SUU bilag 72. Spgsm. 353. Tonny P. klage af 29. oktober 2014 til Sundhedsudv. og sundhedsmin. om, at sundhedsmin. ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen. Svar den 13. januar 2015.

Vist 230 gange.
Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, har den 29. oktober 2014 sendt en klageskrivelse til Sundhedsudvalget og sundhedsminister, Nick H√¶kkerup om, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen af transk√łnnede.
Skrivelsen registreret hos Folketinget som SUU – Alm.del 2014-15 – bilag 72.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. december 2014 p√• foranledning af Liselott Blixt (DF) sp√łrgsm√•l 353 – Samling: 2014-15 – om skrivelsen, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick H√¶kkerup (S), der svarede den 13. januar 2015.

Indhold

[Til indhold] Skrivelsen gengives herunder.

Til sundhedsminister Nick Hækkerup

29.10.2014

Klage over at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om k√łnsskifte for transk√łnnede.

Behandlings TILBUD eller TVANG’s behandling!

1. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om patienters selvbestemmelsesret ved at tvangshenvise til Sexologisk Klinik.
Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens form√•l om “at sikre, at patienters v√¶rdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres”. Sundhedsstyrelsen tvinger de transk√łnnede borgere til f√• deres udredning/hormonbehandling foretaget ved Sexologisk Klinik (SK). Der gives kun ret til ET enkelt behandlingstilbud/sted og s√•ledes ikke mulighed for at v√¶lge alternative behandlingssteder/l√¶ger.
Der er derfor tale om “et tilbud man ikke kan sige nej til” eller “frivillig tvang“.
Der er tale om tvangshenvisning!

Det kan konstateres at Sundhedsstyrelsen er velvidende om og har sanktioneret at en stor gruppe transk√łnnede borgere i en √•rer√¶kke har benyttet sig af deres selvbestemmelsesret ved at frekventere andre speciall√¶ger bl.a. gyn√¶kolog Peter Bagger, for hormonbehandling, fordi de netop IKKE vil lade sig tvangshenvise/tvangsbehandle hos Sexologisk Klinik. Hos Peter Bagger har de derimod oplevet at blive behandlet med respekt, “v√¶rdighed, integritet”.

  Personer med transseksualitet skal have adgang til et sundhedsfagligt behandlingstilbud af h√łj kvalitet og behandling af transseksualisme,..”
Kilde: [30. maj 2019. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen]

2. Sundhedsstyrelsen uds√¶tter de transk√łnnede borgere for tvangsbehandling og overgreb.
N√•r Sundhedsstyrelsen i sit s√•kaldte ” behandlingstilbud” ikke tillader/forbyder andre behandlingsmuligheder end Sk. og fordi hormonbehandling og k√łnsskifteoperation er livsn√łdvendig for de transk√łnnede borgere – s√• m√• der i sagens natur v√¶re tale om tvangsbehandling!

Sundhedsstyrelsens “Behandlingstilbud” itales√¶ttes hos SK. som “behandling”. Behandling kr√¶ver to deltagere: en behandler og en patient som skal uds√¶ttes for behandling.
Adskillige voksne, myndige transk√łnnede medborgere har hverken har lyst eller behov for behandling hos SK. De er allerede personligt afklaret og meget langt i deres udviklingsproces n√•r de henvender sig for at f√• et k√łnsskifte. De er raske velfungerende mennesker som derfor kun kan opfatte Sundhedsstyrelsens s√•kaldte “behandlingstilbud” som tvangsbehandling og overgreb p√• deres personlige “v√¶rdighed, integritet”.

Fagligt overskrides det mest basale grundlag for AL terapi n√•r den transk√łnnede borger – som ikke lider, ikke har √łnsker om behandling og ikke √łnsker at blive helbredt – tvinges til behandling hos SK.

  Den umiddelbare motor i terapien er patientens lidelse og det √łnske om helbredelse, der udspringer af denne
Kilde: Sigmund Freud 1913. Steen Visholm: “Overflade og dybde”.

Psykoterapi tjener i hovedsagen to form√•l: 1. Behandling af psykisk lidelse“.
Kilde: “Psykoterapi” J√łrgen Nystrup Psykiatri Fondens forlag redaktion Jes Gerlach

De transk√łnnede borgere har ikke nogen lidelse som de vil behandles/helbredes for!
De er tv√¶rtimod tilfredse med at de nu er som voksne har f√•et forst√•else for deres egen k√łnsidentitet og er parate til de fysiske forandringer, som handler om hormonbehandling og k√łnsskifte i al sin enkelhed.

