Transvestitter & Transseksuelle OG Deres rettigheder. Hovedopgave af Tina Schuldt (senere navneskiftet til Tina Vyum) den 1. juni 2006.

Vist 332 gange.
Tina Schuldt afleverede den 1. juni 2006 sin hovedopgave som afslutning på sit HF-studie.
Ikke overraskende valgte hun at skrive om transvestitter og transseksuelle. Hun fik et 10-tal for opgaven.
Tina Schuldt har givet tilladelse til at hendes hovedopgave bringes i Vidensbanken.
Efterf√łlgende har Tina Schuldt skiftet navn til Tina Vyum.
Tina Thranesen.

* * *
Af Tina Schuldt.

Kursist nr.: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005

Projektopgave

Transvestitter & Transseksuelle
OG
Deres rettigheder

TinaSchuldtHovedopgave.gif

Indholdsfortegnelse:
Forord
Problemformulering
Transer “landsbytosser eller psykopater”
Erkendelsen
Behandlingsfasen
Operationsfasen
Fremtidsperspektiver
Konklusion
Litteraturliste

Oversigt over anvendte forkortelser Bilag 1
(Litteraturlisten og efterf√łlgende bilag medtages ikke i denne visning)
Oversigt over lovgivningen i Tyskland og Norge Bilag 2
Dr. Harry Benjamin¬īs kriterier Bilag 3
Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration Bilag 4
H√łring over navnebekendtg√łrelsen Bilag 5
Brev1 til Lars Barfoed Bilag 6
Brev 2 til Lars Barfoed Bilag 7
Unders√łgelsesprocedure Sexologisk Klinik Bilag 8
Love m.v af betydning for transseksuelle og eller transvestitter Bilag 9
Lever som kvinde på fuldtid Bilag 10
Svar fra Lars Barfoed Bilag 11
Brev til Sexologisk Klinik Bilag 12
Svar fra Sexologisk Klinik Bilag 13
2. H√łring vedr. navnebekendtg√łrelsen Bilag 14
Bemærkninger vedr. navneloven Bilag 15

[Til indholdsfortegnelsen]

Kursist nr:: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005
Lærer: Marianne F. Nielsen

[Til indholdsfortegnelsen] Forord
Jeg har valgt, at lade denne opgave handle om en minoritetsgruppe, nemlig transpersoner.

Hvad er transpersoner s√•? Det er transvestitter og Transseksuelle. Jeg har valgt at skrive om lige netop denne minoritetsgruppe, da jeg selv er diagnosticeret transseksuel af det psykiatriske behandlings-system. Og har derfor p√• egen “krop” m√•tte f√łle hvilke vanskeligheder og fordomme man som transperson risikere at blive m√łdt med.

Efter min opfattelse, så er problemet ofte begrundet i manglende information.
Derfor har jeg besluttet at tage “kampen” op og da pennen langt oftere er st√¶rkere end sv√¶rdet, s√• har jeg valgt denne som mit “v√•ben” i kampen mod manglende information og misinformation for den sags skyld.

Jeg er dog ganske bevist om, at det ville v√¶re meget sv√¶rt ja m√•ske n√¶sten h√•bl√łst, at fors√łge og udk√¶mpe dette meget store “slag” alene. Den erkendelse er der flere personer, der er n√•et frem til. Sammen har vi s√• dannet foreningen “Trans-Danmark.” Foreningen har som form√•l, at p√•virke vore folkevalgte politikere og deres embedsm√¶nd. Og ad den vej fors√łge, at skabe bedre forhold for transpersoner her i landet.

Tilknytningen til pensum, er retf√¶rdiggjort, i det vi har arbejdet en del med debatindl√¶g og l√¶serbreve. Samt l√¶st “Besindelsen”. Kronik om Tim.

[Til indholdsfortegnelsen] Problemformulering
Mange personer er stadigv√¶k af den opfattelse at, transvestisme og transseksualitet (hvis de da overhovedet kender forskellen p√• de to begreber) er lig med homoseksualitet, eller det der er langt v√¶rer. Transpersoner m√łdes ofte med sk√¶ve smil og nogle gange tilr√•b og af og til med t√¶v. Det sidste sker dog heldigvis meget sj√¶ldent her i landet, men det sker. Nogle betragter transpersoner som landsbytosser eller blot sm√•tossede, seksuelt forstyrrede personer.

