Thea Sikker, Karina Lins, Charlie Hedman og Julia Ro Robothams udaterede h√łringsskrivelse til SST‚Äôs h√łringsudkast af 2. juni 2017.

Vist 160 gange.
Thea Sikker, Cand.Psych.Aut, Karina Lins, Cand.Psych, Charlie Hedman, Ba.Psych og Julia Ro Robotham, Cand.Psychs udaterede h√łringsskrivelse til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling” til Sundhedsstyrelsen.

Herunder gengives h√łringsskrivelsen.

Kommentarer til Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold og k√łnsmodificerende behandling

Kommentarerne er udarbejdet af Thea Sikker, Cand.Psych.Aut, Karina Lins, Cand.Psych, Charlie Hedman, Ba.Psych og Julia Ro Robotham, Cand.Psych

R√•dgivning og st√łtte
For at en psykolog kan give r√•dgivning og st√łtte, er det n√łdvendigt, at der er en god behandlingsalliance mellem psykolog og patient. Af v√¶sentlig betydning for en s√•dan alliance er at samtalerne foreg√•r i trykke rammer, at psykologen har tavshedspligt og at psykologen ikke befinder sig i en magtposition overfor patienten.
Disse foruds√¶tninger m√• v√¶re tilstede f√łr end patienten f√łler sig tryg og har tillid til behandleren. Er disse grundl√¶ggende betingelser ikke tilstede, kan patienten ikke drage nytte af r√•dgivningen og st√łtten.

En behandlingsalliance er v√¶sentligt sv√¶kket i en situation, hvor psykologen der har beslutningskompetence i forhold til den √łnskede behandling og som fungerer som gatekeeper for denne behandling. For at st√łttende forl√łb hos en psykolog kan v√¶re brugbare, er det s√•ledes vigtigt at psykologen ikke er en del af den beslutningstagende team. S√• snart psykologen er med til at beslutte om der er eller ikke adgang til behandling vil den st√łttende funktion ikke v√¶re st√łttende. Patienten vil ikke kunne dele tanker om tvivl og usikkerheder af frygt for at dette vil have betydning for om denne kan f√• tilbudt behandling. Tvivl og usikkerhed er en vigtig del af enhver beslutningsproces og afg√łrende for at den enkelte kan tage en beslutning om, hvad der er rigtigt for den enkelte. Som behandlingen er tilrettelagt nu, oplever mange at denne tvivl i stedet kommer til at handle om, om det overhoved vil v√¶re muligt at f√• behandling og ikke hvad der er rigtigt for den enkelte.

Afklarende og st√łttende samtaler f√łr, under og efter k√łnsmodificerende behandling m√• derfor foreg√• hos psykologer der ikke har en tilknytning til det beslutningstagende team, men er valgt af klienten selv.

Det b√łr desuden fremg√• i vejledningen, at det beslutningstagende team ikke b√łr f√• adgang til/anmode om adgang til journalnotater hos denne psykolog. Sker dette, fratager man denne gruppe mennesker muligheden for at have et terapeutisk rum. Og den st√łttende og r√•dgivende funktion er ikke l√¶ngere eksisterende.

Endelig er det vigtigt at de psykologer, der varetager denne funktion har den n√łdvendige viden om k√łn samt om den minoritetsstress, man oplever n√•r man tilh√łrer en udsat gruppe som denne.

WPATH anbefaler i “The Standards of Care 7th Version World Professional Association for Transgender Health” f√łlgende krav til behandlere:

  1. A master’s degree or its equivalent in a clinical behavioral science field. This degree or a more advanced one should be granted by an institution accredited by the appropriate national or regional accrediting board. The mental health professional should have documented credentials from a relevant licensing board or equivalent for that country.
  2. Competence in using the Diagnostic Statistical Manual of Mental Disorders and/or the International Classification of Diseases for diagnostic purposes.
  3. Ability to recognize and diagnose co-existing mental health concerns and to distinguish
    these from gender dysphoria.
  4. Documented supervised training and competence in psychotherapy or counseling.
  5. Knowledgeable about gender nonconforming identities and expressions, and the assessment and treatment of gender dysphoria.
  6. Continuing education in the assessment and treatment of gender dysphoria. This may include attending relevant professional meetings, workshops, or seminars; obtaining supervision from a mental health professional with relevant experience; or participating in research related to gender nonconformity and gender dysphoria. In addition to the minimum credentials above, it is recommended that mental health professionals develop and maintain cultural competence to facilitate their work with transsexual, transgender, and gender nonconforming clients. This may involve, for example, becoming knowledgeable about current community, advocacy, and public policy issues relevant to these clients and their families. Additionally, knowledge about sexuality, sexual health concerns, and the assessment and treatment of sexual disorders is preferred.

