Stafetten. Kirsten Poulsen (navneskiftet til Kirsten Mols) den 20. maj 2009. Det rammer mig som et k√łlleslag. Sender mig til t√¶lling.

Vist 1.421 gange.

Kirsten Poulsen. Foto: Maud Frisenfeldt.
Kirsten Poulsen. Foto: Maud Frisenfeldt.
Af Kirsten Poulsen (navneskiftet til Kirsten Mols), der modtog stafetten fra Erik Hansen.

Det rammer mig som et k√łlleslag. Sender mig til t√¶lling. Jeg kan ikke t√¶nke. Sorg. Tomhed.
Det sker med mellemrum. Den dybe sorg, at jeg aldrig kan blive den, som jeg allerhelst vil være.
Men hvem vil jeg være? Kvinde, ja. Men hvilken kvinde? Smuk, flot og helt uden tvivl kvinde.
Hvordan kan jeg nogensinde blive det, n√•r jeg er f√łdt mand? 180 cm h√łj, uden stiletter? Med for meget h√•r de forkerte steder, og for lidt h√•r de rigtige steder?

Skulle jeg ikke bare glemme det? V√¶re tilfreds med livet som mand, √¶gtef√¶lle og far? Er det ikke fuldst√¶ndig sk√łrt og sindssygt, at ville ofre √¶gteskab, familie og m√•ske materiel velstand?
Men jeg kan ikke glemme det. Kvinden i mig er stærk, og hun vil ud. Hun vil vise, at hun er der, og at hun kræver sin ret. Sin ret til at være. Sin ret til at leve det liv hun gerne vil. Med de mennesker omkring sig, som hun holder af og som holder af hende. Dem som kun kender kvinden, men også de som kender begge. Og de, som ikke kender kvinden endnu, men som forhåbentlig finder styrken til at acceptere hende Рeller bare at acceptere hendes eksistens.

Beslutningen er truffet. Efter et liv p√• snart 52 √•r, med mange √•rs kamp for at forst√• hvem jeg er. Hvilke livsvilk√•r jeg har. At acceptere, at jeg kan f√łle mig som kvinde, trods anselig fysisk st√łrrelse. At v√¶re ligeglad med, hvordan offentligheden opfatter mig. At f√¶rdes som kvinde n√•r og hvor det passer mig. At opf√łre mig, som om min ret til at v√¶re her er soleklar og indiskutabel.
For det er den. Jeg HAR ret til at v√¶re den jeg er. Hvis nogen mener noget andet, er det dem, der er noget galt med. Ikke jeg. De m√• finde sig i mig, for jeg forsvinder ikke. Man kan tage meget fra mig. Men s√• l√¶nge min hjerne fungerer, kan man ikke tage min k√łnsidentitet og mine grundl√¶ggende v√¶rdier fra mig.

Vejen til beslutningen har v√¶ret lang og vanskelig. Jeg har gennemg√•et hele registret af f√łlelser. I starten, som 5-√•rig, forvirring og usikkerhed. Hvad var det for noget med mig? Hvorfor kunne jeg ikke lade min vens s√łster sko v√¶re? Hvorfor gik jeg i min mors kl√¶deskab og “l√•nte”. Hvorfor havde jeg sm√• bryster (som desv√¶rre aldrig voksede sig helt store og flotte)? Hvorfor var jeg den eneste i hele verden som var s√•dan?
Som 11-√•rig, ved l√¶sning af “Den lille Lyser√łde”, en aha-oplevelse. Der var noget, som hed transvestitter! N√•. Det var det, jeg var. Senere gik det op for mig, at det ikke bare var det med t√łj. Der var noget mere. Det ubehag, der var ved at opf√łre sig som manderollen p√•b√łd. Den eneste i familien, som ALDRIG kl√¶dte sig i jakkes√¶t og slips til fester. Som ikke ville give sin mor et billede af mig som soldat – det var bare for slemt. Hvorfor s√• v√¶re soldat? Det var min traditionelle opdragelse, som havde udstyret mig med den pligtf√łlelse, som gjorde, at jeg ikke kunne leve med at snyde mig fra den del. Men soldatertiden gav mig et skub til at bev√¶ge mig yderligere v√¶k fra manderollen. S√• jeg kan faktisk ikke sige, at tiden var spildt. Jeg m√• se tilbage og konstatere, at det var en v√¶rdifuld oplevelse, som gav mig mere klarhed.
Skyldf√łlelse over at v√¶re utilfreds med mit f√łdte k√łn. Skyldf√łlelse over at have k√¶mpet mod mine inderste tilskyndelser. At have indg√•et √¶gteskab, sat b√łrn i verden. Det √¶gteskab jeg nu √łnsker at opl√łse. De b√łrn, som jeg elsker, og som nu kommer til at se mig i et andet lys.
Angst for, at mine elskede b√łrn vender mig ryggen.

