Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016. Linda Thor Pedersen, 25. august 2016.

Vist 653 gange.
Af Linda Thor Pedersen, den 25. august 2016.
Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016.

Det første transkønnede barn i Danmark – en transpige – startede tirsdag den 17. maj 2016 pÃ¥ sin behandling med stophormoner. Det har sat hendes pubertet pÃ¥ pause, og nÃ¥r hun bliver 16 Ã¥r, har hun mulighed for at fÃ¥ kvindelige kønshormoner, og den ønskede kvindelige pubertet vil begynde.

I LGBT Danmark har vi i flere Ã¥r arbejdet for, at transkønnede børn og unge skal tilbydes behandling. Derfor var vi glade for, at SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” af 19. december 2014 indeholdt et særskilt afsnit om behandling af transkønnede børn og unge.
Vejledningen var længe undervejs, så vi havde en forventning om, at behandlingen af de transkønnede børn og unge ville starte umiddelbart efter vedledningens ikrafttrædelse, men dér blev vi skuffede.

For et år siden blev jeg kontaktet af en mor, som var ulykkelig over sin datters desperation over de fysiske forandringer, der så småt var ved at komme på grund af datterens begyndende pubertet. Hendes datter var tildelt drengekøn ved fødslen, men var helt entydigt allerede fra helt lille en pige. Moren bad mig og foreningen om hjælp til at fremme behandlingen, så hendes datter ikke kom til at udvikle mandlige kønskarakteristika. Jeg besøgte familien, og jeg fik en fuldmagt fra forældrene til at handle på familiens vegne. (Uden en fuldmagt må sundhedspersonale ikke udtale sig om konkrete personer).

Jeg har siden talt mange gange med professor Annamaria Giraldi, der er leder af Sexologisk Kliniks behandling af transkønnede, om den unge transpige.
Det største problem var, at der ikke var afsat penge til behandling af transkønnede børn og unge.
Sundhedsstyrelsen burde i tide have informeret Region Hovedstaden, som er den eneste region, der reelt kunne byde pÃ¥ opgaven, sÃ¥ regionen kunne have indregnet behandlingen i budgettet for 2015. Regionen har kun modtaget et beskedent tilskud fra Sundhedsstyrelsen til udvikling og behandling i 2015. En anonym embedsmand i regionens administration har udtalt: “Sundhedsstyrelsen designer en Rolls Royce vel vidende, at vi kun har rÃ¥d til en Mini”.

Da Region Hovedstaden reelt var den eneste region, som kunne byde på behandlingen, der af Sundhedsstyrelsen betegnes som højt specialiseret, måtte ansøgningsprocessen betragtes som en proformaproces. Først den 2. marts 2015 ansøgte Region Hovedstaden om specialefunktionen, og først den 1. juni 2015 modtog regionen Sundhedsstyrelsens godkendelse. Et halvt år spildt med bureaukrati, mens transkønnede børn og unge fortsat led.

Den 30. juni 2015 mødtes LGBT Danmark med Sundhedsstyrelsen. Vi udbad os dokumentation for baggrunden for vejledningens afsnit om behandlingen af transkønnede børn og unge. Den kunne ikke fremskaffes. I stedet fik vi en mundtlig forklaring: “Vi har talt med kollegaer i vores nabolande og læst en hollandsk rapport”. Rapporten kunne de ikke huske titlen pÃ¥.

Efter mødet blev jeg hurtigt klar over, hvad det var for en rapport, idet jeg havde kendskab til, at Holland var langt fremme med behandling af transkønnede børn og unge. Rapporten var en videnskabelig artikel skrevet af blandt andet professor Peggy T. Cohen-Kettenis.

Jeg skrev til Peggy T. Cohen-Kettenis og bad om en kopi af artiklen og spurgte samtidig, om hun kunne anbefale andre artikler. To dage senere modtog jeg artiklen og 14 andre.

Med den viden, jeg fik gennem disse artikler, blev det klart for mig, at afsnittet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. december 2014 om behandling af børn og unge er en gang makværk.
Samtidig var den manglende finansiering med til at forsinke etablering af et behandlingstilbud. Regionen mente Sundhedsstyrelsen burde finansiere opstarten, og Sundhedsstyrelsen mente det modsatte.

