Vist 191 gange.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 16. november 2015 spørgsmål 88 – SUU Alm. del 2015-16 – om begrundelsen for en 2-års grænse i forhold til en 12- eller 18-måneders grænse ved kønshormonbehandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 14. december 2015..
Spørgsmål
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 19. januar 2015 under overskriften ”Faglig vejledning om behandlingen af transkønnede” (omtale af Sundhedsstyrelsens nye vejledning nr. 10353 af 19. december 2014) fremgik blandt andet følgende: ”Hvad betyder vejledningen for speciallæger, som aktuelt har transkønnede i behandling med kønshormoner, eller som vil overtage behandlingen af disse patienter? Praktiserende speciallæger kan endvidere under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed vælge at fortsætte kønshormonbehandling af: (…….) voksne patienter, der hidtil har været i langvarig (mindst 2 år) kønshormonbehandling hos speciallægen. (…….) Sådanne patienter kan dog også henvises til Sexologisk Klinik/Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet. Alle øvrige patienter skal henvises til udredning og behandling i henhold til vejledningen”. Når man læser Sundhedsstyrelsens vejledning af 2014, må denne passus forstås således, at transkønnede, som er i hormonbehandling, ordineret af en privatpraktiserende speciallæge – og som har været i hormonbehandling i mindst 2 år – kan fortsætte denne behandling. Men for alle andre kræver en fortsat behandling, at den transkønnede udredes af Sexologisk Klinik med henblik på at afgøre, om behandlingen skal umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Vil ministeren i den forbindelse oplyse følgende: • Hvad er begrundelsen for en 2-års grænse i forhold til en 12- eller 18-måneders grænse? • Hvad betyder det i praksis for behandlingen af transkønnede, som er i hormonbehandling og har været det i 12, 18 og 22 måneder? Starter de ”forfra”? • Hvor mange transkønnede er aktuelt i/har været i udredning på Sexologisk Klinik (siden 1. januar 2015) med henblik på at afgøre, om en allerede indført behandling med hormoner kan fortsætte? • Hvor lang tid har det gennemsnitligt taget at genafgøre spørgsmålet om fortsat hormonbehandling af transkønnede, som har været i hormonbehandling ordineret af privatpraktiserende speciallæger?
Svar
Til brug for besvarelsen har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser i deres bidrag følgende:
”Hvad er begrundelsen for en 2-års grænse i forhold til en 12- eller 18-måneders grænse?
Sundhedsstyrelsen har med Vejledning om udredning og behandling af transkønnede af 19. december 2014 haft et ønske om at sikre transkønnede tilstrækkelig udredning og behandling, og at denne er forankret i et fast multidisciplinært team med ekspertise i udredning og behandling af transkønnede.
Forud for vejledningens ikrafttrædelse har opstart af behandling af transkønnede med kønshormoner kunne varetages af praktiserende speciallæger. Med vejledningen kan praktiserende speciallæger ikke længere opstarte behandling med kønshormoner, men kan varetage vedligeholdelsesbehandling.
I forbindelse med vejledningens ikrafttrædelse blev der indført en såkaldt 2-års grænse. Det betyder, at voksne patienter, der har været i behandling med kønshormoner i mere end to år, kan fortsætte behandlingen hos praktiserende speciallæge. Denne 2-års grænse blev indført for at sikre hensigtsmæssige behandlingsforløb for de patienter, der igennem en længere periode har modtaget behandling hos en praktiserende speciallæge.
Hvad betyder det i praksis for behandlingen af transkønnede, som er i hormonbehandling og har været det i 12, 18 og 22 måneder? Starter de ”forfra”?
Transkønnede personer, der er i behandling med kønshormon, vil i praksis komme til en forvisiterende samtale på Sexologisk Klinik eventuelt efterfulgt af 1-2 opfølgende samtaler. Herefter vil langt de fleste blive henvist til fortsat behandling med kønshormoner. De transkønnede personer, der forud for henvisning til Sexologisk Klinik, er i kønshormonbehandling, vil derfor lige som andre nyhenviste patienter starte op i udredningsprogrammet, men udredningsforløbet vil blive tilpasset vedkommendes situation.
Det er i vejledningen præciseret, at såfremt patienter allerede ved henvisningen til Sexologisk Klinik er i kønshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforløbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Ophør af kønshormonbehandling skal som hovedregel kun ske, når behandlingen vurderes at væres kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold.
Hvor mange transkønnede er aktuelt i/har været i udredning på Sexologisk Klinik (siden 1. januar 2015) med henblik på at afgøre, om en allerede indført behandling med hormoner kan fortsætte?
Alle transkønnede henvist til Sexologisk Klinik registreres med en diagnosekode, men der kan ikke trækkes data for, hvorvidt personen er i behandling med kønshormoner forud for henvisning. Region Hovedstadens Psykiatri har ikke opgørelser over antallet af personer, der på nuværende tidspunkt er i hormonbehandling allerede ved henvisning.
Hvor lang tid har det gennemsnitligt taget at genafgøre spørgsmålet om fortsat hormonbehandling af transkønnede, som har været i hormonbehandling ordineret af privatpraktiserende speciallæger?”
Transkønnede, der ved henvisning til Sexologisk Klinik, er i kønshormonbehandling ordineret af praktiserende speciallæge, ses til en forvisiterende samtale og evt. 1-2 opfølgende samtaler i Sexologisk Klinik. Sexologisk Klinik oplyser, at de fleste patientforløb varer 1-2 måneder.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.