FAQ om k√łnsidentitet. Sundhedsstyrelsen den 26. september 2017.

Vist 158 gange.

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 26. september 2017 en r√¶kke sp√łrgsm√•l med tilh√łrende svar (FAQ) med relation til Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold. VEJ nr. 9921 af 22. september 2017, som blev offentliggjort samme dag

FAQ om k√łnsidentitet
Som person eller p√•r√łrende til en person med k√łnsidentitetsforhold kan du have mange sp√łrgsm√•l. Find svar p√• nogle af de oftest stilede sp√łrgsm√•l:

Hvor kan jeg f√• hj√¶lp, hvis jeg oplever uoverensstemmelse mellem det k√łn jeg fik tildelt ved f√łdslen og min k√łnsidentitet?

a. En række organisationer har på deres hjemmeside information om mulighederne, og kan evt. tilbyde rådgivning. Se f.eks. LGBT Danmark og FSTB.

b. Hvis du √łnsker hj√¶lp hos en af de to offentlige k√łnsidentitetsklinikker i Aalborg eller K√łbenhavn, eller hos f.eks. en praktiserende speciall√¶ge i gyn√¶kologi, skal du have en henvisning fra din praktiserende l√¶ge.

c. Hvis du er under 18 √•r skal du have en henvisning til Rigshospitalet, som er det eneste sted der tilbyder behandling til b√łrn og unge.

Kan jeg frit vælge behandlingssted? Og behandler?

a. Du har frit sygehusvalg hvilket betyder, at du frit kan v√¶lge om du vil henvises til behandlingstilbuddene i Aalborg eller p√• Rigshospitalet. Men det g√¶lder selvf√łlgelig kun hvis de tilbyder den behandling, du s√łger. Det kun Rigshospitalet, der tilbyder ‚Äônedre‚Äô k√łnsskiftekirurgi og hormonbehandling til unge under 18, mens Aalborg tilbyder b√•de hormonbehandling og ‚Äô√łvre‚Äô kirurgi til voksne. I det offentlige sygehusv√¶sen har man ikke krav p√• en bestemt behandler, men du har krav p√• at personalet inddrager dine √łnsker og pr√¶ferencer ift. din behandling, ogs√• ift. hvordan du bliver m√łdt af personalet.

Er det et krav at min behandler har s√¶rlig viden om k√łnsidentitetsforhold?

a. Ja. Sundhedsstyrelsen stiller krav til at sundhedspersonerne har s√¶rlig viden og kompetencer indenfor k√łnsidentitetsforhold.

Skal jeg psykiatrisk udredes f√łr behandling? Skal jeg udfylde forskellige psykologiske tests?

a. Nej, det er ikke krav til at alle skal gennemg√• psykiatrisk udredning, eller lave sp√łrgeskemaer og tests. Men de l√¶ger, der varetager behandlingen, skal i hvert enkelt tilf√¶lde vurdere om det er n√łdvendigt, ud fra en individuel vurdering af dine forhold. Ligesom de ogs√• skal vurdere om det er n√łdvendigt at tage blodpr√łver, lave ultralydsunders√łgelser m.v. Det kr√¶ver ikke en bestemt diagnose at f√• tilbudt behandling med hormoner eller kirurgi. Men den behandlende l√¶ge skal sikre, at der en l√¶gefaglig begrundelse (indikation) for behandlingen, og at der ikke er relevante forhold som taler i mod behandling (kontraindikationer) p√• nuv√¶rende tidspunkt.

b. For b√łrn og unge g√¶lder det, at det er s√¶rligt vigtigt at udelukke, at andre forhold kan forklare √łnsket om at v√¶re et andet k√łn. Det betyder, at de fleste b√łrn og unge i udredningsfasen vil blive vurderet af b√•de en b√łrnel√¶ge og en b√łrnepsykolog eller en b√łrne- og ungdomspsykiater f√łr evt. igangs√¶ttelse af medicinsk behandling.

