H√łringsnotat af 24. august 2017 fra Sundhedsstyrelsen vedr. dens h√łringsudkast af 2. juni 2017.

Vist 96 gange.

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens h√łringsnotat af 24. august 2017 vedr√łrende styrelsens udkast af 2. juni 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling” blev offentliggjort den 26. september 2017.

H√łringsnotatet indeholder indledningsvis en fortegnelse over de organisationer, myndigheder m.fl. (h√łringsparter), der har indgivet h√łringsskrivelser. Derefter kommenterer Sundhedsstyrelsen nogle af de indgivne bem√¶rkninger og √łnsker og begrundelserne for de valg, styrelsen har truffet.

H√łringsparter med gul baggrund i punktopstillingen herunder er sammen om en h√łringsskrivelse, hvorfor linket fra disse f√łrer til samme dokument.
H√łringsparter med lysebl√• baggrund er ligeledes sammen om en h√łringsskrivelse, hvorfor linket fra disse f√łrer til samme dokument.
Fire af h√łringsparterne i punktopstillingen er ikke forsynet med link. De har indsendt h√łringsskrivelse, men har ikke bem√¶rkninger til vejledningsudkastet, hvorfor skrivelsen ikke bringes i Vidensbanken.
LGBT Danmark og Lisa Andersen er anf√łrt to gange p√• samme linje, idet de begge har indgivet to dokumenter.
Farvemarkeringerne, de dobbelte anf√łrsler og links til h√łringsskrivelserne er indsat af mig.
Bidragsyderen, der er anf√łrt som R√•dgivning for Transpersoner, er AIDS-Fondet.
Tina Thranesen.

Herunder gengives h√łringsnotat.

* * *
H√ėRINGSNOTAT

24. august 2017

Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold.

H√łringsudgaven af den nye vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold har v√¶ret i bred offentlig h√łring i perioden 2. juni til 1. august 2017.

Sundhedsstyrelsen har modtaget 26 h√łringssvar til vejledningen fra nedenst√•ende parter, listet i alfabetisk r√¶kkef√łlge, hvoraf udvalgte h√łringsparter er g√•et sammen om et samlet h√łringssvar:

Dette notat opsummerer hovedlinjerne i h√łringssvarene og konsekvenserne for vejledningen. Notatet er disponeret efter en r√¶kke hovedtemaer i de indsendte h√łringssvar.

De enkelte h√łringssvar og dette sammenfattende notat bliver offentliggjort p√• H√łringsportalen. P√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside vil der, efter offentligg√łrelse af vejledningen, fremg√• et direkte link til materialet.

Enkelte h√łringsparter finder, at m√•lgruppen for den nye vejledning er lidt uklar, i det man finder, at den brede m√•lgruppe for vejledningen, som b√•de inkluderer behandlende sundhedspersoner samt den enkelte borger, risikerer at sv√¶kke anvendeligheden af vejledningen. Sundhedsstyrelsen finder dog, at den brede m√•lgrupper skal fastholdes, bl.a. i betragtning af den store og brede opm√¶rksomhed p√• omr√•det, og for at underst√łtte den √•benhed og im√łdekommenhed, som er beskrevet i vejledningen, s√• b√•de sundhedspersoner og den enkelte borger kan g√łre sig bekendt med dette. Dette g√¶lder ikke kun for behandling, som er omfattet af n√¶rv√¶rende vejledning, men ogs√• for transpersoners og non-bin√¶res m√łde med det danske sundhedsv√¶sen generelt. Sundhedsstyrelsen har derfor fundet det relevant at lave et afsnit i vejledningen, der vedr√łrer b√•de den generelle behandling i sundhedsv√¶senet samt behandling efter n√¶rv√¶rende vejledning.

Sundhedsstyrelsen er dog enig i, at yderligere og uddybende information vil kunne v√¶re til stor gavn for den gruppe af borgere, som omfattes af vejledningen. Sundhedsstyrelsen vil derfor i forbindelse med offentligg√łrelsen af den endelige vejledning, ogs√• udsende to pjecer, som er henvendt til hhv. brugere og sundhedspersonale, ligesom informationen p√• Sundhedsstyrelsens hjemmeside vil blive opdateret.

