Tillæg af 5. november 2020 til "Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019-2022".

Vist 20 gange.
Nordisk Ministerr√•d vedtog den 5. november 2020 et till√¶g til “Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019-2022”.
Till√¶gget skal udg√łre Nordisk Ministerr√•ds vigtigste politiske prioriteringer for LGBTI-samarbejdet i 2021 og 2022 g√¶ldende for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022.

Indhold

* * *
[Til indhold] Tillæg til:
Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019-2022
Lige rettigheder, behandling og muligheder for LGBTI-personer i Norden

Forord
I mange lande og regioner i verden er homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede personers rettigheder og muligheder under pres. I Norden b√łr det v√¶re omvendt. Derfor g√•r vi i det nordiske samarbejde forrest for at fremme lige rettigheder, lige behandling og lige muligheder for LGBTI-personer.

Det officielle nordiske ligestillingssamarbejde har i over 40 √•r arbejdet for at g√łre Norden til en af verdens mest ligestillede regioner. I 2020 suppleres ligestillingssamarbejdet formelt med et s√¶rskilt samarbejde, der skal forebygge marginalisering, fremme inklusion, og styrke homo- og biseksuelles, trans- og interk√łnnedes aktive medborgerskab i de nordiske samfund.

Med samarbejdet går de nordiske lande foran. Der er brug for at sætte fokus på LGBTI-området på tværs af vores lande, og der er brug for fremskridt både i Norden og internationalt. Samtidig vil indsatsen bidrage til at opfylde Nordisk Ministerråds overordnede vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region.

For at samarbejdet skal v√¶re meningsfuldt, have langvarige effekter og h√łj relevans, er dette samarbejdsprogram udarbejdet p√• baggrund af et grundigt arbejde med at kortl√¶gge behovet for indsatser i de nordiske lande.

Med till√¶gget pr√¶senteres vores indsatsomr√•der og m√•l, som bygger p√• anbefalinger fra nordiske LGBTI-organisationer og nationale myndigheder, og udg√łr Nordisk Ministerr√•ds vigtigste politiske prioriteringer for LGBTI-samarbejdet i 2021 og 2022. Vi vil arbejde for st√łrre frihed og √•benhed for LGBTI-personer, bedre livskvalitet og levevilk√•r og et styrket nordisk netv√¶rk og civilsamfund p√• LGBTI-omr√•det.

Alle har ret til at h√łre til i de nordiske lande.

På vegne af de nordiske ligestillingsministre

Peter Hummelgaard, minister for ligestilling
Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd, 2020

Thomas Blomqvist, minister for nordisk samarbejde og ligestilling
Finlands formandskab i Nordisk Ministerråd, 2021

Introduktion
Internationalt set har de nordiske lande l√¶nge v√¶ret progressive indenfor LGBTI-omr√•det, men p√• trods af at en del lovgivning er p√• plads, er der fortsat mange udfordringer at tage op f√łr LGBTI-personer har lige muligheder og rettigheder.

I 2020 indledte de nordiske ligestillingsministre et formelt samarbejde under Nordisk Ministerråd om lige behandling og lige rettigheder for LGBTI-personer i Norden. Fællesbegrebet LGBTI er den engelske forkortelse for lesbian, gay, bisexual, trans og intersex. Forkortelserne kan variere i de nordiske lande, men LGBTI anvendes gennemgående i det officielle nordiske samarbejde svarende til andre internationale organisationer.

Samarbejdet ledes af ligestillingsministrene i Nordisk Ministerr√•d for Ligestilling og LGBTI (MR-J√ĄM), som besluttede f√łlgende overordnede m√•l den 17. september 2019:

Nordisk Ministerråd skal arbejde for lige rettigheder, behandling og muligheder for LGBTI-personer i Norden.

Nordisk Ministerr√•d er det officielle regeringssamarbejde mellem de nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt F√¶r√łerne, Gr√łnland og √Öland.

Denne tekst er et till√¶g til Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019 – 2022. Till√¶gget er styrende for det nordiske samarbejde p√• LGBTI-omr√•det og beskriver de vigtigste prioriteringer frem til programperiodens udl√łb.

