Stop sygeligg√łrelsen af transk√łnnede! Skrivelse af 25. maj 2011 fra LGBT Danmark til Sundhedsstyrelsen.

Vist 181 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
Stop sygeligg√łrelsen af transk√łnnede!
Den 14. marts 2011 blev der afholdt en h√łring om transk√łnnedes vilk√•r og behandling p√• Christiansborg. Her blev der ytret et bredt √łnske om, at fjerne diagnoser vedr√łrende k√łnsidentitet fra listen over sygdomme og helbredsproblemer. Derfor belyses i det f√łlgende behovet for og konsekvenserne af diagnoserne.
Det konkluderes, at diagnoserne stigmatiserer de transk√łnnede og er overfl√łdige i forhold til at yde behandling. Vi opfordrer p√• baggrund heraf til, at de fjernes fra den danske version af sygdomsklassifikationen.

Diagnoserne stigmatiserer og afholder transk√łnnede fra at s√łge hj√¶lp
Levevilk√•rsunders√łgelsen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r der bestod dels af en surveyunders√łgelse gennemf√łrt blandt 27.000 af analyseinstituttet Catinet repr√¶sentativt udvalgte borgere, dels af en internetbaseret unders√łgelse der rekrutterede besvarelser igennem hjemmesider rettet imod transk√łnnede, homo- og biseksuelle. I f√łlge survey har 62% af de transk√łnnede aldrig fortalt andre, at de er transk√łnnede og som en informant sagde har dette stor betydning:

  “Jeg har truffet valget ikke at fort√¶lle det. Dels pga. usikkerheden for reaktionerne, selvom jeg tror, de vil tage det ganske p√¶nt. Men den der lille nagende tvivl om, hvordan de ville tage det… Det har selvf√łlgelig ogs√• en vis personlig omkostning, at en relativ stor del af mit liv holder jeg skjult for dem, som jeg ellers har det godt sammen med og snakker med om alt. Og det er da ubehageligt, at der er en s√• stor del af mit liv, som jeg ikke kan dele med dem.”(1).

LGBT Danmarks r√•dgivning m√łder transk√łnnede, som fort√¶ller om deres overvejelser at de er plaget af skyld og skamf√łlelse over at have en identitet, der adskiller sig fra flertallet i befolkningen.

Rikshospitalet i Norge udtaler, at det er vigtigt, at transk√łnnede modtager k√łnskorrigerende behandling s√• tidligt som muligt for at undg√• at udvikle depression, angst, misbrug, personlighedsforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser (2). Der er ikke lavet nogen unders√łgelse over gennemsnitsalderen for ops√łgning af k√łnskorrigerende behandling herhjemme, men i England er den 42 √•r (3).

P√• New Zealand, har der i gennem 15 √•r v√¶ret mulighed for udstedelse af et pas med k√łnsbetegnelsen X uden forudg√•ende diagnostisk udredning af de transk√łnnede (4).
Hvis erfaringerne herfra overf√łres til danske forhold b√łr 45 personer √•rligt s√łge om et s√•dant pas i Danmark. Herhjemme kr√¶ver udstedelse af et pas med k√łnsbetegnelsen X imidlertid psykiatrisk udredning og diagnosticering og der har kun v√¶ret fem ans√łgninger om et s√•dant pas i de f√łrste fem m√•neder siden den nuv√¶rende ordning blev indf√łrt (5)(6).
For personer, der √łnsker at b√¶re et fornavn, der ikke er godkendt til deres genitalk√łn kr√¶ves tilsvarende psykiatrisk udredning og diagnosticering. If√łlge email fra Familiestyrelsen har der herhjemme v√¶ret 6 ans√łgninger om navne√¶ndring fra transseksuelle eller personer, der ganske kan ligestilles hermed i perioden 1. oktober 2009 til 27. januar 2011 svarende til 4,5 ans√łgninger √•rligt (7).

De psykiatriske diagnoser og den udredning, der er forbundet med dem f√łrer til stigmatisering. Der er dokumentation for, at stigma p√•virker menneskers psykiske og sociale trivsel negativt (8). De √łger den transk√łnnedes skamfuldhed i forbindelse med sin identitet og f√łrer til at transk√łnnede f√łrst sent i livet s√łger behandling og at kun et f√•tal af de transk√łnnede, der kunne have gavn af fx √¶ndrede dokumenter s√łger om dem. Vi opfordrer derfor til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

Diagnoserne er diskriminerende
I diagnosen F64.2 fremg√•r direkte, at et symptom p√• transk√łnnethed hos b√łrn er at de kl√¶der sig p√• en m√•de eller foretr√¶kker aktiviteter, som er typiske for personer af et andet genitalk√łn end deres eget (9). I mods√¶tning til andre psykiatriske tilstande er det afg√łrende alts√• ikke, om personens adf√¶rd i sig selv er afvigende, men derimod at den afviger fra forventningerne til en person med p√•g√¶ldendes genitalk√łn. Adf√¶rden i sig selv kan, som Kelley Winthers p√•peger, meget vel betragtes som helt normal eller endda eksemplarisk for andre b√łrn (10, s. 4). Diagnosen F64.2 udtrykker dermed direkte diskrimination betinget af fysiske egenskaber ved kroppen.