Terminologi
Flere af h√łringssvarene har kommentarer til den anvendte terminologi i vejledningen, og overordnet er der en tilfredshed med de √¶ndringer, der er sket i forhold til den g√¶ldende vejledning. Der er dog fortsat nogle, som finder sprogbruget misvisende. Enkelte rettelser er lavet, se bl.a. nedenfor. Det er dog ikke muligt at im√łdekomme alles √łnsker, som i en r√¶kke tilf√¶lde er modstridende.

F√łdselstildelt k√łn/k√łn tildelt ved f√łdslen.
Dette er et begreb som Sundhedsstyrelsen har valgt at fastholde, da det vurderes at v√¶re det mest korrekt beskrivende i forhold til det k√łn, den enkelte person f√•r. Styrelsen har valgt at pr√¶cisere den globale praksis, som er at k√łnnet tildeles ud fra en konstatering af prim√¶re k√łnskarakteristika hos det nyf√łdte barn: har barnet en penis f√•r sp√¶dbanet tildelt et hank√łn og et dertil tilh√łrende CPR nummer, og har sp√¶dbarnet en vagina f√•r det tildelt hunk√łn og et dertil tilh√łrende CPR nummer.

K√łnsidentitetsforhold
Der er i nogle af h√łringssvarene et √łnske om, at ordet ‚ÄĚtransk√łnnethed‚ÄĚ anvendes flere af de steder, hvor der st√•r ‚ÄĚk√łnsidentitetsforhold‚ÄĚ.
Da vejledningen har et bredere sigte, herunder ogs√• sundhedsfaglig hj√¶lp til personer, der ikke er afklarede, har Sundhedsstyrelsen valgt at fastholde ‚ÄĚk√łnsidentitetsforhold‚ÄĚ.

K√łnskarakteristika
P√• baggrund af kommentarer til h√łringsversionen har Sundhedsstyrelsen valgt at pr√¶cisere terminologi omkring k√łnskarakteristika inkl. opdatering af ordlisten.

Organisering
Forl√łbsansvarlig speciall√¶ge
Der er i flere h√łringssvar en bekymring for, at det fortsat vil v√¶re en psykiater, der vil v√¶re den centrale person i udrednings- og behandlingsforl√łbene.

Sundhedsstyrelsen finder det derfor relevant at pr√¶cisere, at vejledningen l√¶gger op til, at det fremadrettet i de fleste forl√łb vil v√¶re speciall√¶ger i somatiske specialer som p√¶diatri eller gyn√¶kologi og obstetrik, der vil v√¶re de gennemg√•ende behandlingsansvarlige, mens andre speciall√¶ger, herunder psykiatere, samt andre faggrupper som psykologer inddrages, hvor det vurderes fagligt relevant. Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse understrege, at vejledningen ikke fastl√¶gger organisering af de multidisciplin√¶re teams (MDT) p√• sygehusene, og at ansvaret og kompetencen for dette ligger hos regionerne som driftsherrer. Men Sundhedsstyrelsen har samtidig valgt at pr√¶cisere, at det f√łlger naturligt af den nye vejledning at k√łnsidentitetsklinikker vil v√¶re naturligt placeret i t√¶t relation til somatiske behandlingstilbud.

Det multidisciplinære team (MDT) og inddragelse af psykiater/psykolog
Der er ligeledes i flere h√łringssvar et √łnske om, at der ikke m√• indg√• psykiatere eller psykologer i MDT, og af nogle h√łringssvar fremg√•r et √łnske om, at vejledningen pr√¶ciserer, at disse faggrupper aldrig m√• v√¶re til stede i et udrednings- og behandlingsforl√łb for k√łnsidentitetsforhold. Samtidig fremh√¶ves et √łnske om adgang til psykosocial st√łtte, f.eks. ved psykolog, uden for MDT.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at MDT i samr√•d med den enkelte person er bedst kvalificerede til at fastl√¶gge sammens√¶tningen af behandlingsteamet, da MDT besidder den st√łrste faglige viden p√• omr√•det, og den enkelte person, som √łnsker behandling, har den st√łrste viden om sine √łnsker. Der vil v√¶re situationer, hvor inddragelse af en psykiater eller psykolog vil v√¶re relevant i forl√łbet, og vejledningen giver mulighed for dette.

