Standards of Care РVersion 6 af 2001 i dansk oversættelse.

Vist 187 gange.
The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association’s
Omsorgsstandard (Standards Of Care) for k√łnsidentitets uregelm√¶ssigheder.
6. udgave – februar 2001.

Oversat af Ib Vestergård, Århus den 28. februar 2003.

Tidligere revisioner 1980, 1981, 1990 og 1998. 1. udgave 1979.

Standards of Care. Version 7 udkom den 25. september 2011. Findes ikke i dansk oversættelse.
The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association har skiftet navn til: World Proffessional Association for Transgender Health – WPATH.

Indhold:
  1. Indledende koncepter
  2. Epidemiologiske overvejelser
  3. Diagnostisk nomenklatura
  4. Den mentale sundhed
  5. Diagnosticering og behandling af b√łrn og unge
  6. Psykoterapi blandt voksne
  7. Påkrævet hormonel terapi for voksne
  8. Virkning af hormonel behandling af voksne
  9. Erfaringer fra det virkelige liv
  10. Kirurgi
  11. Brystkirurgi
  12. Genital kirurgi
  13. Opf√łlgning efter indgreb
  14. Oversætterens epilog

[Til top] 1. Indledende koncepter
Formål med omsorgsstandard
Hovedform√•l er at fastl√¶gge en international konsensus for den psykiatriske, psykologiske, medicinske og kirurgiske varetagelse af k√łnsidentitets problemer.
Professionelle kan bruge dette dokument i forst√•elsen af de parametre indenfor hvilke de kan yde hj√¶lp til patienter som opfylder disse betingelser. Personer med k√łnsidentitets problemer, deres familier og de relevante sociale institutioner kan bruge materialet i forst√•elsen af de professionelle behandleres arbejde. Som l√¶ser skal man v√¶re bevidst om den begr√¶nsede viden p√• omr√•det og mulighederne for yderligere videnskabelig forskning i fremtiden.

Behandlingens overordnede målsætning
Den generelle m√•ls√¶tning med psykoterapeutisk, endokrin, eller kirurgisk behandling af personer med k√łnsidentitets problemer er at maksimere personens psykiske velv√¶re og muligheder for selvrealisation.

Omsorgens standarder er kliniske retningslinier
Hensigten er at yde fleksible retningslinier for behandlingen af personer med k√łnsidentitets problemer. De skal ses som minimumskrav, der kan tilpasses til individuelle behandlinger. Kliniske afvigelser fra disse retningslinier kan forekomme betinget af patientens anatomiske, sociale eller psykologiske s√¶rpr√¶g. Ligeledes kan de fraviges ved en avanceret professionel behandling af en banal situation eller ved forskningsrelaterede behandlinger.

Afvigelser fra retningslinierne skal ske bevidst med fuld forklaring overfor patienten og med fuld dokumentation, således at beskrivelsen kan anvendes i eftertiden på såvel kort som langt sigt.

Den kliniske tærskel
N√•r bekymringer, usikkerhed og sp√łrgsm√•l om k√łnsidentitet bliver dominerende i personens liv og blokerer en harmonisk k√łnsidentitets udvikling er en klinisk t√¶rskel overskredet.

Uformelt betegnes situationen som k√łnsidentitets problem, transseksualitet m.m. [Overs√¶tters bem√¶rkning: Original.tekst.angiver en yderligere mangfoldighed af uformelle navne]. Problemet kan manifestere sig fra b√łrnehave alderen og helt op i alderdommen og kan antage mange former.

Sammen afspejler de utilfredshed med k√łnsrolle s√•vel som kroppens sekund√¶re k√łnskarakterer, og omverdenens k√łnsrelaterede forventninger.

N√•r s√•danne utilfredse personer opfylder specificerede kriterier fra en af de to officielle nomenklaturaer (se side 3 √łverst) kan de betragtes som havende k√łnsidentitets problemer. S√•danne personer overskrider endnu en t√¶rskel – de udtrykker et vedvarende √łnske om en kirurgisk forandring af deres krop.

De officielle nomenklaturaer:

The International Classification of Diseases-10 (ICD-10)
Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders-Fourth Edition (DSM-4).

Der findes to prim√¶re segmenter med k√łnsidentitets problemer – biologiske m√¶nd og biologiske kvinder
Patientens k√łn er altid en signifikant faktor i administrationen af k√łnsidentitets problemer Behandlere m√• betragte hvert k√łns biologiske, sociale, psykologiske og √łkonomiske dilemmaer separat.
F√¶lles for alle patienter er n√łdvendigheden af at f√łlge omsorgsstandarden.

[Til top] 2. Epidemiologiske overvejelser

Udbredelse. Da den medicinske verden blev bekendt med k√łnsidentitets problemer som f√¶nomen, var det f√łrste perspektiv identifikationen af kandidater til k√łnsskifteoperation.
Som erkendelsen udviklede sig blev det ogs√• klart for behandlerne at ikke alle, heller ikke personer med et umiddelbart identificerbart k√łnsidentitets problem, var kandidater til k√łnsskifteoperation.

De tidligste estimater over antallet af transseksuelle var 37.000 m√¶nd og 107.000 kvinder. [Overs√¶tters bem√¶rkning. Originalteksten oplyser ikke om dette tal er p√• verdensplan, ligesom man ikke angiver yderligere stratificering]. Den nyeste unders√łgelse fra Holland [Overs√¶tters bem√¶rkning: Originalteksten mangler √•rstal og yderligere referencer] af det transseksuelle segment i hele populationen k√łnsidentitets problemer viste 11.900 m√¶nd og 30.400 kvinder. Fire observationer, som endnu ikke er videnskabeligt dokumenteret, peger p√• en endnu st√łrre udbredelse af f√¶nomenet. Begrundelsen for dette skal findes indenfor observationer af f√łlgende segmenter:

1. Angst, depression, bipolar forstyrrelse, identitets forstyrrelse, gr√¶nsepsykose eller andre k√łnsbestemte uregelm√¶ssigheder.
2. Nogle mandlige transvestitter. Transseksuelle. Homoseksuelle af begge k√łn.
3. Nogle personers k√łnsidentitets problemer flyder under og over den kliniske t√¶rskel
4. K√łnsidentitets problemer blandt biologisk f√łdte kvinder synes at v√¶re relativt usynlige for omverdenen, specielt for videnskaben og psykiatrien.

K√łnsidentitets problemernes natur og deres historie
Ideelt set ville data omkring problematikken med k√łnsidentitets problemer ogs√• indeholde alle behandlingsformer, hvilket ikke er tilf√¶ldet. En undtagelse er p√•visningen af at de fleste drenge og piger vokser fra deres √łnsker om at tilh√łre det modsatte k√łn og at leve i dets rolle.
Efter diagnosen k√łnsidentitets problemer er fastlagt, indeholder den terapeutiske tilgang til problemet tre elementer eller faser, undertiden betegnet tredelt terapi.

Denne terapi kan opdeles i:

1. Oplevelsen af at leve som det √łnskede k√łn
2. Indtagelse af det √łnskede k√łns hormoner
3. Operation med henblik p√• √¶ndring af genitalier og andre k√łnsspecifikke karakteristika

Fem, mindre videnskabeligt funderede, observationer hindrer lægerne i alene at foreskrive den tredelte terapi. Disse er:

1. Patienten vælger spontant, trods omhyggelig diagnose, at opgive sit forehavende
2. Patienten v√¶lger at indrette sig p√• anden m√•de med sine k√łnsidentitets problemer, hvorved kirurgisk og hormonelt indgreb kan undg√•s.
3. Patienten f√•r l√łst sit k√łnsidentitets problem gennem psykoterapi
4. Nogle klinikker har en uforklarlig h√łj fortrydelsesrate.
5. Antallet af patienter, der ikke passer til den tredelte terapi, skifter markant fra studium til studium.

Mange patienter med k√łnsidentitets problemer vil √łnske alle tre elementer i den tredelte behandling.

Det typiske forl√łb af behandlingen er:
1) Leve som det modsatte k√łn 2) Operation

Alternativt:
1) Leve som det modsatte k√łn 2) Hormonbehandling 3) Operation.

For nogle biologisk f√łdte kvinder kan den foretrukne r√¶kkef√łlge v√¶re:
1) Hormonel behandling 2) Brystoperation 3) Erfaring fra det virkelige liv.

Diagnosen k√łnsidentitets problemer indbyder til en vifte af terapeutiske muligheder. Kun en af disse er identisk med den tredelte terapi. Efterh√•nden har behandlerne erkendt, at ikke alle patienter med k√łnsidentitets problemer √łnsker eller beh√łver alle disse 3 elementer.

Verdens kulturelt betingede forskelle i k√łnsidentitetsforskelle
Uanset om epidemiologiske studier fastsl√•r, at k√łnsidentitets problemer eksisterer i nogenlunde samme udstr√¶kning over hele verden, er det givet at kulturelle forskelle fra det ene land til det andet betinger den enkeltes adf√¶rd. Desuden varierer mulighederne for behandling, holdningerne til f√¶nomenet, de √łkonomiske omkostninger m.m. kraftigt fra sted til sted.

I de fleste lande rammes k√łnsskifte mere af moralsk betingede indvendinger end af medf√łlelse. Der er dog markante eksempler p√• f.eks. √•ndelige ledere, som ikke m√łder ford√łmmelse.

[Til top] 3. Diagnostisk nomenklatura

Det kliniske arbejdes fem elementer
Professionel behandling af patienter med k√łnsidentitets problemer indeb√¶rer mindst et af f√łlgende elementer:

Diagnosticering
Psykoterapi
Erfaring i det virkelige liv
Hormonel behandling
Kirurgisk behandling

Nomenklaturaens udvikling
Udtrykket transseksuel indgik i professionel og offentlig terminologi i 1950’erne. Udtrykket definerer en person som aspirerer til eller faktisk lever i det modsatte k√łns rolle. Dette uanset kirurgisk indgreb eller brug af hormoner.