Det er uetisk at forlange en behandling som der ikke er brug for og som er u√łnsket. Det er et levn fra den tid hvor homoseksualitet ogs√• blev betegnet som en psykisk lidelse og havde en diagnose. Hvor man behandlede den lidelse som behandlere antog at de homoseksuelle led af!

Det er uforst√•eligt at sundhedsministeren/Sundhedsstyrelsen/SK. ikke har indsigt til at se at historien gentager sig! Dette p√• trods af blandt andre LGBT g√łr et stort stykke arbejde med netop at fors√łge at oplyse om disse forhold!

Etisk råd udtaler:

  Anvendelse af tvang er et indgreb i en persons grundl√¶ggende ret til selvbestemmelse over eget liv og legeme. Der skal derfor v√¶re meget tungtvejende grunde til, at samfundet griber til tvangsm√¶ssige indgreb i denne rettighed.”

Citat: PSYKIATRI OG TVANG I EN JURIDISK KONTEKST – MAGT OG AFMAGT I PSYKIATRIEN

Etisk r√•d kritiserer Sundhedsstyrelsen i deres h√łringssvar:

  Patientens inddragelse
R√•det finder generelt, at patientens inddragelse i behandlingsplaner m.v. i h√łjere grad b√łr fremg√• af vejledningen.

Det anf√łres i indledningen af vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal foretages med en √•ben, rummelig, v√¶rdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker. Dette kan R√•det i h√łj grad tilslutte sig, men det er R√•dets opfattelse, at denne tilgang ikke konkret kommer til udtryk i vejledningens retningslinjer.”

På Det Etiske Råds vegne Jacob Birkler Formand

Jeg vil tilf√łje at det virker som om ” inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker” overhovedet ikke er implementeret hos Sundhedsstyrelsen og SK.

N√•r der ikke er tale om frivillighed for den transk√łnnede borger m√• det i sagens natur v√¶re tvang og n√•r en behandling s√•ledes ikke er indg√•et frivilligt s√• forvandles det der skulle v√¶re en samtale sig til en forh√łrslignende situation!

  LGBT fort√¶ller endvidere om de transk√łnnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafh√¶ngigt forl√łb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at f√• journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end p√• SK. Dette kan v√¶re med til at de transk√łnnede ikke kan f√łle at de kan dele frit og √¶rligt omkring sin situation, hvor de stadig ville pr√łve at fremst√• mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om k√łn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transk√łnnede er i opleves som en overv√•gning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst.
Kilde: “En social konstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes oplevelser af m√łdet med Sexologisk Klinik

3. Sundhedsstyrelsen udf√łrer en form for “splitting” og “idealisering” n√•r de p√•st√•r at personalet p√• SK. er de eneste kompetente fagfolk i Danmark som kan st√• for udredning og hormonbehandling.
Ved splitting spaltes et objekt eller individ i “godt” og “ondt.” – ” Vi er de gode og de andre de onde” – Begrebet Idealisering giver vist sig selv!

Sundhedsstyrelsen benytter sig af rationelle forklaringer, selvretf√¶rdigg√łrelse og frems√¶tter tilsyneladende logiske forklaringer og bruger argumentet: “fordi de andre ogs√• g√łr det” n√•r Sundhedsstyrelsen fors√łger at legitimere sin monopolisering af SK:

  P√• baggrund af medieomtale af aktuelle sager om behandling af transseksuelle √łnsker Sundhedsstyrelsen at pr√¶cisere, at placeringen af behandlingen √©t sted i landet er sket p√• linje med andre h√łjt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusv√¶sen.

Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag
Kilde [30. maj 2019. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen]

Hvis det s√•ledes, if√łlge Sundhedsstyrelsen, kun er de ansatte p√• SK der kan st√• for udredningen og hormonbehandling, hvad vil SK. s√• g√łre n√•r det nuv√¶rende personale efterh√•nden holder op og der er brug for nye psykologer/psykiatere?
SK. vil selvf√łlgelig s√łge medarbejdere uden for SK, – blandt de kollegaer som har s√¶rlig viden og kompetencer og hermed fuldt ud liges√• kvalificeret som de kollegaer der allerede arbejder i SK. Og s√• bliver de selvsamme kollegaer der f√łr ikke var kompetente nok til at st√• for en udredningsprocedure nu anerkendt som kompetente!