I nogle af h√łringssvarene er der et √łnske om, at psykosocial st√łtte, i form af f.eks. psykologsamtaler i afklaringsfasen og sidel√łbende med behandlingsforl√łbet, kan blive et tilbud udenfor det regionale tilbud p√• sygehus eller lignende. Sundhedsstyrelsen m√• dog i den forbindelse konstatere, at regionens opgaver efter sundhedsloven er begr√¶nset til tilbud, der er en del af den samlede behandling, som tilbydes i forbindelse med behandling p√• sygehus. Derudover kan det anf√łres, at k√łnsidentitetsforhold ikke er omfattet af reglerne om tilskud til psykologbehandling i praksissektor efter l√¶gehenvisning.

Magtbalance
Flere h√łringsparter har anf√łrt bekymring for det ulige magtforhold, der f√łlger af at samle beslutningskompetencen i MDT, da det kan opleves som utrygt for den enkelte, som kan f√łle sig tvunget til at tilbageholde sin usikkerhed om fx behandlings√łnsket. I den forbindelse anf√łres √łnske om, at man i den indledende fase har mulighed for hj√¶lp til afklaring fra sundhedspersoner, der ikke er en del af beslutningsprocesserne i MDT, hvilket Sundhedsstyrelsen har valgt at pr√¶cisere.

Vedligeholdelsesbehandling med hormoner
Sundhedsstyrelsen har i vejledningen præciseret de enkelte behandlende sundhedspersoners, herunder privatpraktiserende lægers, ansvar i forhold til mulighederne for at bestemme dosisændringer eller justeringer af hormonbehandling som varetages som vedligeholdsbehandling uden for MDT, samt hvornår MDT skal inddrages i ændringerne.

Krav til kompetencer, kvalitetssikring, forskning, tilsyn m.v.
Flere af h√łringsparterne har √łnsket, at kravet om, at den behandlingsansvarlige speciall√¶ge skal have minimum 30 nye forl√łb om √•ret, og at det samlede team skal have 100 nye forl√łb om √•ret, nedjusteres af hensyn til muligheden for at private akt√łrer kan tilbyde behandling. Omvendt anf√łres samtidig et √łnske om, at dette krav skal g√łres g√¶ldende overfor den kirurgiske del af behandlingsforl√łbet.

Sundhedsstyrelsen har valgt at fastholde kravet om kompetencer, og samtidig pr√¶ciseret at det g√¶lder for s√•vel medicinsk som kirurgisk behandling. Henset til omr√•dets kompleksitet kompleksitet, og de s√¶rlige udfordringer ift. at sikre kvaliteten i den samlede behandling, finder Sundhedsstyrelsen, at det er n√łdvendigt at angive et minimum for antallet af nye patientforl√łb, der opstartes. Sundhedsstyrelsen medgiver samtidig, at der p√• omr√•det ikke findes h√•rd evidens for angivelse af minimumsvolumen, men finder omvendt ud fra en rimelighedsbetragtning, at en speciall√¶ge b√łr se en ny patient med et vist interval. Erfaring fra andre omr√•der viser, at det er et minimum for at opn√• og bevare specialiserede kompetencer. Sundhedsstyrelsen har p√• baggrund af h√łringssvarene pr√¶ciseret i vejledningen, at kravet om volumen g√¶lder b√•de den medicinske og kirurgiske behandling, samt nedjusteret minimumskravene. Sundhedsstyrelsen vil f√łlge den faglige udvikling m√• omr√•det, herunder udgivelse af faglige vejledninger m.v.