Kan man f√• offentlig finansieret psykologisk st√łtte i forbindelse med k√łnsidentitetsforhold andre steder end p√• Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital?

a. I den nye vejledning har Sundhedsstyrelsen pr√¶ciseret, at omfanget af udredning og vurdering skal st√• i proportion til den behandling, der √łnskes og tilbydes. Det vil altid bero p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering. For behandling med hormoner til voksne er der ikke s√¶rlige krav til varigheden af k√łnsligt ubehag, men f√łr tilbud om irreversible indgreb som f.eks. ‚Äônedre‚Äô kirurgi vil der v√¶re sk√¶rpede krav f.eks. til at man har v√¶ret i hormonbehandling. Hvis man skal have fjernet √¶ggestok eller testikler som led i k√łnsskifte kr√¶ver loven at man s√łger tilladelse i Sundhedsstyrelsen.

Er det et krav for at f√• behandling, at man har gennemg√•et social transformation (‚ÄĚreal life experience‚ÄĚ)?

a. Det er ikke et krav, at man har gennemf√łrt en social transformation inden opstart af k√łnsmodificerende behandling. Nogen har allerede inden de ops√łger hj√¶lp udlevet deres k√łnsidentitet ved at √¶ndre navn, CPR-nummer og k√łnsudtryk, fx p√•kl√¶dning og frisure. Andre √łnsker f√łrst at gennemg√• k√łnsmodificerende hormonbehandling og evt. kirurgi, inden de √¶ndrer deres k√łn i sociale sammenh√¶nge. F√łr ‚Äônedre‚Äô kirurgi vil der v√¶re sk√¶rpede krav til hvor l√¶nge man har v√¶ret afklaret med sin k√łnsidentitet, men ikke krav til social transformation.

Har min seksuelle orientering og praksis betydning for, om jeg tilbydes den √łnskede behandling?

a. Nej, k√łnsidentitet og seksualitet er to forskellige ting. Men da de behandlinger, der tilbydes ‚Äď b√•de hormoner og kirurgi ‚Äď kan p√•virke din seksualitet og din seksualfunktion vil det v√¶re naturligt at b√•de du og din behandler dr√łfter dine seksuelle forhold.

Kan behandlingen p√•virke min mulighed for senere at f√• b√łrn (reproduktion), og hvad kan jeg f√• af hj√¶lp?

a. B√•de hormonbehandling og nedre kirurgi kan p√•virke din evne til at blive gravid eller g√łre gravid. Du kan dr√łfte mulighederne med de fagfolk, der varetager din behandling, og f.eks. h√łre om der er mulighed for at f√• nedfrosset s√¶d.

Hvor kan jeg få hormonbehandling?

a. K√łnsmodificerende hormonbehandling hos voksne kan opstartes p√• en af de to sygehusafdelinger, der er godkendt hertil, enten p√• Rigshospitalet eller p√• Aalborg Universitetshospital. Praktiserende speciall√¶ger i gyn√¶kologi kan ogs√• opstarte hormonbehandling, men det kr√¶ver s√¶rlige kompetencer og interesse og de skal f√łlge Sundhedsstyrelsens vejledning, det er derfor ikke sikkert at der er nogen i dit omr√•de, der kan tilbyde det.

b. Vedligeholdelsesbehandlingen med k√łnshormoner kan i samarbejde med et af de to centre varetages af egen l√¶ge, privatpraktiserende gyn√¶kologer og gyn√¶kologiske hospitalsafdelinger i hele landet.

Hvor kan jeg få stophormoner?

a. Stophormoner kan tilbydes til unge i starten af puberteten til at stoppe/udsætte de kropslige forandringer, der sker i puberteten. Behandling med stophormoner kræver særlig ekspertise og kan derfor kun opstartes på Rigshospitalet.

