Udredningsretten er en tom patientrettighed udtalte sundhedsminister, Sophie Løhde i en pressemeddelelse den 11. september 2015.

Vist 102 gange.

Sundhedsminister, Sophie Løhde kaldte den 11. september 2015 i en pressemeddelelse den nuværende udredningsret for en “skuffelse” og en “tom patientrettighed”.

Udredningsretten, som populært også kaldes udredningsgarantien gælder for alle, som henvises til udredning på et sygehus. Det gælder også transpersoner, som henvises til Sexologisk Klinik.
Sexologisk Klinik har ifølge sundhedsloven pligt til at lave en udredning inden for 30 dage. Det sker ikke. Det tager måneder, ja i nogle tilfælde år. Det er der også taget højde for i sundhedsloven.
Af § 82 b, stk. 2 i sundhedsloven fremgår det, at såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned skal der inden for samme måned udarbejdes en plan for det videre udredningsforløb. Det kaldes populært for udredningsgarantien.

Derfor vil det være glædeligt, hvis ministerens udtalelse “Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne fÃ¥r udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage” ogsÃ¥ kommer til at gælde for transpersoner.

Pressemeddelelsen i sin helhed
Kun 57 procent af de patienter, som i 2. kvartal 2015 blev henvist til et sygehus for at fÃ¥ klarhed over, hvad de fejler, blev udredt inden for 30 dage. Det fÃ¥r Sundhedsminister Sophie Løhde til at kalde den nuværende udredningsret for en “skuffelse” og en “tom patientrettighed”.

Udredningsretten, der giver patienter ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning til et sygehus, blev indført i 2013.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser imidlertid, at kun 57 procent af patienterne blev udredt inden for tidsfristen i 2. kvartal 2015. Det er den laveste procentandel, der hidtil er målt, og det udløser skarp kritik fra sundhedsminister Sophie Løhde:

“Her to Ã¥r efter udredningsretten blev indført, er det kun lidt over halvdelen af patienterne, som fÃ¥r en diagnose til tiden. Uanset hvordan man vender og drejer tallene, er det skuffende. Jeg er i hvert fald ikke imponeret over regionernes indsats, og jeg mener godt, vi kan konkludere, at udredningsretten ikke virker godt nok. Som den er skruet sammen i dag, er det en tom patientrettighed”, siger sundhedsministeren og uddyber:

“Udredningsretten blev af den tidligere regering præsenteret som om, den var en kæmpe gave til patienterne. Men sandheden er, at den ikke giver patienterne ret til andet end at klage til Patientombuddet, hvis regionerne ikke overholder tidsfristen. Patienterne kan jo ikke selv vælge at blive udredt pÃ¥ private sygehuse og klinikker, hvis ventetiden er for lang pÃ¥ de offentlige sygehuse, og der ikke er lægefaglige grunde til at forlænge udredningsforløbet.”

Og ministeren er klar til at tage konsekvensen og ændre reglerne på området, så patienterne får ret til hurtig udredning og behandling:

“Vi skal styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsnet. De skal have en reel ret til hurtig udredning, og de skal have mulighed for at vælge ventetid fra. Regeringen vil derfor sikre, at patienterne fÃ¥r udvidede valgmuligheder, hvis de offentlige sygehuse ikke har kapacitet til at udrede og behandle dem inden for 30 dage”.

Tallene viser samtidig, at mange af de patienter, som det ikke er muligt at udrede inden for 30 dage, ikke rettidigt får udleveret en plan for deres videre udredningsforløb.

I 2. kvartal 2015 var det således ca. 68 pct. af de udleverede forløbsplaner, der blev givet til tiden. Til sammenligning har det tidligere været 87 pct., som har fået en udredningsplan rettidigt.

Fakta: SÃ¥ mange patienter udredes til tiden
Udredningsretten trådte i kraft 1. september 2013.

Med udredningsretten har alle patienter, der henvises til et sygehus, ret til at blive udredt inden for 30 dage. Hvis det ikke er muligt at stille en diagnose inden for tidsfristen, skal patienten have en plan for den videre udredning.

Udredningsretten er siden 2. kvartal 2014 blevet monitoreret, og de seneste fem kvartaler er mellem 57 og 65 pct. af udredningsforløbene blevet afsluttet inden for 30 dage:
  • 2. kvartal 2015: 57 pct. – ca. 96.000 udredningsforløb
  • 1. kvartal 2015: 60 pct. – ca. 83.000 udredningsforløb
  • 4. kvartal 2014: 63 pct. – ca. 88.500 udredningsforløb
  • 3. kvartal: 2014: 60 pct. – ca. 72.300 udredningsforløb
  • 2. kvartal 2014: 65 pct. – ca. 52.700 udredningsforløb

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Alexandra Kaarsen, tlf.: 22798274.
Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf.: 40919878.

* * *
Pressemeddelelsen hos Sundheds- og Ældreministeriet.
Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 i pdf-format hos Sundheds- og Ældreministeriet.