I enkelte af h√łringssvarene er der et √łnske om at pr√¶cisere meget specifikke krav til de involverede sundhedspersoners kompetencer og efteruddannelse.
Det er generelt regionernes ansvar, at s√łrge for at personalet i det offentlige sundhedsv√¶sen er kompetent og sikre den forn√łdne opkvalificering og l√łbende efteruddannelse. Sundhedsstyrelsen finder ikke grund til, p√• dette specifikke omr√•de, at v√¶re meget pr√¶cis, men styrelsen vil have fokus p√• at f√łlge kvaliteten af behandlingen l√łbende.

De private akt√łrer skal ikke anmode Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at varetage behandling af denne gruppe, men skal f√łlge rammerne som beskrevet i vejledningen, og vil v√¶re omfattet af reglerne om tilsyn, jf. Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indikation, herunder kriterier for adgang til sundhedsfaglig hjælp
De fleste h√łringssvar er tilfredse med k√łnsligt ubehag som indikation for k√łnsmodificerende behandling, mens andre mener at det fortsat er patologiserende og andre igen mener, at indikationen fortsat skal v√¶re en psykiatrisk diagnose. Sundhedsstyrelsen vurderer ikke at kunne pr√¶cisere indikationen n√¶rmere. Flere er dog utilfredse med, at graden af k√łnsligt ubehag skal v√¶re et kriterium for behandling. Sundhedsstyrelsen har √¶ndret det til, at det i stedet er karakteren af k√łnsligt ubehag, som skal udredes og beskrives i journalen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at denne betegnelse bedre d√¶kker forskelligheden i, hvorledes uoverensstemmelse mellem k√łnsidentitet og f√łdselstildelt k√łn kan opleves af den enkelte.

Kontraindikationer
Enkelte h√łringssvar har √łnsket pr√¶cisering af de psykiatriske kontraindikationer. Sundhedsstyrelsen har lavet f√• pr√¶ciseringer, men vurderer ikke at kunne uddybe dette n√¶rmere, da det m√• bero p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering i den enkelte situation.

Sp√łrgsm√•l om seksualliv og seksuel praktik
Nogle h√łringsparter har givet udtryk for, at det i vejledningen b√łr pr√¶ciseres, at der i udrednings- og behandlingsforl√łbet aldrig m√• sp√łrges ind til seksualitet, seksualliv og seksualfunktion.

Sundhedsstyrelsen skal i den sammenh√¶ng fremh√¶ve, at dette forhold i vejledningen kun er n√¶vnt ifm. vurdering f√łr kirurgisk behandling. Styrelsen finder, at det ifm. den l√¶gefaglige vurdering af indikation for k√łnsmodificerende kirurgisk behandling, og som grundlag for den l√¶gefaglige r√•dgivning af patienten, ikke blot er en mulighed, men en faglig n√łdvendighed for god l√¶gegerning, at l√¶gen vurderer seksualfunktionen og informerer om behandlingens p√•virkning heraf.

Information fra centre, tidsplaner m.v.
Flere h√łringsparter √łnsker bedre information om forl√łb og behandlingsmuligheder, herunder individuelle tidsplaner. Sundhedsstyrelsen har derfor pr√¶ciseret disse forhold f.eks. ved at understrege vigtigheden af l√łbende orientering om behandlingsplaner, samt at der afholdes informationsm√łder osv.

Regler og rammer for reproduktion
Der har v√¶ret et √łnske om beskrivelse af r√•dgivning i forbindelse med regler og rammer for reproduktion. Efter aftale med Sundheds- og √Üldreministeriet er det besluttet, at dette omr√•de er udtaget af vejledningen, hvorfor der henvises til ministeriet vedr. dette.

Audiologopædi
I et h√łringssvar er det √łnsket pr√¶ciseret, at der ved kommunal visitation kan henvises til audiologop√¶di, hvilket er tilf√łjet i vejledningen.

Decentralisering
Flere h√łringsparter har fremsat et √łnske om decentralisering af behandlinger i forbindelse med k√łnsidentitetsforhold.