Tillægget er vedtaget d. 5. november 2020 og gælder i den resterende programperiode fra 1. januar 2021 Р31. december 2022.

Intersektionalitet
For aktivt at g√łre op med diskriminationen af LGBTI-personer skal et intersektionelt perspektiv bruges til at definere og implementere samarbejdet og de indsatser, som udspringer heraf.

Intersektionalitet defineres her som et analytisk perspektiv til at styrke bevidsthed om og forst√•else for m√•den, hvorp√• seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, i samspil med andre identitetskategorier, stiller LGBTI-personer i Norden forskelligt og giver forskellige foruds√¶tninger for at deltage i samfundet p√• lige fod.

Det nordiske samarbejde skal tage h√łjde for, at LGBTI-personer er forskellige, dels mellem grupperne lesbiske, homo- og biseksuelle, trans-, og interk√łnnede og dels inden for den enkelte gruppe, med yderligere forskelle, som kan relatere til socio√łkonomisk baggrund, etnicitet, religion, funktionsvariation, asylstatus, alder og andre identitetskategorier.

En intersektionel tilgang sikrer, at det nordiske samarbejde og dets indsatser ikke kun gavner individet, men hele samfundet.

Strategiske indsatsområder

1. Frihed og åbenhed
Alle skal kunne leve, arbejde og bo i Norden uden frygt for diskrimination, trusler, vold og had. Frihed og åbenhed er forudsætninger for, at LGBTI-personer i Norden kan deltage i samfundet på lige fod, og er essentielt for at forebygge og forhindre marginalisering, eksklusion og mistrivsel.

Initiativer på dette indsatsområde kobles til Nordisk Ministerråds Handlingsplan 2021 Р2024, herunder Mål 10 og Mål 12. [1]

Nordisk Ministerr√•d str√¶ber efter, at LGBTI-personer kan leve frit og √•bent og har samme muligheder i livet som den √łvrige befolkning. Diskrimination og hadforbrydelser skal forebygges og modvirkes. LGBTI-personer har samme adgang til mobilitet i Norden som den √łvrige befolkning.

Mange LGBTI-personer afholder sig fra at leve √•bent af frygt for omgivelsernes reaktioner og uds√¶ttes i h√łjere grad for diskrimination og hadforbrydelser end den √łvrige befolkning. Det nordiske samarbejde skal arbejde for at forebygge og bek√¶mpe dette. Diskrimination og hadforbrydelser er en uacceptabel kr√¶nkelse af individets frihed.

Im√łdekommenhed og den rette kompetence hos myndigheder og instanser, som hj√¶lper og vejleder samfundsborgere, er vigtige komponenter for at effektivt bek√¶mpe diskrimination og hadforbrydelser. Det nordiske samarbejde skal bidrage til at fremme videns- og erfaringsdeling p√• dette omr√•de.

I Norden er der gode muligheder for mobilitet mellem nabolandene, men der er fortsat plads til forbedring. LGBTI-personer, som s√łger arbejde eller flytter bop√¶l til et andet nordisk land, risikerer nogle gange at miste anerkendelsen af eksempelvis familiesammens√¶tning og k√łn. For at Norden kan blive verdens mest integrerede region, b√łr dialoger og tv√¶rsektorielt samarbejde igangs√¶ttes bl.a. med Gr√¶nsehindringsr√•det, som arbejder for den frie bev√¶gelighed i Norden.

Nordisk Ministerr√•d str√¶ber efter, at traditionelle opfattelser af k√łn og seksuel orientering ikke begr√¶nser LGBTI-personer i Norden til at kunne leve som man √łnsker. Negative holdninger rettet mod LGBTI-personer skal modvirkes.