I 1960’erne og 1970’erne har l√¶gerne brugt udtrykket √¶gte transseksuel. Den √¶gte transseksuelle var anset som en person med et karakteristisk tr√¶k af atypisk k√łnsidentitets udvikling. Det foruds√¶ttes at personen vil opn√• et forbedret liv efter en behandling som kulminerer i et kirurgisk indgreb.

Ægte transseksuelle forudsattes at have:

1) Tr√¶k fra det modsatte k√łn som blev udtrykt i adf√¶rd under barndom, ungdom og voksenalder
2) Minimal eller ingen seksuel tilskyndelse til at kl√¶de sig som det fysiologiske k√łn
3) Ingen heteroseksuel interesse for deres fysiologiske k√łn.

√Ügte transseksuelle kunne v√¶re af begge k√łn. Der blev skelnet mellem √¶gte transseksuelle m√¶nd og m√¶nd, som via en maskulin udvikling n√•ede til erkendelsen af et √łnske om k√łnsskifte.

Troen p√• den √¶gte transseksuelle mandlige identitet forsvandt, da man erkendte at s√•danne patienter sj√¶ldent fandtes og at nogle af de oprindelige “√¶gte transseksuelle” havde forfalsket deres historier s√• de passede til disse tidlige teorier.

Den √¶gte transseksuelle kvindelige identitet skabte aldrig diagnostisk usikkerhed, mest fordi patient historierne var relativt ensartede og fordi adf√¶rd, som afveg fra k√łnnets normale adf√¶rd, som f.eks. at kl√¶de sig som det modsatte k√łn, forblev uset af behandlerne.

Udtrykket “k√łnslig dysfunktion syndrom” (“Gender Dysphoria Syndrome”) [Overs√¶tterens bem√¶rkning: Jeg kender ikke det korrekte danske udtryk] blev senere antaget som en midlertidig definition af et tilstedev√¶rende k√łnsidentitets problem. Man afventede at psykiatrien udviklede en officiel nomenklatura.

Diagnosticeringen af transseksualitet blev indf√łrt i DSM-3 i 1980 for individer med k√łnsidentitets problemer, som havde vist mindst 2 √•rs ubrudt interesse for at skifte deres fysiske og sociale k√łns status. Andre med k√łnsidentitets problemer kunne diagnosticeres som havende k√łnsidentitets problemer (ungdom) eller k√łnsidentitets problemer (voksenalder).

Andre diagnoser kunne v√¶re “non transseksuel” “forstyrret k√łnsidentitet” eller ikke specificeret, engelsk akronym = GIDNOS. Denne terminologi blev i det store og hele ignoreret af medierne, som brugte ordet “transseksuel” i fl√¶ng om en hvilken som helst person som √łnskede at skifte hans/hendes fysiologiske og sociale k√łn.

DSM-4
I 1994 udskiftede DSM-4 komiteen diagnosen transseksualitet med diagnosen k√łnsidentitets problemer. Afh√¶ngigt af deres alder skulle personer med en st√¶rk og vedvarende identifikation med det modsatte k√łn og en tilsvarende modvilje i forhold til deres k√łnsrolle diagnosticeres som havende barndomsrelaterede k√łnsidentitets problemer. (302.6)

Ungdom eller voksenalder
(302.85) For personer, som ikke opfyldte disse kriterier, anvendtes diagnosen “ikke n√¶rmere specificeret k√łnsidentitets problem”. (GIDNOS)(302.6). Denne kategori omfattede en mangfoldighed af individer, blandt andet s√•danne, som kun √łnskede kastration eller amputation af penis – alts√• ikke brystudvikling. De som √łnskede hormon behandling og brystamputation uden genital rekonstruktion. Personer f√łdt med begge k√łns karakteristika. Endvidere de, som havde forbig√•ende stress relateret transvestit adf√¶rd, samt de, som havde en betragtelig modvilje mod at opgive deres k√łnsidentitet.

Patienter med den engelske diagnose GID eller GIDNOS skulle stratificeres i henhold til deres seksuelle orientering mod henholdsvis m√¶nd, kvinder, begge k√łn eller ingen af k√łnnene.
Denne stratifikation var tænkt som en hjælp i valget af rette terapi. Den var ikke tænkt som vejledning i beslutningen om behandling.

Mellem offentligg√łrelsen af DSM-3 og DSM-4, begyndte man at anvende udtrykket “transseksuel” p√• forskellig m√•de. Nogle brugte udtrykket ikke v√¶rdiladet om patienter med afvigende k√łnsidentitet – alts√• ikke i nogen betydning af “psykisk afvigende”. Nogle brugte det uformelt om personer med k√łnsidentitets problemer uanset disses art og natur. Transseksuel er ikke √©n formel diagnose, men mange. S√•vel professionelle som l√¶gm√¶nd, fandt dette uformelle udtryk lettere at bruge end den formelle diagnose “ikke n√¶rmere specificeret k√łnsidentitets problem”.

ICD-10
ICD-10 giver nu fem diagnoser for k√łnsidentitets problemer (F64) (se side 8 √łverst):

Transseksualitet (F64) har 3 kriterier:
1. √ėnsket om at leve som det modsatte k√łn og at v√¶re accepteret som tilh√łrende dette. Dette ledsages som regel af √łnsket om at have en krop der er i s√• n√¶r overensstemmelse som muligt med det √łnskede k√łns karakteristika. M√•let s√łges opn√•et gennem kirurgisk og hormonel behandling.
2. Den transseksuelle identitet har været til stede i mindst 2 år.
3. Uregelmæssigheden er ikke et udslag af anden mental eller kromosomal afvigelse.

Transvestisme (F64) har 3 kriterier:
1. Personen b√¶rer det modsatte k√łns kl√¶dedragt i den hensigt at opn√• en midlertidig identitet som det modsatte k√łn.
2. Skiftet i klædedragt er ikke seksuelt motiveret.
3. Personen har ikke noget √łnske om permanent at tilh√łre det modsatte k√łn.

K√łnsidentitets problemer fra barndommen (64.2) har s√¶rskilte kriterier for drenge og piger.

Piger:
1. Patienten viser intenst og vedvarende ubehag ved at v√¶re pige og har et konkret √łnske om at v√¶re en dreng (her ses helt bort fra kulturelt betingede fordele ved at tilh√łre det modsatte k√łn)
2. Et af f√łlgende kriterier skal v√¶re opfyldt:a. Vedvarende modvilje mod at g√• i piget√łj og tilsvarende krav om at g√• i drenget√łj.
b. Vedholdende modvilje mod anatomisk udvikling i kvindelig retning, som udtrykt i mindst en af f√łlgende 3 manifestationer:
b1. En forventning om at hun har eller vil få en penis.
b2. Modvilje mod vandladning i siddende stilling.
b3. Tilkendegivelser af at hun ikke √łnsker at udvikle bryster eller f√• menstruation

3. Pigen har endnu ikke nået puberteten
4. Uregelmæssigheden har varet i mindst 6 måneder.

Drenge:
1. Patienten viser intenst og vedvarende ubehag ved at v√¶re dreng og har et konkret √łnske om at v√¶re en pige (her ses helt bort fra kulturelt betingede fordele ved at tilh√łre det modsatte k√łn)
2. Et af f√łlgende kriterier skal v√¶re opfyldt:a. Patienten viser en vedvarende modvilje mod at v√¶re en dreng. Han har et √łnske om at v√¶re en pige. I sj√¶ldnere tilf√¶lde insisterer han p√• at v√¶re en pige. (ikke kun v√¶re i en kvindelig rolle)
b. Drengen nærer en forventning om at han vil vokse op som kvinde
c. Han finder sin penis og sine genitalier frast√łdende og forventer at de vil forsvinde
d. Han finder det bedre ikke at have penis og genitalier

3. Drengen har endnu ikke nået puberteten.
4. Uregelmæssigheden har varet i mindst 6 måneder.

Andre k√łnsidentitets problemer (F64.8) har ikke specifikke kriterier.
K√łnsidentitets problemer, uspecificerede, har ikke specifikke kriterier.

En af de foreg√•ende to diagnoser kan anvendes p√• de som opfylder betingelserne for at v√¶re det modsatte k√łn.

Formålet med DSM-4 og ICD-10 er at vejlede i behandling og forskning. Forskellige professionelle grupper skabte disse nomenklaturer gennem vedtagelser på forskellige tidspunkter. Der er en forventning om at forskelle i systemerne vil blive mindre i fremtiden. På nuværende tidspunkt er de specifikke diagnoser mere baseret på et klinisk rationale end på en videnskabelig forskning.

Er k√łnsidentitets problemer udtryk for mentale problemer?
For at kunne diagnosticeres som en mental uregelm√¶ssighed, m√• et adf√¶rdsm√łnster medf√łre et f√łleligt handicap eller en personlig mental lidelse for individet. DSM-4 og ICD-10 har defineret hundredvis af mentale uregelm√¶ssigheder som varierer i styrke, varighed, udvikling, svigtende funktionsevne og mulighed for helbredelse.

Fastl√¶ggelsen af k√łnsidentitets problemer som en mental uregelm√¶ssighed giver ikke ret til stigmatisering eller til at fratage patienten hans eller hendes borgerlige rettigheder. Brugen af en formel diagnose er ofte af betydning i arbejdet med at tilbyde forbedret livskvalitet i form af mere effektive fremtidige behandlinger.

[Til top] 4. Behandlerne

Behandlernes 10 opgaver
De tilbagevendende opgaver for de behandlere som besk√¶ftiger sig med patienter med k√łnsidentitets problemer vil v√¶re:

1. At stille en pr√¶cis diagnose over patientens k√łnsidentitets problemer.
2. At stille en pr√¶cis diagnose over patientens psykiske f√łlgelidelse og s√łrge for disses n√łdvendige behandling.
3. At r√•dgive patienten om behandlings-muligheder og disses f√łlgevirkninger.
4. At involvere sig i psykoterapi
5. At sikre sig patientens egnethed og parathed for hormonel og kirurgisk terapi
6. At foretage formelle indstillinger til medicinske og kirurgiske kolleger.
7. At dokumentere patientens relevante historie i en skriftlig indstilling.
8. At indgå kollegialt i en professionel behandlergruppe
9. At vejlede omverdenen om k√łnsidentitets problemer
10. At lave opf√łlgende arbejde for tidligere patienter med k√łnsidentitets problemer.

