Spgsm 531 af 1. september 2008 til Sundhedsministeren om EU-direktivforslag om grænseoverskridende sundhedsydelser. Svar den 29. oktober 2008.

Vist 22 gange.
Sundhedsudvalget stillede den 1. september 2008 sp√łrgsm√•l nr. 531 – Alm del. 2007-08 (2. samling) – om at kommentere henvendelsen fra Danske Patienter om et EU’s dirketivforslag KOM(2008)414 vil g√łre reglerne om gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser mere klare, til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 29. oktober 2008.

Indhold

[Til indhold] Skrivelsen fra Danske Patienter
Fra:
Danske Patienter
N√łrre Voldgade 90
1358 K√łbenhavn K
Telefon: 3341 4755
www.danskepatienter.dk
15. august 2008

Til:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 K√łbenhavn K

H√łringssvar vedr√łrende direktivforslag ‚Äď gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser

Danske Patienter kvitterer for muligheden for at kommentere Kommissionens forslag til direktiv om anvendelse af patientrettigheder i forbindelse med gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser, KOM (2008) 414. Vi har l√¶nge set frem til, at Kommissionen tager initiativ til en f√¶llesskabsramme for patientrettigheder i forbindelse med gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser. EF-Domstolen har flere gange fastsl√•et patienternes ret til at g√łre brug af sundhedsydelser inden for unionen. Derfor er det p√•kr√¶vet med et klart regels√¶t for, hvordan denne rettighed finder anvendelse i praksis, s√•ledes at patienterne kan drage fordel af udenlandsk behandling.

Direktivforslaget er imidlertid mangelfuldt p√• en r√¶kke punkter, som kommenteres i det f√łlgende, og som kr√¶ver forbedringer, f√łr direktivet kan vedtages.

Definition af sundhedsydelser
Indledningsvis skal det bem√¶rkes, at direktivforslagets definition af sundhedsydelser ikke bidrager til at skabe klarhed for patienterne. I artikel 8, stk. 1 defineres ‚ÄĚhospitalsbehandling‚ÄĚ som:

a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat

b) sundhedsydelser, der er opf√łrt p√• en s√¶rlig liste over sundhedsydelser, der ikke kr√¶ver indl√¶ggelse af patienten mindst en nat. Listen begr√¶nses til:
  • sundhedsydelser, der kr√¶ver brug af h√łjt specialiseret og omkostningskr√¶vende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr eller
  • sundhedsydelser, der indeb√¶rer behandlinger, der udg√łr en s√¶rlig risiko for patienten eller befolkningen.

Det er uklart, hvad der menes med blandt andet h√łjt specialiseret, og s√¶rlig risiko for patienten. Samtidig er kravet om indl√¶ggelse for√¶ldet, n√•r det drejer sig om hospitalsbehandling. Udviklingen i sundhedsv√¶senet g√•r i retning af mere ambulant behandling og dagkirurgi etc. Dette b√łr man tage h√łjde for i et direktiv, der skal virke i mange √•r frem.

Konsekvenser for kroniske patienter
Generelt er Danske Patienter bekymrede for direktivets konsekvenser for kroniske patienter. Kroniske patienter har livsvarig kontakt med en r√¶kke forskellige akt√łrer i sundhedsv√¶senet, og er dybt afh√¶ngige af et velfungerende sundhedsv√¶sen og sammenh√¶ngende behandlingsforl√łb. Behandlingen af patienter med kroniske sygdomme udg√łr hovedparten af udgifterne i sundhedsv√¶senet, og det er afg√łrende, at direktivet ikke begr√¶nser deres behandling i sundhedsv√¶senet nationalt og p√• europ√¶isk plan.
Konsekvenserne for kroniske patienter b√łr derfor unders√łges n√łje, inden direktivet tr√¶der i kraft.