Negative holdninger mod LGBTI-personer b√¶rer en del af ansvaret for, at det kan v√¶re sv√¶rt for nogle at leve √•bent eller efter eget √łnske. N√•r LGBTI-personer ikke f√łlger normen i lokalmilj√łet eller i samfundet generelt, kan ensomheden og f√łlelsen af at v√¶re forkert opst√•. Dette g√¶lder for mennesker, som tidligt i livet oplever at v√¶re anderledes, men ogs√• for √¶ldre mennesker, som f√łrst senere i livet genkender sig selv i andre k√łnsidentiteter eller orienteringer end cisk√łn og heteroseksualitet.

Homo-, bi- og transfobi findes fortsat i de nordiske samfund. De kommer til udtryk og p√•virker LGBTI-personer p√• forskellige m√•der. Det nordiske samarbejde p√• LGBTI-omr√•det skal tage h√łjde for, at der findes grupper, som er s√¶rligt udsatte ud fra et intersektionelt perspektiv. Fokus skal v√¶re p√• initiativer, som bidrager til holdnings√¶ndringer, s√•dan at frihed og √•benhed er en mulighed for alle.

2. Livskvalitet og levevilkår
I Norden har alle ret til de bedst mulige foruds√¶tninger for et godt helbred. Adgangen til kompetent sundhedsfaglig pleje og omsorg samt andre sociale velf√¶rdsydelser skal ikke forbig√• LGBTI-personer, herunder √¶ldre LGBTI-personer. S√¶rlige indsatser skal m√•lrettes LGBTI-b√łrn og -unge, som har krav p√• en opv√¶kst i trygge milj√łer uden ensomhed, mobning eller eksklusion.

Initiativer på dette indsatsområde kobles til Nordisk Ministerråds Handlingsplan 2021 Р2024, herunder Mål 9.

Nordisk Ministerr√•d str√¶ber efter, at LGBTI-personer har lige adgang til fysisk og psykisk sundhed. De markante forskelle i b√•de fysisk og psykisk helbred, som findes mellem LGBTI-personer og den √łvrige befolkning, skal reduceres. LGBTI-personer skal have lige adgang i alle samfundsomr√•der.

God livskvalitet m√•les p√• en r√¶kke forskellige parametre, og selvom de nordiske lande √•r efter √•r ligger relativt h√łjt p√• internationale skalaer for LGBTI-inkluderende lovgivning, s√• findes der fortsat udfordringer.

En af udfordringerne er forskelle i fysisk og psykisk helbred mellem LGBTI-personer og den √łvrige befolkning i Norden. D√•rligere helbred blandt LGBTI-personer skyldes bl.a. h√łjere indtagelse af rusmidler, hyppigere tilf√¶lde af selvskade og selvmord, samt h√łjere niveauer af stress sammenlignet med andre i Norden.

En forudsætning for at mindske forskellene er, at sundhedssystemet forstår de særlige udfordringer, som LGBTI-personer oplever og kan tilbyde den bedst mulige behandling og vejledning.

Et lignende behov findes p√• arbejdsmarkedet, hvor en positiv im√łdekommenhed over for vores forskellige m√•der at leve p√• bidrager til dynamik og trivsel i arbejdsf√¶llesskabet. Her er det vigtigt med videns- og erfaringsudveksling om begr√¶nsninger for LGBTI-personer p√• arbejdsmarkedet, forskellene mellem brancher og m√•der at √łge trivsel p√•. √Üldre LGBTI-personer kan desuden komme ud for s√¶rlige udfordringer. Fratr√¶delse af arbejdsmarkedet kan √łge risikoen for ensomhed og isolation. Viden om situationen for √¶ldre LGBTI-personer er ogs√• vigtig for at fremme ligev√¶rdige sundheds- og omsorgsydelser.

Det nordiske samarbejde på LGBTI-området skal fremme aktiv deltagelse og social inklusion i forskellige typer fællesskaber hele livet.

Nordisk Ministerr√•d str√¶ber efter, at LGBTI-b√łrn og -unge skal have lige adgang til uddannelse, fritid og livskvalitet og lige mulighed for udvikling, tryghed og gode vilk√•r under opv√¶ksten.