Voksen specialisten
Den professionelle behandler som besk√¶ftiger sig med k√łnsidentitets problemer hos voksne m√• som grundlag have almindelig l√¶gelig kompetence indenfor diagnosticering og behandling af mentale og emotionelle uregelm√¶ssigheder.
Klinisk erfaring kan forekomme indenfor alle relevante discipliner, f. eks. psykologi, psykiatri, socialt arbejde r√•dgivning eller pleje. F√łlgende anbefales som minimums krav til special kompetence indenfor omr√•det k√łnsidentitets problemer:

1. Doktorgrad eller tilsvarende i adfærds videnskab. [Oversætters bemærkning: Den oprindelige tekst tager sit udgangspunkt i amerikanske forhold. Direkte oversættelse vil være meningsforstyrrende og er derfor udeladt, hvorfor tilnærmelse til danske forhold er foretaget]
2. S√¶rlig uddannelse og kompetence indenfor DSM-4/ICD-10 k√łnsidentitets problemer p√• avanceret niveau.
3. Dokumenteret uddannelse og praktisk erfaring i psykoterapi
4. L√łbende uddannelse i behandlingen af k√łnsidentitets problemer. Denne skal inkludere deltagelse i professionelle konferencer, arbejdsgrupper, seminarer og deltagelse i forskning relateret til emner omkring k√łnsidentitets problemer

B√łrnespecialisten
Behandleren som yder terapi til et barn eller teenager med k√łnsidentitets problemer skal v√¶re uddannet i b√łrnepsykiatri. Behandleren skal v√¶re kunne behandle ordin√¶re problemer hos b√łrn og unge. Disse krav modsvarer kravene stillet til voksenbehandlere.

Forskellen mellem modtagelighed og parathed
Omsorgsstandarden anbefaler, at der stilles krav om modtagelighed for hormoner og kirurgisk indgreb. S√•fremt patienten ikke opfylder disse krav om modtagelighed, b√łr patienten ikke √łnske hormonel eller kirurgisk behandling.

Et eksempel p√• krav om modtagelighed er at personen skal leve som det foretrukne k√łn p√• fuld tid i 12 m√•neder f√łr der foretages genitalt kirurgisk indgreb.

For at im√łdekomme dette krav m√• behandleren dokumentere at patienten, i denne periode, har opn√•et erfaring fra det virkelige liv. At opfylde parathedskriterierne – yderligere konsolidering af den fremvoksende k√łnsidentitet, forbedret mental tilstand i den nye eller bekr√¶ftede identitet – er mere kompliceret, thi dette hviler p√• behandlerens og patientens sk√łn.

Den professionelle behandlers relationer til den ordinerende læge og kirurgen.
Behandleren som anbefaler hormonel og kirurgisk terapi, deler det juridiske og etiske ansvar for sin beslutning med den l√¶ge som foretager indgrebet. Hormonel behandling kan ofte fremkalde nerv√łsitet og depression hos patienten, hvis den ikke underst√łttes af psykisk relateret medicinering.

Nogle patienter beh√łver psykisk medicin som en integreret del af den hormonelle og / eller kirurgiske behandling. Den professionelle behandler forventes at kunne anl√¶gge denne vurdering og at kunne tilse, at patienten bliver ordineret den rette medicinering.

Tilstedev√¶relsen af psykiske lidelser f√łrer ikke n√łdvendigvis til hormonel eller kirurgisk behandling, men nogle diagnoser indeb√¶rer vanskelige behandlings dilemmaer og kan forsinke eller fremskynde brugen af anden behandling.

Den professionelle behandlers dokumentation for hormonel behandling eller kirurgisk indgreb.
Dokumentationen skal indeholde f√łlgende:
1. Patientens generelle personlige karakteristika
2. De indledende og f√łlgende diagnoser for patientens k√łnsrolle, seksualitet og andet med psykiatrisk relevans
3. Varigheden af de professionelle relationer inkluderer den type psykoterapi eller evaluering som patienten har undergået.
4. Krævede modtageligheds kriterier som er blevet opfyldt og behandlerens rationale for hormonel og kirurgisk behandling.
5. Redeg√łrelse for i hvilken udstr√¶kning patienten til dato har fulgt omsorgs-standarden og sandsynligheden for fremtidig overensstemmelse med denne.
6. Bekr√¶ftelse af hvorvidt behandleren er del af en arbejdsgruppe indenfor omr√•det k√łnsrolleproblematik.
7. Bekræftelse af behandlerens villighed til verifikation af de fremsatte udsagn.

Opfyldelsen af omst√•ende punkter giver den hormondocerende l√¶ge og kirurgen en vigtig grad af sikkerhed for at den psykiatriske behandler er kompetent p√• omr√•det k√łnsidentitets problemer.

En indstilling påkrævet for iværksættelse af hormonbehandling eller brystoperation
En dokumentation fra en psykiater, indeholdende ovenst√•ende 7 punkter, stilet til en l√¶ge som vil v√¶re ansvarlig for patientens l√¶gelige behandling, er tilstr√¶kkeligt for iv√¶rks√¶ttelse af hormonbehandling eller henvisning til brystkirurgi (eksempelvis brystfjernelse, bryst rekonstruktion eller brystforst√łrrelse)

To indstillinger påkrævede for genital kirurgi
Genital kirurgi for biologiske mænd vil omfatte kastration, fjernelse af penis, dannelse af klitoris, dannelse af skamlæber, dannelse af vagina. For biologiske kvinder vil den omfatte fjernelse af livmoder, æggeleder, vagina, dannelse af pung, penis, indsættelse af testikel attrapper.

Det ideelle vil v√¶re, hvis psykiatere f√łlger disse aktiviteter og periodisk rapporterer til disse processer som del af en arbejdsgruppe, som ogs√• best√•r s√•vel andre psykiatere som ikke psykiatriske l√¶ger. Et brev til en genitalkirurg vil generelt v√¶re tilstr√¶kkeligt med psykiateres underskrift.

Mere almindeligt er dog indstillinger fra psykiatere som arbejder alene, uden kolleger med erfaring indenfor k√łnsidentitets problemer. Fordi de, som arbejder alene, ikke har de samme muligheder som de kolleger, der arbejder sammen med specialister p√• omr√•det k√łnsidentitets problemer, er to indstillinger p√•kr√¶vede for at operative indgreb kan iv√¶rks√¶ttes.

Hvis den f√łrste indstilling er fra en dr.med. [overs√¶tterens bem√¶rkning: Masters Degree overs√¶ttes her med dr. med., da dette er det n√¶rmeste man kommer denne engelsk / amerikanske grad] skal den anden v√¶re fra en psykiater, som kan evaluere den psykiske tilstand efter indgrebet.

Hvis den f√łrste indstilling er fra patientens psykiater skal det andet v√¶re fra en person, som kun har spillet en evaluerende rolle for patienten. Begge indstillinger forventes at d√¶kke samme emne. Mindst den ene skal v√¶re en omfattende rapportering. Forfatteren til den anden indstilling kan n√łjes med at skrive et kort resum√© og udtrykke sin tilslutning til indstillingen.

[Til top] 5. Vurdering og behandling af b√łrn og unge

Fænomenologi
K√łnsidentitets problemer hos b√łrn og unge er anderledes end hos voksne. De har en hurtig og dramatisk udvikling, dette s√•vel fysisk, som psykisk og seksuelt. K√łnsidentitets problemer hos b√łrn og unge er komplekse.

Den unge kan opleve hans eller hendes f√¶notype k√łn som uforeneligt med hans eller hendes egen f√łlelse af k√łnsidentitet. Intense problemer opleves ofte, is√¶r i pubertets √•rene og de f√łlges ofte med f√łlelsesm√¶ssige og adf√¶rdsm√¶ssige problemer. Der er en st√łrre spredning og variation i materialet, is√¶r blandt b√łrn i pr√¶puberteten.
Kun få af de unge bliver transseksuelle, medens mange udvikler en homoseksuel orientering.

Almindelige tegn p√• k√łnsidentitets problemer blandt b√łrn og unge er et fastsl√•et √łnske om at v√¶re det modsatte k√łn, at b√¶re det modsatte k√łns kl√¶dedragt, interesse for lege og leget√łj som h√łrer til det √łnskede k√łn. Barnet undg√•r og afviser lege der normalt forbindes med dets k√łn. Det foretr√¶kker legekammerater af det √łnskede k√łn. Det kan ikke lide kroppens k√łnsspecifikke dele og funktioner. Diagnosen k√łnsidentitets problemer stilles hyppigst hos drenge.

F√¶nomenologisk er der en kvalitativ forskel p√• den m√•de b√łrn og unge viser deres k√łns- og k√łnsrolleproblem. Fra falsknerier til andre psykiske problemer. Falske forestillinger om deres krop eller k√łn kan resultere i psykotiske tilstande. Disse kan skelnes fra k√łnsidentitets problemer. K√łnsidentitets problemer i barndommen er ikke de samme som de man finder i voksenalderen og de f√łrer ikke n√łdvendigvis til sidstn√¶vnte. Desto yngre barnet er desto mere usikker er konklusionen, ligesom personligheden lettere lader sig forme.