Bekymringen, som uddybes i de f√łlgende afsnit, vedr√łrer blandt andet: 1) udbredelse af sundhedsforsikringer og markedsg√łrelse, som indeb√¶rer, at den laveste f√¶llesn√¶vner vil g√¶lde for de ydelser, der ikke er √łkonomisk attraktive ‚Äď det vil sige ydelser til kronikere med ofte komplicerede sygdomsbilleder og stort plejebehov, 2) egenbetaling mod efterf√łlgende kompensation, som vil have vidtr√¶kkende konsekvenser for mange kroniske patienter, der ofte er √¶ldre ressourcesvage borgere, og 3) forslaget om at myndighederne skal l√¶gge v√¶gt p√• patientens evne til at ud√łve erhvervsm√¶ssig virksomhed, n√•r de fasts√¶tter frister for behandlingen af ans√łgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvilket m√• forventes at stille den svage gruppe af √¶ldre kroniske patienter i en relativt ugunstig situation, idet denne gruppe patienter ofte er uden for arbejdsmarkedet.

Lige og vederlagsfri adgang til sundhedsydelser som grundprincip
For Danske Patienter er det altafg√łrende, at det danske sundhedsv√¶sen fastholder princippet om lige og vederlagsfri adgang til sundhedsydelserne. Dette princip udfordres i bekymrende grad af direktivforslaget p√• flere felter.

For det f√łrste synes Kommissionen at √•bne mulighed for indgreb i den nationale planl√¶gning, drift og finansiering af sundhedsv√¶senet med f√łlgende formulering i sin begrundelse:
‚ÄĚSom Domstolen har fastsl√•et, udelukker denne bestemmelse imidlertid ikke, at medlemsstaterne ‚Ķ kan have pligt til at foretage visse tilpasninger af deres nationale sundhedssystemer og socialsikringsordninger.‚ÄĚ (Side 9)

Det er magtp√•liggende for Danske Patienter, at planl√¶gning, drift og finansiering af det danske sundhedsv√¶sen altid vil v√¶re et rent nationalt anliggende, s√•ledes at princippet om lige og vederlagsfri adgang til sundhedsydelserne ikke anf√¶gtes gennem f√¶lleseurop√¶iske initiativer. Vi √łnsker sikkerhed for, at den nationale styring fastholdes.

For det andet m√• vi p√• det kraftigste efterlyse en konsekvensanalyse af direktivets virkning p√• udbredelsen af de private sundhedsforsikringer, da det er forventeligt, at det private sundhedsforsikringsmarked vil vokse i takt med mulighederne for udenlandsk behandling. I den forbindelse finder vi det bekymrende, at Kommissionen anvender en terminologi, der tager udgangspunkt i et markedsorienteret sundhedsv√¶sen med forsikringsreguleret adgang til sundhedsydelserne, og vi skal i relation hertil efterlyse en indholdsm√¶ssig pr√¶cisering af det gennemg√•ende begreb ‚ÄĚforsikringsmedlemsstat‚ÄĚ. En udvikling i retning af st√łrre privatisering p√• sundhedsomr√•det vil udfordre princippet om lige og vederlagsfri adgang og forringe vilk√•rene for mennesker med kroniske sygdomme. Markedsgjorte sundhedsydelser indeb√¶rer, at den laveste f√¶llesn√¶vner vil g√¶lde for de ydelser, der ikke er √łkonomisk attraktive ‚Äď det vil sige ydelser til kronikere med ofte komplicerede sygdomsbilleder og stort plejebehov.

For det tredje l√¶gger Kommissionen i artikel 6 op til, at patienterne skal betale for deres behandling i et andet EU-land p√• forh√•nd mod senere godtg√łrelse fra hjemstaten. Dette vil v√¶re et groft brud p√• princippet om lige og vederlagsfri adgang, idet de patienter, der ikke har penge til at l√¶gge ud for behandling, reelt afsk√¶res fra at benytte deres ret til udenlandsk behandling. Vi skal opfordre til, at et kommende direktiv i fuldt omfang tilgodeser behovet for social udligning p√• sundhedsomr√•det. Det b√łr pr√¶ciseres, at alle udgifter til handicappedes ledsagere og udgifter til evt. tolkebistand d√¶kkes af medlemslandet, og afregning b√łr ske uden borgerens involvering.

