SST’s udkast af 6. marts 2017 til: Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling.

Vist 326 gange.
Sundhedsstyrelsen udsendte den 17. marts 2017 et udkast dateret den 6. marts 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling”.
Sundhedsstyrelsen pointerede, at der var tale om et forel√łbigt arbejdsdokument.
P√• baggrund af kommentarer til udkastet og input fra konferencen den 28. marts 2017 vil Sundhedsstyrelsen udarbejde et endeligt udkast til ny vejledning, som vil blive sendt i offentlig h√łring.

P√• baggrund af h√łringssvarene vil Sundhedsstyrelsen udarbejde den endelige vejledning, som skal afl√łse den nug√¶ldende Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede. (VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.).

Da der er tale om et udkast, så er der ikke genereret interne links, som ellers normalt i Vidensbanken.
Tina Thranesen.

Herunder gengives udkastet af 6. marts 2017.

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Dato 06-03-2017
Sagsnr. [Sagsnr.]

Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling

  1. Indledning
  2. Anvendelsesområde
  3. Generelt
  4. Faglige rammer
  5. Rådgivning, udredning og behandling af voksne
    K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
    K√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne
  6. Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år
  7. √ėvrig behandling og st√łtte
  8. Reproduktive forhold ifm. k√łnsmodificerende behandling
  9. Rettigheder
  10. Registrering
  11. Tilladelse til kastration
  12. Ordliste
  13. Ophævelse

[Til indholdsfortegnelsen] 1. Indledning
Det enkelte menneskes k√łnsidentitet kan v√¶re forskelligt fra f√łdselsk√łnnet, og fra de samfundsm√¶ssige og kulturelle normer forbundet med f√łdselsk√łnnet. For den enkelte kan det betyde, at man √łnsker √¶ndre eller tilpasse det medf√łdte k√łnsudtryk. K√łnsidentitetsforhold, herunder transk√łnnethed, er i sig selv hverken udtryk for psykisk eller somatisk lidelse. Hos nogle kan uoverensstemmelse mellem den enkeltes k√łnsidentitet og f√łdselsk√łnnet medf√łre en tilstand af ubehag eller forpinthed, der kan betegnes som k√łnsdysfori.

Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hj√¶lpe og underst√łtte udvikling af den enkeltes k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, herunder ved r√•dgivning og afklaring af k√łnsidentitetssp√łrgsm√•l, ved afhj√¶lpning af k√łnsdysfori, ved tilbud om k√łnsmodificerende behandling samt ved hj√¶lp til udredning og behandling af samtidig somatisk eller psykisk lidelse.

Sigtet med denne vejledning er at sikre h√łj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hj√¶lp kan v√¶re r√•dgivning og st√łttende samtaler ved afklaring af k√łnsidentitet, sundhedsfaglig udredning og behandling af personer, der √łnsker k√łnsmodificerende hormonbehandling og kirurgi samt st√łttende samtaler under og efter k√łnsmodificerende behandling. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal v√¶re helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og foruds√¶tter et st√¶rkt tv√¶rfagligt samarbejde.

[Til indholdsfortegnelsen] 2. Anvendelsesområde
Vejledningen pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som l√¶ger og andet sundhedspersonale skal udvise i deres virke ifm. k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling [I]. Vejledningen fastl√¶gger de sundhedsfaglige rammer for hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner [II]. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning ber√łres, men der henvises i den forbindelse til de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger, der kan findes p√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside [III]. Vejledningen pr√¶ciserer ogs√• den l√¶gefaglige udredning og indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgninger om kastration efter Sundhedslovens ¬ß 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk k√łnsskifte, som er reguleret i lov om Det Centrale Personregister [IV].

[Til indholdsfortegnelsen] 3. Generelt
Sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring og udvikling af k√łnsidentitet, herunder afhj√¶lpning af k√łnsdysfori og tilbud om k√łnsmodificerende behandling, er generelt omfattet af sundhedslovens bestemmelser om regionsr√•dets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den k√łnsmodificerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte p√• at underst√łtte udvikling af den enkeltes k√łnsidentitet og at afhj√¶lpe k√łnsdysfori, er der ikke tale om kosmetisk behandling, hvor hovedform√•let er at forandre eller forbedre udseendet.

Personer, der s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling, skal behandles p√• lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsv√¶senet, behandling af h√łj kvalitet, sammenh√¶ng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsv√¶sen og kort ventetid p√• behandling.

Det sundhedsfaglige personale skal i sit m√łde med mennesker, der s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling, optr√¶de professionelt, med respekt for den enkeltes situation og pr√¶ferencer, og p√• en m√•de, der bidrager til at mindske stigmatisering og ubehag for den enkelte. Sundhedspersonerne skal i den forbindelse v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√•, at mennesker der s√łger hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold kan have v√¶ret udsat for stigmatisering b√•de i samfundet og ved tidligere kontakter med sundhedsv√¶senet. Konkret skal det sundhedsfaglige personale bl.a. v√¶re opm√¶rksom p√• at bruge det kaldenavn og stedord, som personen selv √łnsker anvendt, ligesom personens pr√¶ferencer vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres. Generelt skal sundhedspersonale undg√• at fokusere p√• k√łnsidentitet og evt. k√łnsdysfori n√•r den p√•g√¶ldende s√łger hj√¶lp og behandling i sundhedsv√¶senet for andre forhold.

De sundhedsfaglige indsatser skal bygge p√• respekt, lydh√łrhed, rummelighed og fleksibilitet. Det enkelte menneskes v√¶rdier og perspektiv skal inddrages s√• behandlingen opleves som sammenh√¶ngende og meningsfuld. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forst√•else af personens st√•sted og liv. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosf√¶re, hvor personen f√łler sig velkommen. Personalet b√łr opleves som tilg√¶ngeligt, og at der b√łr v√¶re mulighed for at f√• hj√¶lp, b√•de i form af samtaler og praktisk st√łtte, n√•r dette er relevant.