Psykologiske og sociale indgreb
En b√łrnepsykiaters opgave er at give professionel behandling, som stort set omfatter f√łlgende retningslinier:

1. Anerkendelse af k√łnsidentitetsproblemet. Accept og fjernelse af hemmeligheds-aspektet kan give en betragtelig lettelse.
2. Adgangen skal udforske natur og karakteristika i barnets eller den unges k√łnsidentitet. Der skal skabes en komplet psykodiagnostisk og psykiatrisk beskrivelse. En komplet beskrivelse omfatter en evaluering af familiesituationen, fordi andre f√łlelsesm√¶ssige og adf√¶rdsm√¶ssige problemer er meget almindelige og uafklarede problemer i barnets omverden ofte er tilstedev√¶rende.
3. Terapien skal fokusere p√• forbedring af barnets liv, herunder √•rsager som er medvirkende til situationen. Den skal medvirke til at reducere ulemperne ved barnets oplevelse af k√łnsidentitets problemer og andre vanskeligheder. Barn og familie skal hj√¶lpes med de vanskelige beslutninger, som er n√łdvendige for at hj√¶lpe barnet til at antage en k√łnsrolle svarende til dets faktiske k√łnsidentitet. Dette inkluderer sp√łrgsm√•l som hvorvidt andre skal oplyses om barnets situation og hvordan andre personer i barnets liv skal reagere. Herunder hvorvidt barnet skal bruge navn og kl√¶dedragt tilh√łrende det modsatte k√łn. De skal ogs√• st√łttes i forst√•elsen for usikkerhed og frygt i relation til barnets k√łnslige udtryk og i hvordan man bedst h√•ndterer disse problemer. Professionelle netv√¶rk kan v√¶re meget nyttige i bestr√¶belserne p√• at finde brugbare l√łsninger p√• disse problemer.

Fysisk indgreb
F√łr nogen fysisk intervention overvejes skal en udstrakt udforskning af psykologiske, familiem√¶ssige og sociale emner foretages. Fysisk intervention skal indg√• i sammenh√¶ng med den unges udvikling. Den unges k√łnsidentitet kan udvikle sig hurtigt og uventet. Et ungdommeligt skift mod det ydre k√łn kan ske prim√¶rt for at behage familien og beh√łver ikke at afspejle et permanent skift i k√łnsidentiteten. Identitetsopfattelsen i ungdommen kan v√¶re meget fast og give sig st√¶rke udtryk. Dette giver et falsk indtryk af uigenkaldelighed. En mere flydende opfattelse kan vende tilbage p√• et senere tidspunkt. Af disse grunde skal uigenkaldelige indgreb udskydes s√• l√¶nge det er klinisk forsvarligt.
Den unge kan lægge stort pres på omgivelserne for fysisk indgreb. I sådanne tilfælde skal omgivelserne ikke være eftergivende.

Fysiske indgreb falder indenfor tre kategorier eller trin:
1. Fuldt genkaldelige indgreb. Disse omfatter hormonelle indgreb som har til form√•l at undertrykke produktionen af √łstrogen hhv. testosteron. Konsekvensen er en forsinket pubertetsudvikling.
2. Delvist genkaldelige indgreb. Dette omfatter hormonelle indgreb som hhv. maskuliniserer eller feminiserer kroppen. Kirurgiske indgreb kan være en del af denne kategori.
3. Uigenkaldelige indgreb = kirurgiske indgreb.

En anbefalet procedure er at holde mulighederne √•bne mellem de to f√łrste trin. At bev√¶ge sig fra et trin til et andet b√łr ikke ske f√łr der har v√¶ret tilstr√¶kkelig tid for den unge og dennes familie til at vurdere de fulde virkninger af tidligere indgreb.

Fuldt genkaldelige indgreb
Unge vil v√¶re modtagelige overfor pubertets forsinkende hormoner s√• snart de pubertetsbetingede forandringer er indtruffet. For at den unge og dennes for√¶ldre kan tr√¶ffe en uformel beslutning om forsinkelse af puberteten, anbefales det at den unge f√•r lov at opleve pubertetens begyndelse som den opleves af hans / hendes biologiske k√łn. Hvis det af kliniske grunde sk√łnnes at v√¶re bedst for patienten at gribe ind tidligere skal dette foretages med p√¶diatrisk endokrinologisk r√•dgivning og med mere end √©n psykiatrisk vurdering.

To målsætninger begrunder dette indgreb:

A. At opn√• tid til yderligere at udforske k√łnsidentiteten og andre psykoterapeutiske udviklingsm√¶ssige aspekter
B. At lette overgangen hvis den unge fortsat fysiologisk og socialt √łnsker at skifte k√łn.

For at forsinke den unges pubertet, m√• f√łlgende krav v√¶re opfyldt:
1. I l√łbet af barndommen m√• den unge have udvist et intenst adf√¶rdsm√łnster i retning af det modsatte k√łns adf√¶rd og normer samt en modvilje mod forventet k√łnsrollebetinget adf√¶rd.
2. Modviljen mod sit k√łn og den dertil knyttede rolle er tydeligt vokset ved pubertetens indtr√¶den.
3. Familien er indforstået med behandlingen og tager del i denne

Biologisk f√łdte af hank√łn skal behandles hormonelt, s√•ledes at testosteron udviklingen dannelsen blokeres. Biologisk f√łdte af hunk√łn skal behandles tilsvarende s√•ledes at udviklingen af √łstrogen og progesteron udviklingen blokeres og menstruation standses.

Delvist genkaldelige indgreb
Unge må være modtagelige overfor maskulinisering hhv. feminisering gennem hormonel behandling når de er 16 år, så vidt muligt med forældrenes samtykke. I mange lande er 16 år den personlige myndighedsalder for medicinsk beslutning og kræver således ikke forældrenes samtykke.

Psykiatrisk medvirken er en n√łdvendighed for tretrins behandling i ungdommen. For implementeringen af erfaringen med at leve som det √łnskede k√łn eller hormon behandlingen m√• den psykiatriske behandler have kontakt med patienten og dennes familie i mindst seks m√•neder. Medens antallet af behandlinger i denne periode afh√¶nger af behandlerens sk√łn, er det meningen at den hormonelle behandling og den praktiske erfaring med at leve som det √łnskede k√łn l√łbende skal vurderes og revideres.

I tilf√¶lde hvor patienten er begyndt at leve som det √łnskede k√łn, skal behandleren arbejde n√¶rt sammen med patienten og dennes familie. Forl√łbet skal l√łbende evalueres.

Uigenkaldelige indgreb
Kirurgiske indgreb skal ikke udf√łres straks ved voksenalderens indtr√¶den eller umiddelbart efter mindst to √•rs praktisk erfaring med at leve som det √łnskede k√łn. Aldersgr√¶nsen p√• 18 √•r skal ses som en mulighed og ikke som en selvst√¶ndig indikation for et aktivt indgreb.

[Til top] 6. Psykoterapi blandt voksne

Grundlæggende observation.
Mange voksne med k√łnsidentitets problemer finder bekvemme, effektive, m√•der at leve p√•. Disse livsformer omfatter ikke foran n√¶vnte trepunkts plan. Medens nogle personer evner at l√łse problemerne p√• deres egen m√•de, kan psykoterapi for andre v√¶re meget nyttig i fremkaldelsen af den erkendelses- og modningsproces, som danner grundlag for personens livskvalitet.

Psykoterapi er ikke et absolut krav for tretrins behandling
Ikke alle voksne med k√łnsidentitets problemer beh√łver psykoterapi som foruds√¶tning for hormonbehandling, erfaring fra det virkelig liv, hormoner eller kirurgisk indgreb. Individuelle programmer varierer i den grad, at de kan omfatte psykoterapeutisk behandling.

N√•r behandlerens indledende behandling f√łrer til en anbefaling af psykoterapi, skal han specificere behandlingens m√•ls√¶tning og vurdere dens hyppighed og varighed. Der er ikke noget p√•kr√¶vet mindstem√•l for antallet af psykoterapeutiske behandlinger forud for hormon behandling, erfaringer fra det virkelige liv eller kirurgiske indgreb. Begrundelserne for dette er f√łlgende:

1. Der er stor forskel på patienternes evne til at nå de samme mål på den samme tid.
2. Fastlæggelsen af et minimums antal behandlinger har en tendens til at virke som en hindring for virkelig mulighed for personlig udvikling.
3. Psykiateren kan v√¶re en v√¶sentlig st√łtte for patienten under alle k√łnsskiftets faser. Individuelle programmer kan kr√¶ve et fastlagt minimum af behandlinger og konsultationer eller et minimums antal m√•neder.

Den behandler, som forest√•r den indledende evaluering, beh√łver ikke at v√¶re psykiater.
Hvis et medlem af en behandler gruppe ikke er psykiater, skal gruppens psykiater informeres skriftligt om patientens behandling med henblik behandlingens næste trin.

Psykoterapiens mål
Psykoterapien bringer ofte lys over flere muligheder, som patienten hidtil ikke har overvejet. Den betoner n√łdvendigheden af at s√¶tte realistiske m√•l for arbejde og relationer, ligesom den s√łger at definere og belyse de konflikter som m√•tte have undergravet patientens muligheder for en stabil tilv√¶relse.

Den terapeutiske relation
Etableringen af et tillidsfuldt forhold til patienten er behandlerens f√łrste skridt mod et godt resultat. Under den indledende diagnosticering f√łlges dette s√¶dvanligvis med en kompetent, upartisk, udforskning af patientens k√łnsrolle.

Andre emner b√łr udskydes til det senere tidspunkt, hvor patienten har oplevet behandlerens interesse og forst√•else for hans / hendes k√łnsidentitets problemer. Fra et ideelt synspunkt er behandlerens arbejde et arbejde med hele patientens kompleksitet.

Terapiens m√•ls√¶tning er hj√¶lpe patienten til at leve bedre med sin k√łnsidentitet og at kunne h√•ndtere ikke k√łnsrolle relaterede problemstillinger. Behandleren hj√¶lper ofte patienten til at for√łge sin arbejdsevne og evnen til at oprette eller vedligeholde st√łttende relationer. Ogs√• n√•r disse m√•l er n√•et, skal behandleren drage omsorg for at ingen uddannelsesm√¶ssig, psykoterapeutisk, medicinsk eller kirurgisk behandling udsletter alle patientens oprindelige k√łnsm√¶ssige erfaringer.