Behandlingssystemet her i landet, virker ikke som om det helt er “gearet” til behandlingen af transseksuelle. Ligeledes virker det heller ikke som om, at der er politisk velvilje til at skabe bedre vilk√•r for transpersoner generelt her i landet.

For at f√• l√łst op for bare nogle f√• af problemerne, skal begreberne Transvestisme og Transseksualitet “Afmystificeres”. Her er medierne et glimrende redskab. Men “T√łr” vi bruge dem?

Jeg g√łr, derfor denne kronik, som skal oplyse og informere.

[Til indholdsfortegnelsen] “TRANSER” Landsbytosser eller psykopater!!
Betegnelsen TS i sig selv kan skabe problemer, den hentyder til noget seksuelt og i manges √łjne m√• det jo s√• absolut dreje sig om noget seksuelt, n√•r en mand tager kvindet√łj p√• fra inderst til yderst.

En TV beh√łver ikke n√łdvendigvis, at leve 100% som kvinde. Et begreb, som hyppigt optr√¶der, er “Skabstranser“. Dette er transpersoner, som holder deres isme meget meget hemmelig, ofte er der overhovedet ingen andre der kender til det.

Så er der Fritidstranser. Det er personer som blot klæder om lejlighedsvis når de har fri.

Fuldtidstranser, er personer som lever 100% som det k√łn de nu engang har valgt.

Transseksuelle derimod, de f√łler sig fanget i den forkerte krop og har det meget d√•rligt med det liv, som deres nuv√¶rende k√łn mere eller mindre “tvinger” dem til at leve.

De √łnsker sig ofte en k√łnsskifteoperation, som engang for alle skal hj√¶lpe dem til at f√• det k√łn og det liv, som de mener at skulle have haft fra f√łdslen.

Men det er ikke alle personer med “k√łnsforvirring” som fra barnsben er bevidste om hvad det er der er galt med dem.

Ofte er det heller ikke noget, de m√¶rker til, f√łr relativt sent henne i deres liv. Disse personer vil meget ofte opleve langt st√łrre vanskeligheder i behandlingssystemet, end de personer som fra barnsben har v√¶ret bevidste om, hvad de var, og hvad de ville.

Selve betegnelsen TS, stammer fra det amerikanske ord Transsexsual, vi har så bare oversat til det dansk og anvender det nu i dagligdagen.

Det er ikke noget jeg bryder mig specielt meget om, heldigvis har vi her i Norden et andet begreb som jeg syns langt bedre om, nemlig transk√łnnet.
Det er efter min opfattelse langt bedre, skaber f√¶rre problemer eftersom det ikke relaterer til noget med sex. Og s√• beskriver det langt bedre, sagens kerne nemlig, at det er selve k√łnnet det er galt med.

Men stadigv√¶k blander mange mennesker tingene sammen, og det skaber ofte problemer. Usikkerheden p√•, hvad det her egentlig er for noget f√•r kollegaer p√• arbejdspladsen til, at snakke og en fjer bliver jo meget hurtigt til mindst 10 h√łns og s√• begynder balladen.

Inden man f√•r set sig om, s√• har man b√•de forbrudt sig mod b√łrn, rendt rundt og voldtaget jeg ved snart ikke hvor mange, og langt an p√• flere af de mandlige kollegaer p√• arbejdspladsen. Der hviskes i krogene og til sidst g√•r man ned med flaget, hvis man da ikke forinden har f√•et en fyreseddel.

Ingen skal komme og fort√¶lle mig, at den slags ikke finder sted her i lille Danmark, fordi det VED jeg det g√łr, jeg har v√¶ret igennem hele den proces jeg beskrev.

Ja det er korrekt, at nogen TV og TS dyrker sex med personer af samme k√łn som dem selv, og hvad s√•? Hvis begge parter i den “leg” er indforst√•et s√• kan det da v√¶re andre udenforst√•ende fuldst√¶ndig ligegyldigt, om den ene part er if√łrt lak, l√¶der, latex eller bare ganske normalt s√łdt, fr√¶kt, sexet undert√łj.

Hvis to mennesker opnår en seksuel tilfredsstillelse på den måde, jamen så herregud da.

Men nej den slags er perverst og derfor skal den eller de personer “kan√łfles” De er med et ord ANDERLEDES end det store flertal. Men hvorfor er de anderledes? Jeg vil vove den p√•stand, at mange biologiske kvinder ogs√• kan blive seksuelt ophidsede af, at have de f√łr n√¶vnte bekl√¶dningsstykker p√•. Hvis ikke dette var tilf√¶ldet, ja s√• blev de jo n√¶ppe produceret, sexindustrien er jo en industri som alt mulig andet, det handler om udbud og eftersp√łrgsel.