Sundhedsstyrelsen har med den nye vejledning, og den netop reviderede specialeplan, √•bnet op for flere behandlingssteder ‚Äď b√•de offentlige og private ‚Äď og at dele af den tilbudte behandling kan foreg√• t√¶ttere p√• den enkelte persons dagligdag.

Sundhedsstyrelsen ser det som en meget positiv udvikling, at ogs√• Aalborg Universitets Hospital er godkendt til varetagelse af dele af den h√łjt specialiserede behandling p√• dette omr√•de. Herudover er Sundhedsstyrelsen opm√¶rksom p√• de √¶ndringer som Region Hovedstaden har oplyst, at de vil foretage p√• omr√•det.

Sundhedsstyrelsen vil f√łlge udviklingen, herunder b√•de ift. behov, ventetider m.v., med henblik p√• om det skal overvejes at etablere et tredje offentligt behandlingstilbud i sygehusregi.

Den nye vejledning betyder samtidig en v√¶sentlig udvidelse af mulighederne for varetagelse af dele af behandlingen uden for specialfunktionerne. Dette g√¶lder bl.a. vedligeholdelse af hormonbehandling hos voksne, injektionsbehandlinger hos b√łrn og unge, samt brystkirurgi og kastration.

Ovenst√•ende g√¶lder ligeledes for private akt√łrer, som ved vejledningen har mulighed for at oprette et privat tilbud for selvbetaling.

Klage, frit sygehusvalg, ventetider og ’second opinion’
Der har i h√łringssvarene v√¶ret et √łnske om specificering af mulighederne for ‚Äôsecond opinion‚Äô, frit sygehusvalg samt klagemuligheder i forbindelse med de sundhedsfaglige vurderinger.

Personer med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold har de samme rettigheder som alle andre patientgrupper, der behandles i det danske sundhedsv√¶sen, herunder frit sygehusvalg og udredning inden for 30 dag, hvis fagligt muligt. K√łnsmodificerende kirurgi er dog, efter politisk beslutning, ikke omfattet af reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Det er som udgangspunkt sundhedsv√¶senets ansvar at s√łrge for, at der er let og lige adgang til sundhedsv√¶senet og kort ventetid. Da Sundhedsstyrelsen samtidig kan konstatere, at nogle patienter har oplevet endog ganske lange ventetider p√• f.eks. kirurgisk behandling, har styrelsen valgt i vejledningen at fremh√¶ve en rimelighedsvurdering som angiver en generel rettesnor for, at forl√łbstiden fra informeret samtykke til konkret behandlingstilbud b√łr v√¶re rimelig.

Vedr. √łnsket om ‚Äôsecond opinion‚Äô kan der henvises til de almindelige regler om frit sygehusvalg m.v., samt de almindelige regler om klagemuligheder gennem Styrelsen for Patientsikkerhed.

Informeret samtykke, inddragelse og selvbestemmelse
Flere h√łringsparter mener, at sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsidentitetsforhold skal tilbydes ud fra en pr√¶mis om meget vidtg√•ende selvbestemmelse ift. indholdet af et givet behandlingstilbud ‚Äď et √łnske som med inspiration fra udenlandsk praksis angives som ‚ÄĚinformeret samtykke‚ÄĚ, hvorved menes at borgere skal have krav p√• netop den behandling, de √łnsker, og at l√¶gen blot skal v√¶re udf√łrende.

Sundhedsstyrelsen kan i den forbindelse henvise til, at dette ikke kan rummes indenfor g√¶ldende dansk lovgivning, hvoraf det f√łlger at behandlingstilbud skal gives p√• baggrund af den l√¶gefaglige vurdering af behandlingsindikation, mulige kontraindikationer samt inddragelse af den enkelte borgers pr√¶ferencer.

R√¶kkef√łlge og trinvis behandling
I nogle af h√łringssvarene har der v√¶ret et √łnske om pr√¶cisering af kravene til r√¶kkef√łlge og trinvise behandlingstilbud.