Det multidisciplinære team
Transk√łnnethed er ikke en psykiatrisk lidelse. Dette m√• betyde, at det ikke er n√łdvendigt, at psykiatere og psykologer altid skal v√¶re en del af det tv√¶rfaglige team ligesom psykiatere ikke b√łr v√¶re behandlingsansvarlige, n√•r den n√łdvendige behandling er af somatisk og ikke psykiatrisk karakter.

Man b√łr s√•ledes pr√¶cisere, at psykologer og speciall√¶ger i psykiatri kun skal inddrages hvis der er mistanke om en psykiatrisk problemstilling. Det b√łr ligeledes pr√¶ciseres, at den forl√łbsansvarlige speciall√¶ge ikke m√• v√¶re en psykiater.

Endelig b√łr det specificeres, hvilke kvalitative krav der stilles til en behandlers faglige og uddannelsesm√¶ssige kvalifikationer samt til dennes viden for at man kan tilbyde k√łnskorrigerende behandling i stedet for kvantitative krav til nye forl√łb. Et kvantitativt krav sikrer ikke n√łdvendigvis patienterne at behandleren har den n√łdvendige ekspertise.

Udredning
Behandlingsindikation
For at sikre lige adgang til behandling og gennemsigtighed, b√łr det pr√¶ciseres, hvilke kriterier, der skal v√¶re tilstede for at behandling kan tilbydes.

Det b√łr s√•ledes udtrykkeligt skrives, at den enkelte har behov for behandling, s√•fremt denne beskriver en uoverensstemmelse mellem k√łnsidentitet og k√łnskarakteristika og udtrykker et √łnske om behandling.

I denne sammenh√¶ng b√łr graden og varigheden af det ubehag, der f√łlger at denne uoverensstemmelse ikke indg√•. Skal det indg√•, b√łr det specifikt angives hvor ubehageligt det skal v√¶re samt hvor l√¶nge ubehaget skal have st√•et p√•, f√łr det kvalificerer til behandling.

Kontraindikationer
Der b√łr desuden specificeres yderligere, hvilke psykosociale faktorer der menes at kunne kontraindikere behandling.

I den forbindelse b√łr det uddybes at det at have en psykisk lidelse som depression og angst ikke automatisk ses som en kontraindikation. K√łnskorrigerende behandling vil ofte afhj√¶lpe angst og depression, idet disse tilstande i overvejende grad er konsekvenser af k√łns uoverensstemmelsen samt af ventetiden p√• behandling.

Det har tidligere v√¶ret et krav for behandling, at den enkelte har levet i rolle i en l√¶ngere periode. Dette, at leve som det k√łn man oplever sig som, uden at have f√•et den n√łdvendige behandling, er for mange b√•de angstprovokerende, stressende, lidelsesfuldt og direkte farligt. Det b√łr s√•ledes pr√¶ciseres, at dette ikke l√¶ngere er et krav for at opn√• den n√łdvendige behandling.

Psykologiske tests
Det b√łr specificeres, at man kun b√łr foretage en psykologisk/psykiatrisk udredning hvis der er begrundet mistanke for psykiatriske lidelser.

Sex, seksualitet og reproduktion
Transk√łnnethed har intet at g√łre med seksualitet, hvorfor det p√• ingen m√•de er relevant at inddrage seksualitet i udredningen.

Det er heller ikke relevant at sp√łrge ind til den enkeltes seksuelle praksis. Ved udredning med henblik p√• nedre kirurgi er det dog absolut relevant at informere patienten om risici ved operationerne samt om mulige konsekvenser for seksuel praksis. Det er ligeledes relevant at tilbyde vejledning i og hj√¶lp til alternative muligheder for reproduktion.

Det har v√¶ret og er stadig en del af udredningen, at patienter stilles sp√łrgsm√•l til seksualitet og seksuel praksis, allerede inden f√łrste samtale og l√łbende derefter, uanset hvilken form for behandling den enkelte √łnsker. B√•de b√łrn og voksne stilles meget private og til tider kr√¶nkende sp√łrgsm√•l om sex. Herunder om de har modtaget penge for sex samt hvilket k√łn deres seksualpartnere har samt hvordan de onanerer. Dette er for det f√łrste overhovedet ikke relevant for om en person er transk√łnnet og b√łr p√• ingen m√•de have betydning for om den n√łdvendige hj√¶lp kan tilbydes. Dern√¶st oplever patienterne dette som s√¶rdeles ydmygende og stigmatiserende. Vejledningen n√¶vner ikke dette som en del af udredningen, hvilket er en absolut vigtig og positiv udvikling. Men eftersom sp√łrgsm√•l som de ovenn√¶vnte har v√¶ret og stadig er en helt integreret del af udredningen, b√łr det udtrykkeligt n√¶vnes, at dette fokus er irrelevant og kr√¶nkende.

* * *
H√łringsskrivelsen i pdf-format.