Unders√łgelser viser, at unge LGBTI-personer er en s√¶rligt udsat del af befolkningen. Derfor skal samarbejdet have fokus p√• LGBTI-b√łrn og -unges trivsel og velbefindende, s√• barnets eller det unge menneskes ret til en god og sund udvikling og opv√¶kst sikres i hjemmet, i skolen og i fritiden.

Anerkendelse og deltagelse i f√¶llesskaber er v√¶sentlige for b√łrns inklusion og trivsel. Gode eksempler p√• hvordan skoler og uddannelsesinstitutioner kan bidrage til inkluderende l√¶ringsmilj√łer frie for mobning og chikane, er n√łdvendige for at lede til positive og langvarige forandringer.

Det nordiske samarbejde skal bidrage til, at mulighederne for LGBTI-b√łrn og -unges deltagelse i foreningslivet, eksempelvis indenfor idr√¶tten eller i sociale aktiviteter og netv√¶rk, sker p√• j√¶vnbyrdige vilk√•r. Samme grad af trivsel og velbefindende skal ogs√• g√¶lde for b√łrn i regnbuefamilier.

3. Netværk og civilsamfund
Dialog og samarbejde, som underst√łtter civilsamfundet, skal v√¶re ledende for det nordiske samarbejde p√• LGBTI-omr√•det. Dette er en foruds√¶tning for at sikre LGBTI-personers lige rettigheder, behandling og muligheder p√• en effektiv og b√¶redygtig vis. Ved at √łge netv√¶rkene i og st√łtten til civilsamfundet sikres den fortsatte udvikling p√• LGBTI-omr√•det i Norden.

Initiativer på dette indsatsområde kobles til Nordisk Ministerråds Handlingsplan 2021 Р2024, herunder Mål 11.

Nordisk Ministerråd stræber efter, at involvere civilsamfundets LGBTI-organisationers viden og erfaringer i arbejdet for LGBTI-personers lige rettigheder, behandling og muligheder. Bidrage til og styrke civilsamfundets udvikling, netværk og erfaringsudveksling for LGBTI-områdets fortsatte udvikling i de nordiske lande.

Civilsamfundets LGBTI-organisationer er en stærk stemme i Norden. Organisationerne varetager en lang række vigtige funktioner, der bidrager til at sikre lige rettigheder, behandling og muligheder for LGBTI-personer i Norden, og er derfor en vigtig prioritet for det nordiske samarbejde.

Organisationerne fungerer blandt andet som samlingspunkt, videnscenter og taler√łr for LGBTI-personer p√• alle niveauer i samfundet. Dette medf√łrer, at der findes gode eksempler p√• arbejdsmetoder, vidensformidling og informationsmateriale i Norden.

St√łtte til civilsamfundets samarbejde og netv√¶rk er en foruds√¶tning for at underst√łtte LGBTI-omr√•dets fremgang. Eksempler p√• lovende indsatser p√• et lokalt eller nationalt plan skal bredes ud og g√łres tilg√¶ngelige, s√•dan at de er til gavn for flere i Norden.

Internationalt ansvar
Den nordiske vision om et udadrettet Norden str√¶ber efter at styrke den nordiske koordinering internationalt. Det nordiske samarbejdes rolle er ogs√• at st√łtte de indbyrdes internationale forpligtelser, n√•r det kommer til det f√¶lles m√•l om lige rettigheder, behandling og muligheder for LGBTI-personer i Norden.

Arbejdet skal bidrage til tv√¶rg√•ende synergier og tage anbefalinger og retslige udviklinger ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Menneskerettighedskomit√© i betragtning. Det nordiske samarbejde b√łr desuden tage hensyn til den kundskab og erfaring, som kommer fra komit√©er, ekspertfunktioner og kontaktpunkter i
FN, Europarådet og i europæiske paraplyorganisationer på LGBTI-området.