Personens perspektiv skal inddrages, dokumenteres og v√¶re synligt i behandlingen, der s√• vidt muligt tilrettel√¶gges efter personens √łnsker og foruds√¶tninger. Personen skal sammen med de ansvarlige sundhedspersoner ops√¶tte m√•l for det samlede udrednings- og behand
lingsforl√łb, og tilbud b√łr forklares i et forst√•eligt, neutralt og respektfuldt sprog.
K√łnsmodificerende behandling kan medf√łre betydelige legemlige og psykiske √¶ndringer, med b√•de positive og negative sociale konsekvenser. Nogle √¶ndringer kan v√¶re irreversible. Ved tilbud om k√łnsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering og udred
ning, herunder vurdering af behandlingsbehov (indikation), tilpasses b√•de den enkeltes √łnsker og behov og potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig information om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling, og om valg mellem forskellige behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives grundig information og mulighed for refleksion og bet√¶nkningstid.

Ved sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring og udvikling af k√łnsidentitet, herunder afhj√¶lpning af k√łnsdysfori og tilbud om k√łnsmodificerende behandling, g√¶lder de generelle regler om information og samtykke [V]. Det f√łlger bl.a. heraf, at en behandling ikke m√• indledes eller forts√¶ttes uden, at den p√•g√¶ldende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet f√łlger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er s√•ledes personens frivillige accept af at ville modtage en bestemt tilbudt behandling.

Samtykket skal v√¶re baseret p√• fyldestg√łrende information, og kr√¶ver derfor at den enkelte forud for sin stillingtagen har modtaget den n√łdvendige og tilstr√¶kkelige information om behandlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke. En person kan p√• ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal v√¶re givet til en konkret behandling, hvilket indeb√¶rer, at det skal v√¶re klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter, b√•de ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift. form√•let med behandlingen.

Informeret samtykke er et n√łdvendigt, men ikke tilstr√¶kkeligt krav forud for et sundhedsfagligt behandlingstilbud. Den l√¶ge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvst√¶ndigt fagligt ansvar for at tilbuddet gives p√• baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis p√• omr√•det. L√¶gen skal altid lade den enkeltes √łnsker og pr√¶ferencer indg√• i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav p√• specifikke behandlingstilbud, der ikke findes l√¶gefagligt velbegrundede.

[Til indholdsfortegnelsen] 4. Faglige rammer
For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private akt√łrer, fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er beskrevet i de til enhver tid g√¶ldende specialevejledninger. Generelt udbyder speciall√¶gepraksis ikke offentligt finansierede sygehusydelser uden at det specifikt fremg√•r af aftale med regionerne, og som i givet fald vil v√¶re omfattet af Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning. Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som pr√¶ciseret i n√¶rv√¶rende vejledning, g√¶lder generelt, b√•de for offentligt finansierede sygehusydelser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciall√¶ge, privathospital, klinik m.v.

Sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling kr√¶ver generelt, at de involverede sundhedspersoner har erfaring og s√¶rlige kompetencer ift. r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold og mennesker med k√łnsdysfori. K√łnsidentitetsforhold, herunder transk√łnnethed og k√łnsdysfori, er i sig selv hverken udtryk for psykisk eller somatisk lidelse, men en flerhed af sundhedsfagligheder er relevant ved hj√¶lp til k√łnsdysfori. Kompetencer ift. b√•de somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige, og b√•de sygeplejersker, psykologer, psykiatere og speciall√¶ger indenfor somatiske specialer er relevante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de mennesker, der s√łger hj√¶lp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af l√¶ger fra somatiske specialer ikke betyder at den, der s√łger hj√¶lp, opfattes som somatisk syg.

Udover relevante sundhedsfaglige grund- og specialuddannelser kr√¶ver det bl.a. at de involverede sundhedspersoner har relevant og fortsat efteruddannelse indenfor k√łnsidentitetsforhold og k√łnsdysfori, f√•r l√łbende supervision fra andre sundhedspersoner med betydelig erfaring p√• omr√•det, deltager i faglige netv√¶rk, konferencer m.v. p√• b√•de nationalt og internationalt niveau, samt i relevant omfang deltager i kvalitetsudvikling og forskning p√• omr√•det. De involverede sundhedspersoner b√łr desuden l√łbende udbygge en bredere forst√•else af k√łnsidentitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepr√¶sentanter og involvering i den generelle samfundsm√¶ssige debat om k√łnsidentitetsforhold.

Den specialiserede sundhedsfaglige hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling kan ikke l√łses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal v√¶re helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og foruds√¶tter et st√¶rkt tv√¶rfagligt samarbejde. Det tv√¶rfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sundhedspersoner. Det faglige samarbejde skal forankres i et fast multidisciplin√¶rt team (MDT) med j√¶vnlige konferencer.

Varetagelsen af tv√¶rfaglig specialiseret sundhedsfaglige hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling b√łr foreg√• i organisatoriske og fysiske rammer, der b√•de un
derst√łtter sammenh√¶ng samt sikrer en helhedsorienteret tilgang, der mindsker stigmatisering. Dette kan f.eks. sikres ved etablering af enten en fast fysisk ramme, eller et murstensl√łst samarbejde, om en k√łnsidentitetsklinik. Den organisatoriske etablering af k√łnsidentitetsklinikken i driftsorganisationen b√łr i den forbindelse tage hensyn til at det samlede tilbud ikke opfattes som stigmatiserende.

Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter kompleksiteten og hyppigheden af de ydelser, der tilbydes. Hj√¶lp til afklaring af behandlings√łnske, herunder st√łttende samtaler ved udvikling af egen k√łnsidentitet, kan varetages i et tv√¶rfagligt team med relevante kompetencer som f.eks. psykologer og speciall√¶ger i psykiatri eller √łvrige speciall√¶ger med s√¶rlig erfaring og kompetencer. Ved udredning mhp. k√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne, og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde relevante speciall√¶gekompetencer, herunder speciall√¶ger i gyn√¶kologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi.

Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor plastikkirurgi, gyn√¶kologi og obstetrik m.v. Ved varetagelse af udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos mennesker under 18 √•r suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor p√¶diatri (p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion) og b√łrne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne m√•lgruppe kr√¶ver helt s√¶rlige kompetencer og erfaring ift. barnets og den unge v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v.

B√•de det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal for at opbygge og vedligeholde kompetencerne opretholde et vist antal forl√łb og kontakter. Ud fra en generel betragtning af kompleksitet og hyppighed finder Sundhedsstyrelsen, at de deltagende specialister, der varetager k√łnsmodificerende, som udgangspunkt b√łr have mindst 30 nye forl√łb om √•ret, og at det samlede team b√łr have mindst 100 nye forl√łb om √•ret. For de specialiserede sygehusydelser vil kriterier og krav til varetagelse indg√• i Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ifm. specialeplanl√¶gningen.

Omfanget af udredningsprogram skal tilpasses specialiseringsniveau og omfang af ydelser, der tilbydes. Omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse er s√•ledes ikke relevant ved indledende hj√¶lp til afklaring af k√łnsidentitetsforhold og afklaring af, om der er behandlings√łnske og -behov. Ved √łnske om k√łnsmodificerende behandling skal udredningsprogrammet tilpasses potentielle skadevirkninger og irreversibilitet ved behandlingen, og i relevant omfang derfor indeholde vurdering og behandling eller stabilisering af samtidig somatisk og psykisk lidelse.

[Til indholdsfortegnelsen] 5. Rådgivning, udredning og behandling af voksne
Ved henvisning til sundhedsfaglig hj√¶lp til afklaring af k√łnsidentitet, herunder r√•dgivning om behandlingsmuligheder og samtaler til underst√łttelse af udvikling af egen k√łnsidentitet, kan dette varetages i det tv√¶rfaglige team p√• relevant specialiseringsniveau, f.eks. ved psykolog, sygeplejerske, l√¶ge eller speciall√¶ge. En speciall√¶ge i teamet er overordnet ansvarlig for forl√łbet, men det er ikke en foruds√¶tning at den enkelte ses af speciall√¶ge, ligesom omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. S√•fremt afklaringen viser, at den p√•g√¶ldende har √łnske om k√łnsmodificerende behandling skal den videre udredning mhp. p√• dette ikke forsinkes.

K√łnsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling ved k√łnsdysfori, og f√• fortryder. Behandlingen kan v√¶re en proces med betydelige legemlige og sj√¶lelige forandringer samt sociale forandringer, b√•de positivt og negativt. Som al medicinsk behandling kan der v√¶re skadevirkninger. F√łr l√¶gen kan iv√¶rks√¶tte k√łnsmodificerende behandling skal denne have en klar sundhedsfaglig motivation og begrundelse (indikation), ligesom l√¶gen skal afklare √łvrige sundhedsfaglige forhold, der begrunder sundhedsfaglige forbehold ved behandlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan √łge risikoen ved behandlingen eller g√łre at denne m√• helt frar√•des.

Form√•let med udredningsprogrammet f√łr tilbud om k√łnsmodificerende behandling er s√•ledes, at afklare indikationer og kontraindikationer, og indholdet i udredningen skal tilpasses herefter. Tilbud om behandling foruds√¶tter ikke bestemte diagnoser, men kontakt√•rsager og ydelser skal kodes (se senere), l√¶gefaglige indikationer som f.eks. k√łnsdyfori skal beskrives i journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der udg√łr kontraindikationer. Det er ikke en betingelse for at modtage k√łnsmodificerende medicinsk behandling, at den p√•g√¶ldende √łnsker efterf√łlgende k√łnsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at den p√•g√¶ldende har, eller √łnsker, juridisk k√łnsskifte.

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i teamet indg√• mindst en speciall√¶ge i psykiatri og mindst en speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik, alternativt en speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi afh√¶ngig af lokale forhold. Disse speciall√¶ger skal have s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det, og en af dem er overordnet ansvarlig for udrednings- og behandlingsforl√łbet, men kan uddelegere dele af forl√łbet til andet sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og l√¶ger.

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingprogram er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent. Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal ligeledes sikre, at der l√łbende afholdes konferencer i det multidisciplin√¶re team (MDT) med faglig dr√łftelse af igangv√¶rende forl√łb.

Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den p√•g√¶ldendes k√łnsidentitetsforhold, herunder graden af k√łnsdysfori, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kr√¶ver behandling forud for k√łnsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere denne.

Indholdet af udredningsprogrammet tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, med udgangspunkt i den enkeltes situation og pr√¶ferencer, under hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v., og skal som minimum omfatte:
  • Optagelse af sygehistorie med fokus p√• b√•de somatisk og psykisk lidelse
  • Vurdering af den p√•g√¶ldendes psykosociale forhold, herunder graden af k√łnsdysfori
  • Fysisk og psykisk unders√łgelse, herunder relevante laboratorieanalyser

Den psykosociale del af udredningen skal st√• i rimeligt forhold til form√•let med udredningen og skal tilpasses den enkeltes situation. Den kan med fordel foretages som udredende og underst√łttende samtaler ved psykologer med s√¶rlige kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold. Standardiserede testmetoder kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de er relevante og valide ift. form√•let med udredningen, og p√• en m√•de som ikke bidrager til √łget stigmatisering.
Igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik, alternativt speciall√¶ge i intern medicin: endokrinologi. Speciall√¶gen skal sikre at f√łlgende kriterier er opfyldt:
  • At der er tale om veldokumenteret k√łnsdysfori, med √łnske om k√łnsmodificerende medicinsk behandling
  • At de p√•g√¶ldende psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At kontraindikationer er afklarede
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan v√¶re irreversible samt at der kan v√¶re varig p√•virkning af reproduktion
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• st√łttende samtaler, l√łbende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser

Ud fra det fastlagte opf√łlgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og kontrol varetages p√• andet sygehus, speciall√¶gepraksis eller hos egen l√¶ge. Ved v√¶sentlige √¶ndringer af det fastlagte opf√łlgningsprogram tager MDT stilling til evt. behov for ny vurdering ved teamet.