Hvor kan jeg f√• foretaget √łvre kirurgi?

a. Med √łvre kirurgi forst√•s operation p√• bryst/brystkasse, enten ved at fjerne brysterne eller ved at forst√łrre brysterne f.eks. med inds√¶ttelse af implantater. Operationerne kan udf√łres p√• alle hospitaler, som udf√łrer brystkirurgi, efter henvisning fra et af de to h√łjt specialiserede centre i landet i hhv. Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

b. Unge under 18 √•r kan kun i meget sj√¶ldne tilf√¶lde f√• tilbudt √łvre kirurgi. Dette vil bero p√• en individuel vurdering.

Hvor kan jeg få foretaget nedre kirurgi?

a. Med nedre kirurgi forst√•s operation p√• indre og ydre k√łnsorganer. Fjernelse af k√łnskirtler (√¶ggestokke og testikler) kan foreg√• p√• alle hospitaler, som i forvejen udf√łrer disse operationer, mens tildannelse af neopenis og neovagina kr√¶ver s√¶rlig ekspertise og m√• derfor kun udf√łres p√• Rigshospitalet.

b. For personer, som √łnsker mandlige k√łnsorganer, kan man fjerne √¶ggestokke, √¶ggeledere, livmoder og skede samt tildanne neopenis enten ved at frig√łre den forst√łrrede klitoris (metoidioplastik) eller ved at konstruere en penis med proteser, som kan pumpes op ved √łnske om rejsning (phalloplastik).

c. For personer som √łnsker kvindelige k√łnsorganer kan man fjerne testikler, penis og pung, samt tildanne neovagina, k√łnsl√¶ber og klitoris.

F√•r jeg udleveret en oversigt/tidsplan for mit behandlingsforl√łb?

a. Du har krav p√• at f√• en plan for dit udrednings- og behandlingsforl√łb, og du b√łr eftersp√łrge den ved de f√łrste konsultationer. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvordan det bedste behandlingsforl√łb sammens√¶ttes, s√• planen vil l√łbende blive justeret.

Hvor lang er ventetiden p√• at f√• den √łnskede behandling?

a. Du har efter sundhedsloven ret til hurtig udredning, hvilket betyder at hvis du henvises til et sygehus, skal du have et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det vil v√¶re meget forskelligt hvor lang tid det tager f√łr udredningen er f√¶rdig.

b. Da k√łnsskifteoperation (√łvre og nedre k√łnsmodificerende kirurgi) ikke er omfattet af reglen om udvidet frit sygehusvalg, har du ikke ret til at v√¶lge at f√• behandlingen p√• f.eks. et privat hospital, selvom ventetiden p√• behandling er over 30 dage.

Hvad betyder informeret samtykke?

a. Informeret samtykke betyder, at det er et krav, at personen, der √łnsker behandling grundigt informeres om virkninger og evt. skadevirkninger af behandlingen, samt at personen efterf√łlgende har ret til at takke ja eller nej til behandlingen.

Kan man som non-binær få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen?

a. Sundhedsstyrelsens nye vejledning stiller ikke krav til at man √łnsker fuldt ‚Äônedre‚Äô kirurgisk k√łnsskifte for at f√• sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsidentitetsforhold, f.eks. med k√łnshormoner eller brystkirurgi.

Kan jeg f√• brystimplantater uden f√łrst at have f√•et hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling fors√łges f√łrst behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan f√• den oprindelige funktion tilbage, f√łr man iv√¶rks√¶tter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan f√• den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at det l√¶gefagligt set er det bedste at afvente effekt af √łstrogenbehandling inden brystforst√łrrende kirurgi med mindre at behandling med √łstrogener m√• frar√•des pga. samtidig fysisk sygdom, som kan tale i mod √łstrogenbehandlingen.

Kan jeg f√• fjernet bryster uden f√łrst at have f√•et hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling fors√łges f√łrst behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan f√• den oprindelige funktion tilbage, f√łr man iv√¶rks√¶tter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan f√• den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at man i nogle tilf√¶lde l√¶gefagligt vil anbefale at afvente effekt af testosteronbehandling kombineret med styrketr√¶ning inden brystreducerende kirurgi.