Psykoterapeutiske processer
Psykoterapi defineres som en r√¶kke interaktive kommunikationer mellem en terapeut, som er vidende om hvorledes mennesker lider f√łlelsesm√¶ssigt og hvorledes dette kan behandles, og en patient som oplever et f√łlelsesm√¶ssigt ubehag.

En typisk psykoterapeutisk behandling varer 50 minutter. De psykoterapeutiske behandlinger omfatter en udviklingsm√¶ssig proces. De muligg√łr patienten at opn√• forst√•else for sin historie og sine problemer, ligesom urealistiske id√©er og irrelevant adf√¶rd kan identificeres. Meningen med psykoterapien er ikke at kurere patientens k√łnsidentitets problemer. Dets traditionelle m√•l er p√• langt sigt at give patienten et stabilt liv med realistiske muligheder for gode resultater i relationer til andre mennesker, i uddannelse, arbejde og udtryk for sin oplevede k√łnsidentitet. Dette modsat en tilv√¶relse pr√¶get af k√łnsidentitets problemer, der oftest skaber problemer p√• disse omr√•der.

Behandleren m√• g√łre sig det klart at det er patientens ret at v√¶lge mellem mange muligheder. Patienten kan i forl√łbet fors√łge sig med alternative muligheder. Ideelt set er psykoterapi en samarbejdende behandlingsform. Behandleren m√• forvisse sig om at patienten forst√•r hvad modtagelighed og parathed indeb√¶rer, da et samarbejde er n√łdvendigt for at definere patientens problemer og for at opn√• fremskridt i arbejdet med dem. Samarbejde kan forebygge at parterne k√łrer fast, fordi behandleren nyttel√łst fastholder en anbefaling og patienten fra en dybtf√łlt mistro ikke frit kan dele tanker, f√łlelser, begivenheder og relationer.

Patienten m√• drage fordel af psykoterapien p√• ethvert stadium i sin k√łnsrolleudvikling. Dette omfatter ogs√• tiden efter operation, hvor de fysiske hindringer for oplevelsen af den f√łlte k√łnsidentitet er bortfjernet. Patienten kan risikere fortsat at f√łle et ubehag og mangel p√• evne til at leve optimalt i den nye k√łnsrolle.

Antagelse af k√łnsrolle og dermed forbundne muligheder
De i det f√łlgende opsummerede aktiviteter og processer, har i forskellige kombinationer, hjulpet folk til at finde en h√łjere livskvalitet. Disse tilpasninger kan opst√• spontant eller under terapiens forl√łb. Det at patienten finder nye tilpasninger betyder ikke at han eller hun ikke p√• et senere tidspunkt kan v√¶lge hormon terapi, erfaring fra det virkelige liv eller genital operation.

Aktiviteter biologiske mænd:
1. Antager uden modvilje, k√łnsneutralt eller kvindeligt, undert√łj.
2. Kropslige forandringer som: Fjernelse af kropsbehåring ved teknisk metode, mindre plastikkirurgiske indgreb.
3. Ændring i personlig pleje, garderobe og mundtlig udtryksform

Aktiviteter biologiske kvinder:
1. Antager uden modvilje, k√łnsneutralt eller mandligt. Undert√łj.
2. Kropslige forandringer som: Opbinding af bryster, √¶ndring af kropsform gennem sport, som f.eks. v√¶gtl√łftning, anl√¶ggelse af kunstigt sk√¶g.
3. Kunstig udfyldning af underbukser med eller uden penis attrap.

Aktiviteter begge k√łn:
1. Erfarer om transseksuelle f√¶nomener fra: St√łttegrupper, netv√¶rk, kommunikation med ligestillede over Internet, studium af n√¶rv√¶rende materiale, l√¶sning af relevant popul√¶r- og faglitteratur om lovformelige rettigheder m.h.t. arbejde, relationer og offentlig fremtr√¶den som det modsatte k√łn.
2. Deltagelse i det √łnskede k√łns fritidsaktiviteter
3. Lever episodisk som det modsatte k√łn.

Processer:
1. Accept af personlige homo- eller biseksuelle fantasier og tilsvarende adf√¶rd (orientering) som forskellig fra k√łnsidentitet og k√łnsrolle aspirationer.
2. Accept af n√łdvendigheden af varetagelse et arbejde, forst√•else for b√łrns f√łlelsesm√¶ssige behov, varetagelse af en opgave i parforholdet eller forst√•elsen for ikke at m√•tte v√¶re et vedvarende problem for andre medlemmer af familien.
3. Indpasning af mandlig / kvindelig k√łns bevidsthed i hverdagslivet.
4. Identifikation af forhold der √łger l√¶ngslen efter at den modsatte identitet, s√•ledes at disse effektivt kan kontrolleres. Som eksempler kan n√¶vnes: Bedre personlig beskyttelse, selvassertion, faglige kvalifikationer til avancement p√• arbejdspladsen og evnen til at skabe relationer til andre mennesker.

[Til top] 7. Krav til hormonbehandling for voksne

Begrundelser for hormon behandling
Behandling med det modsatte k√łns hormoner spiller en vigtig rolle i den anatomiske og psykiske forvandlingsproces for omhyggeligt udvalgte voksne med k√łnsidentitets problemer. Hormoner er ofte medicinsk n√łdvendige for et godt liv i det nye k√łn. De forbedrer livskvaliteten og begr√¶nser de psykiske problemer, som ofte f√łlger af manglende behandling. N√•r psykiatere giver androgen til biologisk f√łdte kvinder og √łstrogen, progesteron og testosteron blokerende midler til biologisk f√łdte m√¶nd, f√łler og fremtr√¶der disse i h√łjere grad som medlemmer af det √łnskede k√łn.

Egnetheds kriterier
Som f√łlge af deres medicinske og sociale risici m√• doseringen af hormoner ikke tages let.

De 3 egnethedskriterier
1. Aldersgrænse 18 år
2. Påviseligt kendskab af hvad hormoner kan bevirke medicinsk og hvad de ikke kan. Kendskab til de risici og muligheder som hormonbehandling indebærer.
3. enten A. En dokumenteret erfaring af at leve som det modsatte k√łn i mindst 3 m√•neder forud for indtagelsen af hormoner.
B. En psykoterapeutisk periode af en længde som fastsættes af behandleren efter den indledende periode (sædvanligvis er denne på mindst 3 mdr.)

Under s√¶rlige omst√¶ndigheder er det acceptabelt at give hormoner til patienter som ikke har fuldf√łrt kriterium 3 – for eksempel for at lette tildelingen af overv√•get brug af hormoner af kendt kvalitet. Dette som alternativ til indtagelse af hormoner k√łbt p√• det sorte marked eller ukontrolleret indtagelse af hormoner.

Paratheds kriterier
1. Patienten har opn√•et en styrkelse af sin k√łnsidentitet gennem psykoterapi eller ved at leve som det √łnskede k√łn.
2. Patienten har gjort fremskridt ved beherske andre identificerede problemer som f√łrer til forbedring eller fortsat stabil mental sundhed. Dette omfatter ogs√• tilfredsstillende kontrol med s√•danne problemer som sociopati, misbrug, psykoser og selvmordsfors√łg.
3. Patienten er indstillet på at indtage hormoner på forsvarlig måde.

Hormonbehandling til personer som hverken √łnsker operation eller erfaring fra det virkelig liv?
Dette er forsvarligt ved diagnosticering og psykoterapi med en professionel behandler, som f√łlger de ovenfor angivne minimumstandarder. Hormonbehandling kan give en v√¶sentlig lettelse til patienter, som ikke √łnsker at leve som det modsatte k√łn eller gennemg√• operation. For nogle patienter kan hormonbehandling alene give tilstr√¶kkelig lettelse for symptomerne, s√• behovet for yderligere foranstaltninger bortelimineres.

Hormonbehandling af fængslede
F√¶ngslede som modtager behandling for k√łnsidentitets problemer b√łr forts√¶tte med at modtage relevant behandling efter g√¶ldende retningslinier under hele f√¶ngslingen. Ligeledes b√łr afsoningen ske under hensyntagen til deres specielle situation og risiko for repressalier fra medfanger. [Overs√¶ttelse forkortet i forhold til original tekst side 12 afsnit 2].

[Til top] 8. Hormonbehandlingers virkninger på voksne

Der kan g√• indtil 2 √•rs vedvarende behandling f√łr hormonernes fulde virkning viser sig. Arvelige egenskaber begr√¶nser v√¶venes modtagelighed og kan ikke overvindes ved for√łget behandling. Virkningsgraden skifter fra person til person.

Hormonernes √łnskede virkning
Biologisk f√łdte m√¶nd, som er behandlet med √łstrogen, kan realistisk set forvente brystudvikling og nogle omfordelinger af kroppens fedt i retning af en kvindelig krop. Overkroppens styrke formindskes. Huden bl√łdg√łres. Kropsbeh√•ring bortfalder. Skaldethed aftager eller forsvinder. Frugtbarhed aftager. Testikler formindskes. F√¶rre erektioner. De fleste af disse forandringer er genkaldelige, dog vil brystforst√łrrelsen ikke aftage fuldst√¶ndigt efter afbrudt behandling.

Biologisk f√łdte kvinder som er behandlet med testosteron kan forvente f√łlgende forandringer: Dybere stemme, forst√łrret klitoris, lettere aftagende brystst√łrrelse, for√łget h√•rv√¶kst p√• krop og i ansigt, skaldethed som en mand. Genkaldelige behandlinger inkluderer for√łget styrke p√• overkroppen, for√łget v√¶gt, √¶ndret adf√¶rdsm√łnster overfor andre, st√łrre seksuel interesse, lavere t√¶rskel for seksuel ophidselse. Formindskede fedtdepoter omkring hofterne.