Der er ikke faste krav til varigheden af k√łnsdysfori forud for igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende behandling hos voksne, men der b√łr generelt udvises forsigtighed og anbefales refleksionstid og st√łttende samtaler, hvis den p√•g√¶ldende netop er begyndt at udforske sin k√łnsidentitet, og hvis k√łnsdysforien er nyopst√•et eller episodisk.

I udvalgte tilf√¶lde kan det v√¶re n√łdvendigt at tilbyde k√łnsmodificerende medicinsk behandling uden at alle ovenst√•ende kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iv√¶rksat behandling fra udlandet, ved substitution af selvmedicinering m.v. I s√•danne tilf√¶lde skal den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge s√łrge for at der sidel√łbende iv√¶rks√¶ttes relevant udredning og st√łttende samtaler.

Best√•ende psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod k√łnsmodificerende medicinsk behandling, men afh√¶ngig af lidelsens art og alvorlighed kan der v√¶re behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iv√¶rks√¶ttelsen af k√łnsmodificerende medicinsk behandling.

Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende feminiserende medicinsk behandling kan bl.a. v√¶re tromboembolisk risiko, cerebrovaskul√¶r sygdom inkl. migr√¶ne, sv√¶r leversygdom, brystkr√¶ft m.v. Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved k√łnsmodificerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. v√¶re graviditet, ustabil koronarkarsygdom, h√¶matokrit > 50%, hormonf√łlsomme tumorer, sv√¶r akne m.v.

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne
K√łnsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne omfatter indgreb p√• bryster og brystkasse (‘√łvre’ kirurgi) samt indgreb p√• k√łnsorganer (‘nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irreversible destruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb p√• raske organer, med betydelige legemlige og sj√¶lelige forandringer samt sociale konsekvenser, b√•de positivt og negativt. Kirurgisk behandling er samtidigt forbundet med potentielt alvorlige og varige skadevirkninger. Der er s√•ledes generelt tale om sk√¶rpede krav til l√¶gens omhu og samvittighedsfuldhed ift. de forhold, der er anf√łrt ovenfor vedr. vurdering af indikationer og kontraindikationer f√łr iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling.

Ved varetagelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres med mindst en speciall√¶ge i plastikkirurgi med s√¶rlig erfaring og kompetencer p√• omr√•det. Der g√¶lder i √łvrigt de samme krav til forl√łbsansvarlig speciall√¶ge, MDT-konferencer m.v. som beskrevet ovenfor vedr. iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling. √ėvrige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciall√¶ger i urologi.

F√łr iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel udredning og vurdering som beskrevet ovenfor under k√łnsmodificerende medicinsk behandling. Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk unders√łgelse af bryst og k√łnsorganer, ligesom b√•de fysiske og psykosociale forhold vedr. den p√•g√¶ldendes seksualitet og seksualliv skal v√¶re afd√¶kket i relevant omfang.

K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• bryst eller brystkasse (‘√łvre’ kirurgi) omfatter ved kvindeligt f√łdselsk√łn fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mandligt brystparti, herunder evt. genplacering af brystvorter, og ved mandligt f√łdselsk√łn brystforst√łrrelse med indl√¶gning af implantater. Behandlingen varetages af teamets speciall√¶ge i plastikkirurgi, efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre at f√łlgende kriterier er opfyldt:
  • At der er tale om vedvarende og veldokumenteret k√łnsdysfori, med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• bryst
  • At den p√•g√¶ldendes psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At kontraindikationer er afklarede
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder ved visualisering af forventede forandringer, at forandringerne er irreversible samt forhold vedr. forebyggelse og opsporing af brystkr√¶ft

Ved mandligt f√łdselsk√łn b√łr brystforst√łrrelse med indl√¶gning af implantater ikke tilbydes f√łr der er gennemf√łrt minimum 12 m√•neders feminiserende k√łnsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret, da det kirurgiske resultat kan v√¶re mindre tilfredsstillende og da man b√łr afvente effekt af feminiserende hormonbehandling p√• brystv√¶kst. I mange tilf√¶lde kan op til 18-24 m√•neders feminiserende hormonbehandling v√¶re at foretr√¶kke. Brystforst√łrrelse med indl√¶gning af implantater kan kun tilbydes p√• indikationen k√łnsdysfori i det omfang, at der er ingen eller beskeden brystv√¶kst p√• mindst 12 m√•neders hormonbehandling, og der kan kun tilbydes normalanatomisk brystforst√łrrelse proportionelt til kropsbygning som vurderet ved speciall√¶gen i plastikkirurgi. √ėnske om yderligere brystforst√łrrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse og behandlingen vil, i till√¶g til n√¶rv√¶rende vejledning, v√¶re omfattet af reglerne om kosmetisk behandling [VI].

Ved kvindeligt f√łdselsk√łn er der ikke faste krav til forudg√•ende hormonbehandling f√łr fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mandligt brystparti, men i betragtning af, at der er tale om irreversible forandringer b√łr der tilsvarende v√¶re tale om vedvarende k√łnsdysfori.

K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer (‘nedre’ kirurgi) p√• voksne omfatter ved kvindeligt f√łdselsk√łn fjernelse af livmoder, √¶ggeleder og √¶ggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik). Ved mandligt f√łdselsk√łn omfatter det fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik). Indgrebene kan i varierende omfang foretages i √©t trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene af permanent h√•rfjerning p√• ydre k√łnsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.