Den 11. august 2015 skrev jeg på vegne af LGBT Danmarks transpolitiske udvalg til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde. Jeg fremhævede de gode erfaringer, de havde i Holland, som åbnede en specialiseret kønsidentitetsklinik for børn og unge i 1987. Brevet til ministeren sluttede med to spørgsmål:
“Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?
Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, nÃ¥r der findes 3 Ã¥rtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?”

Ministeren svarede os den 9. november 2015. I sit svar skrev ministeren bl.a.: “Jeg er ogsÃ¥ enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring pÃ¥ omrÃ¥det, herunder fra Holland.”

LGBT Danmark har et tæt samarbejde med Sexologisk Klinik. Vi har medvirket til at kvalitetssikre behandling af transkønnede børn og unge. Regionen har etableret “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge“, som bestÃ¥r af Sexologisk Klinik, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

I november 2015 præsenterede “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge” det planlagte behandlingstilbud. Den danske model for udredning og behandling af transkønnede børn og unge er baseret pÃ¥ den hollandske model. En model, som vi har arbejdet intenst pÃ¥ at fÃ¥ indført. Vi har en tæt dialog med teamet for at sikre, at modellen implementeres optimalt.

For børn med en kønsidentitet, der ikke svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen, er puberteten et mareridt.
I LGBT Danmark er vi derfor bekymrede over de rigide aldersgrænser, som Sundhedsstyrelsen har anført i vejledningen af 19. december 2014. Ifølge vejledningen må behandling med stophormoner tidligst anvendes, når den unge er fyldt 12 år. Mange af disse børn vil imidlertid være nået langt ind i puberteten inden de fylder 12 år. De får derfor uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt; brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hår- og skægvækst, som kun delvist kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes operativt; en dyb mandsstemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.
Det er derfor utroligt vigtigt, at de transkønnede børn og unge har mulighed for en ordentlig og rettidig behandling.

Behandlingsforløbet af transkønnede børn og unge består indledningsvis af fem samtaler på Sexologisk Klinik, to samtaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og en undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingsforløbet tilpasses individuelt til barnet/den unge.

Jeg har deltaget i to af samtalerne, som transpigen, der den 17. maj 2016 starter behandling med stophormoner, har haft på Sexologisk Klinik.
Overordnet finder jeg behandlingen god, men der er plads til forbedringer. Det kan heller ikke forventes, at behandlingen er perfekt for det første barn, der gennemgår behandlingsforløbet. Det glæder mig derfor, at personalet lytter til familiernes og LGBT Danmarks forslag og kritik af behandlingen og deres store velvilje til at forbedre behandlingen.

En kold decemberdag i 2015 blev jeg ringet op af Annamaria Giraldi, som fortalte mig, at indkaldelsen til den unge transpiges første samtale på Sexologisk Klinik var afsendt samme dag. Vi aftalte, at jeg skulle overbringe nyheden til moderen.
Det var en stor glæde at viderebringe den gode nyhed. Dagen efter modtog moderen brevet med indkaldelsen til samtale den 4. januar 2016. Datteren blev lykkelig. “Det er den bedste julegave, jeg kan fÃ¥”, udbrød hun.

Tirsdag den 10. maj 2016 fik familien den næste gode nyhed. Datteren skulle have den første stophormonbehandling tirsdag den 17. maj 2016 kl. 12.00.
Behandlingen bestÃ¥r i en indsprøjtning i lÃ¥ret med stophormoner, men da hun ikke bryder sig om nÃ¥le, var det med en hvis frygt, hun gik ind til behandlingen. Efter behandlingen udtalte hun: “Det kunne næsten ikke mærkes”. Siden har hun fÃ¥et to behandlinger mere. Hun er forskÃ¥net for bivirkninger, og den eneste gene familien oplever, er, at blot fordi hun er transkønnet, skal de rejse til København for en simpel behandling, som andre børn modtager lokalt.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

* * *