Og hvorfor er det i √łvrigt kun m√¶nd der bliver kigget sk√¶vt til? Piger kan s√• sandelig da ogs√• v√¶re b√•de TV og TS.

Men selvf√łlgelig der er ikke mange der kikker sk√¶vt til en pige/kvinde, der kommer svansende forbi i et par MEGET stramme jeans og en T-shirt, n√łhhh det er skam helt fint. Men kommer en mand forbi if√łrt en nederdel, s√• har vi balladen. Vi skriver nu √•r 2006, hvorfor er vi ikke n√•et l√¶ngere? Kan vi ikke v√¶re ligeglade med folks p√•kl√¶dning? Det er trods alt den samme person der er inde bag t√łjet og makeuppen.

[Til indholdsfortegnelsen] Erkendelsen
TV finder relativt tidligt i livet ud af, hvad der er galt med dem, og de har ikke de helt store og voldsomme problemer med det.

De “kl√¶der” sig ud som kvinder og har det fint med det. Resultatet af denne udkl√¶dning kan for nogles vedkommende v√¶re MEGET komisk, og nogle opf√łrer sig s√• sandelig stadigv√¶k som m√¶nd p√• alle m√•der, de har s√• absolut heller ikke den store lyst til, at andre udenforst√•ende skal se dem, s√• de holder sammen i sm√• lukkede selskaber og g√łr i √łvrigt ikke det store v√¶sen ud af sig selv, jeg vil n√¶rmest betegne mange af dem som direkte sky.

TS eller Transk√łnnede personer, se det er en noget anden sag. Det kan godt v√¶re, de i starten tror, at de er TV.

Men n√•r de m√łder andre TV‘er og efterh√•nden som de har v√¶ret sammen med dem nogle gange, s√• finder de ud af, at der ligger mere bag.

Men nu er det ikke sådan at de finder ud af dette i en alder af 13 Р14 år.
Nej desv√¶rre undertrykker langt de fleste, de f√łlelser og tanker. De holder dem for sig selv eller deler dem m√•ske med nogle ganske f√• t√¶tte venner.

Resultatet af dette bliver jo ofte, at de gifter sig og stifter familie. Men p√• et tidspunkt omkring de 35 til 40 √•r begynder disse f√łlelser og tanker hos mange transpersoner for alvor at melde sig. Men nu kan de ikke l√¶ngere undertrykkes, kvinden i manden VIL ud. Hvad sker der s√• nu, ja p√• en eller anden m√•de skal man jo have fortalt det til sin partner, sine b√łrn og sin familie.

Det er ikke nogen nem opgave, og ofte ender det jo med et brud. Og s√• er det ofte, at balladen begynder. En “normal” skilsmisse kan v√¶re h√•rd, is√¶r hvis der er b√łrn i √¶gteskabet. Men n√•r bruddet skyldes, at manden er “sprunget ud” som transperson ja s√• er det ofte s√•dan, at tonen lige sk√¶rpes en hel del.

Det s√¶dvanlige slagsm√•l om samkvem med b√łrnene, forv√¶rres ofte v√¶sentligt. Statsamterne v√¶lger MEGET ofte at se p√• manden, som om han var en pervers forbryder. Naturligvis fordi der bliver h√¶ldt “benzin p√• b√•let” af den tidligere √¶gtef√¶lde.

Jeg kan nævne et eksempel som ikke er så gammelt, og som på mange måder er tankevækkende.

J er gift med T, sammen har de 2 b√łrn. J finder ud af, at han er TS, og begynder i al hemmelighed at tage kvindet√łj p√•. Hans kone T finder ud af det, og de f√•r en snak om det. Hun synes faktisk det er fint nok. Hun opfordrer J til at tage kvindeundert√łj p√• n√•r de elsker, J indvilliger, og i en periode er alt ok. Efterh√•nden bliver T tr√¶t af den leg og f√•r pludselig nok af det hele, finder en ny fyr og vil skilles.

De flytter hver til sit og bliver skilt. I starten fungerer samv√¶ret med b√łrnene fint, men T har f√•et tilf√łjet i samv√¶rsaftalen, at J IKKE m√• vise sig som kvinde n√•r b√łrnene er p√• weekend hos ham.