Kastration mhp. k√łnsskifte, dvs. fjernelse af √¶ggestokke eller testikler, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen [VII], se ogs√• afsnit 11. Yderligere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer, som beskrevet ovenfor, foruds√¶tter at der er foretaget kastration enten samtidigt med eller forud for indgrebet, men det er ikke en foruds√¶tning for kastration at den p√•g√¶ldende √łnsker yderligere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer. S√•fremt den p√•g√¶ldende tidligere af medicinsk grund har f√•et fjernet √¶ggestokke eller testikler kr√¶ves ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til √łvrig k√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer. Fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, √¶ggestokke eller testikler p√• medicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af k√łnsmodificerende behandling som f.eks. celleforandringer af livmoderslimhinden som f√łlge af testosteronbehandling, er ikke omfattet af reglerne om kastration som led i k√łnsskifte eller n√¶rv√¶rende vejlednings regler.

K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer hos voksne varetages af teamets speciall√¶ge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciall√¶ge i gyn√¶kologi og obstetrik samt √łvrige relevante speciall√¶ger, og efter dr√łftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciall√¶gen skal sikre at f√łlgende kriterier er opfyldt:
  • At der foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 11.
  • At der er tale om vedvarende og veldokumenteret k√łnsdysfori, med √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi p√• k√łnsorganer
  • At den p√•g√¶ldendes psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At somatiske eller psykiske lidelser er grundigt afd√¶kket og velbehandlede
  • At kontraindikationer er afklarede
  • At den p√•g√¶ldende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder oph√łrt evne til reproduktion uden assisteret hj√¶lp, forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
  • At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er irreversible

F√łr fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, √¶ggestokke eller testikler b√łr der v√¶re gennemf√łrt minimum 12 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret. F√łr fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forl√¶ngelse af urinr√łr (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidoplastik) ved kvindeligt f√łdselsk√łn, eller f√łr penisamputation (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og k√łnsl√¶ber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) ved mandligt f√łdselsk√łn, b√łr den p√•g√¶ldende have levet i minimum 12 sammenh√¶ngende m√•neder egen k√łnsidentitet og √łnskede k√łnsudtryk, der svarer til det √łnskede kirurgiske indgreb.

[Til indholdsfortegnelsen] 6. Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år
Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos personer under 18 √•r kr√¶ver helt s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde, som omfatter b√•de speciall√¶ger i b√łrne- og ungdomspsykiatri og i psykiatri med s√¶rlige erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge, samt speciall√¶ger i p√¶diatri med s√¶rlig erfaring og kompetencer i p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion samt k√łnsidentitetforhold.

Der g√¶lder i √łvrigt de samme krav til forl√łbsansvarlig speciall√¶ge, MDT-konferencer m.v. som beskrevet ovenfor vedr. iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende behandling hos voksne. √ėvrige l√¶gelige specialer og faggrupper kan inddrages hvor relevant f.eks. psykologer og speciall√¶ger i gyn√¶kologer og obstetrik. Speciall√¶ge i plastikkirurgi med s√¶rlige erfaring og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. information og planl√¶gning af senere k√łnsmodificerende kirurgisk behandling.

Den sundhedsfaglige r√•dgivning, udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold hos b√łrn og unge kr√¶ver helt s√¶rlig fokus p√• barnets eller den unges v√¶kst og udvikling samt familiem√¶ssige og sociale forhold m.v. B√łrn og unge under 18 √•r med med √łnskle opm sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, samt deres for√¶ldre, skal have tilbud om r√•dgivende og st√łttende samtaler, indtil der eventuelt kan p√•begyndes et udrednings-, observations- og behandlingsforl√łb. Det er v√¶sentligt, at der sikres en sammenh√¶ngende og helhedsorienteret indsats, der l√łbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling.

Hvorn√•r den unge kan indg√• i et udrednings- og observationsforl√łb, beror p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering. Inden eventuel opstart af supprimerende hormonterapi (stophormoner) og k√łnshormoner, skal et udrednings- og observationsforl√łb v√¶re gennemf√łrt, og det multidisciplin√¶re team skal have udarbejdet en samlet indstilling herom, i form af en aktuel vurdering i journalen.

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge har det overordnede ansvar for den l√łbende information af barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre, og for, at der bliver indhentet samtykke til udredning og behandling. Sundhedspersonalet skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomt p√• Sundhedslovens sk√¶rpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 √•r, selv kan give informeret samtykke til behandling [VIII].

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingprogram er helhedsorienteret og sammenh√¶ngende, og at alle n√łdvendige dele udf√łres kompetent. Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal ligeledes sikre, at der l√łbende afholdes multidisciplin√¶re teamkonferencer (MDT) med faglig dr√łftelse af igangv√¶rende forl√łb.

Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familieforhold, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kr√¶ver behandling forud for k√łnsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere denne.

Indholdet af udredningsprogrammet tilrettel√¶gges af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, under hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v., men skal som minimum omfatte:
  • Optagelse af sygehistorie med fokus p√• b√•de somatisk og psykisk lidelse
  • Vurdering af den p√•g√¶ldendes psykosociale forhold, herunder graden af k√łnsdysfori
  • Fysisk og psykisk unders√łgelse, herunder relevante laboratorieanalyser

Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med udredning og behandling af b√łrn og unge med k√łnsdysfori, hvorfor der stilles s√¶rligt krav til sundhedspersonalets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder sk√¶rpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring [IX].

Den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge skal sikre, at der l√łbende afholdes MDT-konferencer med deltagende af de involverede speciall√¶ger og andet personale, og at der i tilslutning hertil l√łbende udarbejdes status over faser i barnets eller den unges udrednings-, observations- og behandlingsforl√łb. Forud for iv√¶rks√¶ttelse af behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel status og dr√łftelse ved MDT. K√łnsmodificerende behandling hos b√łrn og unge omfatter reversible behandlinger som supprimerende hormonterapi (‘stophormoner’ som f.eks. GnRH-analoger), potentielt irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende k√łnshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. F√łr k√łnsmodificerende behandling overvejes skal der v√¶re foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud b√łr overvejes i et udviklingsm√¶ssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra reversible til irreversible, og skiftet til n√¶ste trin foruds√¶tter tilstr√¶kkelig tid til at b√•de den unge og for√¶ldrene kan erkende de fulde effekter.

