Spgsm. 889 den 18. juni 2018 om hvilken undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse. Svar den 15. august 2018.

Vist 52 gange.

Retsudvalget stillede den 18. juni 2018 sp√łrgsm√•l 889 – Samling: 2017-18 – om hvilken undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse, til justitsminister, S√łren Pape Poulsen, der svarede den 15. august 2018.

Sp√łrgsm√•l
Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd den 13. juni 2018 om politiets forskelsbehandling og diskrimination oplyse, hvilken form for undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af sp√łrgsm√•let indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst f√łlgende:
‚ÄĚRigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der allerede ved optagelsen p√• politiuddannelsen l√¶gges v√¶gt p√•, at ans√łgeren generelt fremtr√¶der p√• en m√•de, som passer med politiets v√¶rdier.
Rigspolitiet foretager derfor en grundig screening, afpr√łvning og vurdering af ans√łgere, der s√łger om optagelse p√• politiets uddannelser. Udover de fysiske og boglige optagelseskrav afd√¶kkes ans√łgernes personlige tr√¶k og deres personlige kompetencer og handlem√•der ved samarbejdsopgaver og individuelle samtaler.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det er et gennemg√•ende princip i samtlige af politiets uddannelser, herunder ogs√• i efter- og videreuddannelserne, at politibetjente opf√łrer sig professionsansvarligt og etisk tilfredsstillende, og at politiet har en ikke-diskriminerende tilgang til m√łdet med borgerne.

P√• s√•vel grunduddannelsen til politibetjent og uddannelsen til politikadet kvalificeres de studerende til at varetage den ud√łvende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er g√¶ldende for politiets myndighedsud√łvelse og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat.
Under emnet ‚ÄĚBaggrundsforst√•else‚ÄĚ gennemg√•s forskellige temaer.

I temaet ‚ÄĚPolitiidentitet, kultur og etik i et samfundsperspektiv‚ÄĚ skal de studerende blandt andet forholde sig analytisk til politiets organisation, faglige identitet og kulturelle f√¶llesskab samt reflektere over professionsetiske dilemmaer og m√•der at forholde sig til sig selv som politiansat, til kolleger, til arbejdspladsen og til borgerne.
I temaet ‚ÄĚPoliti og kulturel mangfoldighed‚ÄĚ forberedes de studerende til p√• et h√łjt politifagligt og professionsetisk niveau at arbejde med sager, der implicerer etniske, seksuelle eller religi√łse minoriteter ‚Äď herunder at v√¶re bevidste om majoritets- og minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden, s√•dan at de studerendes m√łde med minoriteter pr√¶ges af forst√•else og tolerance.

Derudover indg√•r ikke-diskriminerende adf√¶rd og professionsetik ogs√• som tema i uddannelsen vedr√łrende hadforbrydelser, hvor form√•let med uddannelsen er, at deltagerne efter endt uddannelse kan medvirke til at kvalificere politiets indsats p√• hadforbrydelsesomr√•det. Uddannelsen indg√•r p√• grunduddannelsen for politibetjente og kan endvidere tilv√¶lges p√• efteruddannelsen.

Ikke-diskriminerende adf√¶rd og professionsetik indg√•r endvidere som tema i uddannelsen ‚ÄĚAfh√łring niveau I og II‚ÄĚ. Forl√łbene er placeret p√• grunduddannelsen som politibetjent og kan endvidere tilv√¶lges p√• efteruddannelsen. Uddannelsesforl√łbene har til form√•l at sikre og h√łjne kompetenceniveauet for politikredsenes afh√łringer.‚ÄĚ

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
Sp√łrgsm√•let hos Folketinget i pdf-format.