Mulige negative bivirkninger
Patienter med medicinske problemer eller risiko for hjertelidelser er udsat for st√łrre risiko for alvorlige eller farlige bivirkninger af behandling med hormoner fra det modsatte k√łn. Bivirkninger kan ogs√• ramme cigaret rygere, overv√¶gtige, folk i h√łj alder, patienter med hjertelidelser, for h√łjt blodtryk, blodpropper, kroniske sygdomme, visse endokrine afvigelser. Derfor t√•ler ikke alle behandling med hormoner fra det modsatte k√łn.

Hormoner kan dog ogs√• tilf√łre forbedringer. Derfor m√• der i hvert enkelt tilf√¶lde anl√¶gges et sk√łn i samr√•d med s√•vel patienten som den ordinerende l√¶ge.

Bivirkninger hos biologisk f√łdte m√¶nd som er behandlet med √łstrogen og progestin kan v√¶re at de er mere udsatte for blodpropper, ufrugtbarhed, v√¶gttab, f√łlelsesm√¶ssige udsving, lever sygdomme, galdesten [Overs√¶tterens bem√¶rkning: Den oprindelige tekst opremser en lang r√¶kke lidelser, som den hormonelt behandlede er disponeret for. Overs√¶ttelsen n√¶vner kun en del af disse risici].

Bivirkninger hos biologisk f√łdte kvinder som er behandlet med testosteron kan v√¶re ufrugtbarhed, udslet, for√łget k√łnsdrift, risiko for udvikling af levesygdomme. [Overs√¶tterens bem√¶rkning: Den oprindelige tekst opremser en lang r√¶kke lidelser, som den hormonelt behandlede er disponeret for. Overs√¶ttelsen n√¶vner kun en del af disse risici].

Den ordinerende læges ansvar
Hormoner skal ordineres af en l√¶ge. Behandlingen skal b√•de f√łr og under forl√łbet overv√•ges forsvarligt at kyndig l√¶gelig og psykiatrisk myndighed. Patienter som ikke forst√•r kravene om modtagelighed og parathed og som ikke kender de til grund liggende principper skal oplyses forsvarligt. Dette vil v√¶re en god regel for arbejdet med k√łnsidentitets problemer.

Den l√¶ge som ordinerer hormonbehandling og l√¶gelig overv√•gning beh√łver ikke at v√¶re specialist i endokrinologi, men skal v√¶re kyndig i relevante medicinske og psykologiske aspekter i behandlingen af patienter med k√łnsidentitets problemer.
Efter en gennemgribende journalskrivning, psykisk unders√łgelse og laboratorie-unders√łgelse skal l√¶gen igen overveje hormonbehandlingens mulige virkninger og bivirkninger, herunder risici for alvorlige livstruende konsekvenser. Patienten m√• selv v√¶re i stand til at vurdere fordele og risici ved behandlingen. Patienten skal have mulighed for svar p√• sp√łrgsm√•l ligesom patientens accept af l√¶gelig overv√•gning af behandlingen er p√•kr√¶vet. Journaliseringen skal indeholde skriftlig dokumentation som afspejler diskussion af fordele og ulemper ved hormon behandling.

L√¶ger har vidtstrakt handlingsfrihed til at v√¶lge hvilke hormonpr√¶parater, de m√•tte √łnske at ordinere og hvilke m√•der de √łnsker at administrere dem overfor den enkelte patient. Der er mulighed for oral indtagelse, for injektion og for transdermal indtagelse. Brugen af trans-dermal indtagelse b√łr overvejes for m√¶nd over 40 √•r, for de som lider af blodpropper eller som har lidt af ven√łs blodprop. Transdermalt testosteron er nyttigt for kvinder som ikke √łnsker injektioner. I frav√¶r af andre medicinske, kirurgiske eller psykiatriske muligheder skal den grundl√¶ggende medicinske overv√•gning omfatte: Fortl√łbende fysiske unders√łgelser relateret til virkninger og bivirkninger, vital m√•linger f√łr og efter behandlingen, vejninger og laboratorieunders√łgelser. S√•vel hormonelt, som ikke hormonelt, behandlede patienter skal screenes for b√¶kkenlidelser.

De som modtager √łstrogen, skal som minimum modtage en forbehandling med gratis m√•ling af testosteron niveau, faste glukose, levertest, en komplet blodunders√łgelse med gentagelse efter 6 og 12 m√•neder og derefter en √•rlig gentagelse. En prolactin m√•ling skal foretages og gentages efter 1, 2 og 3 √•r. Hvis hyperprolactemi ikke forekommer i dette tidsrum er yderligere m√•linger ikke n√łdvendige. Biologisk f√łdte m√¶nd, som gennemg√•r √łstrogen behandling, skal unders√łges for brystkr√¶ft og opmuntres til rutinem√¶ssig selvunders√łgelse.
Med alderen skal de unders√łges for prostata kr√¶ft.

For de som modtager androgener, skal laboratorieunders√łgelsen mindst best√• af en leverunders√łgelse forud for behandlingen og en komplet blodunders√łgelse med gentagelse efter 6 m√•neder, 12 m√•neder og derefter hvert √•r.
En √•rlig leverunders√łgelse b√łr overvejes. Kvinder der har f√•et fjernet bryster og som har brystkr√¶ft i familien b√łr unders√łges for denne sygdom.

L√¶ger kan give deres patienter en kort, skriftlig, redeg√łrelse som angiver at personen er under l√¶geligt opsyn, der inkluderer k√łnsskifterelateret hormon behandling. Under disse tidlige faser i hormon- behandlingen b√łr patienten opfordres til altid at b√¶re denne redeg√łrelse p√• sig til forklaring for politi og andre myndigheder.

Reduktion i hormondoser efter k√łnsskifte
√ėstrogen doser hos opererede patienter kan ofte neds√¶ttes med 33 – 50 % og stadig have den √łnskede virkning. Neds√¶ttelse af testosteron dosering b√łr overvejes under hensynstagen til risikoen for knoglesk√łrhed. Livsvarig vedligeholdelsesbehandling er s√¶dvanligvis p√•kr√¶vet for alle k√łnsskifte patienter.

Hormonmisbrug
Nogle modtager hormoner uden recept. Dette kan ske via venner, familiemedlemmer og apoteker i andre lande. Hormoner indtaget uden lægeligt opsyn kan udsætte patienten for en stor medicinsk risiko. Personer som indtager lægeligt ordinerede hormoner har undertiden indtaget supplerende mængder af illegale hormoner uden lægens vidende.
Psykiatere og receptudstedende l√¶ger b√łr forebygge sygdom ved at advare mod sammenblanding med ordinerede doser. Det er en etisk pligt for l√¶ger at afvise behandling af patienter som ikke overholder den foreskrevne behandling.

Andre mulige fordele ved hormoner
N√•r hormonbehandling tolereres medicinsk, skal den g√• forud for et hvilket som helst kirurgisk indgreb. Tilfredsstillende virkning af hormonerne styrker patientens identitet som det √łnskede k√łn og bidrager yderligere til processens udvikling.

Utilfredshed med hormonernes virkninger kan signalere ambivalens overfor kirurgiske indgreb.

Hos biologisk f√łdte m√¶nd f√łrer hormonbehandlingen ofte til brystudvikling, som g√łr brystimplantering overfl√łdig. Nogle patienter som modtager hormonbehandling, vil ikke √łnske genitale eller andre kirurgiske indgreb.

Brugen af antiandrogener og sequentuel terapi
Antiandrogener kan bruges som ekstra behandling af biologisk f√łdte m√¶nd, som modtager √łstrogen. Dette vil ikke altid v√¶re n√łdvendigt.

Hos nogle patienter vil antiandrogener mere grundl√¶ggende undertrykke produktionen af testosteron, hvilket muligg√łr en lavere dosering af √łstrogen n√•r dettes bivirkninger er forudset.

Udviklingen til kvinde kr√¶ver ikke efterf√łlgende behandling. Bestr√¶belser p√• at efterligne den menstruelle cyklus gennem ordinering af afbrudt √łstrogen behandling eller erstatning af √łstrogen med progesteron i en del af m√•neden er ikke n√łdvendigt for at opn√• kvindelig udvikling.

Enighed på baggrund af indsigt
Hormonel behandling b√łr kun gives til de som er i stand til at give deres samtykke.
Dette defineres som personer, der har den forn√łdne indsigt og myndighed til selv at deltage i de l√¶gelige afg√łrelser. For unge kr√¶ves accept fra for√¶ldre eller v√¶rge. Denne accept gives p√• baggrund af erhvervet forn√łden viden. [Overs√¶tterens bem√¶rkning: Af sproglige grunde er dette afsnit redigeret og tilpasset danske forhold].

Reproduktions muligheder
Samtykke indeb√¶rer at patienten er indforst√•et med at hormonbehandling begr√¶nser frugtbarheden og at fjernelsen af k√łnsorganer udelukker muligheden for reproduktion.
Der er kendte tilf√¶lde, hvor patienter har modtaget hormon behandling og operation og som senere har fortrudt deres tabte evne til at f√• genetisk relevante b√łrn. De psykiatere, som anbefaler hormon behandling og de l√¶ger som ordinerer denne, b√łr dr√łfte perspektiverne med patienten f√łr hormon behandlingen s√¶ttes i gang.

Is√¶r biologiske m√¶nd som ikke allerede har f√•et b√łrn, b√łr oplyses om s√¶dbanker og opmuntres til at bruge disse.

Biologisk f√łdte kvinder har ikke samme muligheder, bortset fra nedfrysning af befrugtede √¶g.
Imidlertid b√łr de oplyses om de foreliggende muligheder, inkl. nedfrysningen. Hvis andre muligheder vil foreligge, b√łr de oplyses om disse.

[Til top] 9. Erfaring fra det virkelig liv

Som s√•dan defineres den fulde accept af en ny eller mere udviklet rolle eller pr√¶sentation af k√łnsrolle i hverdagen. Erfaringen fra det virkelig liv er grundl√¶ggende for overgangen til den k√łnsrolle som er i overensstemmelse med patientens oplevede k√łnsidentitet.

