Teatertur til stykket “Jeg er min egen kone”. Af Madi Kruse Madsen den 20. januar 2011.

Vist 511 gange.

Jakob H√łjlev J√łrgensen fort√¶ller om sit arbejde med forestillingen.
Jakob H√łjlev J√łrgensen fort√¶ller om sit arbejde med forestillingen.
Af Madi Kruse Madsen.
Den 20. januar 2012 havde Tina Thranesen arrangeret en f√¶lles teatertur til forestillingen “Jeg er min egen kone” p√• teatret Riddersalen p√• Frederiksberg, s√• denne fredag aften var vi 12 transk√łnnede, der viste flaget i en meget relevant sammenh√¶ng p√• en f√¶lles teatertur.

Stykket bygger p√• den autentiske historie om den (√łst)tyske transvestit Lothar Berfelde (1928-2002) og hvordan hun klarede sig igennem b√•de perioden med nazisme og den efterf√łlgende periode med kommunisme i √ėsttyskland. Tilv√¶relsen som transvestit var ikke nem under hverken nazister eller kommunister, men Lothar lykkedes alligevel b√•de at overleve og skabe sig en tilv√¶relse som “kvinde” under navnet Charlotte von Mahlsdorf.

Efter den tyske genforening fattede den amerikanske journalist Doug Wright interesse for den us√¶dvanlige person og nedskrev hele hendes livshistorie. Den dramatiseret han s√• efterf√łlgende til stykket “Jeg er min egen kone” – et udsagn fra Charlotte selv, der levede hele sit liv uden partnere – m√•ske fordi hun opfattede sig selv som lige meget mand og kvinde. Stykket er med stor succes opf√łrt i mere end 20 lande. Hun var selv meget specifik omkring at hun var transvestit – ikke transseksuel.

I den danske version af stykket spilles alle de ca. 30 roller af samme skuespiller – Jakob H√łjlev J√łrgensen – der med en imponerede og sikker teknik form√•r at gengive alle de forskellige personer, uden at man p√• noget tidspunkt er i tvivl om hvilken person der “er p√•” lige nu. Derfor er Jakob ogs√• den eneste skuespiller p√• scenen hele stykket igennem – en fantastisk pr√¶station at v√¶re solo p√• scenen i et helt stykke.

Foyeren i Riddersalen.
Foyeren i Riddersalen.
Selve historien om Lothar/Charlotte er b√•de opl√łftende og trist – hun har klaret sig som transvestit under meget vanskelige forhold, men hun har nok ikke haft et s√¶rligt lykkeligt liv. Det lykkedes for hende at etablere et museum for genstande fra perioden 1890 – 1900 – is√¶r m√łbler og gamle valsegrammofoner – og efter genforeningen fik hun en fornem tysk fortjenstmedalje, for at have bevaret meget af den tyske kulturarv under nazisme og kommunisme. Da man begyndte at grave √≠ Stasi-arkiverne kom der desv√¶rre s√• negative historier frem, at Charlotte valgte at flytte til Sverige resten af sit liv, indtil hun d√łde under et bes√łg p√• sit gamle museum i Berlin.

Information skriver i sin anmeldelse af stykket at “Jakob H√łjlev J√łrgensen er s√• eminent i sin underspillede m√łbelfryd og sin usentimentale eksistens-smerte, at man har sv√¶rt ved at forestille sig en mere raffineret fortolkning. Eller en mere medrivende. For tilskueren gr√¶der ikke larmet√•rer. Nej, de pibler lige s√• stille inden i √©n, akkurat som de m√• have gjort det hos dette jagede menneske.”

S√• at arrangere en f√¶lles tur til dette stykke var en super ide – og den blev kun endnu bedre af, at vi bagefter fik lejlighed til en f√¶lles snak med Jakob, hvor han kunne fort√¶lle hvor meget dette stykke betyder for ham selv og hvordan han selv f√łler for hovedpersonen.

Storm P.-toilettet.
Storm P.-toilettet.
Herefter fik vi s√• yderligere en super oplevelse i form af en rundtur p√• teatret – der har en lang og traditionsrig historie – bl.a. som morskabsteater i mange √•rtier. P√• rundturen s√• vi ogs√• det ber√łmte Storm P.-toilet – et toilet hvor alle v√¶gge er t√¶t d√¶kket med originale tegninger og sjove bem√¶rkning fra Storm P.

Desuden kunne vi se forberedelserne til teatrets n√¶ste stykke “K√¶rlighed uden str√łmper” og det propfyldte kustymelager med kostymer fra de sidste mange √•rs forestillinger.

S√• stykket er bestemt anbefalelsesv√¶rdigt at se – men det efterlader mig alligevel med en trist f√łlelse indeni. Jeg er ked af at se transvestitter fremstillet som tragiske figurer – og ogs√• ked af det underforst√•ede budskab der ligge i titlen – at man som transvestit s√• lever et ensomt liv som mand og kvinde samtidigt.

Her er en udfordring for os alle sammen Рlad os holde fast i et det er OK at være som vi er Рog at vi hver især har lige så meget ret til meningsfulde og berigende parforhold som alle andre mennesker!