Dette er ikke holdbart for J i l√¶ngden. Og J klager derfor til amtet. Nu begynder slagsm√•let for alvor, det kulminere, da 2 kriminalbetjente ringer p√• hos J og foreviser en anmeldelse for p√¶dofili. J har taget billeder af sine b√łrn mens de var i bad!!, (der er det vel ganske naturligt, at ungerne ikke har t√łj p√•) Ungerne fik billederne med hjem p√• en CD efter weekendopholdet.

Dette fik T til at anmelde J for p√¶dofili. Resultatet blev, at politiet rykkede ud ransagede J¬īs bop√¶l tog computere videob√•nd og alle medier med til teknisk unders√łgelse.
J m√•tte indtil unders√łgelsen var afsluttet ikke have samkvem med sine b√łrn.

Alt dette skyldes, at T ikke kunne klare tanken om, at b√łrnene skulle se deres far som kvinde.

Dette er desv√¶rre langt fra noget enest√•ende eksempel. Det offentlige (B√łrnehaver, skoler, Kommunen, Statsamtet) reagere med store fordomme over for transpersoner, specielt n√•r der er b√łrn involveret.

[Til indholdsfortegnelsen] Behandlingsfasen
Den transk√łnnede har nu taget det f√łrste skridt, og skal nu i kontakt med det danske behandlingssystem. Hvis personen tidligere havde problemer s√• er de for intet, at regne med dem, som der nu vil komme.

S√•fremt det er lykkedes indtil nu at holde det hemmeligt, at man er transk√łnnet over for sine arbejdskollegaer, s√• vil dette meget snart √¶ndre sig.

Som transk√łnnet person, henvender man sig nu til sin l√¶ge og skal fors√łge, at overbevise ham/hende om at man alts√• hellere vil v√¶re en kvinde end en mand.

En l√¶ge skal naturligvis behandle en med den forn√łdne respekt, men er det en l√¶ge som hele familien har, s√• kan der godt komme nogle sm√• bem√¶rkninger.

L√¶gen skal nu tage stilling til, om han/hun vil indlede en hormonbehandling, det er nemlig f√łrste skridt p√• vejen.

Allerede her opst√•r de f√łrste problemer i behandlingsfasen, langt de fleste praktiserende l√¶ger kender intet eller kun ganske lidt til begrebet transk√łnnethed. De vil derfor ofte v√¶re meget tilbageholdende med, at indlede en behandling og man ender derfor ofte som “kastebold” i systemet.
Efter en kortere eller l√¶ngere periode som “kastebold” ender man p√• Rigshospitalets Sexologiske Klinik (SK).

Nu er man endelig p√• rette vej, eller er man? Hvis man m√łder op med en forestilling om, at det bare lige er noget, der skal overst√•s, s√• har man taget s√• grundigt fejl.

Et behandlingsforl√łb p√• SK kan nemt vare 2 √•r eller l√¶ngere. Det f√łrste, der sker, er, at man indkaldes til en f√łrstegangssamtale p√• SK.

Denne samtale vare en time, m√•ske lidt mere, og amtet hvori man bor skal betale en masse penge til SK. Plus personens rejseudgifter, det er s√• absolut ikke sm√•penge, der tales om, SK forlanger for den f√łrste samtale 6.200 kr. ? Kan det have sin rigtighed ?.

N√•, men hvis SK efter den f√łrste samtale vurderer, at der er noget der kunne tyde p√•, at personen virkelig er transk√łnnet, s√• skal der naturligvis mange flere samtaler til.

Ja, rent faktisk skal personen til samtale på SK en gang hver måned, hver samtale koster den nette sum af ca. 5,675 kr. for bare 45 min.?

Ja jeg kan godt forstå, at SK er en af de få afdelinger i HS (Hovedstadens sygehuse), der giver overskud, er det bare en pengemaskine eller hvad?

N√•r SK skal bed√łmme om en person er TS, s√• anvender de noget, der kaldes Harry Benjamins kriterier. Det er en r√¶kke sp√łrgsm√•l med tilh√łrende kriterier.

Der er naturligvis ikke hverken helt rigtige eller helt forkerte svar p√• disse sp√łrgsm√•l. Benjamin har i sine kriterier blot angivet retningslinier.