Sundhedsstyrelsen kan i denne forbindelse oplyse, at udgangspunktet for behandling er, at hvor det er relevant, b√łr reversible og mindre indgribende behandling tilbydes f√łr irreversible behandlinger herunder kirurgi, specielt hvor den reversible og mindre indgribende behandling kan medf√łre det, efter faglige forhold, √łnskede resultat. Der vil derfor i nogle tilf√¶lde v√¶re krav til at en behandling er gennemf√łrt, f√łr en anden kan tilbydes. Hvis dette udgangspunkt skal fraviges, skal der foreligge en god faglig begrundelse for den behandling, der tilbydes.

Non-binær kirurgi
I h√łringssvarene er det ligeledes √łnsket uddybet, hvilken kirurgisk behandling der kan tilbydes, hvis man ikke √łnsker et bin√¶rt k√łnsskifte.

Sundhedsstyrelsen skal i denne forbindelse understrege af nedre kirurgisk behandling vedr. tildannelse af neo-penis eller neo-vagina p√• baggrund af k√łnsidentitetsforhold, sker p√• baggrund af en bin√¶r tilgang.

Der er dog ikke noget krav om et bin√¶rt √łnske i forbindelse med brystkirurgi, fjernelse af livmoder og √¶ggeledere samt penisamputation. Nedre kirurgisk behandling skal dog ske under hensyn til faglige forhold, herunder hvad der er accepteret faglig praksis p√• omr√•det, hvad der f√łlger af retningslinjer m.v. Det er f.eks. ikke fagligt forsvarligt at fjerne skeden (vagina) uden samtidigt at fjerne livmoderen (uterus), mens man omvendt godt kan fjerne livmoderen uden at fjerne skeden.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er op til behandlingsstederne at lave de faglige vurderinger, udarbejde retningslinjer m.v. ift. de forskellige behandlingstilbud, herunder for r√¶kkef√łlgen af behandlinger, p√• bagrund af den faglige viden p√• omr√•det, som l√łbende opdateres.

’Real life experience’
Det er i vejledningen pr√¶ciseret, at der ikke er noget krav om den enkeltes udlevede k√łnsudtryk forud for behandling. Dog fastholdes krav om at personen har v√¶ret afklaret omkring sin k√łnsidentitet og √łnske om k√łnsmodificerende kirurgi i 12 sammenh√¶gende m√•neder, f√łr behandling i form af k√łnsmodificerende kirurgi kan p√•begyndes.

Kirurgisk behandling af personer under 18 år
I de indkomne h√łringssvar er der set to modstridende √łnsker i forhold til kirurgisk behandling af personer under 18 √•r.

Sundhedsstyrelsen udgangspunkt for kirurgisk behandling af personer under 18 √•r p√• baggrund af k√łnsidentitetsforhold har v√¶ret, at dette ikke b√łr ske, da der er tale om irreversibel behandling.

Sundhedsstyrelsen har dog vurderet, at der i meget sj√¶ldne tilf√¶lde kan v√¶re faglig begrundelse for at tilbyde brystkirurgi p√• personer under 18 √•r. Dette vil dog altid bero p√• en individuel vurdering og t√¶rsklen for kirurgi er meget h√łj.

Behandling med supprimerende hormonterapi samt krydshormon-behandling af b√łrn og unge under 18 √•r
Sundhedsstyrelsen er i h√łringssvarene blevet gjort opm√¶rksom p√•, at behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner) ikke kan betegnes som k√łnsmodificerende behandling. Sundhedsstyrelsen er enig i denne betragtning, og dette er √¶ndret i vejledningen.