Da det at skifte sin k√łnsidentitet har omg√•ende og dybe virkninger i patientens personlige og sociale liv, skal beslutningen tr√¶ffes med bevidsthed om dens familiem√¶ssige, arbejdsm√¶ssige, medmenneskelige, uddannelsesm√¶ssige, √łkonomiske og juridiske konsekvenser

De professionelle behandlere har et ansvar for at dr√łfte disse forudsigelige konsekvenser med deres patienter. Forandring af k√łnsrolle og fremtoning kan medf√łre diskrimination p√• arbejdsmarkedet, skilsmisse, problemer i √¶gteskabet og begr√¶nsning i mulighederne for samkvem med b√łrn. Disse er alle kendsgerninger, som m√• ses i √łjnene for at den nye k√łnsidentitet kan blive vellykket. F√łlgerne kan v√¶re ganske forskellige fra hvad patienten forestillede sig f√łr han / hun begyndte at drage erfaringer fra det virkelige liv. Det er dog ikke alle forandringer der er negative.

Erfaring fra det virkelige liv – parametre
N√•r l√¶ger vurderer kvaliteten af patientens erfaring fra det virkelige liv som det √łnskede k√łn, vurderes f√łlgende opn√•ede f√¶rdigheder:
1. At kunne opretholde hel- eller deltidsansættelse på en arbejdsplads
2. At kunne fungere i et studium
3. At kunne påtage sig frivillige aktiviteter i den nære omverden.
4. At kunne fungere i en blanding af 1 – 3
5. At kunne antage et (lovligt) fornavn fra det √łnskede k√łn.
6. At kunne dokumentere at andre end behandleren, er bekendt med at patienten fungerer som det √łnskede k√łn.

Erfaring fra det virkelige liv versus test af funktion i det virkelige liv
Selvom behandlerne kan anbefale et liv som det √łnskede k√łn, er det patientens eget ansvar at beslutte hvordan og hvorn√•r. Nogle p√•begynder fasen med at skulle leve og fungere som det √łnskede k√łn, men erkender, at livet som den √łnskede identitet ikke er til deres bedste.

Nogle behandlere fremstiller tilv√¶relsen i det virkelige liv som den ultimative afpr√łvning. Hvis det lykkes for patienten, bliver denne bekr√¶ftet som “transseksuel”, men hvis patienten beslutter sig for ikke at fors√¶tte, bliver diagnosen “har vist ikke v√¶ret”.

Dette r√¶sonnement er en forvirring af de kr√¶fter, som skaber en vellykket udvikling fra k√łnsidentitets problemer. Erfaringerne fra det virkelige liv afpr√łver patientens beslutsomhed, evnen til at fungere som det √łnskede k√łn og v√¶rdien af social, √łkonomisk og psykologisk st√łtte. Den hj√¶lper patienten og behandleren i deres valg af den videre fremgangsm√•de. Diagnosen, som altid er √•ben for revision, rummer en anbefaling til patienten af at p√•begynde det virkelige liv. N√•r positive erfaringer med dette er indhentet, kan behandleren og patienten i f√¶llesskab begynde at tale om n√¶ste skridt.

Fjernelse af sk√¶g og anden u√łnsket h√•rv√¶kst fra mand til kvinde patienten
[Oversætterens bemærkning: Dette afsnit bygger på forældede metoder og er derfor ikke oversat]

[Til top] 10. Kirurgi

K√łnsskifteoperation er effektiv og l√¶geligt indikeret i alvorlige tilf√¶lde af k√łnsidentitets problemer
Hos patienter med diagnosen transseksualitet eller alvorlige k√łnsidentitets problemer har operation sammen med hormonbehandling og erfaring fra det virkelige liv som det √łnskede k√łn vist sig effektivt.

Et terapeutisk regime, som foreskrevet og praktiseret, blandt kvalificerede behandlere er l√¶geligt begrundet og tilsvarende n√łdvendigt. K√łnsskifte er ikke “eksperimentelt”, “et valg”, “kosmetisk” eller en “mulighed” i dette ords meningsfulde betydning. Det repr√¶senterer en meget effektiv og forsvarlig behandling af transseksualitet eller grundl√¶ggende k√łnsidentitets problemer

Etiske sp√łrgsm√•l omkring k√łnsskifteoperation
Af etiske grunde afviser mange, der iblandt ogs√• dele af l√¶geverdenen, k√łnsskifteoperation som middel mod k√łnsidentitets problemer. I almindelig kirurgisk praksis fjernes organer for at genoprette forstyrrede funktioner eller √¶ndringer foretages af kosmetiske grunde.

Hos patienter med √łnsket om at f√• k√łnsskifteoperation, forventes disse betingelser ikke at v√¶re opfyldt for at operation kan finde sted. Det er vigtigt, at behandleren kan leve med, at man i s√•danne tilf√¶lde forandrer normale anatomiske strukturer. For at forst√• hvordan operation kan lette det psykiske ubehag hos patienten med diagnosen k√łnsidentitets problemer, skal behandleren lytte til patienten og dennes historie og dilemma. Den etisk betingede modvilje mod “frem for alt ikke at ville skade” skal respekteres og im√łdeg√•s med muligheden for at l√¶re af patienten og dennes psykiske pres med at leve med dybe k√łnsidentitets problemer.
Det er uetisk at ben√¶gte egnethed for k√łnsskifteoperation eller hormonbehandling alene p√• grund af blodinfektioner som HIV, hepatitis B eller C, etc.

Kirurgens relation til psykiater og den hormonordinerende læge
Kirurgen er ikke bare en tekniker som skal udf√łre en konkret opgave. Kirurgen er del af det l√¶gehold, som deltager i en langsigtet proces. Patienten n√¶rer ofte en yderst positiv hengivenhed overfor kirurgen, som ideelt set vil v√¶re deltager i en langtidsomsorg. Som f√łlge af sin ansvarlighed overfor patienten, m√• kirurgen forst√• den diagnose, som har f√łrt til at patienten er blevet indstillet til operation. Kirurgen m√• have lejlighed til langvarig samtale med patienten for at sikre sig at denne kan drage fordel af indgrebet.

Ideelt set m√• kirurgen v√¶re i samarbejde med de √łvrige l√¶ger, som har v√¶ret involveret i patientens s√•vel psykologiske som medicinske sagsbehandling. Dette m√•l opn√•s bedst ved at kirurgen er del af en tv√¶rfaglig styregruppe med speciale i k√łnsidentitets problemer. Men, det er langtfra alle steder at s√•danne styregrupper er nedsat.

Sidst, men ikke mindst, m√• kirurgen v√¶re forvisset om, at de hormonordinerende instanser er kompetente p√• omr√•det k√łnsidentitets problemer. Dette afspejler sig ofte i den dokumentation som de har udf√¶rdiget. Da falske beskrivelser er forekommet, skal kirurgen personligt henvende sig til mindst en af de implicerede psykiatere, for at f√• skrivelsen verificeret.

Forud for alle kirurgiske indgreb skal kirurgen have dokumentation for alle patientens medicinske data. Virkningerne p√• lever og andre organer skal efterforskes. Dette arbejde kan kirurgen udf√łre alene eller i samarbejde med l√¶gefaglige kolleger. Da tidligere tilstande kan komplicere genitalforandrende indgreb, skal kirurgen ogs√• v√¶re kompetent til at stille en urologisk diagnose. Journalen skal indeholde skriftlig dokumentation som bekr√¶fter forsvarligheden af det p√•t√¶nkte indgreb.

[Til top] 11. Brystkirurgi

Brystforst√łrrelse og -amputation er samme type indgreb. Der er en mangfoldighed af indikationer og begge indgreb kan opn√•s af offentligheden. Indikationerne kan variere fra kosmetiske til kr√¶ft. Da brysterne er en central sekund√¶r k√łnskarakter, er indgreb vedr√łrende brysternes st√łrrelse og tilstedev√¶relse ikke del af den juridiske definition af k√łn og k√łnsrolle. Ligeledes er disses udseende ikke en foruds√¶tning for individets reproduktion. Brystoperationer b√łr dog udf√łres med samme forbehold som p√•begyndelsen af hormonbehandling. Begge medf√łrer relativt uigenkaldelige forandringer p√• kroppen.

Tilgangen til mand til kvinde patienten er anderledes end tilgangen til kvinde til mand patienten. For kvinde til mand patienten er brystamputation s√¶dvanligvis det f√łrste indgreb med henblik p√• en vellykket fremtr√¶den som mand. For nogle patienter er det det eneste indgreb.

I tilf√¶lde hvor m√¶ngden af fjernet brystv√¶v kr√¶ver fjernelse af skind, vil et ar blive f√łlgen. I s√•danne tilf√¶lde skal patienten informeres p√• forh√•nd.

Kvinde til mand patienter få kirurgisk indgreb samtidig med at de påbegynder hormonbehandling.

For mand til kvinde patienter kan operation,. med henblik p√• at f√• tilf√łrt bryster, foretages hvis den hormonordinerende l√¶ge og kirurgen har dokumenteret at brystforst√łrrelsen p√• trods af 18 m√•neders hormonbehandling ikke har udviklet sig tilstr√¶kkeligt til at give patienten en tilfredsstillende identitet som det √łnskede k√łn.