Kan jeg f√• fjernet k√łnskirtler uden forudg√•ende og efterf√łlgende hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling fors√łges f√łrst behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan f√• den oprindelige funktion tilbage, f√łr man iv√¶rks√¶tter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan f√• den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at det l√¶gefagligt set er det bedste at afvente effekt af hormonbehandling f√łr tilbud om fjernelse af k√łnskirtler. Der er desuden helbredsm√¶ssige risici ved ikke at forts√¶tte hormonbehandling efter fjernelse af k√łnskirtlerne, da k√łnshormoner er vigtige for mange af kroppens funktioner, bl.a. knoglemasse og hjerte-karsystemet.

Kan jeg f√• fjernet livmoder og √¶ggeledere uden f√łrst at f√• fjernet √¶ggestokke?

a. I Danmark skal der v√¶re en l√¶gefaglige begrundelse (indikation) for den behandling, man tilbydes. Du kan f√• tilbudt behandling om fjernelse af dine √¶ggestokke (kastration), hvis du oplever k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende behandling og ellers opfylder kravene. Da kastrationen foretages med henblik p√• at stoppe hormonproduktionen i k√łnskirtlerne, foreligger der som udgangspunkt ikke indikation for at fjerne livmoder og √¶ggeledere f√łr kastration. Man kan derfor som udgangspunkt ikke f√• tilbudt fjernelse af livmoder og √¶ggeledere forud for kastration.

Kan jeg f√• fjernet penis uden f√łrst at f√• fjernet testikler?

a. I Danmark skal der v√¶re en l√¶gefaglige begrundelse (indikation) for den behandling, man tilbydes. Du kan f√• tilbudt behandlingen om fjernelse af dine testikler (kastration), hvis du oplever k√łnsligt ubehag med √łnske om k√łnsmodificerende behandling, og ellers opfylder kravene i vejledningen. Da kastrationen foretages med henblik p√• at stoppe hormonproduktionen i k√łnskirtlerne, foreligger der som udgangspunkt ikke indikation for at fjerne penis f√łr kastration. Man kan derfor som udgangspunkt ikke f√• tilbudt fjernelse af penis forud for kastration.

Kan jeg f√• lavet en neo-penis uden f√łrst at have f√•et fjernet bryster?

a. L√¶gefagligt set vil det bedste v√¶re at afvente effekten af brystreduktionen p√• det k√łnsligt ubehag, inden den mere indgribende nedre kirurgi tilbydes.

Kan jeg få en ’second opinion’, hvis jeg ikke er enig med mine behandlere?

a. Du kan altid henvende dig til afdelingen og √łnske at en anden fagperson vurderer din sag, men da der p√• nogle omr√•der kun er f√• fagfolk i Danmark, kan det nogle gange v√¶re sv√¶rt at finde andre. Du kan altid bruge dit frie sygehusvalg til at bede om et blive henvist til et andet sygehus i Danmark, der kan tilbyde behandlingen. Offentligt betalt behandling i udlandet kan kun ske hvis man er indstillet dertil af den danske specialafdeling, og hvis der er tale om en n√łdvendig behandling, som ikke kan gives i Danmark.

Hvilke klagemuligheder har jeg?

a. Du har de samme rettigheder til at klage over sundhedsfaglig behandling eller brud på patientrettigheder som alle andre, der behandles i det danske sundhedssystem. En klage skal sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, kan du læse mere om klagemuligheder.

Er jeg omfattet af de forskellige screeningstilbud, hvis jeg skifter k√łn (inkl. juridisk k√łnsskifte)?

a. Da indkaldelse til screening sker p√• baggrund af CPR-nummer, er det ens eget ansvar at g√• til regelm√¶ssige unders√łgelser. Hvis man f.eks. har en livmoderhals og har et mandligt CPR-nummer, skal man selv bestille en unders√łgelse hos egen l√¶ge hvert 3. √•r fra man er 23-49 √•r og hvert 5. √•r fra du er 50-64 √•r. Har man brystudvikling og et mandligt CPR-nummer, skal man via egen l√¶ge henvises til mammografi hvert andet √•r fra man er 50-69 √•r.