For det fjerde fremg√•r det af artikel 9, stk. 4 d, at myndighederne skal l√¶gge v√¶gt p√• patientens evne til at ud√łve erhvervsm√¶ssig virksomhed, n√•r de fasts√¶tter frister for behandlingen af ans√łgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat. Dette vil v√¶re med til at forst√¶rke den socialt betingede ulighed i sundhed blandt de europ√¶iske patienter. Det b√łr udelukkende v√¶re medicinske forhold, der g√łres g√¶ldende.

Informeret valg, kontaktpunkter og referencecentre
Patienternes mulighed for at v√¶lge behandling inden for unionen foruds√¶tter, at patienterne oplyses om denne mulighed. Vi skal derfor opfordre til, at sundhedsmyndighederne aktivt formidler de europ√¶iske patientrettigheder til patienterne gennem relevante kanaler ‚Äď patientforeningerne, sundhed.dk, almen praksis, patientvejlederne osv. Der b√łr ligeledes sikres strukturer til oplysning af behandlere, s√•ledes at den enkelte l√¶ge f√•r en klar og overskuelig information om de nye borgerrettigheder og regler for behandling.
Kommissionen foresl√•r i artikel 12 etablering af nationale kontaktpunkter, hvor patienterne kan hente information. Vi mener, at kontaktpunkter kan fungere som et godt supplement til de eksisterende informationskanaler, men det er afg√łrende, at myndighederne er ops√łgende i forhold til at informere patienterne, og dette g√łres bedst i de milj√łer, hvor patienterne i forvejen f√¶rdes. Hvis det alene overlades til patienterne at s√łge information p√• et fjernt, nationalt kontaktpunkt, kan det frygtes, at mange patienter aldrig opn√•r kendskab til mulighederne for udenlandsk behandling.

Mange patienter befinder sig i en s√•rbar situation som f√łlge af deres sygdom og har s√•ledes ikke det menneskelige overskud til at afs√łge mulighederne for behandling i udlandet p√• egen h√•nd. Vi har derfor en forventning om, at kontaktpunkterne forpligtes til at tilbyde patienterne proaktiv hj√¶lp til informationss√łgning, korrespondance med det valgte sygehus, r√•dgivning vedr. betaling, transport etc., s√•ledes at alle patienter stilles lige i adgangen til behandling i udlandet.

Det er generelt p√•kr√¶vet med en aktiv indsats for at sikre social lighed p√• sundhedsomr√•det, og vi skal derfor foresl√• en monitorering af, hvilke patientgrupper, der ikke g√łr brug af de gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser med henblik p√• at iv√¶rks√¶tte initiativer over for disse og dermed skabe st√łrre lighed i adgangen til behandling i udlandet.

Generelt – og specifikt i artikel 12 – savnes retningslinjer vedr√łrende tolkebistand. Syge borgere, der skal behandles, kan have behov for tolkehj√¶lp i den enkelte medlemsstat for, at sikre en korrekt dialog mellem behandler og patient med fokus p√• de aktuelle problemer, behandling og efterf√łlgende opf√łlgning/genoptr√¶ning. Tolkebistand b√łr finansieres af borgerens hjemstat i till√¶g til prisen for tilsvarende behandling i hjemstaten. Tolkebistanden betales i 1. omgang af den behandlende medlemsstat, og opkr√¶ves efterf√łlgende i borgerens hjemstat sammen med udgifterne til den √łvrige behandling.
Medlemsstaten, der udf√łrer behandlingen, skal v√¶re ansvarlig for at skaffe kvalificerede lokale tolke.

Kommissionen foresl√•r i artikel 15 etablering af et netv√¶rk af referencecentre med henblik p√• udveksling af viden og erfaringer etc. Vi ser frem til en yderligere konkretisering af, hvordan referencenetv√¶rket skal udformes og drives. Det er afg√łrende, at patienterne tilbydes et informeret grundlag at tr√¶ffe deres valg af behandlingssted p√•, og referencecentrene vil f√• en vigtig rolle heri. Det skal v√¶re muligt at sammenligne sygehuse i forskellige EU-lande ud fra udvalgte parametre efter samme princip som p√• sundhedskvalitet.dk, og vi st√łtter intentionen om at udvikle f√¶lles benchmarks for kvalitet og sikkerhed. Hvis muligheden for at v√¶lge behandling i et andet EU-land skal v√¶re reel, m√• de nationale sundhedssystemer operere med h√łje minimumstandarder for fx behandlingskvalitet, patientsikkerhed og adgang til klage og erstatning, s√•ledes at patienterne trygt kan lade sig behandle i alle lande inden for unionen.

