Invitation af 15. februar 2011 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark til h√łring om transk√łnnedes forhold den 14. marts 2011. SUU – bilag 171.

Vist 251 gange.
Den 15. februar 2011 har Sundhedsudvalget modtaget den herunder gengivne invitation – SUU. Alm. del 2010-11 (1. samling). Bilag 171.

Trans-Danmark og LGBT Danmark
Trans-Danmark og LGBT Danmark

INVITATION TIL EN H√ėRING OM TRANSK√ėNNEDES FORHOLD I DANMARK
CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 – 17.00
arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark

H√łringen har til form√•l at belyse en r√¶kke aktuelle forhold for transk√łnnede i dagens Danmark, herunder om transk√łnnethed fortsat skal betragtes som en identitetsforstyrrelse som i dag eller som en normal variation; om de civilretslige vilk√•r og muligheder for at indg√• i samfundet som transk√łnnet; samt om vejledning, r√•dgivning og behandling af transk√łnnede, der √łnsker hj√¶lp til at √¶ndre deres sociale og/eller kropslige k√łn for at bidrage til deres psykiske velbefindende og livskvalitet.

Kl. 12.30 – 13.00. Pr√¶sentation og indledende bem√¶rkninger til h√łringen
Irene Haffner og Kamal Qureshi, SF.
Kl. 13.00 – 15.00. I Sygdom og behandling
  1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
    Karin Astrup, formand LGBT Danmark og Trans-Danmark
  2. Er det hensigtsm√¶ssigt, at transk√łnnede underkastes psykiatrisk udredning forud for √¶ndringer af
    deres krop?
    Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem i LGBT Danmark.
  3. Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transk√łnnede i forbindelse med et k√łnsskifte?
    Sebastian Svegaard, transpolitisk talsperson LGBT Danmark.
  4. Skal Danmark forholde sig til internationale konventioner, herunder Hammarberg-rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transk√łnnedes forhold?
    Pia Nielsen, TGEU.
  5. Afsluttende bemærkninger og opsamling.

Kl. 15.30 – 16.45. II K√łnsregistrering og socialpolitiske sp√łrgsm√•l
  1. Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske √¶ndringer forud for anerkendelse af et k√łnsskifte?
    Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt k√łnsskifte uden forudg√•ende indgreb.
    Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe.
  2. Daglige k√łnsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, k√łnsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for k√łn.
    Dagligdagssituationer og pas: Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.
    Fornavne og CPR-numre: David Zennaro, transpolitisk udvalg LGBT Danmark.
    K√łnsregistrering og opdeling i samfundet: Beate Sl√łk-Andersen, cand. mag., Foreningen for K√łnsforskning.
  3. Had-forbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?
    Kamal Qureshi, SF. Pia Nielsen, TGEU.
  4. Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.
    Irene Haffner, LGBT Danmark og Trans-Danmark.

H√łringen vil best√• afkorte indl√¶g (5 – 8 min.) til hver af de overordnede punkter med efterf√łlgende diskussion afsluttet med en opsamling.

H√łringen vil – foruden deltagelse af politikere og repr√¶sentanter fra institutioner med relevans for omr√•det – have et panel med deltagelse af repr√¶sentanter fra de transpolitiske foreninger: LGBT Danmark og Trans-Danmark samt en repr√¶sentant fra hver af de europ√¶iske paraplyorganisationer TGEU og ILGA-Europe.

H√łringen vil blive styret af Erik Hansen fra LGBT Danmark og Irene Haffner fra Trans-Danmark.

Tid og sted:
Landstingssalen, Christiansborg, 1216, K√łbenhavn K.
Mandag den 14. marts 2011 kl. 12.30 – 17.00.
Man g√•r/k√łrer ind over Marmorbroen, forbi ridebanen og helt ind i inderste slotsg√•rd og til h√łjre.
Der er 2 handicapbåse lige foran indgangen.

Tilmelding:
Af sikkerhedshensyn er tilmelding til h√łringen n√łdvendig og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
97997701
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

Baggrund
Kommunikation er godt. Endnu bedre er kommunikation, n√•r man er til stede og h√łrer, hvad hinanden har at sige. S√• her er en invitation til at m√łdes, h√łre og bidrage. I England har man ansl√•et antallet af transk√łnnede til ca. 1-2 % af befolkningen, s√• f√łlger vi den engelske udregning, lever der i Danmark minimum 50.000, der i st√łrre eller mindre grad lever med en k√łnsopfattelse, der adskiller sig fra den mest g√¶ngse. Internationalt har Danmark i de sidste √•r oplevet, at de lande, vi normalt sammenligner os med, overhaler os med reformer for transk√łnnede borgere. Eksempelvis kan n√¶vnes en h√łjesteretsdom i Sverige, som fastslog,
at retten til at v√¶lge eget navn var et personligt og frit valg. En nylig h√łjesteretsdom i Tyskland har fastsl√•et, at kravet om kirurgisk √¶ndring (kastration, sterilisation) af kroppen for at opn√• √¶ndret k√łnsstatus strider imod den tyske forfatning. Sverige har gennemf√łrt 219 k√łnsskifteoperationer i perioden 2005-2009. I samme periode har Danmark gennemf√łrt 24. Flere Europ√¶iske lande st√łtter transorganisationeme i deres arbejde for bedre vilk√•r med store bel√łb. I Danmark er foreningerne slet ikke p√• finansloven.

Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r Thomas Hammarberg var i Danmark i 2009 og afleverede den s√•kaldte Hammarberg-rapport om forholdene for de transk√łnnede i Europa.

Rapporten indeholdt 12 punkter med anbefalinger til, hvordan medlemslandene sikrer de transk√łnnedes grundl√¶ggende menneskerettigheder, og Danmark opfylder til dels kun 3 af punkterne.

Programmet er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og behandling og II Juridisk k√łnsskifte og K√łnsregistrering. I det efterf√łlgende skal baggrunden herfor belyses som et udgangspunkt for selve h√łringen.

I Sygdom og k√łnsskifte – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde transseksualitet og k√łnsidentitetsforstyrrelser p√• listen over sygdomme og helbredsproblemer?
Som bekendt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) under revision. I den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationer rejst debat om hvorvidt transk√łnnede fortsat skal betragtes som lidende af en identitetsforstyrrelse (psykiatrisk regi), om de skal diagnosticeres som havende et fysisk problem (kromosomal eller hormonel afvigelse) eller helt fjernes fra diagnosesystememe. H√łringen vil belyse s√•vel sundhedsfaglige som transpolitiske synspunkter herp√•, samt forholde sig til de behandlingsrelaterede konsekvenser af de forskellige muligheder.

2) Er det hensigtsm√¶ssigt, at transk√łnnede underkastes psykiatrisk udredning forud for √¶ndringer af deres krop?
Ud fra en betragtning om, at transk√łnnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser sig naturligt sp√łrgsm√•let, hvorvidt en decideret psykiatrisk udredning er n√łdvendig ud over at konstatere at personen ikke lider af en psykisk sygdom. P√• denne baggrund kunne den transk√łnnede selv tage vare p√• sit eget liv og sit k√łnsskifte og omfanget heraf. Et hovedform√•l med forl√łbet er angiveligt, at sikre at den transk√łnnede kan overskue konsekvenserne af et k√łnsskifte, men i litteratur og kliniske erfaringer beskrives det, at bevidstheden om, at der er tale om et l√¶ngerevarende observationsforl√łb forud for tilladelsen til k√łnskorrigerende √¶ndringer af kroppen f√łrer til, at de transk√łnnede bevidst tilbageholder oplysninger og fors√łger at fremstille sig selv i overensstemmelse med de forventninger, de mener, terapeuten har til dem? Vil en afskaffelse eller afkortning af vurderingen forud for k√łnskorrektion i virkeligheden f√łre til mere velreflekterede beslutninger og bedre forberedte transk√łnnede?

3) Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af de transk√łnnede i forbindelse med et k√łnsskifte?
I samfundet er det en udbredt opfattelse at k√łnnet og kroppen h√¶nger ul√łseligt sammen, og det f√łrer til et stort fokus p√• de kropslige √¶ndringer i forbindelse med k√łnskorrektion, hvilket eksempelvis udtrykkes i de nuv√¶rende krav til anerkendelse af √¶ndring af k√łnsstatus. Hvordan kan de professionelle bedst st√łtte den transk√łnnedes erkendelses- og udviklingsproces s√•ledes, at der opn√•s praktisk erfaring fra livet i det √łnskede k√łn med henblik p√• at g√łre den transk√łnnede i stand til at overskue konsekvenserne af en k√łnskorrektion?

II K√łnsregistrering og socialpolitiske sp√łrgsm√•l – Baggrundsnoter
1) Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske √¶ndringer forud for anerkendelse af et k√łnsskifte?
Efter g√¶ldende vejledning er der opstillet en r√¶kke kirurgiske krav til en person, der √łnsker at √¶ndre k√łnsstatus ogs√• juridisk. I forl√¶ngelse heraf kan man undre sig over vejledningens titel (“Om kastration i forbindelse med k√łnsskifte.”) n√•r kastration i sig selv efter vejledningen ikke er tilstr√¶kkeligt til anerkendelse af et k√łnsskifte? Hvorfor er det i √łvrigt muligt at blive anerkendt som mand uden at √¶ndre sine eksterne genitalier, n√•r det samme ikke er tilf√¶ldet med hensyn til anerkendelse som kvinde?
Tilladelse af civilretsligt k√łnsskifte uden krav om foreg√•ende kirurgi vil gavne de transk√łnnede, der senere √łnsker kirurgi, idet de som del af processen lever i en l√¶ngere periode i deres √łnskede k√łn forud for de kirurgiske √¶ndringer. Ligeledes vil det v√¶re en stor lettelse for den store gruppe af mennesker, som lever som et andet k√łn end deres biologisk tildelte, uden at de √łnsker at √¶ndre p√• kroppen.