Denne metode er for√¶ldet og ikke retvisende, og i √łvrigt kan man finde de n√łdvendige retningslinier p√• nettet og s√• anvende dem, n√•r man skal svare p√• de sp√łrgsm√•l der stilles p√• SK.

Altså er den metode ikke noget værd, så hvorfor bliver den så stadig anvendt?

SK har mange andre underlige kriterier for hvorn√•r man er TS. Jeg har set eksempler p√•, at de ikke mener at personer med mindre√•rige b√łrn kan v√¶re TS.

Jamen for katten, hvor er vi nu henne? Om man har b√łrn eller ej, det har da ikke nogen betydning for om man er TS eller ej. Ligeledes ser de meget p√• ens p√•kl√¶dning, hvad har det nu med det hele at g√łre, om man g√•r i nederdel eller bukser har da heller ikke nogen betydning, eller har det?

Man vil også opleve, at man skal have sine forældre med til en af disse mange samtaler. De skal fortælle lægerne på SK, om ens barndom om man legede med dukker og den slags ting.

Ligeledes er der meget fokus p√• ens seksualitet. For at kunne godkendes som TS skal man f√łle direkte lede ved sine k√łnsorganer (for kvinders vedkommende ligeledes brysterne) og det er et plus hvis man er homoseksuel, hmm jeg var ikke klar over at ens k√łn var placeret imellem benene, jeg havde en opfattelse af, at k√łnsopfattelsen var noget psykisk og derfor var placeret i hjernen, derfor hedder transsexualitet ogs√• Gender Dysphoria Syndrom, og da jeg i sin tid blev uddannet i anatomi sad hjernen IKKE imellem ens ben.

Men det er selvf√łlgelig ogs√• mange √•r siden, at jeg havde anatomi, s√• det kan jo godt have √¶ndret sig siden, eller har det?

Mens man er i behandlingsforl√łbet p√• SK, er man ogs√• i gang med en hormonbehandling. Fint nok, men kunne man ikke bare have f√•et den hos sin praktiserende l√¶ge, og hvorfor skal man g√• til kontrol hos SK?

Under hele behandlingsforl√łbet, er det et ufravigeligt krav, at man lever 100 % som det k√łn man har valgt at ville skifte til. Det giver problemer i hverdagen, for det f√łrste s√• bliver man som n√¶vnt meget ofte fyret. S√• g√•r man p√• Arbejdsformidlingen (AF). De er da b√•de s√łde og flinke, men et job det skal man ikke regne med at de finder til en, n√¶hh man m√• forudse at blive “parkeret” p√• et sidespor, og til sidst ender man p√• offentlig fors√łrgelse, og det p√• trods af at der er tale om personer i alle samfundslag. Har samfundet r√•d til dette?

I behandlingsforl√łbet er der ingen mulighed for at f√• √¶ndret sine legitimationspapirer (Pas, sygesikringsbevis), og ens udseende √¶ndres alts√• meget under det forl√łb, s√• der opst√•r ofte pinlige episoder, hvor man skal forklare hvorfor der st√•r Peter det ene sted, men man ligner alts√• en Pia, hvorfor kan myndighederne her i landet ikke finde ud af at g√łre noget ved det problem?
I Tyskland er det ikke noget, der volder de store problemer, der kan man n√¶sten probleml√łst f√• tilladelse til at √¶ndre fornavn. Man m√łder op i retten, medbringende en erkl√¶ring fra en l√¶ge og en psykolog, der siger, at man er transk√łnnet, s√• giver retten tilladelse til, at navnet √¶ndres.

I Norge er det endnu nemmere, man m√łder bare op i retten og siger, at man er transk√łnnet, lever som kvinde, og at man derfor √łnsker at √¶ndre sit navn. Det er alt, hvad der skal til, man beh√łver ikke at v√¶re i behandling eller noget.

N√•r SK p√• et tidspunkt tr√¶ffer en afg√łrelse om man er TS eller ej, s√• skal man s√łge Sundhedsstyrelsen (SST) om tilladelse til k√łnsskifte. Sammen med Retsl√¶ger√•det tr√¶ffer de den endelige afg√łrelse p√• baggrund af udtalelser fra SK.

Denne afg√łrelse kan ikke ankes p√• nogen m√•der. F√•r man afslag af helbredsm√¶ssige √•rsager, kan man m√•ske f√• tilladelse til et juridisk k√łnsskifte, det betyder egentlig blot, at ens fornavn √¶ndres, andet sker der ikke, cpr-nr. forbliver u√¶ndret.

