Teatertur, men f√łrst en forhistorie. Den 24. januar 2012.

Vist 954 gange.

Henriette J√łrgensen i midten i samtale med Jakob H√łjl√łv J√łrgensen. Rebecca Holm (bagerst tv.). Eva (bagerst th.).
Henriette J√łrgensen i midten i samtale med Jakob H√łjl√łv J√łrgensen. Rebecca Holm (bagerst tv.). Eva (bagerst th.).
Af Linda T. Pedersen.
Forhistorie.
Jeg er 47 √•r og har v√¶ret transvestit i mere end 30 √•r. For to m√•neder siden opdagede jeg, at det at v√¶re transvestit er naturligt og ikke perverst. Jeg besluttede, at det t√łj jeg havde, ville jeg ikke bruge mere. Der var for mange d√•rlige minder og f√łlelser af skam tilknyttet det.

N√¶ste skridt blev bestilling af lidt damet√łj hos Ellos, en blazer, to nederdele og en skjorte, alt sammen i stilen Classic Woman. Mit valg af t√łj er inspireret af et forsidebillede af en kvinde, som jeg synes er utrolig flot og feminin. Da jeg skulle hente pakken i postbutikken, var jeg utrolig nerv√łs. Lynhurtigt ud og pakken med det samme ned i rygs√¶kken. Efter mit syvende bes√łg i postbutikken i l√łbet af liges√• mange uger er det blevet rutine.

Da jeg ikke kunne finde str√łmper hos Ellos, t√¶nkte jeg, at dem kunne jeg k√łbe i supermarkedet, det kunne vel ikke v√¶re noget problem! Jeg har tidlige k√łbt lingeri til min ekskone. Af sted med toget til den n√¶rmeste Kvickly, da jeg ikke havde lyst til at bruge mit lokale supermarked. S√• let skulle det ikke g√•. Da jeg kom hen til damet√łjet, blev jeg bange. Hvad ville andre mon ikke t√¶nke? Ingen str√łmper den dag.

Indk√łb af makeup gik let. Jeg havde fundet de vare, jeg ville have, hjemmefra p√• matas.dk og skrevet en indk√łbsliste. Da det er sv√¶rt at vurdere farver p√• nettet, var jeg n√łdt til at bes√łge en forretning. Jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ville indr√łmme, at jeg er transvestit, hvilket ikke blev aktuelt. Den s√łde dame i forretningen hjalp mig med at finde de ting, jeg gerne ville have, og s√łrgede for at farverne matchede. Hun sagde “Jeg h√•ber, hun bliver glad for makeuppen” og jeg svarede “Det er jeg sikker p√•”.

Kvinder har bryster, s√• det m√•tte jeg ogs√• have, men hvor store skulle de v√¶re? Efter en del overvejelser kom jeg frem til, at en stor C-sk√•l eller lille D-sk√•l ville passe bedst til min kropsbygning. M√•ltagning med en muresnor og en tommestok kan ikke anbefales, men det lykkedes. Jeg har siden k√łbt et centimeterm√•l. Jeg bestilte et par brystproteser hos Boutique Isabel. Da det var en bestillingsvare, var der to ugers leveringstid. Det var for mig 14 meget lange dage. Tankerne fl√łj rundt i mit hoved; er st√łrrelsen nu rigtig; hvordan vil det f√łles? I mellemtiden havde jeg k√łbt to b√łjle-bh’er – en C-sk√•l og en D-sk√•l. Pakken kom, og den blev straks √•bnet. Da jeg s√•, hvor store proteserne var, blev jeg forskr√¶kket. Nu har jeg igen bestilt forkert igen. Skuffelsen var stor, og pakken blev stillet v√¶k. Otte timer senere pr√łvede jeg dem alligevel. De passede perfekt. En stor C-sk√•l passer godt til min kropsbygning. N√•r jeg ser tilbage, er det faktisk ganske lidt, jeg har bestilt i forkert st√łrrelse.

Riddersalens scene.
Riddersalens scene.
Det er ikke let at k√łbe sko, n√•r man bruger st√łrrelse 46. Et par stiletter blev bestilt hos Boutique Isabel. Da jeg havde misforst√•et st√łrrelsen, passede de ikke. I stedet for at g√łre som jeg plejer (smide fejlk√łb ud), besluttede jeg mig for at bytte dem. Jeg ringede til Isabel, og vi aftalte, at jeg kom forbi hendes butik n√¶ste dag. Det var f√łrste gang, at jeg viste mig overfor en fremmed, som vidste, at jeg var transvestit. Fem par blev pr√łvet, og jeg fik et par, der passer godt. Jeg pr√łvede et rigtigt sn√łrekorset for f√łrste gang i mit liv – sikke en figur man kan f√•.