2) Daglige k√łnsbestemte registreringer
a) Der kan i denne forbindelse peges på problemer i forbindelse med:
Personnummeret, som er den registrering, der mest tydeligt fastholder transk√łnnede i deres biologiske og ofte u√łnskede k√łn. Det er afsl√łrende trods den ydre fremtoning og s√¶rdeles afsl√łrende i en lang r√¶kke situationer.

b) Registrering af F, M eller X i pas. Mange finder den nuv√¶rende ordning med samtaler p√• Sexologisk Klinik for b√•de bureaukratisk og for omkostningstung i forhold til den nytte et X kan g√łre i en tid med √łget sikkerhedskrav. Kan beslutningen om et X i passet g√łres nemmere og mere smidig og ubureaukratisk end flere samtaler hos en psykiater (i K√łbenhavn)?

c) Fornavn, der svarer til det opfattede k√łn. Navneloven tillader et modsatk√łnnet fornavn som mellemnavn, men ikke som fornavn. Navnet er en del af den personlige identitet og selvopfattelse, og der er personer, som trods deres levevis, ustandseligt ‘fremviser’ et navn, som angiver et k√łn, de ikke lever som.
Er det rimeligt at der skal foretages en psykiatrisk vurdering for valg af fornavn, der svarer til det k√łn man lever i, og som kan v√¶re modsat det biologiske k√łn?

3) Tr√¶nger vi til en revision af den generelle registrering af k√łn i Danmark? Som det er i dag, er der kun 2 muligheder – Mand/Kvinde. Ved f.eks. deltagelse i kommunalvalg eller folketingsvalg vil begge rubrikker i og for sig v√¶re forkerte hvis en transk√łnnet stiller op til valg, hvilket flere transk√łnnede har pr√łvet. Det samme g√łr sig g√¶ldende for biologisk interk√łnnede, hvis eksistens p√• den m√•de usynligg√łres. Ved registreringer i √łvrigt – fra k√łb af flybilletter til deltagelse i
unders√łgelser – er der kun disse 2 muligheder, hvilket skaber vanskelige og ofte pinlige situationer for dem, der opfatter sig som et andet k√łn end det medf√łdte eller ikke f√łler de passer i en af de to kategorier.

4) Er indsatsen mod hadforbrydelser god nok?. De transk√łnnede er i skudlinien n√•r det g√¶lder fordomme, hadforbrydelser og diskrimination. Er vi gode nok til oplysning om de transk√łnnede?
Virker lovene, og f√•r vi registreret hvom√•r der foreg√•r hadforbrydelser mod transk√łnnede.
Medvirker staten til at fastholde fordomme n√•r den konsekvent n√¶vner de transk√łnnede som en seksuel minoritet i lovene om netop diskrimination?

5) Vi foresl√•r neds√¶ttelse af et kontaktudvalg/transpolitisk udvalg s√• der fremover kan holdes kontakt imellem politikere, institutioner og de transpolitiske foreninger. Minimum med et m√łde om √•ret, s√•ledes at vi fremover kan finde l√łsninger, der gavner et fremtidigt samarbejde imellem parterne.

H√łringen √łnsker at belyse ovenst√•ende problemstillinger og deres sundhedsfaglige og sociale/samfundsm√¶ssige begrundelser og forholde sig til konsekvenserne af en liberalisering af kravene til fordel for et mere frit k√łnsvalg.

LGBT Danmark og Trans-Danmark har √łnsket denne h√łring som et led i bestr√¶belserne p√•, at belyse de forhold, som g√łr sig g√¶ldende i dagens Danmark for en minoritet, som stadig lever med nogle betingelser, der g√łr hverdagen til en un√łdigt sv√¶r opgave for mange. Vi √łnsker at f√• kontakt til relevante institutioner og politikere og indg√• i en konstruktiv dialog, der kan klarl√¶gge og eventuelt fjerne nogle af de v√¶sentligste hindringer for en forbedret livskvalitet for denne gruppe af borgere.

Vi vil geme i forl√¶ngelse af denne h√łring freml√¶gge et forslag om at neds√¶tte et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante personer p√• omr√•det.

Vi har brug for jeres mening og opfordrer til at m√łde op til denne historiske h√łring.

Med venlig hilsen LGBT Danmark og Trans-Danmark

Irene Haffner

Tilmelding er n√łdvendig af hensyn til sikkerhedsreglerne p√• Christiansborg og sker til
Sekretæren for LGBT Danmark og Trans-Danmark
Irene Haffner
haffner26@msn.com
Tilmelding senest onsdag den 9. marts 2011.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende invitationen.
Invitationen hos Folketinget i pdf-format.