B√•de igangs√¶ttelse og vedligeholdelse af k√łnsmodificerende medicinsk behandling af personer under 18 skal varetages af teamets speciall√¶ge i p√¶diatri med s√¶rlige erfaring og kompetencer indenfor p√¶diatrisk endokrinologi, v√¶kst og reproduktion. Speciall√¶gen skal forud for iv√¶rks√¶ttelse af nye behandlingstilbud sikre, at der foreligger en aktuel status og beslutning ved MDT-konference.

Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal f√łlgende kriterier v√¶re opfyldt:
  • At der er tale om veldokumenteret og vedholdende k√łnsdysfori, som er fremkommet eller forv√¶rret ved pubertetens begyndelse, og med √łnske om k√łnsmodificerende medicinsk behandling
  • At barnet eller den unge er fyldt 12 √•r og har opn√•et Tanner stadie 2-4.
  • At barnet eller den unges psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af behandlingen
  • At somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At der ikke er kontraindikationer
  • At barnet eller den unge samt dennes for√¶ldre (v√¶rge) er grundigt informerede om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at der er tale om nyt behandlingsprincip med begr√¶nsede erfaringer, og har afgivet samtykke p√• baggrund af den givne information
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset r√•dgivningsforl√łb med henblik p√• at underst√łtte den unges udforskning af egen k√łnsidentitet
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder vurdering af h√łjdev√¶kst, knoglesundhed m.v.

Ved k√łnsmodificerende behandling med k√łnshormoner skal f√łlgende kriterier v√¶re opfyldt:
  • At der er tale om veldokumenteret og vedholdende k√łnsdysfori
  • At den unge er fyldt 16 √•r
  • At de p√•g√¶ldende psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
  • At somatiske eller psykiske lidelser er afd√¶kket og behandlet i relevant omfang
  • At kontraindikationer er afklarede
  • At den unge er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan v√¶re irreversible samt at der kan v√¶re varig p√•virkning af reproduktion
  • At der tilrettel√¶gges et individuelt tilpasset opf√łlgningsprogram med henblik p√• l√łbende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder relevante l√łbende billeddiagnostiske og parakliniske unders√łgelser

I forl√¶ngelse af behandling med k√łnshormoner kan der i helt s√¶rlige tilf√¶lde, og efter dr√łftelse ved MDT-konference p√• baggrund af en aktuel og sammenfattende status, tilbydes henvisning til brystreducerende kirurgi til den unge med kvindeligt f√łdselsk√łn under 18 √•r. √ėvrig k√łnsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 √•r.

[Til indholdsfortegnelsen] 7. √ėvrig behandling og st√łtte
Efter vurdering og indstilling fra MDT kan der som led i den k√łnsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes √łvrig behandling i relevant omfang. Ved utilstr√¶kkelig effekt af audiologop√¶disk hj√¶lp ved mandligt f√łdselsk√łn kan henvises til otorhinolaryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmeb√•ndsplastik, s√•fremt betingelser for k√łnsmodificerende kirurgi i √łvrigt er opfyldt. Tilsvarende kan henvises til dermatologisk afdeling eller speciall√¶gepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet s√•fremt betingelser for k√łnsmodificerende kirurgi i √łvrigt er opfyldt. √ėvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedreduktion, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betydelige funktionelle og psykologiske gener, og s√•fremt betingelser for k√łnsmodificerende kirurgi i √łvrigt er opfyldt.

Ved varigt h√•rtab som f√łlge af k√łnsmodificerende behandling kan en af teamets l√¶ger yde dokumentation som den p√•g√¶ldende kan bruge til at s√łge om tilskud til paryk eller anden hovedbekl√¶dning i bop√¶lskommunen. Bop√¶lskommunen kan ligeledes under servicelovens regler s√łge om audiologop√¶disk hj√¶lp med henblik p√• modificering af stemme- og talefunktion.

[Til indholdsfortegnelsen] 8. Reproduktive forhold ifm. k√łnsmodificerende behandling
Ved iv√¶rks√¶ttelse af k√łnsmodificerende behandling skal den p√•g√¶ldende grundigt oplyses om muligheden for b√•de forbig√•ende og varige skader p√• forplantningsevnen. Ved √łnske om fremtidig reproduktion tilbydes udtagning og nedfrysning af ubefrugtede eller befrugtede √¶g, √¶ggestok eller s√¶dceller med henblik p√• senere assisteret reproduktion.

Nedfrysning af k√łnsceller kan ske ved regionalt sygehus eller p√• private fertilitetsklinikker, der er godkendt dertil [X]. Ved behov for assisteret reproduktion som f√łlge af den k√łnsmodificerende behandling kan nedfrysning tilbydes i offentligt regi til enlige personer med kvindeligt f√łdselsk√łn, der ikke har b√łrn, og til par, der ikke har f√¶lles b√łrn. G√¶ldende regler [XI] skal iagttages, herunder at opbevaring af √¶g eller √¶ggestok ikke kan tilbydes mhp. egen fremtidig reproduktion til personer med kvindeligt f√łdselsk√łn forud for hysterektomi, idet opbevaring af menneskelige √¶g kun m√• ske med henblik p√• senere tilbagef√łring til den person, der har afgivet √¶gget.

[Til indholdsfortegnelsen] 9. Rettigheder
K√łnsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg [XII], hvilket betyder at en person, der er fuldt udredt og som er henvist til ‘nedre’ kirurgi ikke kan v√¶lge at blive behandlet p√• et evt. aftalesygehus, hvis bop√¶lsregionen ikke inden for 1 m√•ned kan tilbyde k√łnsskifteoperation. I betragtning af at k√łnsdysfori kan v√¶re forbundet med betydeligt ubehag, og under hensyn til at personer, der venter p√• k√łnsskiftekirurgi kan have har haft lange udrednings- og behandlingsforl√łb, b√łr ‘nedre’ kirurgi som udgangspunkt tilbydes indenfor rimelige tidsfrister.