Egnethedskriterier
F√łlgende egnethedskriterier er minimumsstandarder for forskellige genitale indgreb. Kriterierne g√¶lder for s√•vel m√¶nd som kvinder der √łnsker genital kirurgi. Kriterierne er:
1. Patienten har nået myndighedsalder som gældende i hjemlandet.
2. S√¶dvanligvis 12 m√•neders hormon-behandling. Dette g√¶lder for patienter, som ikke opfylder en medicinsk kontraindiaktion (se nedenst√•ende afsnit “Kan operation osv.?”)
3. 12 m√•neders ubrudt vellykket liv som det √łnskede k√łn. Periodevis tilbagevending til det oprindelige k√łn, kan indikere ambivalens omkring det videre forl√łb. S√¶dvanligvis b√łr “tilbagefald” anses for en mangel i dette kriteriums opfyldelse.
4. Hvis det kr√¶ves fra psykiatrisk side, skal patienten deltage i psykoterapeutisk behandling sidel√łbende med opn√•else af erfaring fra det virkelige liv. Dette besluttes i samr√•d mellem patienten og den behandlende psykiater.
5. Patienten skal p√•viseligt v√¶re bevidst om priser, indl√¶ggelsestid, komplikationer, n√łdvendige foranstaltninger efter operationen samt p√•kr√¶vede senere kirurgiske behandlinger.
6. Patienten skal være bekendt med forskellige kompetente kirurger.

Parathedskriterier
Parathedskriterierne omfatter:
1. Tydeligt fremskridt i konsolidering af k√łnsidentiteten.
2. Tydelige fremskridt i relation til arbejde, familie og interpersonelle anliggender. Alt dette skal f√łre til en bedre mental tilstand, som omfatter kontrol med problemer s√•som sociopati, misbrug, psykoser, selvmordstrang m. fl.

Kan operation bevilges uden hormonbehandling og erfaring fra det virkelige liv?
Patienten kan ikke modtage kirurgiske indgreb uden at opfylde kriterierne for modtagelighed. Genital kirurgi er en behandling for diagnosticerede k√łnsidentitets problemer og skal foretages efter n√łje evaluering. S√•danne indgreb er ikke en rettighed som skal opfyldes efter anmodning. Omsorgsstandarden bygger p√• en individuel tilgang til den enkelte patient, men dette betyder ikke, at generelle retningslinier for fastl√¶ggelse af diagnose, eventuelt psykoterapi, hormonbehandling og krav om erfaring fra det virkelige liv, blot kan tilsides√¶ttes. Imidlertid kan man, i tilf√¶lde hvor en person har levet overbevisende i lang tid som det √łnskede k√łn og ved psykiatrisk behandling har vist sig at v√¶re i psykisk balance, fravige kravet om at patienten skal indtage hormoner forud for genitalt indgreb.

Betingelser for operation
Operative indgreb p√• en patient med diagnosen k√łnsidentitets problemer er ikke bare et valg. Et typisk valg indeb√¶rer kun en aftale mellem patienten og kirurgen. I tilf√¶ldet hvor genital kirurgi anvendes som behandling af k√łnsidentitets problemer kan dette kun ske efter en omfattende vurdering foretaget af en professionel psykiater. Genital kirurgi kan udf√łres n√•r der foreligger skriftlig dokumentation for at patienten opfylder kravene til modtagelighed og parathed.

Krav til den udf√łrende genitalkirurg
Kirurgen skal være urolog, gynækolog, plastic kirurg eller have generel kirurgisk erfaring. Kirurgen skal have speciel kompetence indenfor genital rekonstruktion. Erfaring på området skal være indhentet under overopsyn af en erfaren kollega. Selv erfarne kapaciteter på området må være indstillet på at underkaste deres kvalifikationer en kollegial revurdering. Kirurgen skal deltage relevante kongresser og kurser, hvor nye teknikker bliver fremlagt.

Ideelt set b√łr kirurgen have kendskab til mere end en af de kirurgiske tekniker som kan anvendes til genital kirurgi, s√•ledes at han i forbindelse med patientens konsultation kan v√¶lge den rette teknik for den individuelle patient.

N√•r en kirurg kun er kvalificeret i en enkelt teknik, skal han oplyse sin patient om dette. S√•fremt patienten ikke √łnsker denne metode eller den ikke sk√łnnes optimal for ham eller hende skal han henvise til en anden kirurg.

[Til top] 12. Genital kirurgi for mand til kvinde patienten

Genitalkirurgiske procedurer kan omfatte fjernelse af pung, penis, dannelse af vagina, klitoris, og skaml√¶ber. Disse procedurer kr√¶ver kirurgiske kvalifikationer og opf√łlgning efter operationen. Seksuel f√łlelse er et vigtigt element i vaginadannelse, dette i tilslutning til dannelsen af en funktionel vagina og acceptabelt udseende. [Overs√¶tterens bem√¶rkning: Det foranst√•ende afsnit er lettere forkortet, da specifikationen omfatter en r√¶kke medicinske fagudtryk som ikke har kunnet findes i tilg√¶ngelige opslagsv√¶rker].

√ėvrig kirurgi for mand til kvinde patienten
Plastikkirurgiske operationer, der har til formål at styrke patientens ydre fremtoning som kvinde kræver ikke psykiatrisk anbefaling.

Der er grund til bekymring omkring s√•vel sikkerhed som virkning af operationer med det form√•l at √¶ndre stemmen. Der b√łr foretages yderligere opf√łlgnings forskning forud for en st√łrre udbredelse af s√•dan fremgangsm√•de. For at beskytte stemmeb√•ndene, b√łr patienter der v√¶lger s√•dan operation, vente til efter alle operationer som kr√¶ver fuld bed√łvelse.

Genital kirurgi for kvinde til mand patienten
Den genitale kirurgi kan omfatte fjernelse af livmoder, √¶ggeleder, vagina, livmoder, dannelse af pung, √¶ndring af urinr√łr, testikelproteser og dannelse af penis. For sidstn√¶vntes vedkommende er der forskellige tekniker. Valgmulighederne begr√¶nses af anatomiske og kirurgiske overvejelser.

Hvis patientens m√•l er en penis af godt udseende, evnen til st√•ende vandladning, seksuel f√łlelse og / eller evnen til at gennemf√łre samleje, skal patienten tydeligt oplyses om at adskillige operationer p√• forskellige stadier er p√•kr√¶vede og at problemer af teknisk art kan g√łre yderligere operationer n√łdvendige.
Selv operationstekniker, der teoretisk set skulle kunne gennemf√łres over √©n operation, kr√¶ver ofte mere end √©t indgreb. Omkring penis konstruktion hersker s√• omfattende problemstillinger, at man m√• konkludere, at yderligere teknisk udvikling er p√•kr√¶vet.

Anden kirurgi for kvinde til mand patienten
Anden kirurgi, som kan hjælpe maskuliniseringen omfatter fedtsugning omkring hofterne, lårene og ballerne.

[Til top] 13. Opf√łlgning efter k√łnsskifteoperation

Langtidsopf√łlgning efter operation b√łr fremmes, da dette er en af betingelserne for et godt psykosocialt resultat. Opf√łlgning er vigtigt for patientens s√•vel anatomiske som medicinske sundhed, ligesom den giver kirurgen kendskab til det kirurgiske indgrebs muligheder og begr√¶nsninger.

Langtidsopf√łlgning med kirurgen anbefales alle patienter for at sikre et optimalt udbytte af operationen. Kirurger som opererer tilrejsende patienter, b√łr sikre patienten lokal efterbehandling og omsorg i patientens n√¶rmeste omr√•de.

Tidligere patienter afsk√¶rer ofte sig selv fra opf√łlgning fra den hormon ordinerende l√¶ge. De indser ikke, at disse l√¶ger bedst er i stand til at forebygge, diagnosticere og efterbehandle de virkninger som er specielle for hormonelt og kirurgisk behandlede patienter.

Efter operationen skal patienten gennemgå regulær medicinsk kontrol svarende til hans/hendes alder.

Behovet for opf√łlgning str√¶kker sig fra konsultation hos den psykiater, der har haft l√¶ngst kontakt med patienten i det foreg√•ende forl√łb. Denne behandler er i en enest√•ende position med hensyn til mulighederne for at assistere patienten i de problemer som der m√•tte opst√• i tiden efter operationen.

[Til top] Oversætterens epilog

Dansk oversættelse af det foranstående skrift er foretaget i perioden 2. til 25. februar 2003.

Der er ved overs√¶ttelsen tilstr√¶bt en s√• n√łje kongruens med den originale tekst som muligt.
P√• punkter hvor v√¶sentlige afvigelser har v√¶ret n√łdvendige eller i s√¶rlig grad berettiget er der inds√¶t overs√¶tterens bem√¶rkning med bl√• skrift.

P√• enkelte punkter er der foretaget begr√¶nsede versioneringer. Dette er begrundet i passager, hvor stringens i forhold til den oprindelige tekst kan medf√łre uforst√•elighed i overs√¶ttelsen. Ligeledes er anglicismer im√łdeg√•et gennem meget begr√¶nset versionering.

Enkelte afsnit er blevet omredigeret, da en oversættelse ikke er relevant. Dette gælder afsnittet om epilering, der er forældet i forhold til den seneste udvikling. Ligeledes er enkelte opremsninger blevet reduceret, da problematikken forventes at være læseren bekendt.

Oversættelse af fagudtryk er sket med stor varsomhed og under alle forbehold. I den udstrækning, det har været muligt er fagudtryk blevet kontrolleret gennem opslag i tilgængelig litteratur eller via tilgængelige autoritative kilder på Internet. Oversætterens pligt til aldrig at skabe nye ord er overholdt med streng faglig disciplin.

Enkelte akronymer er ikke oversat. Det må antages at disse indgår eller vil indgå i den internationale terminologi.

Overs√¶ttelsen tilegnes alle som har lidt med eller lider med k√łnsidentitets problemer.
Ved citater forventes kildeangivelse til denne oversættelse.
Kommerciel anvendelse må kun ske med oversætterens skriftlige tilladelse.

Litteratur anvendt i oversættelsesarbejdet:

The American College Dictionary
The Oxford Advanced Learner’s Dictionary
Medicinske Fagudtryk (Jan Rytter N√łrgaard)
AZ Medicinsk Ordbog (B Zetterberg & B. Lindskog)

√Örhus, 28. februar 2003.
Ib Vestergård
[Til top]

WPATH – World Proffessional Association for Transgender Health.