Forhåndsgodkendelse
I artikel 8 √•bner Kommissionen mulighed for, at de nationale myndigheder kan indf√łre krav om, at patienterne skal indhente forh√•ndsgodkendelse, f√łr de kan v√¶lge behandling i udlandet. Det kan i visse tilf√¶lde v√¶re fornuftigt at indf√łre et s√•dant krav, fx for at opretholde en kritisk masse af patienter for s√¶rligt s√•rbare specialer i hjemlandet, men vi skal understrege, at krav om forh√•ndsgodkendelse skal begrundes med forhold, der kan dokumenteres. Vi m√• g√• ud fra, at muligheden for at kr√¶ve forh√•ndsgodkendelse til patienterne ogs√• indeb√¶rer muligheden for at n√¶gte patienterne adgang til udenlandsk behandling, og derfor skal kravet om forh√•ndsgodkendelse holdes p√• et absolut minimum for at undg√• en udhuling af patientmobiliteten. Afslag p√• forh√•ndsgodkendelser skal altid begrundes over for patienterne.

Muligheden for forh√•ndsgodkendelse vedr√łrer alene hospitalsbehandling, der i artikel 8 defineres som behandling, der kr√¶ver indl√¶ggelse mindst √©n nat eller specialiserede behandlinger, der opf√łres p√• en s√¶rlig liste. I den forbindelse skal vi efterlyse en n√¶rmere pr√¶cisering af, hvorn√•r dagkirurgiske behandlinger regnes for hospitalsbehandling, og om de dagkirurgiske behandlinger, der i takt med den teknologiske udvikling i stigende grad foretages hos privatpraktiserende speciall√¶ger, regnes for hospitalsbehandling.

Godtg√łrelse
Som tidligere n√¶vnt l√¶gger Kommissionen i artikel 6 op til, at patienterne som udgangspunkt selv skal betale for behandlingen mod efterf√łlgende, √łkonomisk kompensation, men Kommissionen p√•peger samtidig, at

‚ÄĚMedlemsstaterne ‚Ķ er ansvarlige for fastl√¶ggelsen af, hvilke regler der skal g√¶lde for godtg√łrelse til patienter ‚Ķ og ‚Ķ hvilke regler der skal g√¶lde i de enkelte sager.‚ÄĚ (Side 9)

Danske Patienter √łnsker sikkerhed for, at regeringen indf√łrer en ordning, hvor myndighederne betaler direkte for udenlandsk behandling og s√•ledes friholder patienterne for forh√•ndsbetaling. For Danske Patienter er det afg√łrende at tilstr√¶be lighed i sundhed, herunder lighed i adgangen til sundhedsydelser, og derfor finder vi forslaget om forh√•ndsbetaling uacceptabelt. Hvis patienterne skal l√¶gge penge ud for behandlingen, vil det kun v√¶re de ressourcest√¶rke patienter med √łkonomisk overskud, der kan g√łre brug af muligheden for udenlandsk behandling, mens de svageste patienter lades i stikken.

Endvidere skal vi efterlyse en konkretisering af afregningsmodellen, idet direktivforslaget ikke angiver klare rammer for, hvordan patienterne skal kompenseres. I det danske sundhedsv√¶sen udregnes forskellige takster for den enkelte ydelse afh√¶ngig af, om ydelsen udf√łres i offentligt eller privat regi, og det uklart for offentligheden, hvordan taksterne udregnes. Det m√• v√¶re et rimeligt krav, at patienterne p√• forh√•nd kender st√łrrelsen p√• den godtg√łrelse, som patienten er berettiget til, f√łr udenlandsk behandling bestilles, og vi forventer fuld klarhed p√• dette omr√•de.

Desuden skal vi p√•pege, at patienterne p√•l√¶gges egenbetaling i tilf√¶lde, hvor den hjemlige behandling er billigere end udenlandsk behandling, hvilket ligeledes underst√łtter direktivforslagets sociale ubalance.