I et af h√łringssvarene er der ligeledes gjort opm√¶rksom p√• en bekymring vedr. forklaring af bivirkningerne ved krydshormoner til b√łrn under 16 √•r, som varigt kan p√•virke seksualfunktionen og evnen til reproduktion uden mulighed for at nedfryse √¶g- eller s√¶dceller, og risikoen for, at denne gruppe ikke kan forst√• og overskue konsekvenserne af denne behandling. Sundhedsstyrelsen forst√•r meget vel denne bekymring, og lader det v√¶re et fagligt sk√łn, hvorn√•r barnet/den unge kan forst√• og samtykke til behandlingen. Netop dette forhold er ogs√• en begrundelse for, at behandlingen af b√łrn og unge er samlet et sted i landet. Sundhedsstyrelsen g√łr desuden opm√¶rksom p√•, at omr√•det vedr. behandlingen af personer under 18 √•r vil blive evalueret ultimo 2017, og at det kan f√łre til √¶ndringer i faglig praksis og evt. til justeringer i vejledningen.

Forældremyndighedsindehavers inddragelse
Der er i et af h√łringssvarene fremsat et √łnske om, at det pr√¶ciseres, hvordan sundhedspersoner forholder sig i de situationer, hvor for√¶ldremyndighedsindehaverne ikke er enige, eller ikke er enige med barnet/den unge om behandlingen.

Dette er ikke noget, der adresseres i vejledningen, men Sundhedsstyrelsen er opm√¶rksom p√• udfordringerne, der kan opst√• i forbindelse med behandling p√• baggrund af k√łnsidentitetsforhold. Sundhedsstyrelsen henviser i disse situationer til lovgivningen p√• omr√•det, der regulerer s√•danne situationer, ligesom det er g√¶ldende i forhold til blodtransfusion, behandling af cancerpatienter og HPV-vaccinering m.m.

Et barn over 15 år kan selv give informeret samtykke til behandling, jf. sundhedslovens § 17.

Disorders of sexual development (DSD) og ‚ÄĚinterk√łnnethed‚ÄĚ
Nogle af h√łringssvarene har √łnsket at forhold vedr. DSD og ‚ÄĚinterk√łnnethed‚ÄĚ inddrages i denne vejledning.

Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at dette vil v√¶re relevant, da den n√¶rv√¶rende vejledning alene vedr√łrer k√łnsidentitetsforhold, og ikke medf√łdte DSD-tilstande. Sundhedsstyrelsen kan dog oplyse, at personer med DSD-tilstande, som oplever k√łnsligt ubehag som defineret i n√¶rv√¶rende vejledning, selvf√łlgelig ogs√• vil v√¶re omfattet af vejledningen.

Opf√łlgning og revision af vejledningens del vedr. af personer under 18 √•r
Flere af h√łringssvarende har n√¶vnt et √łnske om, at vejledningens del vedr. udredning og behandling af personer under 18 √•r revideres p√• baggrund af de erfaringer man har gjort sig i Region Hovedstaden siden tilbuddet til b√łrn og unge under 18 √•r blev oprettet. Herudover har der v√¶ret forslag om, at der laves en separat vejledning for hj√¶lp til k√łnsidentitet hos b√łrn og unge under 18 √•r.

Af hensyn til de betydelige √¶ndringer af bl.a. terminologi og rammer, som Sundhedsstyrelsen l√¶gger op til med den nye vejledning, har styrelsen fundet det hensigtsm√¶ssigt, at omr√•det for b√łrn og unge medtages i den nye vejledning. Sundhedsstyrelsen vil ultimo 2017 i samr√•d med fagfolkene, der siden 2016 har varetaget behandling med stophormoner og k√łnsmodificerende behandling af b√łrn og unge under 18 √•r, vurdere de forel√łbige erfaringer p√• omr√•det mhp., om der er forhold i vejledningen, som skal opdateres.

L√łbende overv√•gning med omr√•det
Der er udtrykt √łnske om, at omr√•det med sundhedsfaglig hj√¶lp til k√łnsidentitetsforhold generelt overv√•ges og at der f√łlges op p√• den udvikling, der aktuelt foreg√•r globalt. Sundhedsstyrelsen vil l√łbende overv√•ge omr√•det og vurdere behovet for revision af vejledningen.

* * *
H√łringsnotatet i pdf-format.
Samtlige h√łringsskrivelser samlet i √©t dokument i pdf-format.