Sueellen i kvindet√łj. 22. september 2001.

Vist 638 gange.
Af Sueellen den 22. september 2001.
Hvordan startede det, at jeg kunne if√łre mig og g√• i damet√łj?
Ja, det er en lang historie. Da jeg var seksten år gammel, var jeg en dag alene hjemme. Jeg kedede mig gevaldigt meget. Mine kammerater var ikke hjemme, for de fleste havde eftermiddags job, som skulle passes.
Jeg gik rundt i huset for at se, om der var noget, jeg kunne g√łre eller lave. Men nej – der var intet at lave, s√• jeg gik ind i min s√łsters v√¶relse for at se, om hun havde noget jeg kunne g√łre. Men nej – heller ikke d√©r, var der noget. Jeg kiggede i hendes skab, hvor alt hendes t√łj var. D√©r stod jeg og s√• p√• det og t√¶nkte, at det kunne v√¶re sp√¶ndende og pr√łve, om jeg kunne passe

Jeg vidste, at de f√łrst kom hjem hen ad syvtiden, s√• jeg havde da tid til at pr√łve det.

Jeg fandt bh, trusser, nederdel, bluse, og str√łmper med hofteholder (som dengang var moderne), sko og til sidst, fandt jeg da ogs√• hendes sminke. Jeg gik ud i badev√¶relset og tog alt mit t√łj af og stod s√• og kiggede p√• mig selv i spejlet.

S√• tog jeg det t√łj p√•, jeg havde fundet frem, og sminkede mig for f√łrste gang. Jeg havde jo set hvordan hun gjorde det, og jeg syntes resultatet var rimeligt godt.

N√•, men jeg gik derefter rundt i stuen og i hele huset if√łrt damet√łj. Sikken da en rar fornemmelse jeg havde i min krop, der reagerer ved at min stang blev lidt stor. Men efterh√•nden blev den da slap igen. Da t√¶nkte jeg: “Er jeg en, der kan ikl√¶de mig damet√łj”.

Tiden n√¶rmede sig den tid, hvor de kom hjem, og jeg tog t√łjet af igen og lagde det p√¶nt p√• plads. Men jeg besluttede mig til, at det vil jeg da pr√łve igen en dag, hvor jeg var alene hjemme.

Dog skulle der ikke g√• lang tid, f√łr jeg igen kunne if√łre mig damet√łj, for om l√łrdagen var igen alene hjemme. Mine for√¶ldre kom ikke hjem f√łr om s√łndagen og min s√łster bes√łgte en skolekammerat i √Örhus den weekend, s√• faktisk havde jeg hele huset for mig selv igen.

Dagene svandt hen og l√łrdagen kom n√¶rmer og n√¶rmer. Endelig var det snart weekend, og jeg var alene hjemme uha, hvor jeg jublede indvendig. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har v√¶ret s√• glad for at mine for√¶ldre ikke var hjemme. Og jeg havde intet fortalt til mine kammerater, for jeg gad skam ikke have dem rendende her, for s√• skulle der jo bare drikkes, og det var nu ikke min kop te at drikke fra sans og samling.

Dagen var lang, for jeg havde besluttet mig for at tage det stille og rolig. Men faktisk var jeg meget sp√¶ndt p√• hvordan min krop vil reagerer denne gang, og hvordan jeg personligt ville have det, n√•r jeg havde taget t√łjet p√•.

Men efterh√•nden som dagen gik, lavede jeg mad til mig selv og sad og spiste det. Medens jeg spiste, t√¶nkte jeg p√•, hvordan det kunne v√¶re, at jeg kunne li at have damet√łj p√•, selvom det var kun var sket en gang. Men denne dag, hvor jeg skulle g√łre det for anden gang, og havde mere tid end f√łrste gang, blev jeg enig med mig selv om at t√¶nke p√• den reaktion min krop kom med, og hvad jeg vil med det fremover.

Da jeg havde ryddet lidt op og alt det, jeg ville have p√• l√• klar, gik jeg i bad. Jeg vaskede mig grundig og godt, og efter badet tog jeg t√łjet p√•. Ja faktisk var det det samme t√łj, jeg havde p√• f√łrste gang Derefter sminkede jeg mig s√• godt, som jeg nu kunne. Faktisk blev det bedre end f√łrste gang. Derefter gik jeg s√• rundt i stuen og i huset, sad som en kvinde gjorde og meget andet. Heldigvis var der ingen, der kunne se mig udefra, for s√• havde de nok t√¶nkt det v√¶rste om mig.

Min krops reaktion var som ventet. Den blev opstemt, og stangen var blevet stiv, mere end f√łrste gang. Men efter et godt stykke tid aftog det. Faktisk f√łlte mig godt tilpas og afslappet som f√łrste gang, jeg pr√łvede det.

Aftenen skred frem og telefonen havde ringet et par gange, for mine for√¶ldre ville da lige h√łre, om jeg havde det godt, og om jeg skulle i byen.

Min tante ringede ogs√•. Hun er god at snakke med, men hun kunne h√łre, at min stemme ikke helt var, som den plejede at v√¶re, s√• hun spurgte, hvad jeg lavede. (Hun havde en mistanke om, at jeg gjorde noget som ingen andre skulle vide noget om).

Jeg svarede hende ærligt.

Men hvad svarede hun mig? Jo faktisk svarede Hun: “Ja, jeg havde altid haft en mistanke, at du var ikke den du er, og jeg vil da gerne hj√¶lpe dig, s√• hvis du kan komme ud til mig, s√• vil jeg da gerne se, om jeg kan hj√¶lpe dig igennem dette her”.

Jeg svarede hende, at jeg gerne vil komme ud til hende næste weekend. Og der sluttede den samtale.

Udenfor var det blevet m√łrk, og jeg t√¶nkte, om jeg skulle g√• ud og spadserer mig en tur i den p√•kl√¶dning.

Efter en halv times tid gik jeg ud af d√łren for at s√• noget frisk luft. Jeg gik en tur rundt om den gade, vi boede i, og der var ingen der lagde m√¶rke til noget.

Men et sted var der en, der stod og kaldte p√• sin hund. Da jeg gik forbi, kiggede han p√• mig og fulgte mig med √łjnene. Uha t√¶nkte jeg. Genkendte han mig eller hvad?

Da jeg gik i seng tænkte, jeg meget på, hvad jeg havde gjort og lå faktisk længe og spekulerede på fremtiden og hvilke ting jeg skulle igennem. Men jeg blev enig med mig selv om, at det havde været en god dag for mig.

Men hvordan har jeg det s√• med mig selv? Jo jeg har det p√• den m√•de, at jeg affinder mig med at have damet√łj p√• i perioder. Og fysisk reagerer min krop p√• p√•kl√¶dningen.

Men det vigtigste af det hele er jo, at jeg selv accepterer, at jeg er anderledes og kan lide at ikl√¶de mig damet√łj. Og jeg skal love for at med de tanker, jeg har omkring det, og med hj√¶lpen af fra tante og endog fra min onkel, kom jeg faktisk et meget stor skridt videre med at v√¶re en transvestit.

Og det seksuelle kan jeg b√•de med damet√łjet p√• og som mand.

Kærlig hilsen fra Sueellen.