Spgsm. 564 den 16. marts 2015 om hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har k√łrekort eller pas. Svar 7. april 2015.

Vist 79 gange.
Retsudvalget stillede den 16. marts 2015 efter √łnske fra Pernille Skipper (EL) sp√łrgsm√•l 564 – Samling: 2014-15 – om hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har k√łrekort eller pas, til justitsminister, Mette Frederiksen (S), der svarede 7. april 2015.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren redeg√łre for, hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har k√łrekort eller pas, samt hvorvidt s√•danne alternativer generelt accepteres f.eks. hos banker og pengeinstitutter til l√•noptagelse?

Svar
Der er ikke p√• Justitsministeriets omr√•de lovgivning, der regulerer, hvilke identifikationspapirer der kan anvendes, hvis en person ikke er i besiddelse af billedlegitimation i form af et k√łrekort eller et pas f.eks. i forbindelse med l√•neoptagelse hos pengeinstitutter eller banker.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af sp√łrgsm√•let indhentet en udtalelse fra Erhvervs- og V√¶kstministeriet om, hvorvidt banker og pengeinstitutter generelt accepterer andre former for identifikation end k√łrekort eller pas. Erhvervs- og V√¶kstministeriet har i den forbindelse oplyst f√łlgende:

‚ÄĚDet er et grundl√¶ggende krav i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), at de forpligtede virksomheder – herunder pengeinstitutter – skal have kendskab til deres kunder. Dette betyder, at pengeinstitutter i forbindelse med oprettelse af et kundeforhold skal identificere kunden og kr√¶ve legitimation.

For fysiske personer g√¶lder, at legitimationen skal omfatte navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende identifikation, hvis den p√•g√¶ldende ikke har et s√•dant nummer. Hverken hvidvaskloven eller vejledningen til loven indeholder en udt√łmmende liste over den type af legitimation, som skal eller kan fremvises i forbindelse med etableringen af kundeforholdet. Legitimationen skal dog stamme fra en p√•lidelig og uafh√¶ngig kilde, hvilket typisk vil betyde, at den skal v√¶re udstedt af eller stamme fra en offentlig myndighed.

Der er derfor heller ikke i loven krav om forevisning af billedlegitimation, men i de situationer, hvor kundeforholdet etableres ved kundens fysiske fremm√łde, anbefales det i vejledningen, at der forevises billedlegitimation som f.eks. pas eller k√łrekort.

Hvis kunden ikke har billedlegitimation, kan der som legitimation i stedet anvendes dansk sundhedskort, d√•bs-, navne- eller vielsesattest mv. Da der ikke foreligger den samme sikkerhed 3 som ved billedlegitimation, b√łr virksomheden foretage yderli-gere legitimationshandlinger, hvilket fremg√•r af vejledningen.

Det er op til det enkelte pengeinstitut, på grundlag af en risiko-vurdering, at fastlægge sin legitimationsprocedure, herunder om der kræves yderligere dokumentation.

Som det fremg√•r, er der derfor flere alternativer, der kan an-vendes ved oprettelse af kundeforhold med personer, der ikke har billedlegitimation.‚ÄĚ

Der henvises i √łvrigt til √ėkonomi- og Indenrigsministerens besvarelse af 11. marts 2015 af sp√łrgsm√•l nr. S 811 fra medlem af Folketinget Pernille Vigs√ł Bagge (SF) vedr√łrende overvejelser om at indf√łre et nyt nationalt id-kort, borgerkort eller lignende.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.