Diagnosen F64.0 indeholder ikke direkte referencer til k√łnsstereotyper. Alligevel viser det sig i praksis, at de personer, der varetager udredningen af transk√łnnede l√¶gger v√¶gt p√• stereotyperne, hvilket fx ses i forbindelse med de noteringer, der g√łres om den transk√łnnedes p√•kl√¶dning, smykker, makeup, h√•rl√¶ngde og s√•gar typen af undert√łj under den somatiske unders√łgelse. Kriterier som i vidt omfang adskiller sig fra gennemsnitsbefolkningens k√łnsudtryk i samfundet.

Det b√łr i denne forbindelse bem√¶rkes, at s√• sent som for 77 √•r siden eksisterede der faste forestillinger om, at mennesker af en anden etnicitet eller hudfarve havde handlem√łnstre, der adskilte sig s√• meget fra danskernes, at de blev udstillet i zoologiske haver til offentlig beskuelse (11)!

Vi tager skarpt afstand fra enhver form for diskrimination eller forventninger om menneskers adf√¶rd uanset, om disse begrundes i etnicitet, hudfarve, genitalk√łn eller andre fysiske egenskaber! Vi opfordrer derfor til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

K√łnskorrektion er et forst√•eligt √łnske
√ėnsket om at √¶ndre p√• det fysiske k√łn kan indenfor samfundets normer synes uforst√•eligt, men n√•r man betragter de liv, som de transk√łnnede lever stiller situationen sig anderledes.

Mange, men ikke alle, transk√łnnede beskriver, at de har oplevet en f√łlelse af anderledeshed eller forkerthed i forhold til det k√łn de blev opdraget med helt siden de var b√łrn. De har m√•ske f√łlt en uforklarlig samh√łrighed med b√łrn af det modsatte af det k√łn de blev opdraget i, men har oplevet, at omgivelserne omkring dem ikke accepterede dette og gav dem plads til at v√¶re sig selv.

Fordi netop genitalk√łnnet har v√¶ret √•rsag til de k√łnsstereotype forventninger, der er blevet tillagt dem og til at omverdenen har behandlet dem i strid med deres egen oplevede identitet er √łnsket om at √¶ndre kroppen s√• den bringes i overensstemmelse med personens identitet fuldt forst√•eligt.

N√•r en transk√łnnet v√¶lger at gennemg√• social, hormonel og/eller kirurgisk k√łnskorrektion er det s√•ledes ikke udtryk for utilpasset adf√¶rd, men snarere udtryk for tilpasset adf√¶rd. Der er derfor ikke basis for at karakterisere transseksuelles √łnske om kropslige √¶ndringer indenfor psykiatrien og vi opfordrer til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

Respekt
Begrebet k√łnsidentitetsforstyrrelse indeholder underforst√•et betydningen, at den transk√łnnedes selvopfattelse er forkert og at den transk√łnnede i virkeligheden er en person af et andet k√łn, end personen f√łler. Diagnoserne respekterer s√•ledes ikke den transk√łnnedes selvopfattelse og p√•tvinger personen en f√łlelse af forkerthed. Samtidig legitimerer diagnosen at andre mennesker med god ret kan blive ved med, at omtale den transk√łnnede p√• en m√•de, der strider imod dennes selvforst√•else (10b, s. 2).

Som n√¶vnt tidligere mener vi ikke, at man udelukkende p√• baggrund af en betragtning af et lille barns genitalier er berettiget til at p√•tvinge dette barn forventninger om hvordan det skal udvikle sig senere i livet. Det betragtes som en menneskeret at kunne definere og f√• anerkendt sin k√łnsidentitet (12). Vi tager derfor skarpt afstand fra klassifikationer, der legitimerer at menneskers k√łnsidentitet ikke respekteres og opfordrer til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

Behandlingen
Transk√łnnede opfattes som mennesker tildelt et forkert k√łn eller en forkert krop! Der findes ikke evidens for, at transk√łnnede kan behandles udelukkende med samtaleterapi (2b)(13). Omvendt findes der solid dokumentation, herunder en metaanalyse af 28 studier udgivet i 2010 og flere udtalelser fra bl.a. AMA og WPATH, der vidner om god effekt af k√łnskorrigerende behandling (14)(15)(16).