Gennemf√łrelse
Samarbejdets operationalisering
Det nordiske samarbejde p√• LGBTI-omr√•det skal ses i sammenh√¶ng med Nordisk Ministerr√•ds andre styrende dokumenter, herunder Vision 2030, Handlingsplanen for det nordiske samarbejde 2021 – 2024 og Nordisk Ministerr√•ds policy for integrering af b√¶redygtig udvikling, ligestilling samt et b√łrn- og ungeperspektiv. Arbejdet vil desuden f√łlge B√łrn og unge i Norden – en tv√¶rsektoriel strategi for Nordisk Ministerr√•d 2016 – 2022, samt Nordisk Ministerr√•ds principper og adf√¶rd for involvering af b√łrn og unge i sit arbejde, udgivet i 2020.

Arbejdet med LGBTI-området skal drives intersektionelt og basere sig på relevant viden og fakta. Samarbejdet lægger stor vægt på erfaringsudveksling og diskussion ved skabelse af tværnordiske platforme, formidling af gode eksempler, oplysningsindsatser, holdningsbearbejdelse, forskning om LGBTI-området på tværnordisk niveau og udveksling af information om national lovgivning.

Udover dette vil samarbejdet st√łtte akt√łrernes netv√¶rk og indsatser ude i felten og har derfor oprettet en nordisk LGBTI-fond, som supplerer Nordisk Ligestillingsfond og forvaltes af Nordisk Information for Kundskab om K√łn.

Organisering i sektoren
Nordisk Ministerr√•d for Ligestilling og LGBTI (MR-J√ĄM)
De nordiske regeringers samarbejde p√• ligestillingsomr√•det ledes af de nordiske ligestillingsministre, som udg√łr Ministerr√•det for Ligestilling og LGBTI (MR-J√ĄM). Ministrene m√łdes mindst √©n gang om √•ret, hvor de diskuterer aktuelle sager og tager f√¶lles beslutninger p√• de omr√•der, hvor det nordiske samarbejde skaber st√łrre nytte end de enkelte lande kan skabe hver for sig, s√•kaldt nordisk nytte.

Embedsmandskomit√©en for Ligestilling og LGBTI (EK-J√ĄM)
Embedsmandskomit√©en, der best√•r af repr√¶sentanter fra alle de nordiske lande samt Gr√łnland, F√¶r√łerne og √Öland, m√łdes som regel tre gange om √•ret. Komit√©en leder det praktiske arbejde og forbereder ministrenes m√łder, samt gennemf√łrer deres beslutninger.

For at styrke kompetencerne og kvalitetssikre ministerbetjeningen er der udnævnt ét medlem per land til at bidrage med specifik viden om LGBTI-området.

Evaluering og opf√łlgning
Evaluering af indsatser p√• LGBTI-omr√•det gennemf√łres samtidig med, at Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019-2022 [2] evalueres. Et nyt samarbejdsprogram p√• LGBTI– og ligestillingsomr√•det udvikles efterf√łlgende.

Begrebsliste
Cisk√łn: Person, hvis oplevede k√łn og k√łnsudtryk svarer overens med det ved f√łdslen tildelte k√łn.
Heteroseksuel: En person, som seksuelt eller f√łlelsesm√¶ssigt udelukkende er tiltrukket af det andet k√łn.
Interk√łn: F√¶llesbetegnelse for individer med medf√łdte indre eller ydre anatomiske variationer eller k√łnskarakteristika, som ikke entydigt defineres som typisk hank√łn eller hunk√łn. Variationerne kan v√¶re b√•de fysiologiske, genetiske og/eller hormonelle. Nogle kr√¶ver medicinsk behandling, men ikke alle.
K√łnsidentitet: Hvordan man selv vedholdende opfatter og oplever sit k√łn. Der findes mange forskellige k√łnsidentiteter, hvoraf cisk√łnnet og transk√łnnet er eksempler.
LGBTI: Den engelske forkortelse for Lesbian, Gay, Bisexual, Trans og Intersex. Forkortelserne kan variere i de nordiske lande, men LGBTI anvendes gennemgående i det officielle nordiske samarbejde, svarende til andre internationale organisationer.
Regnbuefamilie: En regnbuefamilie er en b√łrnefamilie, hvor mindst en af for√¶ldrene er LGBTI-person.
Transk√łnnet: F√¶llesbetegnelse for individer hvis k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det ved f√łdslen tildelte k√łn.

