Spgsm. 75 den 24. marts 2017 om en transk√łnnet far er ligestillet med andre for√¶ldre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn. Svar 31. marts 2017.

Vist 119 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter √łnske fra Pernille Bendixen (DF) sp√łrgsm√•l 75 – Alm. del Samling: 2016-17 – om en transk√łnnet far er ligestillet med andre for√¶ldre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn, til b√łrne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Sp√łrgsm√•let blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske k√łn i b√łrneloven.

Sp√łrgsm√•l
Mener ministeren, at den i artiklen omtalte transk√łnnede far er fuldt ud ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til artiklen ‚ÄĚJuridisk er Jon en mand. Men for staten m√• han ikke v√¶re far for sin s√łn‚ÄĚ bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk k√łnsskifte, lov nr. 752 af 25. juni 2014 om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig om tilh√łrende det andet k√łn), var nedsat en tv√¶rministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det tilh√łrende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bem√¶rkninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.

If√łlge den tv√¶rministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et k√łnsskifte kan anerkendes juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og √łkonomiske konsekvenser af de enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde ogs√• til at opgave at angive de etiske overvejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse m√•tte give anledning til.

F√łlgende fremg√•r af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe om betydningen for b√łrnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmoderskab:
‚ÄĚUanset hvilken model for juridisk k√łnsskifte der v√¶lges, vil personer, der v√¶lger et juridisk k√łnsskifte, stadig v√¶re fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk k√łnsskifte vil f√• betydning for b√łrnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

B√łrnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der f√łder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fasts√¶ttes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og f√łdsel.

I b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge for√¶ldre ved barnets undfangelse har et andet juridisk k√łn end deres biologiske k√łn, der afg√łr deres roller i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łdet et barn, vil ‚Äď uanset om personen juridisk er en mand ‚Äď v√¶re barnets mor i b√łrnelovens forstand.

En √¶ndring af udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand, vil n√łdvendigg√łre en gennemgribende √¶ndring af s√¶rligt b√łrneloven og for√¶ldreansvarsloven.

Blandt andet p√• baggrund af det meget begr√¶nsede antal personer, der vil blive ber√łrt at dette forhold, og den vidtg√•ende √¶ndring af b√łrneloven og dertil relaterede lovgivning, der vil v√¶re p√•kr√¶vet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse afg√łr deres betegnelse i b√łrnelovens forstand.
[‚Ķ]‚ÄĚ

Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er s√•ledes ikke foretaget √¶ndringer i b√łrneloven som konsekvens af muligheden for at opn√• et juridisk k√łnsskifte.

En mulig for√¶lders k√łn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette g√¶lder i forhold til at f√• fastsl√•et et faderskab eller medmoderskab, anf√¶gte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de f√łrste 6 m√•neder efter barnets f√łdsel og i forhold til at f√• genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske unders√łgelser i sager, hvor den mulige for√¶lder er en mand ‚Äď b√•de til at fastsl√• et faderskab men ogs√• til at udelukke en faderskabsmulighed.

B√łrneloven har s√•ledes i sin struktur stadig afs√¶t i, at der skal anvendes b√•de en s√¶dcelle og et √¶g til at lave et barn, ogs√• n√•r der anvendes assisteret reproduktion.
Det k√łn, man bruger til at forplante sig med, er s√•ledes udslagsgivende for det retlige for√¶ldreskab i loven. At en donor tr√¶der i stedet, eller at en for√¶lder efterf√łlgende √¶ndrer sit juridiske k√łn, f√•r ikke betydning.

Derimod giver b√łrneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke f√łder et barn, kan blive for√¶lder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i b√łrneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte, kan blive for√¶lder, uanset om personen anvender egne k√łnsceller eller donerede k√łnsceller.
B√łrneloven er s√•ledes i vid udstr√¶kning indrettet til at im√łdekomme forskellige familieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afs√¶t.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.