Spgsm. 1079 af 14. april 2021 om falloplastiske patienters første kontakt med SK, og hvornår SK/CKI gav dem lov til selv at bede SST om tilladelse til kastration. Svar 31. maj 2021.

Vist 159 gange.

Sundhedsudvalget (SUU) stillede den 14. april 2021 spørgsmål nr. 1079 – Alm. del. Samling: 2020-21 – efter ønske fra Liselott Blixt (DF) til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der svarede den 31. maj 2021.

Spørgsmål
Vil ministeren bede det multidisciplinære team bestående af repræsentanter fra Rigshospitalets Plastikkirurgiske og Gynækologiske afdeling samt Sexologisk klinik, Rigshospitalet/CKI redegøre for, hvornår samtlige af Rigshospitalets falloplastiske patienter havde deres første kontakt med Sexologisk klinik mhp. kønsskiftebehandling, og hvornår Sexologisk klinik/CKI gav disse patienter tilladelse til selv at anmode Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at få kastration?

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Region Hovedstaden, som oplyser følgende:

”I forhold til Region Hovedstadens mulighed for at bidrage til besvarelse af spørgsmålet er det vigtigt at henlede opmærksomheden på regler om bl.a. sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger i sundhedslovens kapitel 9. Som udgangspunkt har en patient krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, jf. sundhedslovens § 40, stk. 1. Sundhedspersoner kan dog med patientens samtykke videregive oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl., jf. sundhedslovens § 43, stk. 1. Derudover fremgår det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1 henholdsvis nr. 2, at der kan ske videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, eller at videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af patienten, sundhedspersonen eller andre.

De efterspurgte oplysninger forefindes alene i de respektive patienters journaler, og der er ikke efter regionens opfattelse hjemmel i sundhedslovens § 42 d til, at regionen, på baggrund af de stillede spørgsmål, kan foretage opslag i de pågældende patienters journaler uden samtykke fra patienterne, og der foreligger ikke på nuværende tidspunkt samtykke fra de pågældende patienter.

Det er derfor ikke muligt for regionen at oplyse, hvornår patienterne havde deres første kontakt til CKI.

Regionen skal yderligere bemærke, at regionen – foruden de juridiske hindringer i sundhedsloven – ikke kan besvare spørgsmålene ud fra et patient- og databeskyttelsesretligt perspektiv, idet der er tale om en lille patientgruppe. Det er tvivlsomt, om oplysningerne vil kunne anonymiseres tilstrækkeligt til, at de enkelte patienter ikke vil kunne identificeres. Dette uagtet at offentlighedens adgang til udvalgsmateriale, der indeholder skrivelser fra ministre vedrørende oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er undtaget aktindsigt.”

Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.

Med venlig hilsen
Magnus Heunicke

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.