De psykiatriske diagnoser relateret til transk√łnnede skaber forvirring omkring hvordan man skal forholde sig til transk√łnnede. LGBT Danmarks kender eksempler p√•, at transk√łnnede er blevet opfordret til at s√łge psykiatrisk behandling med henblik p√• at √¶ndre deres identitet. Dette er problematisk, fordi der ikke er evidens for, at noget s√•dant er muligt og fordi at det i konkrete tilf√¶lde har f√łrt til at personerne ikke har ops√łgt relevant k√łnskorrigerende behandling f√łr langt senere i livet. Vi opfordrer derfor til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

STP-2012
Internationalt er der blandt transorganisationerne bred opbakning til en afskaffelse af diagnoserne relateret til transk√łnnede s√•ledes har STP-2012 initiativet opn√•et tilslutning fra hele 230 organisationer. Frankrig har allerede afskaffet de psykiatriske diagnoser knyttet til transk√łnnede.
Vi opfordrer til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet ogs√• afskaffes herhjemme.

Diagnoserne er overfl√łdige
Den europæiske menneskerettighedskommisær Thomas Hammarberg skriver i sin rapport Human Rights and Gender Identity, at der ud fra et menneskerettighedsmæssigt eller sundhedsmæssigt perspektiv ikke kræves en psykiatrisk diagnose for at yde hjælp til mennesker med behov for behandling (17).

Det skal i den forbindelse bem√¶rkes, at det igennem mange √•r har v√¶ret muligt for myndige mennesker at blive frivilligt steriliserede uden at dette har kr√¶vet at de blev p√•h√¶ftet en psykiatrisk diagnose. Tilsvarende m√• v√¶re muligt, ogs√• n√•r der er tale om kastration med henblik p√• k√łnskorrektion.

Et konkret behandlingsforl√łb viser i √łvrigt, at diagnosen F64.0 ikke er n√łdvendig for behandling af en transk√łnnet person. En transk√łnnet kvinde har s√•ledes modtaget behandling for u√łnsket h√•rv√¶kst under diagnosen hirsutisme, stemmetr√¶ning under diagnosen dysphonia, deponering af arvemateriale under diagnosen donor af andet v√¶v eller organ. End ikke Sexologisk Klinik selv har anvendt diagnosen F64.0 under det 2 ¬Ĺ √•rige samtaleforl√łb. Det eneste sted, hvor F64.0 er anvendt i forbindelse med behandlingen er hos den behandlende gyn√¶kolog, der i et brev har sammenlignet personen med ‘kvinder, der mangler deres hormonproduktion’. Denne formulering l√¶gger op til, at hormonbehandling kunne tilbydes for hypogonadisme, hvis F64.x hierarkiet ikke eksisterede. Som det ses er diagnoserne F64.x derfor ikke n√łdvendige for behandling af transk√łnnede.

Det har v√¶ret anf√łrt, at diagnoserne var vigtige for at muligg√łre statistik og forskning indenfor feltet. Imidlertid b√łr det her fremh√¶ves, at Europar√•dets Ministerkomit√© i anbefaling CM/Rec(2010)5 p√•peger, at medlemslandene ikke b√łr foretage un√łdvendige registreringer af menneskers seksuelle orientering eller k√łnsidentitet (18). Dette svarer i √łvrigt til, at man ikke foretager un√łdig registrering af menneskers etniske eller religi√łse tilh√łrsforhold. Selvom der kan v√¶re forskningsm√¶ssige eller statistiske interesser forbundet med at have viden om eksempelvis menneskers etnicitet, religion, seksualitet eller k√łnsidentitet m√• forskerne derfor acceptere at en s√•dan indgriben i menneskers privatliv ikke foretages.

En s√łgning i PubMed med f√łlgende Mesh-termer illusterer i √łvrigt, at en diagnose ikke er n√łdvendig for at der kan foretages forskning:

√Örti 1960 – 69 1970 – 79 1980 – 89 1990 – 99 2000 – 09
‘Ethnic Group’ 3499 9586 11509 20895 40508
‘Religion’ 2124 5067 5982 10006 16216
‘Homosexuality’ 704 1289 4400 4873 6335
‘Transsexualism’   398 418 494 894

Artikler registreret i PubMed fordelt på Mesh-termer og årti.