Bestillingen
Jeg s√• p√• transviden.dk, at man kunne tilmelde sig til en teatertur i Riddersalen til forestillingen: Jeg er min egen kone. En bestilling blev det ikke til, da jeg ikke havde det godt med at v√¶re transvestit p√• det tidspunkt. Dagen forinden havde jeg l√¶st et indl√¶g p√• en debat, hvor √©n mente, at gamle grimme m√¶nd, der kl√¶der sig ud som damer, er med til at skabe fordomme om transk√łnnede i befolkningen. Det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig for at leve resten af livet i skabet.

Efter en uge blev jeg lidt i tvivl, om det nu også var rigtigt at leve i skabet. Endnu en uge senere ringede jeg til Pernille Feline fra TiD, og vi havde en dejlig samtale, som styrkede mit selvværd. Ved samme lejlighed meldte jeg mig ind i foreningen.

Kunstnerisk leder af Riddersalen, Signe Birkb√łll fort√¶ller om teatrets historie. Rebecca Holm sidder og lytter.
Kunstnerisk leder af Riddersalen, Signe Birkb√łll fort√¶ller om teatrets historie. Rebecca Holm sidder og lytter.
Den femte januar fik jeg en mail fra foreningen om teaterstykket. Jeg skrev til Tina Thranesen, at jeg gerne ville se stykket, og dagen efter fik jeg bestilt min billet. I mailen brugte jeg mit pigenavn, og ved bestillingen brugte jeg mit drengenavn. Derfor kunne Tina ikke få listerne til at gå op, hun kunne ikke se min bestilling. Jeg skrev tilbage, at jeg ikke var klar til at vise mig som kvinde endnu. Det var i orden, at jeg kom som mand.

Dagen
Eftermiddagen gik med at se fjernsyn ikl√¶dt min r√łde morgenk√•be med fl√¶ser. Jeg blev mere og mere nerv√łs. Det var f√łrste gang, at jeg skulle m√łde andre transvestitter. Hvordan ville jeg reagere efter at have f√łlt skam over min egen transvestisme i 30 √•r? Mest af alt havde jeg lyst til at blive hjemme, men det f√łlte jeg ikke, jeg kunne v√¶re bekendt. Jeg tog mig sammen og kom ud af d√łren.

Riddersalen
Jeg ankom kl. 18.45. Jeg havde f√•et at vide, at der ville v√¶re √©n fra TiD fra kl. 19.00. Efter at have k√łbt billet blev nerverne dulmet af en cigaret. Der sad et par damer, og efter jeg havde genkendt et par navne, sagde jeg p√¶nt goddag. Jeg blev modtaget meget venligt, og efter et par minutter f√łlte jeg mig tryg i deres selskab. Der var ingen af de andre teaterg√¶ster, som kikkede m√¶rkeligt i vores retning. Det gl√¶dede mig.

Selve stykket var fantastisk. Replikken, hvor Charlotte von Mahlsdorf l√¶ser op af Magnus Hirschfelds bog, kunne jeg genkende i mig selv. Jeg kan ikke huske den ordret, men jeg gengiver, hvad jeg kan huske: “Alle mennesker har en maskulin og en feminin side i sig. Hos de fleste er den ene side st√¶rkt dominerende. Det h√¶nder, at sindet ikke svarer overens med det biologiske k√łn. Disse mennesker kaldes transvestitter”.

Efter stykket talte vi l√¶nge med Jakob H√łjlev J√łrgensen. Vi fik en rundvisning p√• teatret af Signe Birkb√łll, som har arbejdet i 35 √•r p√• teatret. Det var sp√¶ndende at h√łre om Riddersalens historie. Da vi kom til kostumelageret, var der mange, der udtrykte √łnske om at have en s√• stor garderobe. Nogle tog hjem og andre ville en tur p√• Cafe Intime.

Cafe Intime.
Cafe Intime.
Cafe Intime
Vi ankom kl. 22.30. Der var godt nok mange mennesker, og det var sv√¶rt at komme ind. Underligt nok var der tre ledige stole ved et bord. Tine Petersen fandt en plads, og jeg satte mig ved siden af hende, lidt efter satte Henriette J√łrgensen sig p√• den anden side af mig. Over for os sad to m√¶nd. Vi snakkede f√łrst lidt om stykket, men hurtigt gled samtalen hen p√• det at v√¶re transvestit. Jeg havde det s√• godt i selskab med damerne, at jeg turde tale √•bent om min transvestisme, selvom fremmede kunne h√łre mig.

Kvart i tolv tog Henriette hjem, og et kvarter senere gik Tine og jeg ogs√•. Udenfor snakkede jeg lidt mere med Tine. Og, som hun sagde, “Man er sin egen st√łrste fjende”, n√•r man skal springe ud som transvestit. En ting er sikkert – Jeg gl√¶der mig som en lille pige til mit f√łrste bes√łg i BeboerBrugsen.

Tak for en uforglemmelig oplevelse – faktisk to! Den ene var teaterstykket og rundvisningen bagefter, den anden var at m√łde ligesindede for f√łrste gang i mit liv.

Linda