Spgsm. 700 af 16. juni 2016 om processen for revidering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 5. juli 2016

Vist 219 gange.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 16. juni 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 700 – Samling: 2015-16 – om processen for revidering af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 5. juli 2016.

Spørgsmål
Aktuelt er i gangsat en proces for Sundhedsstyrelsens revidering af den faglige vejledning for behandling af transkønnede (Vejledning nr. 10353 af 19/12/2014). Vil ministeren oplyse, hvad grundlaget og formålet er med revideringen, hvilke interessenter og eventuelle enkeltpersoner som inddrages i processen samt hvad tidsplanen er for revideringen af vejledningen?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen har været i dialog med såvel fagfolk som brugere, og har på denne baggrund besluttet at revidere ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. Formålet er at gennemgå vejledningen – bl.a. i lyset af den kritik, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Da Sundhedsstyrelsen ønsker at sikre, at såvel brugeraspekter som faglige aspekter bliver inddraget i overvejelserne ved revision af vejledningen, har Sundhedsstyrelsen anmodet nedenstående interessenter om skriftlige bidrag med ønsker til revision af vejledningen.

Interessenter:

Amnesty International
Børne- og Unge-psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik
Dansk Plastikkirurgisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Pædiatrisk Selskab
FATID
LGBT
Transmedium
Transpolitisk Forum
Region Hovedstaden, Region Hovedstadens Psykiatri, Sexologisk klinik, Gynækologi,
Pædiatri og Plastikkirurgi
Region Nordjylland, Psykiatri og Gynækologi

Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de modtagne bidrag udarbejde et udkast til en revideret vejledning.

Den reviderede vejledning vil komme i bred offentlig høring før offentliggørelsen, hvilket, Sundhedsstyrelsen forventer, vil ske inden udgangen af 2016.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående og kan i øvrigt henvise til besvarelserne af SUU alm. del spm. 97, 98, 99, 491, 492, 493 og 494, der ligeledes belyser en række af de problemstillinger, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.