Det bem√¶rkes, at antallet af artikler om homoseksuelle publiceret i 00’erne er √łget med 391% sammenlignet med i 70’erne, hvorimod antallet af artikler publiceret om transseksualisme kun er √łget med 125% i samme periode.

Diagnoserne relateret til transk√łnnede udg√łr en stempling af transk√łnnede, der f√łrer til udgr√¶nsning af gruppen. Det er muligt at tilbyde pr√¶cis den samme behandling under allerede eksisterende betegnelser uden en s√•dan diagnose. Ligeledes fremg√•r det, at en diagnose ikke er en betingelse for at der udf√łres forskning p√• omr√•det.
Diagnoser vedr√łrende k√łnsidentitet udg√łr dermed en overfl√łdig registrering af personers k√łnsidentitet, som b√łr bringes til oph√łr i f√łlge Ministerkomit√©ens anbefaling og vi opfordrer derfor til at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes.

Adgang til behandling
Det har v√¶ret fremf√łrt, at adgang til behandling afh√¶nger af, at der eksisterer en diagnose, som transk√łnnede behandles under. Som det fremg√•r af ovenst√•ende afsnit er diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet dog i praksis ikke n√łdvendige for at yde behandling af transk√łnnede.

Som tidligere anf√łrt har Rikshospitalet i Norge udtalt, at behandling af transk√łnnede er n√łdvendig for at forebygge udvikling af depression, angst, misbrug og personlighedsforstyrrelser med videre (2c). En metaanalyse viser, at hormonbehandling f√łrer til forbedret livskvalitet og reducerer psykiatriske symptomer hos hen ved 80% af alle transk√łnnede (14b). Socialstyrelsen i Sverige p√•peger, at mange unders√łgelser af opererede transk√łnnede viser reduceret k√łnsmistrivsel, forbedret psykologisk funktion, forbedret psykisk og seksuel sundhed, forbedret livskvalitet og √łget arbejdsf√łrhed (19). B√•de AMA og WPATH har ogs√• udtalt, at der er solid evidens for effekten af k√łnskorrigerende behandling for transk√łnnede (15b)(16b). Et litteraturreview har vist, at antallet af selvmordsfors√łg blandt transk√łnnede falder fra 20% til 1% efter behandling (20). Der er s√•ledes mange grunde til at betragte k√łnskorrigerende behandling som b√•de forebyggende og sundhedsfremmende behandling.

Det skal bem√¶rkes, at der i Danmark findes en lang r√¶kke offentligt betalte tilbud indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, som ikke kr√¶ver at personen er diagnosticeret som syg for at modtage dem. Et eksempel herp√• er, at der tilbydes hj√¶lp til rygestop ogs√• til mennesker, som ikke allerede har udviklet KOL, lungecancer eller andre f√łlger af rygningen. Et andet eksempel p√•, at sundhedsv√¶senet leverer ydelser til mennesker, der ikke i udgangspunktet betragtes som syge er hele sundhedsplejeordningen.

Ogs√• udenfor det forebyggende og sundhedsfremmende omr√•de findes der eksempler p√•, at sundhedsv√¶senet leverer ydelser til mennesker, der ikke er syge. Som tidligere n√¶vnt har det indtil for ganske nyligt v√¶ret muligt at blive steriliseret p√• det offentliges regning uden at dette kr√¶vede en psykiatrisk diagnose. Den hj√¶lp, der ydes i forbindelse med gravides b√łrnef√łdsler er et andet eksempel herp√•.

Eksemplerne viser, som kommiss√¶ren for menneskerettigheder ogs√• p√•pegede, at en diagnose ikke er n√łdvendig for at samfundet kan tilbyde sundhedsydelser (17b).
Sp√łrgsm√•let om, finansieringen af ydelserne beror p√• sundhedspolitiske vurderinger.

Idet der er mange negative konsekvenser af diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet samtidig med, at der er solid evidens for den forebyggende og sundhedsfremmende effekt af k√łnskorrektion opfordrer vi til, at diagnoserne vedr√łrende k√łnsidentitet afskaffes og den n√łdvendige behandling i stedet tilbydes indenfor de relevante enkeltdiagnoser.

LGBT Danmarks
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Hans Christian Seidelin
forperson
Vibe Grevsen
landsledelsesmedlem

Medunderskrivere
Nedenstående organisationer har tilsluttet sig skrivelsen
Disse organisationer har tilsluttet sig skrivelsen.
Nedenstående sundhedsprofessionelle og studerende har tilsluttet sig skrivelsen.
Disse sundhedsprofessionelle og studerende har tilsluttet sig skrivelsen.
Nedenstående personer har tilsluttet sig skrivelsen.
Disse personer har tilsluttet sig skrivelsen.