For al udredning og for √łvrig k√łnsmodificerende behandling som beskrevet i denne vejledning g√¶lder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg, for ret til udredning hvis fagligt muligt indenfor 1 m√•ned m.v.

Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundhedsfaglig virksomhed forst√•s ikke kun behandling og pleje, som udf√łres af sundhedspersonalet, men ogs√• forhold som information og indhentelse af samtykke, udf√¶rdigelse af l√¶geerkl√¶ringer, journalf√łring, og overtr√¶delse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over forhold, der ligger maksimalt fem √•r tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to √•r, hvis klager har haft kendskab til, eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.

Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.

Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opf√łrsel, arbejdets tilrettel√¶ggelse, lokaleforhold, mad og reng√łring, skal rettes til regionens ledelse.

Ved skade i forbindelse med en behandling eller en unders√łgelse kan der s√łges om erstatning ved Patienterstatningen.

[Til indholdsfortegnelsen] 10. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed, og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder. SKS (Sundhedsv√¶senets Klassifikations System) er en samling af de nationale klassifikationer, der l√łbende udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen. SKS bruges prim√¶rt inden for sygehusv√¶senet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer og efterf√łlgende indberetning til Landspatientregistret. I SKS indg√•r danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret p√• Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret p√• den nordiske NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.

Til registrering af kontakter vedr. sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold kan f√łlgende kontaktkoder anvendes fra SKS:
  • DZ768E1 Kontakt pga. transk√łnnethed
  • DZ768E2 Kontakt pga. k√łnsidentitetsforhold i barndommen
  • DZ768E3 Kontakt pga. andre k√łnsidentitetsforhold
  • DZ768E4 Kontakt pga. k√łnsidentitetsforhold UNS

Tilstande eller lidelser, der er best√•ende eller erkendes ifm. sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for dokumentation.

[Til indholdsfortegnelsen] 11. Tilladelse til kastration
Efter g√¶ldende regler [XIII] kan en ans√łger f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte ‘.. hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf’. Reglerne har specifikke krav til ans√łgningens udformning samt krav til l√¶gelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet. Det fremg√•r desuden af reglerne, at Sundhedsstyrelsen ikke m√• tillade kastration af personer under 18 √•r, ligesom der er s√¶rlige regler for v√¶rgem√•l hos voksne inhabile. Der henvises i √łvrigt til lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndringen af sundhedsloven i 2014 [XIV].

I det f√łlgende pr√¶ciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling, idet det bem√¶rkes at styrelsen fortolker lovens ord om ‘stillet diagnosen transseksualitet’ jfr. ogs√• lovbem√¶rkninger ifm. √¶ndring af sundhedsloven [XV] som at den p√•g√¶ldende har en vedvarende tilstand af ubehag eller forpinthed som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselsk√łn og egen k√łnsidentitet, og at denne tilstand af k√łnsdysfori er vurderet og bekr√¶ftet af en speciall√¶ge med s√¶rlige kompetencer som led i et tv√¶rfagligt udredningsprogram som anf√łrt i afsnit 4.

Ved kastration forst√•s et indgreb, hvorved k√łnskirtlerne (testikler eller √¶ggestokke) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt s√¶ttes ud af funktion. Kastration som led i k√łnsskifte forst√•s som indgreb hvor testikler eller √¶ggestokke fjernes uden anden l√¶gefaglig indikation end k√łnsdysfori med √łnske om k√łnsmodificerende behandling.

Den person, som √łnsker kastration som led i k√łnsskifte, skal sende en ans√łgning til Sundhedsstyrelsen. Ans√łgninger kan med fordel indsendes som krypteret mail.

Ans√łgningen skal v√¶re dateret, underskrevet og indeholde f√łlgende oplysninger:
  • Ans√łgerens navn, bop√¶lsadresse og CPR-nummer
  • Hvilke k√łnskirtler der √łnskes fjernet, hvor l√¶nge √łnsket om kastration har best√•et samt begrundelser for √łnsket om kastration udfra den enkeltes situation og k√łnsidentitetsforhold
  • Hvem der har varetaget hidtidig udredning og k√łnsmodificerende medicinsk behandling, samt tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser herfra, samt hvis relevant fra Retsl√¶ger√•det

Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erkl√¶ring fra den k√łnsidentitetsklinik, hvor ans√łgeren har v√¶ret i et udredningsforl√łb. S√•fremt ans√łgeren ikke har v√¶ret udredt eller behandlet i Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ans√łgeren til k√łnsidentitetsklinik ved offentligt sygehus n√¶rmest ans√łgers bop√¶l. Resultater af udenlandske udredningsforl√łb kan udfra en konkret vurdering ved k√łnsidentitetsklinikkens forl√łbsansvarlige speciall√¶ge erstatte hele eller dele af udredningen.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ans√łgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedsstyrelsen en tilladelse til kastration til ans√łger, og meddeler samtidig tilladelsen til den k√łnsidentitetsklinik, som har udarbejdet erkl√¶ringen.

Hvis erkl√¶ringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilladelse kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retsl√¶ger√•det. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt, partsh√łres ans√łgeren inden styrelsen tr√¶ffer endelig afg√łrelse.

Erkl√¶ringen fra den k√łnsidentitetsklinik hvor udredningsforl√łbet er foretaget, skal v√¶re udf√¶rdiget eller godkendt af den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge, og skal indeholde en beskrivelse af f√łlgende forhold vedr. ans√łgeren:
  • en redeg√łrelse for det samlede udredningsforl√łb, herunder v√¶sentlige forhold i sygehistorien og v√¶sentlige resultater af den fysiske og psykologiske unders√łgelser og psykosociale vurderinger
  • en beskrivelse af den gennemg√•ede k√łnsmodificerende behandling, herunder type og varighed samt fysiske, psykiske og psykosociale reaktioner herp√•
  • en vurdering af varighed og omfang af ubehag og forpinthed som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselsk√łn og egen k√łnsidentitet
  • en beskrivelse af hvor l√¶nge og hvor vedholdende ans√łger har udtrykt √łnske om kastration
  • en beskrivelse af den l√¶gelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets beskaffenhed og direkte f√łlger og om den risiko, der m√• antages at v√¶re forbundet med indgrebet.
  • en vurdering af ans√łgers habilitet, herunder om ans√łger vurderes at kunne overskue konsekvenserne heraf
  • √łvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens behandling af ans√łgningen

Erkl√¶ringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion p√• udredningsforl√łbet, med tilkendegivelse om ans√łgeres √łnske om kastration som led i k√łnsskifte kan st√łttes.