[Til indholdsfortegnelsen] Operationsfasen
Gives der tilladelse til k√łnsskifte, skal man igen til at vente, til det passer ind i Rigshospitalets kram, og det kan godt tage sin tid.

Selve operationspresset er ikke s√¶rlig stort, en henvendelse til SK viste at i perioden 1988 til 2004 var der 93 ans√łgninger, en blev trukket tilbage.

Af 92 var der i gennemsnit 16 personer pr. √•r, der s√łgte om tilladelse til k√łnsskifte. 36 personer ans√łgte om tilladelse til √¶ndring af Cpr-nr.

Vi kan ikke sige, at vi har nogen s√¶rlig stor ekspertise i den slags operationer her i Danmark. I Thailand som for tiden er et popul√¶rt sted, at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, opereres der i gennemsnit 1 person om dagen, i Danmark opereres der max. 25 personer om √•ret.

Altså vil de fleste jo nok gerne have operationen i Thailand, men så skal de selv betale. En sådan operation koster ca. 15.000$.

Kan det være rimeligt, at man skal tvinges til, at blive opereret af læger, som ikke har den store erfaring på området?

Andre patientgrupper kan godt blive henvist til operation og behandling i et andet EU-land, hvis erfaringen sk√łnnes st√łrre i dette land. Artikel 60 i EU-traktaten handler jo om en vares fri bev√¶gelighed over gr√¶nserne inden for EU, l√¶gelige ydelser er at betragte som en vare, hvorfor er det s√• ikke muligt frit, at v√¶lge, hvor man vil have operationen gennemf√łrt.

[Til indholdsfortegnelsen] Fremtidsperspektiver
Danmark har meget travlt med, at profilere sig selv som et åbent og meget fordomsfrit land. Efter min mening ligger disse påstande et temmelig stort stykke væk fra sandheden.

Fordommene lever skam i bedste velgående, selv om vi skriver år 2006. Folk fyres på grund af deres seksualitet, nej ikke det er ikke det der står på fyresedlen det ville være diskrimination; men vil man af med en person, så er det ikke svært.

Hvad kan vi s√• g√łre ved det problem?
Ja vi kunne jo oplyse noget mere om hvad det egentlig vil sige at v√¶re transk√łnnet, vi kunne fors√łge at f√• det v√¶k fra den udskrevne liste over tabuer som man helst ikke vil r√łre for meget ved.

Arbejdsgiverne kunne godt v√¶re noget mere fleksible med hensyn til, at ans√¶tte transk√łnnende de problemer det m√•tte give i hverdagen, er ganske sm√• og hurtige, at l√łse. Men det er naturligvis ikke kun arbejdsgivere der skal v√¶re med til at l√łse problemerne, vi skal ogs√• selv g√łre en indsats.

Og skal denne indsats bære frugt, så må vi se, at blive meget meget mere synlige i hverdagen.

Politikkerne skal ogs√• se, at v√•gne op vi har brug for at f√• justeret eksisterende love samt f√• lavet nogle nye, som specifikt henvender sig til transk√łnnende og deres behandling.

I EU er der MEGET stor forskel på hvordan man behandler transpersoner i de forskellige lande, men kunne med fordel se lidt på de modeller der i dag, anvendes i Norge og Tyskland.

Det ville spare alle parter en masse tid og penge, såfremt man overlod dele af behandlingen til privat praktiserende læger, sexologer og gynækologer eller oprettede regionale centre i de kommende storregioner.

Den endelige operation kunne man sagtes lade gennemf√łre i et andet land, det ville spare penge samt h√łjne kvaliteten af operationen, og dermed ogs√• livskvaliteten hos den transk√łnnende hvilket i sidste ende ville komme samfundet til gode.

Personer der af en eller anden grund ikke kan f√• tilladelse til det operative indgreb, b√łr tilbydes en udvidet form for juridisk k√łnsskifte, der ud over tilladelse til navne√¶ndring ogs√• omfatter √¶ndring af personnummer og k√łnsben√¶vnelse. Naturligvis vil der ogs√• her v√¶re en del krav der skal opfyldes, men i og med der ikke er tale om et operativt indgreb, b√łr kravene ogs√• st√• i relation dertil.

Igen vil samfundet vinde mere end det vil tabe ved at lade en person, der √łnsker at leve som det modsatte af deres biologiske k√łn g√łre dette og s√• hj√¶lpe dem ved, at udstede den forn√łdne legitimation.