* * *
Tillægget hos norden.org.
Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019 – 2022, som till√¶gget vedr√łrer. hos norden.org:

* * *
[Note 1. Retur]
[Til indhold] Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region
Handlingsplan 2021-2024
[…]
Mål 9
Nordisk Ministerråd skal bidrage til en god, ligestillet og tryg sundhed og velfærd for alle.

God sundhed og velf√¶rd er grundl√¶ggende foruds√¶tninger for menneskers mulighed for at indfri deres fulde potentiale og bidrage til samfundsudviklingen. Den nordiske velf√¶rdsmodel, med lige adgang til sundheds- og velf√¶rdstjenester for alle, st√•r over for en r√¶kke udfordringer og skal derfor beskyttes og fornyes. Gennem viden og erfaringsudveksling bidrager det nordiske samarbejde til at fremme fungerende l√łsninger. Det g√¶lder is√¶r udsatte grupper. Tidlige forebyggende indsatser, som skaber foruds√¶tninger for god fysisk og psykisk sundhed, prioriteres.
Nordisk Ministerråd skal i 2021-2024:
[…]

  • Implementere LGBTI-personers lige muligheder, behandling og rettigheder i Norden som et politikomr√•de i det nordiske samarbejde. Indsatserne vil omfatte forskning og vidensgrundlag, tv√¶rsektorielle projektsamarbejder, st√łtte til civilsamfundets nordiske netv√¶rk, synligg√łrelse og kommunikation.

[…]

Mål 10
Nordisk Ministerr√•d skal arbejde for at f√• alle borgere i Norden med i den gr√łnne omstilling og den digitale udvikling, udnytte potentialet i omstillingen og modvirke, at kl√łfterne i samfundet √łges p√• grund af omstillingen.

Et ligestillet samfund er baseret p√• princippet om alles lige rettigheder og muligheder uafh√¶ngigt af fx k√łn, etnicitet, religion, handicap, alder og anden stilling. Ligestilling er en foruds√¶tning for, at der kan gennemf√łres en inkluderende omstilling af samfundet. Det nordiske samarbejde skal arbejde for et samfund, hvor ingen havner udenfor i udviklingen mod b√¶redygtighed.
Nordisk Ministerråd skal i 2021-2024:
[…]

  • yde nordisk st√łtte til
    LGBTI- og ligestillingsomr√•det med henblik p√• at gennemf√łre projekter, som modvirker
    diskriminering og k√łnssegregering p√• arbejdsmarkedet.

[…]

Mål 12
Nordisk Ministerråd skal opretholde tilliden og sammenholdet i Norden, de fælles værdier og det nordiske fællesskab med fokus på kultur, demokrati, ligestilling, inklusion, ikke-diskriminering og ytringsfrihed.

De f√¶lles nordiske v√¶rdier og den f√¶lles kultur st√łtter demokratiet, tilliden og dermed sammenholdet i Norden.
Nordisk Ministerråd skal i 2021-2024:
[…]

  • gennemf√łre et projekt om LGBTI-b√łrn og -unges trivsel og velbefindende. Der vil v√¶re fokus p√• erfaringsudveksling og kompetenceudvikling i skole- og uddannelsessektoren for at bidrage til, at alle b√łrn og unge f√•r de samme foruds√¶tninger for at trives i skolen uanset k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

[…]

* * *
Publikationen “Nordisk Ministerr√•ds Handlingsplan 2021 – 2024” hos norden.org.

* * *
[Note 2. Retur] Nordisk Samarbejdsprogram for Ligestilling 2019-2022
Kun på svensk: Nordiskt samarbetsprogram för jämställdhet 2019-2022.
Omtale af “Nordiskt samarbetsprogram f√∂r j√§mst√§lldhet 2019-2022” hos norden.org
“Nordiskt samarbetsprogram f√∂r j√§mst√§lldhet 2019-2022” i pdf-format hos norden.org.

* * *
Om Nordisk Ministerråd hos norden.org.
Om Nordisk Ministerr√•d hos B√łrne- og Undervisningsministeriet.