Spgsm. 663 af 3. april 2009 om en anmelder bliver spurgt om vedkommende mener, der er tale om en hadforbrydelse. Svar 19. maj 2009.

Vist 20 gange.
Den 3. april 2009 stillede Retsudvalg p√• foranledning af Mogens Jensen (S) sp√łrgsm√•l 663 – Alm. del 2008-09 – om en anmelder bliver spurgt om vedkommende mener, der er tale om en hadforbrydelse (hatecrime), til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 19. maj 2009.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 1708 oplyse, om en anmelder af en forbrydelse bliver spurgt om vedkommende mener, der er tale om en hatecrime, eller der udelukkende med ministerens tiltag er tale om, at der, når anmeldelsen er registreret, foretages en mulig sagsbehandlervurdering af, hvorvidt der er tale om en hatecrime, hvis sagen videregives eller omplaceres.

Svar
Som det fremg√•r af min besvarelse af 18. marts 2009 af sp√łrgsm√•l nr. S 1708 fra medlem af Folketinget Marlene Harps√łe (DF), vil Rigspolitiet i forbindelse med etableringen af politiets nye sagsbehandlingssystem forsyne dette med et s√¶rligt sk√¶rmbillede med felter til registrering til brug for forskellige vigtige indberetningsordninger mv., herunder et s√¶rligt felt til registrering af mulige hate crimes.

Som det videre fremg√•r af den n√¶vnte besvarelse, vil den enkelte sagsbehandler blive erindret om ‚ÄĚat kontrollere sagens registreringer‚ÄĚ ‚Äď dvs. udfylde de n√łdvendige registreringsfelter ‚Äď i forbindelse med enhver videregivelse eller omplacering af en sag til n√¶ste sagsskridt.

Dette vil s√•ledes ogs√• ske i forbindelse med, at den rapportoptagende medarbejder ‚Äď efter at have opdateret anmeldelsen i sagsbehandlingssystemet ‚Äď videregiver sagen til videre behandling hos efterforskerne, anklagerne mv.

Det vil s√•ledes v√¶re sagsbehandleren hos politi og anklagemyndighed, der vil skulle udfylde feltet vedr√łrende hate crime. Dette vil skulle ske p√• baggrund af en samlet vurdering af sagens omst√¶ndigheder, herunder selvf√łlgelig forurettedes forklaring. Politiet og anklagemyndigheden skal s√•ledes i den enkelte sag vurdere ‚Äď bl.a. p√• baggrund af afh√łringen af forurettede ‚Äď om der foreligger konkrete omst√¶ndigheder, som tyder p√•, at anmeldelsen kan have karakter af en mulig hate crime, jf. ogs√• straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og 7.

Der kan supplerende henvises til min besvarelse af 16. marts 2009 af sp√łrgsm√•l nr. 1157 (Alm. del) om den nuv√¶rende svenske ordning, som den skitserede ordning er inspireret af.

Det skal i √łvrigt bem√¶rkes, at en ordning som beskrevet i sp√łrgsm√•let, hvorefter (enhver) anmelder til en forbrydelse automatisk skal sp√łrges, om vedkommende mener, at der foreligger en hate crime, efter min opfattelse vil v√¶re b√•de un√łdvendig og uhensigtsm√¶ssig.

Det m√• n√łdvendigvis bero p√• den enkelte sags helt konkrete omst√¶ndigheder, om det er relevant at sp√łrge anmelderen, hvorvidt der eventuelt kan foreligge en hate crime. Ved en stor del af de anmeldelser, som politiet modtager, vil det s√•ledes ikke v√¶re relevant at sp√łrge anmelderen, om den p√•g√¶ldende selv mener at have v√¶ret udsat for en hate crime ‚Äď og i nogle tilf√¶lde vil et s√•dant sp√łrgsm√•l fra politiets side m√•ske endda kunne opfattes som en irrelevant og st√łdende snagen i anmelderens rent private forhold.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.