Ved modtagelse af ans√łgninger om tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte vil Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen tilsende ans√łger kvittering og evt. information om manglende formelle forhold ved ans√łgning. N√•r der er modtaget en fyldestg√łrende ans√łgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen indhente en erkl√¶ring fra den k√łnsidentitetsklinik, hvor ans√łgeren har v√¶ret i et udredningsforl√łb. S√¶dvanligvis skal klinikken fremsende erkl√¶ring senest 30 hverdage fra modtagelsen af styrelsen henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestg√łrende erkl√¶ring fra k√łnsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ans√łger senest 30 dage fra modtagelsen af erkl√¶ringen. Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retsl√¶ger√•det vil styrelsens sagsbehandlingstid v√¶re stillet i bero indtil modtagelse af r√•dets udtalelse.

For at undg√• un√łdigt lang ventetid p√• kastration og nedre kirurgi kan ans√łgning om kastration indsendes til Sundhedsstyrelsen n√•r der er gennemf√łr 9 m√•neders sammenh√¶ngende k√łnsmodificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald g√łres betinget af endelig vurdering ved den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge af gennemf√łrt mindst 12 m√•neders sammenh√¶ngende behandling f√łr kastration.

Sundhedsstyrelsen afg√łrelser efter Sundhedslovens ¬ß 115 kan indklages for Sundheds- og √Üldreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige sk√łn.

Behandling En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke sjælelige eller legemlige forhold i en bestemt retning.
F√łdselsk√łn Det k√łn man fik tildelt ved f√łdslen.
Indikation En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og begrundelse ift. en konkret behandling.
Juridisk k√łnsskifte √Ündring af k√łnsbetegnelse, personnummer og fornavn i CPR – Det Centrale Personregister.
Kastration Kirurgiske fjernelse af æggestokke eller testikler, eller anden varig reduktion af disses funktion.
Kontraindikation Tilstand eller faktor, som √łger risikoen ved at udf√łre en bestemt behandling. En absolut kontraindikation er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i det hele taget.
K√łnsdysfori En tilstand af ubehag som f√łlge af uoverensstemmelse mellem f√łdselsk√łn og k√łnsidentitet
K√łnshormoner √ėstrogener eller testosteron
K√łnsidentitet Personlig oplevelse af at v√¶re sit k√łn, herunder hvordan man er sit k√łn (k√łnsudtryk)
K√łnsmodificerende behandling Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til form√•l at √¶ndre k√łnsudtrykket og underst√łtte den enkeltes √łnskede k√łnsidentitet
K√łnsskifteoperation K√łnsmodificerende kirurgisk behandling p√• k√łnsorganer (nedre kirurgi)
K√łnsudtryk Den form og m√•de man er sin k√łnsidentitet
Observation En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges og afventes
Informeret samtykke En habil persons frivillige accept af tilbudt sundhedsfaglig indsats, på baggrund af information om denne fra den ansvarlige sundhedsperson
Stophormoner L√¶gemidler, der h√¶mmer den enkeltes egen produktion af k√łnshormoner eller virkningen af disse, og dermed pubertet og udvikling af k√łnskarakteristika. Kaldes ogs√• h√¶mmende eller supprimerende hormoner, testosteron/√łstrogenh√¶mmere m.v.
Sundhedsfaglig hj√¶lp R√•dgivning, st√łtte, udredning, observation, behandling, opf√łlgning, rehabilitering m.v., der ydes af sundhedspersoner og af sundhedsv√¶senet
Sundhedsperson En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er autoriseret af de centrale myndigheder
Udredning En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold afdækkes systematisk, herunder sjælelige, legemlige og sociale forhold

[Til indholdsfortegnelsen] 13. Ophævelse
Denne vejledning oph√¶ver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 18. december 2014 om udredning og behandling af transk√łnnede.

Noter
  1. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr.1356 af 23. oktober 2016. Bekendtg√łrelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. ¬ß 17.
  2. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 214.
  3. [Retur] Jfr. Sundhedslovens ¬ß 207-209, se ogs√•: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udm√łntning af sundhedslovens ¬ß 208 om specialeplanl√¶gning.
  4. [Retur] Lov nr. 752 af 25. juni 2014. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
  5. [Retur] Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtg√łrelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
  6. [Retur] Bekendtg√łrelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtg√łrelse om kosmetisk behandling.
  7. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•: Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  8. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 17.
  9. [Retur] Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indf√łrelse af nye behandlinger i sundhedsv√¶senet.
  10. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 955 af 21. august 2014. Bekendtg√łrelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved h√•ndtering af humane v√¶v og celler (v√¶vsloven).
  11. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 93 af 19. januar 2015. Bekendtg√łrelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Se ogs√•: bekendtg√łrelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion, med senere √¶ndringer.
  12. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 82b og ¬ß 87. Bekendtg√łrelse nr. 1207 af 22. september 2016. Bekendtg√łrelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. ¬ß 21.
  13. [Retur] Lovbekendtg√łrelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtg√łrelse af sundhedsloven. Jfr. ¬ß 115 stk. 1 og 3 samt ¬ß 116. Se ogs√•: Bekendtg√łrelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration.
  14. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
  15. [Retur] Jfr. L 189 Forslag til lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremg√•r heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ans√łgning skal p√•se, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen p√•se, at ans√łgerens √łnske har v√¶ret vedholdende gennem l√¶ngere tid, at det vurderes at ville v√¶re vedvarende, og at ans√łgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive p√•set, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.

* * *
Udkastet i pdf-format.