G√¶lder de samme rettigheder for mig som for andre personer, der s√łger hj√¶lp i det danske sundhedsv√¶sen?

a. Ja, n√•r man s√łger sundhedsfaglig hj√¶lp for k√łnsidentitetsforhold har man fuldst√¶ndigt de samme rettigheder som alle andre i sundhedsv√¶senet. Den eneste undtagelse er fra det udvidede frie sygehusvalg ved k√łnsmodificerende kirurgi (se evt. pkt. 2 og 16).

Kan jeg får hjælp til at ændre min stemme?

a. Du kan frit henvende dig til din bop√¶lskommune, hvis du √łnsker stemmetr√¶ning. Det kr√¶ver ikke henvisning fra l√¶ge.

Kan man få ansigtskirurgi betalt af det offentlige system?

a. Kun i meget sj√¶ldne tilf√¶lde vil det v√¶re muligt at f√• tilbudt k√łnsmodificerende operationer i ansigtet og p√• adams√¶blet. Det vil bero p√• en konkret l√¶gelig vurdering om det kan tilbydes.

Kan man f√• k√łnshormoner af sin egen l√¶ge?

a. K√łnsmodificerende hormonbehandling kan opstartes p√• de to centre i landet, hhv. Region Hovedstaden (voksne + b√łrn/unge) og Region Nordjylland (voksne). Det er desuden muligt for speciall√¶ger i gyn√¶kologi at tilbyde hormonbehandling, se ogs√• ovenfor.

b. Vedligeholdelsesbehandlingen med k√łnshormoner kan i samarbejde med et af de to centre varetages af egen l√¶ge, privatpraktiserende gyn√¶kologer og gyn√¶kologiske hospitalsafdelinger i hele landet.

Kan jeg få behandling i det private sundhedsvæsen?

a. Det er muligt for speciall√¶ger p√• privatklinikker og ‚Äď hospitaler at tilbyde behandling for egenbetaling, hvis de opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Hvor kan jeg få stophormoner?

a. Stophormoner kan tilbydes til unge i starten af puberteten til at stoppe/udsætte de kropslige forandringer, der sker i puberteten. Behandling med stophormoner kræver særlig ekspertise og kan derfor kun opstartes på Rigshospitalet.

Hvor gammel skal jeg være for at få stophormoner?

a. Tidligere har man skulle v√¶re 12 √•r. Med den nye vejledning er gr√¶nsen ‚ÄĚTanner stadie 2‚ÄĚ, dvs. at der er tegn p√•, at de kroplige forandringer i forbindelse med puberteten er ved at g√• i gang.

Hvad g√łr jeg, hvis mine for√¶ldre ikke synes, at det er en god id√©, at jeg taler med nogen i sundhedsv√¶senet om min uoverensstemmelse mellem f√łdselstildelt k√łn og k√łnsidentitet eller hvis de siger, at jeg ikke m√• f√• stophormoner?

a. Du har altid ret til at ops√łge sundhedsplejersken eller l√¶gen p√• egen h√•nd. De vil kunne hj√¶lpe dig i forhold til, hvad du skal g√łre i din situation.

b. Mener du og din behandler, at det rigtige for dig, er at f√• stophormoner, kan din behandler hj√¶lpe med at tale med dine for√¶ldre eller p√• en anden m√•de finde en l√łsning s√• du f√•r den hj√¶lp, du beh√łver.

* * *
[2. juni 2019.
Ovennævnte FAQ findes ikke mere hos Sundhedsstyrelsen.
En pdf-kopi af siden vises i stedet. Tina Thranesen.]