Journaladgang/-udveksling
Danske Patienter √łnsker sikkerhed for, at de danske regler for patientadgang til egne data fortsat er g√¶ldende for de danske patienter, selvom behandlingen foreg√•r i udlandet. Det er endvidere afg√łrende, at de gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser underst√łttes af en fast procedure, der skal sikre en sufficient information af patienten f√łr, under og efter behandlingen og sikre patientens selvbestemmelsesret. Det er vores klare forventning, at der altid udarbejdes en engelsksproget journal, der b√•de medgives patienten og sendes direkte til patientens sygehusbehandler og egen l√¶ge i Danmark.

Det er vigtigt at etablere systemer hvor personf√łlsomme oplysninger beskyttes, s√•ledes at der ikke sl√¶kkes p√• de vilk√•r der er g√¶ldende i Danmark i dag. I den forbindelse m√• det v√¶re en f√¶lles intention, at udvikle de nationale sundhedsv√¶seners it-systemer, s√•ledes at de ubesv√¶ret kan kommunikere med hinanden. En hoved√•rsag til manglende sammenh√¶ng i patientforl√łbet i det danske sundhedsv√¶sen er kommunikationsbrist mellem forskellige behandlingssteder, fx mellem et sygehus og et kommunalt genoptr√¶ningscenter, og denne problematik vil kun forst√¶rkes, n√•r patienter, der behandles i udlandet, skal genoptr√¶nes og rehabiliteres i hjemlandet.

Patientsikkerhed, medicinering og anerkendelse af udenlandske recepter
En effektiv kommunikation p√• tv√¶rs af landegr√¶nserne er tillige en foruds√¶tning for en sikker og korrekt medicinering. Der er forskel p√• medicintilladelser, -navne og -forbrugsm√łnstre mellem EU-landene, hvilket stiller krav om st√łrre bev√•genhed i forhold til dobbeltmedicinering, interaktioner med videre.

I artikel 14 l√¶gger Kommissionen op til at lette anerkendelsen af recepter udstedt i andre EU-lande. Vi st√łtter intentionen om en f√¶llesskabsmodel til kontrol af recepters √¶gthed, men skal samtidig understrege vores forventning om, at det l√¶gelige monopol p√• ordination af receptpligtig medicin i Danmark ikke anf√¶gtes. Artikel 14 omtaler alene ‚ÄĚautoriserede personer‚ÄĚ, og af hensyn til patientsikkerheden √łnsker vi sikkerhed for, at retten til at ordinere receptpligtig medicin til udlevering i Danmark ikke udvides til andre sundhedsfaggrupper.

Patientsikkerhed skal indg√• som et centralt tema i et kommende direktiv, og vi skal opfordre til en konkretisering af, hvordan patienterne sikres trygge rammer – herunder for medicineringen i det gr√¶nseoverskridende patientforl√łb. Vi skal ligeledes opfordre til en fast procedure for PEM-registrering af medicin ordineret i udlandet, s√•ledes at den enkelte patients medicindata hele tiden holdes opdateret.
Endelig vil det være hensigtsmæssigt med en dobbeltregistrering af bivirkninger, således at både udenlandske og hjemlige behandlere får kendskab til disse, og vi skal opfordre til, at der tages konkrete skridt til et sådant dobbeltregistreringssystem.

Sikker klageadgang og mulighed for erstatning
I artikel 5 samt artikel 11 l√¶gger Kommissionen til grund, at patienterne er omfattet af de regler for klageadgang og mulighed for erstatning, der er g√¶ldende i det land, hvor behandlingen finder sted. I relation hertil er det v√¶rd at holde sig for √łje, at danske patienter derved kan risikere en ringere retsstilling, hvis det p√•g√¶ldende land ikke tilbyder samme rettighedsniveau. Derfor finder vi det afg√łrende, at patienterne p√• forh√•nd sikres en fuld information om klage- og erstatningssystemet i det p√•g√¶ldende land, og denne forpligtelse kan naturligt p√•l√¶gges de nationale kontaktpunkter. Disse skal samtidig forpligtes til at yde sufficient bistand til patienter, der finder anledning til klage og evt. erstatningss√łgning.

