdering selvsagt intet har at g√łre med diskriminering af udenlandske sundhedsydere.

Der er s√•ledes et sagligt grundlag for, at behandling af lungepatienter med alfa-1-antitrypsinmangel med Prolastina ikke er indf√łrt i Danmark og dermed i EF-rettens forstand ikke er d√¶kket af den danske “sikringsordning”. Patienterne har derfor heller ikke i henhold til reglerne om det indre marked ret til at modtage behandlingen i et andet EU/E√ėS-land for det danske sundhedsv√¶sens regning.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Smits/Peerbooms-sagen (C-157/99) dommen fra EU-Domstolen – tidligere betegnet EF-Domstolen.
    1. Folketingets journal vedr√łrende bilag 334 om dommen.
    2. Dommen på dansk i pdf-format hos Folketinget.
    3. Pressemeddelelse nr. 32/2001 af 12. juli 2001 om dommen på dansk på EU-Domstolens hjemmeside.
    4. InfoCuria – EU-domstolens journal vedr√łrende dommen p√• dansk p√• EU-Domstolens hjemmeside med adgang p√• dansk forslag til afg√łrelse og til dommen.