Marie-Louise Holm sendte den 27. oktober 2014 en kritisk skrivelse til Sundhedsstyrelsen om dennes udkast til Vejledning og behandling af transk√łnnede.

Vist 285 gange.
Marie-Louise Holm sendte den 27. oktober 2014 en kritisk skrivelse til Sundhedsstyrelsen om dennes udkast til Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede. Skrivelsen var foranlediget af LGBT Danmarks pjece Transk√łnnede og adgang til bedst mulig behandling.

Marie-Louise Holm har oplyst, at ph.d.-projektet, som hun i skrivelsen henviser til, ikke er afsluttet, og at der ikke er udgivet nogle publikationer i forbindelse med det.

Henvendelsen fra Marie-Louise Holm til Sundhedsstyrelsen gengives herunder.

Til Sundhedsstyrelsen, sst@sst.dk
Kopi til LGBT Danmark, lgbt@lgbt.dk

27/10 2014

Ang√•ende udkast til Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede:

Som forsker i transk√łnnedes historie i Danmark har jeg i forbindelse med arbejdet med mit ph.d.-projekt om transk√łnnedes historie i Danmark f√•et indblik i transk√łnnedes journaler fra 1950’erne til midten af 1990’erne fra Retsl√¶ger√•dets og Justitsministeriets arkiver. Disse journaler, der indeholder b√•de transpersoners egne beretninger, l√¶gejournaler og referater af diskussioner i Retsl√¶ger√•det og Justitsministeriet om behandlingen af transk√łnnede b√¶rer vidnesbyrd om, hvordan behandlingen af transpersoner i Danmark i 195O’erne i vid udstr√¶kning tog stilling til transpersoners individuelle k√łnsidentifikation, behov, √łnsker og sociale situation i behandlingen, men gradvist igennem tiden blev mere og mere standardiseret ud fra diagnosekriterier, der er baseret p√• en meget sn√¶ver opfattelse af, hvad en transseksuel person er, og hvilken behandling, der er bedst for en s√•dan person. For at en person kan blive diagnosticeret som transseksuel og f√• adgang til k√łnskorrigerende behandling i Danmark i dag er det s√•ledes n√łdvendigt, at en person fort√¶ller en livshistorie, der overbeviser en behandler om, at personen stort set hele livet igennem har identificeret sig med det k√łn, vedkommende √łnsker at skifte til, og derudover ser ud og agerer p√• en s√•dan m√•de, at behandleren bliver overbevist om, at personen er blevet og/eller i fremtiden vil blive genkendt af andre som tilh√łrende dette k√łn. Denne vurdering kan i h√łj grad siges at bygge p√• en r√¶kke stereotype forestillinger om, hvordan m√¶nd og kvinder ser ud, kl√¶der sig, hvilke interesser og arbejdsomr√•der og hvilke seksuelle orienteringer og praksisser, de har, der ikke stemmer overens med den mangfoldighed af m√•der, hvorp√• biologisk f√łdte m√¶nd og kvinder i nutidens Danmark lever deres liv som k√łnnede individer. Transpersoner er s√•ledes de eneste personer, der afkr√¶ves en meget specifik psykiatrisk reguleret m√•de at fremf√łre deres k√łn p√•, for at f√• lov til at leve som det k√łn, de identificerer sig med, og s√¶rligt for at f√• adgang til medicinske behandlinger, der tydeligg√łr deres k√łn for omverdenen og dem selv.

Danmark har for nyligt indf√łrt en ny lovgivning om juridisk k√łnsskifte, som anerkender, at den enkelte person er den eneste, der kan afg√łre sit k√łn. Dette er et vigtigt skridt, men kun det f√łrste for at forbedre transk√łnnedes vilk√•r. B√•de historisk og nutidig dansk og international forskning viser, at det er af afg√łrende betydning for transpersoners psykiske og fysiske helbred og velbefindende, og deres muligheder for et velfungerende socialt liv, herunder arbejdsliv, at de bliver m√łdt med √•benhed og lydh√łrhed overfor deres individuelle √łnsker og behov af det sundhedspersonale, som behandler dem og deres sag, og at de f√•r adgang til de behandlinger i form af k√łnshormoner og k√łnskorrigerende operationer, de selv √łnsker, s√• hurtigt som muligt, efter de har henvendt sig til sundhedssystemet. Jeg tilslutter mig derfor, at transk√łnnede i Danmark ligesom i f.eks. Sverige og Argentina skal have ret til at modtage behandling baseret p√• informeret samtykke, og at behandlingen ikke m√• betinges af behandlerens oplevelse af patientens k√łn frem for personens egen.

Med venlig hilsen

Marie-Louise Holm
Ph.d.-studerende ved Tema Genus, Linköpings universitet, Sverige

* * *
Skrivelsen af 27. oktober 2014 fra Marie-Louise Holm til Sundhedsstyrelsen.

* * *
Marie-Louise Holm har sammen med Morten Hillgaard B√ľlow skrevet Det stof, m√¶nd er gjort af.
Hun deltog i h√łringen om transk√łnnedes forhold. den 14. marts 2011 p√• Christiansborg.