Undervejs s√łgte jeg assistance p√• Sexologisk Klinik. Hj√¶lp til at sortere mine tanker og f√łlelser, til at f√• styr p√• mit liv. Det var blevet uoverskueligt. Det gik mig p√•, b√•de fysisk og psykisk. Svimmelhed, tinnitus, rysteture, gr√•danfald. Og s√• alle tankerne om skyld.
Det startede med at blive v√¶rre. En psykolog, som begik overgreb. Optr√•dte konkluderende og ford√łmmende. “Det er en perversion, du kan f√• medicin til at tage toppen af lysten, og du m√• overveje hvor meget din egoisme skal √łdel√¶gge for andre.” Det var 3 s√¶tninger som faldt under den f√łrste samtale. Jeg var n√¶rmest apatisk og i chok.

Kirsten Poulsen. Foto: Maud Frisenfeldt.
Kirsten Poulsen. Foto: Maud Frisenfeldt.
Det som reddede mig var, at jeg altid holder aftaler. Og jeg havde en aftale med Malene lige efter samtalen. Malene som jeg skulle m√łde for f√łrste gang. Malene som havde kontaktet mig efter min pr√¶sentation i NGP Network. Hun ville gerne have mig til at stille op p√• et m√łde i sit kvindenetv√¶rk sammen med Erik Hansen. For at debattere k√łn.
Malene er, hvad de fleste vil kalde, en helt normal kvinde. For mig er hun et ganske s√¶rligt og vidtfavnende menneske, og m√łdet med hende blev p√• mange m√•der et vendepunkt i mit liv, som har √•bnet d√łre til mange nye venskaber og bekendtskaber. Vi fattede umiddelbart sympati for hinanden, og vi var meget √•bne overfor hinanden. Malene var rystet over min oplevelse, og gav mig psykisk f√łrstehj√¶lp. Det gav mig modet tilbage.
Jeg kontaktede psykologen telefonisk et par dage efter. Jeg bad hende lytte uden at afbryde mig, og fortalte hende stille og roligt, men tydeligt, hvordan jeg havde oplevet samtalen med hende. Derefter var der en meget lang pause. Samtalen sluttede med, at psykologen udtalte, at hun ville tage min kritik til sig. Ved n√¶ste samtale var der kommet ny behandler p√• sagen. Den samtale var noget anderledes end den f√łrste, selv om jeg stadig oplevede at klinikken var forudindtaget. Men de f√łlgende samtaler blev gode og v√¶rdifulde oplevelser, som sammen med andre positive h√¶ndelser, har hjulpet mig til at tr√¶ffe min beslutning.

Jeg har en fantastisk appetit p√• fremtiden. P√• at leve i overensstemmelse med min natur. At v√¶re der for mine venner. At v√¶re der for mine b√łrn, m√•ske p√• en ny m√•de. Som jeg tror er en bedre m√•de.
Jeg er også lidt stolt over at være nået frem til en beslutning. Beslutningen om at kvinden i mig skal fylde alt det hun vil. Ingen operation til mig. Nej tak. Jeg har ikke behov.
Med garanti for det perfekte resultat, så er tanken voldsomt tiltrækkende. Men jeg ved, at det rigtige for mig er at være kvinde med hjernen og i påklædning. Men rigtige bryster, nul hår de forkerte steder Рjo tak! Så jeg ved godt, hvad en evt. lottogevinst skal bruges til.

Det er nogen tid siden at sorgen og tomheden har ramt mig. Det vil ske igen. Men jeg tror det vil ske sjældnere og sjældnere, og med lidt held ebbe ud.
Jeg gl√¶der mig til at tage hul p√• resten af mit liv, og at m√łde jer alle sammen derude. Lad os g√łre livet til en fest!

Stafetten er videregivet til Malene Sakskilde.

* * *
Oversigt over stafetartikler.