Videre proces
Danske Patienter skal opfordre til, at ministeriet aktivt inddrager de relevante akt√łrer, herunder patienterne, i det videre arbejde med direktivforslaget. Set i lyset af direktivets vidtr√¶kkende betydning for patienterne finder vi det essentielt, at den danske holdning s√• vidt muligt baserer sig p√• patientinteresserne, og vi stiller os gerne til r√•dighed i den foranst√•ende proces.

Danske Patienter skal sluttelig beklage, at et s√• vigtigt og omfattende forslag sendes i en kortfristet h√łring midt i sommerferieperioden. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har vist sin velvilje ved at forl√¶nge svarfristen for Danske Patienter samt eftersende vores svar til Folketingets Europaudvalg, hvilket vi kvitterer for. Men vi havde helst set, at h√łringsproceduren var tilrettelagt p√• en mere hensigtsm√¶ssig m√•de, s√•ledes at vores h√łringssvar kunne indg√• i ministeriets grundnotat til Europaudvalget.

Med venlig hilsen

Torben Lund
Formand
Morten Freil
Direkt√łr

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere h√łringssvaret fra Danske Patientervedr√łrende forslag til EU-direktiv om gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser, jf. alm. del – bilag 507.

[Til indhold] Svar
Regeringen er helt enig med Danske Patienter i, at et direktiv om gr√¶nseoverskridende sundhedsydelser vil kunne medvirke til at skabe st√łrre klarhed om patienternes EU-retsstilling p√• sundhedsomr√•det.

Regeringen er også helt enig med Danske Patienter i, at styringen af sundhedsvæsenets planlægning, drift og finansiering grundlæggende må fastholdes som et nationalt ansvar, jf. også bestemmelsen i EF-traktatens artikel 152, stk. 5, hvorefter Fællesskabet fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, uanset at denne bestemmelse efter EF-domstolens opfattelse ikke udelukker, at medlemsstaterne kan have pligt til at foretage visse tilpasninger af deres nationale sundhedsvæsener til sikring af det indre markeds funktion.

Det er i den forbindelse væsentligt for mig at understrege, at der ikke er overvejelser i regeringen om at ændre ved princippet om let og lige adgang til behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Jeg er også enig med Danske Patienter i, at definitionen af sundhedsydelser og hospitalsbehandling ikke er tilstrækkelig klar. Vi arbejder derfor fra dansk side på en klarificering. Det gælder ikke mindst i forhold til hospitalsbehandling, hvor definitionen skal være i overensstemmelse med den almindelige udvikling i retning af mere ambulant behandling, dagkirurgi og færre indlæggelser.

Danske Patienter er bekymret for direktivforslagets konsekvenser for kroniske patienter. Bekymringen går bl.a. på, at Danske Patienter forventer, at direktivforslaget vil styrke udbredelsen af private sundhedsforsikringer.

Jeg er af den opfattelse, at ogs√• – og m√•ske ikke mindst – de kroniske patienter vil have gavn af det kommende direktiv. Med det kommende direktiv vil der for danske patienter f√łrst og fremmest blive skabt klarhed over adgangen til offentligt at f√• finansieret sundhedsydelser i andre EU-lande. Det kommende direktiv vil alts√• for danske patienters indeb√¶re en styrkelse af retten til offentligt betalt behandling. Jeg mener derfor ikke, at direktivet vil fremme udbredelsen af private sundhedsforsikringer.

Navnlig af hensyn til de kroniske patienter kritiserer Danske Patienter desuden direktivforslagets artikel 9, stk. 4, hvoraf det fremg√•r, at medlemsstaterne, n√•r de fasts√¶tter frister for behandlingen af ans√łgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, skal s√łrge for, at der – ud over patientens helbredstilstand, patientens smerteniveau og arten af patientens handicap – tages hensyn til patientens evne til at ud√łve erhvervsm√¶ssig virksomhed.