Referencer:
  1. [Retur] Gransell L, Hansen H. Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r – udvidet rapport. Center for Altersnativ Samfundsanalyse, juni 2009. URL: Ny url:
    Rapporten i "Vidensbanken om k√łnsidentitet". s. 50.
  2. [Retur] [Retur – 2b] [Retur – 2c] Nevropsykiatrisk unders√łkelse ved transseksualisme. Rikshospitalet Norge, 2008. URL: [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
  3. [Retur] Curtis RJ. The Lowdown on Progesterone. The London Gender Clinic, 2009. Ny URL: http://www.gires.org.uk/wp-content/uploads/2014/08/Progesterone.pdf
  4. [Retur] Veale JF. Prevalence of transsexualism among New Zealand passport holders. Australian & New Zealand Journal of Psychiatry, 2008 Oct;42(10):887-889.
  5. [Retur] Nu kommer der kryds i passene. Berlingske Tidende, 26-12-2010, 1. sektion s. 4.
  6. [Retur] Bekendtg√łrelse om √¶ndring af bekendtg√łrelse om pas mv., BEK nr 931 af 15/07/2010 i kraft 1. august 2010, Justitsministeriet. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132916
  7. [Retur] Johansen M. Navneændring, email til Vibe Grevsen. Familiestyrelsen, 27. januar 2011.
  8. [Retur] Mak W, Poon C, Pun L. Meta-analysis of stigma and mental health. Social Science & Medicine 2007;65:245-261.
  9. [Retur] The ICD-10 for Mental and Behavioural Disorders Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines. World Health Organisation. URL: http://www.who.int/classifications/icd/en/bluebook.pdf s. 168-170.
  10. [Retur – 10] [Retur – 10b] Winthers K. Issues of GID Diagnosis for Transsexual Women and Men. GID Reform Advocates, 2007. URL: http://www.gidreform.org/GID30285a.pdf
  11. [Retur] Stenum H. At være underholdning i zoo. Politiken, 3. august 2008. URL:> http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE153327/at-vaere-underholdning-i-zoo
  12. [Retur] Principle 3 The Right to Recognition Before The Law i: The Yogyakarta Principles – The Application of International Human Rigths Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity. Ny URL: http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/
  13. [Retur] Cohen-Kettenis PT, van Goozen SHM. Sex Reassignment of Adolescent Transsexuals: A Follow-up Study J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry, 1997;36(2):263-271. s 2. [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
  14. [Retur – 14] [Retur – 14b] Murad MH, Elamin MB, Garcia MZ, Mullan RJ, Murad A, Erwin PJ, Montori VM. Hormonal Therapy and Sex Reassignment: A Systematic Review and Meta-analysis of Quality of Life and Psychosocial Outcomes. Clinical Endocrinology, 2010;72(2):214-231. URL: [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
  15. [Retur – 15] [Retur – 15b] Resolution: 122: Removing Financial Barriers to Care for Transgender Patients, American Medical Association House of Delegates, 2008. URL: http://www.tgender.net/taw/ama_resolutions.pdf pkt. 24.
  16. [Retur – 16] [Retur – 16b] WPATH Clarification on Medical Necessity of Treatment, Sex Reassignment, and Insurance Coverage in the U.S.A. The World Professional Association for Transgender Health, Inc., 2008. s. 3. URL: [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
  17. [Retur – 17] [Retur – 17b] Hammarberg, T. Human Rights and Gender Identity, 2009. URL: [Referencen findes ikke mere. 2. juni 2018. Tina Thranesen.]
  18. [Retur] Recommendation CM/Rec(2010)5 of The Committee of Ministers to the Member States on meassures to combat discrimmination on the grounds of sexual orientation and gender identity. Council of Europe, 2010. pkt. 19. URL: [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
    Justitsministeriets oversættelse: http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
  19. [Retur] Socialstyrelsen. Transsexuella och övriga personer med könsidentitetsstörningar РRättsliga villkor för fastställelse av könstillhörighet samt vård och stöd, Socialstyrelsen. Sverige, 2010. s. 16. URL: [Referencen findes ikke mere. 13. juni 2014. Tina Thranesen.]
  20. [Retur] Michel A, Ansseau M, Legros JJ, Pitchot W, Mormont C. The transsexual: What about the future? European Psychiatry, 2002;17:353-62. s. 355.

* * *
Skrivelsen i pdf-format.