At transk√łnnende er perverse, eller p√¶dofile og hvad der ellers kan findes p√•, at sige om dem det bunder i uvidenhed og fordomme. Det skal der √¶ndres p√•, det offentlige b√łr komme det til livs med mere oplysning og information.

Er vore politikere og embedsm√¶nd i tvivl om hvordan de skal gribe det an, s√• sp√łrg de transk√łnnende, de br√¶nder for at hj√¶lpe.

Afskaf brugen af Harry Benjamins kriterier, ans√¶t transk√łnnende personer, der har v√¶ret hele turen igennem. Og placer dem i de Regionale sundhedscentre, her kan de v√¶re med til at r√•de og vejlede andre transk√łnnende personer.
Det vil spare samfundet mange penge, dels vil selve evalueringsfasen blive v√¶sentlig forkortet, da en transk√łnnet som har v√¶ret det hele igennem, meget hurtigt vil v√¶re i stand til at bed√łmme hvor alvorlig √łnsket om et k√łnsskifte er ment. Og dels kan de langt bedre vejlede disse personer som √łnsker et k√łnsskifte. Fejloperationer og frustrationer vil blive v√¶sentlig reduceret.

Der er jo meget stor forskel p√•, hvordan transk√łnnende behandles og opfattes i EU. Derfor afholdes der nu konferencer organiseret af Transgender Council i EU. Det er en privat interesseorganisation, som har sat sig for at unders√łge og om muligt forbedre transpersoners rettigheder i EU.

Den f√łrste konference blev afholdt i Wien i november m√•ned 2005. Den n√¶ste skal efter planen afholdes her i Danmark i 2007. Hvor den forening som jeg tilh√łrer sammen med Patientforeningen for Transseksuelle skal v√¶re v√¶rter. Det er en k√¶mpem√¶ssig opgave der ligger forude.

Der skal skaffes ca. 1,5 til 2 millioner kr. for, at den kan gennemf√łres. Det rent logistiske skal ogs√• l√łses, s√• der er nok at tage fat p√•.

[Til indholdsfortegnelsen] Konklusion
Her i landet halter vi langt bagefter, hvad angår procedurer og love som omhandler transpersoner. Sagsbehandlere i det offentlige system lader oftere og oftere deres egne fordomme komme til syne, når de behandler sager, hvori transpersoner er indblandet..

Det kunne virke som om, man fra regeringens side, bevidst pr√łver at negligere transpersoner og deres s√¶rlige behov, ved konstant at l√¶gge hindringer i vejen s√•ledes, at vejen som en transperson skal f√łlge, igennem det offentlige behandlingssystem bliver mere og mere besv√¶rlig. M√•ske h√•ber man p√• den m√•de, at personen enten helt opgiver sit forehavende ellers rejser til udlandet og f√•r foretaget en operation der. Under alle omst√¶ndigheder ville den Danske stat slippe meget billigere.

Det er blot s√łrgeligt, at t√¶nke p√• de mange mennesker der p√• grund af disse omst√¶ndigheder ender i situationer som de ikke kan klare ved egen hj√¶lp. Mange af disse personer ender p√• evig offentlig fors√łrgelse.

Mange b√łrn anbringes uden for familien i forbindelse med skilsmisse, blot fordi sagsbehandlere lader sig styre af deres fordomme, i stedet for at se objektivt p√• sagen.

Min hensigt med at skrive denne kronik var at oplyse, og informere om de problemer vi transpersoner n√¶sten dagligt konfronteres med. Dette m√•l mener jeg at have opn√•et s√•vel i denne opgave, som i det “virkelige” liv hvor jeg efterh√•nden er blevet ops√łgt af en del journalister.

Ligeledes har jeg deltaget i en r√¶kke m√łder med diverse ministre og politiske udvalg, samt afholdt en del foredrag bla. I forbindelse med Copenhagen Pride 2005, alt sammen med henblik p√• at skabe √•benhed omkring det at v√¶re transperson.

[Til indholdsfortegnelsen] Litteraturliste
Bilag 1. Oversigt over anvendte forkortelser

TS = Transseksuel
TV = Transvestit
RH = Rigshospitalet
RHSK = Rigshospitalets Seksologiske Klinik
SST = Sundhedsstyrelsen
SK = Seksologisk Klinik

[Til indholdsfortegnelsen]

* * *
Hovedopgaven i pdf-format.