Det er min opfattelse, at alle ans√łgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat b√łr behandles hurtigst muligt. Jeg forestiller mig umiddelbart, at der i lovgivningen skal fasts√¶ttes ensartede sagsbehandlingsfrister for alle patienter. Det er uklart, om det med direktivforslagets artikel 9, stk. 4, er forudsat, at der skal fasts√¶ttes forskellige sagsbehandlingsfrister for forskellige grupper af patienter. Dette sp√łrgsm√•l m√• afklares n√¶rmere i det videre arbejde med direktivforslaget.

Danske Patienter √łnsker, at forh√•ndsgodkendelser holdes p√• et absolut minimum.

Medlemsstaterne m√• efter direktivforslaget kr√¶ve forh√•ndstilladelser for refusion af udgifter til sygehusbehandling under hensyntagen til risikoen for udstr√łmning af patienter, alvorlige indgreb i den √łkonomiske ligev√¶gt i medlemsstatens hospitalssektor, planl√¶gning og rationalisering i hospitalssektoren, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og √łkonomisk spild, opretholdelsen af et balanceret system for l√¶ge- og hospitalsbehandling, der er tilg√¶ngeligt for alle eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence. Et forh√•ndstilladelsessystem skal dog v√¶re begr√¶nset til, hvad der er n√łdvendigt og rimeligt for at undg√• en s√•dan indvirkning og m√• ikke udg√łre et middel til vilk√•rlig forskelsbehandling.

Jeg mener, at vi i videst muligt omfang b√łr opretholde et forh√•ndsgodkendelsesstem, hvorefter patienter f√•r ret til refusion af udgifter til behandling p√• et sygehus i et andet EU- eller E√ėS-land, hvis forsikringsstaten ikke kan yde rettidig behandling.

Med forh√•ndsgodkendelse f√•r patienterne en vurdering af, om der kan ydes rettidig behandling i forsikringsstaten, og i ben√¶gtende fald et forh√•ndstilsagn om refusion. Dermed sikres, at patienten kender risikoen for en h√łj egenbetaling for behandling i et andet EU- eller E√ėS-land. Patienterne vil med et forh√•ndsgodkendelsessystem vide, hvor meget af behandlingsprisen, de kan f√• refunderet, og dermed hvor stor en eventuel egenbetaling, de m√•tte f√•. De har dermed et godt grundlag for at beslutte, om de vil v√¶lge behandling i et andet EU- eller E√ėS-land.

Danske Patienter √łnsker, at myndighederne skal betale for patienters behandling i et andet EU- eller E√ėS-land efter direktivet, s√•ledes at patienterne friholdes for forh√•ndsbetalinger, og at der sker en afklaring af afregningsmodellen.

Efter direktivforslaget kan patienterne, under de i direktivet fastsatte vilk√•r, helt eller delvist f√• refusion for udgifter til sygehusbehandling p√• et sygehus i et andet EU- eller E√ėS-land.

I den sammenh√¶ng vil jeg gerne understrege, at der er tale om et indre marked-direktiv, som er hjemlet i EF-traktatens art. 95, og som har til form√•l at sikre den fri bev√¶gelighed for sundhedsydelser. Intentionen med direktivet m√• alene v√¶re at kodificere EF-domstolens afg√łrelser vedr√łrende patienters ret til at v√¶lge behandling i andre EU- og E√ėS-lande efter traktatens art. 49.

Vi skal efter min opfattelse holde medlemsstaternes ret til selvbestemmelse i forbindelse med planl√¶gningen og organiseringen af deres sundhedsv√¶sener i h√¶vd, herunder hvilke rettigheder patienterne skal have. Vi skal ogs√• fastholde EF-domstolens retspraksis, hvorefter patienters ret til sygehusbehandling i andre EU- og E√ėS-lande f√łrst opst√•r, hvis de ikke kan modtage rettidig behandling i forsikringsstaten. Derfor b√łr det efter min opfattelse v√¶re i Folketinget, og ikke i EU, at vi prim√¶rt vedtager de rettigheder, patienter skal have, herunder om patienter selv skal l√¶gge ud for sygehusbehandling i et andet EU- eller E√ėS-land.

Jeg er derfor ikke enig med Danske Patienter på dette område.

Med hensyn til afregningsmodel, så anvender vi her i landet DRG-taksten, fordi det er den takst, der anvendes i det offentlige sygehusvæsen. Det forventer jeg, at vi kan fortsætte med efter direktivet.

For s√• vidt ang√•r Danske Patienters bem√¶rkninger vedr√łrende direktivforslagets artikel 14, der indeb√¶rer, at medlemsstaterne skal sikre, at recepter udstedt af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes p√• deres omr√•de, finder jeg det helt afg√łrende, at der tr√¶ffes de n√łdvendige kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at det bliver muligt for apotekerne at kontrollere, om recepten er √¶gte og udstedt af en autoriseret sundhedsperson. Jeg har noteret mig, at Kommissionen har givet tilsagn om at ville tr√¶ffe de n√łdvendige foranstaltninger.

Hvad ang√•r ordlyden af direktivforslagets artikel 14, er jeg enig med Danske Patienter i, at denne rejser tvivl om det l√¶gelige monopol p√• ordination af receptpligtig medicin. Ministeriet vil rejse dette sp√łrgsm√•l overfor Kommissionen med henblik p√• at f√• pr√¶ciseret, at der er tale om autoriserede l√¶ger.

Med hensyn til Danske Patienters bem√¶rkninger vedr√łrende l√¶gemiddelsikkerheden – herunder risikoen for at en patient p√• et udenlandsk apotek f√•r udleveret forkert eller farlig medicin – kan jeg oplyse, at direktivforslaget efter dansk opfattelse ikke umiddelbart vurderes at √¶ndre retstilstanden i forhold til l√¶gemiddelsikkerheden. Efter g√¶ldende regler er der s√•ledes allerede i dag mulighed for – til eget brug – at k√łbe l√¶gemidler i udlandet og at indf√łre disse, s√•fremt l√¶gemidlerne er lovligt indk√łbt i udlandet. Der er dog ikke mulighed for at f√• tilskud til l√¶gemidler, som er k√łbt i udlandet. Det skyldes, at man fra dansk side har valgt ikke at yde offentlig st√łtte til l√¶gemidler, der er indk√łbt under andre kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, end herhjemme. Efter sin ordlyd findes direktivforslaget alene at omfatte sundhedsydelser og ikke k√łb af medicin, som er varer. Reelt er det dog fortsat uafklaret, hvorvidt tilskud til k√łb af l√¶gemidler indg√•r i direktivforslaget. Fra dansk side vil man arbejde for at f√• dette sp√łrgsm√•l afklaret.

For s√• vidt ang√•r Danske Patienters forslag vedr√łrende dobbeltregistrering af bivirkninger, s√•ledes at b√•de udenlandske og hjemlige behandlere f√•r kendskab til disse, skal bem√¶rkes, at L√¶gemiddelstyrelsen i dag automatisk indberetter bivirkningsdata til de europ√¶iske l√¶gemiddelmyndigheder. Herudover bem√¶rkes, at der b√•de p√• EU-niveau og i dansk regi p√•g√•r overvejelser om, hvordan l√¶gemiddeloverv√•gningen gennem bivirkningsindberetninger kan forbedres.

Jeg har noteret mig Danske Patienters synspunkter vedr√łrende patienters retsstilling, herunder vedr√łrende klage- og erstatningsmuligheder og sundhedspersoners journalf√łring. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at det enkelte medlemsland sikrer patienterne mulighed for at tr√¶ffe deres valg af behandlingssted p√• et veloplyst informationsgrundlag, herunder vedr√łrende klage- og erstatningsmuligheder. Som n√¶vnt oven for m√• det imidlertid l√¶gges til grund, at F√¶llesskabet ikke har nogen kompetence til at fastl√¶gge, p√• hvilken m√•de sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling organiseres og leveres i det enkelte medlemsland.

Jeg skal afslutningsvis bem√¶rke, at Danske Patienters h√łringssvar er indarbejdet i det grundnotat om direktivforslaget, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Sundhedsudvalg den 6. oktober 2008.

* * *
[Til indhold] Henvisninger
Skrivelsen fra Danske Patienter i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets jornal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Direktivforslaget hos EUR-Lex.
Det den 9. marts 2011 vedtagne direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser hos EUR-Lex.
Det den 9. marts 2011 vedtagne direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser hos Den Europæiske Unions Tidende pdf-format.