Selvom Sundhedsstyrelsen ih√¶rdigt (!) fors√łger at retf√¶rdigg√łre denne monopolisering ved at opremse disse kvalifikationer p√• medarbejderne ved SK,- √¶ndrer det selvf√łlgelig heller ikke p√• de transk√łnnede medborgeres opfattelse af at blive udsat for tvangsbehandling og tvangstildeling af behandlere l√¶s psykologer/psykiatere uanset, hvor h√łjt Sundhedsstyrelsen roser deres kompetencer!

4. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens form√•l om at : “Underst√łtte tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienterne og sundhedsv√¶senet og de forskellige personalegrupper, som patienterne m√łder i forbindelse med behandling.”

N√•r Sundhedsstyrelsen udv√¶lger ET behandlingssted/Sexologisk Klinik fratager Sundhedsstyrelsen netop de transk√łnnede medborgere enhver mulighed for at kunne m√łde forskellige personalegrupper. De m√łder kun EN personalegruppe og det er den som er ansat p√• Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen b√¶rer ansvaret for at s√• mistillid hos de transk√łnnede borgere! Fordi det naturligvis m√• fremme en helt n√łdvendig mistillid hos de transk√łnnede borgere n√•r samtlige √łvrige psykologer/psykiatere i Danmark – som ikke er ansat p√• Sexologisk Klinik – herved er blevet fravalgt. De bliver (mere eller mindre) indirekte erkl√¶ret for inkompetente til at forest√• udredningsproceduren med de transk√łnnede medborgere fordi Sundhedsstyrelsen n√¶gter dem at forest√• en udredning / hormonbehandling.

  Magtrelationen de transk√łnnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transk√łnnede ikke kan g√• andre steder hen end p√• SK. SK har en s√¶rlig magtposition inden for dette omr√•de grundet deres monopol.

SK‘s magt er ogs√• defineret ved at de kan godkende eller ben√¶gte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det √łvrige sundhedssystem, som havende den n√łdvendige ekspertise inden for dette speciale.”
Kilde: “En social konstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes oplevelser af m√łdet med Sexologisk Klinik

4 Sundhedsstyrelsen accepter at det mest elementære grundlag for terapeutisk behandling overtrædes af SK. ved tvangstildeling af behandler læs: psykolog/psykiater.
N√•r de transk√łnnede borgere er tvunget til at s√łge “behandling” hos SK for at f√• et k√łnskifte bliver det mest grundl√¶ggende etiske princip for al terapeutisk behandling overtr√•dt idet SK. tvangstildeler en psykolog/psykiater.

Det er element√¶r viden p√• terapeutiske grunduddannelser at det personlige valg af terapeut/behandler p√• baggrund af tillid til vedkommende er alt afg√łrende for udfaldet af terapien.
Der er unders√łgelser som viser at det er kemien mellem patient og behandler som er den mest betydningsfulde faktor i terapien – terapiens retning er af mindre betydning.

5. Sundhedsstyrelsen medvirker til stigmatisering af de transk√łnnede borgere
Jeg vil gerne vide hvordan sundhedsministeren vil forklare at en transk√łnnet borger skal kunne have tillid til at blive m√łdt med √•bent og fordomsfrit sind af behandlere p√• Sexologisk Klinik?

En institution og behandlere som p√• forh√•nd har opsat rammer og f√¶rdige forklaringsmodeller og meget tydeligt har demonstreret en forudindtaget holdning til f.ek.s stereotype og for√¶ldede k√łnsopfattelser:

  Klinikken fors√łger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er “betydelig sj√¶lelig lidelse” forbundet med tilstanden, som ordlyden er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som prim√¶rt transseksuelle, √¶gte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle, og er beskrevet for b√•de m√¶nd og kvinder.

M√¶ndene er i Thorkil S√łrensens afhandling fra 1987 beskrevet som:
seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter
.”
Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

“Normalitet”
If√łlge talspersonen fra LGBT hersker der en heteronormativ k√łnsforst√•else p√• SK. Gennem matgeriale fra SK giver LGBT udtryk for nogle af de posistioneringer, der er p√• spil i behandlingssystemet:

LGBT: (…) og der skriver de [SK] at… transkvinder skal helst v√¶re passive og overfeminiserede og lidt socialt tilbageholdende og transm√¶nd m√• gerne v√¶re lidt dominerende og lidt seksuelt aktive og… man skal helst v√¶re,have haft et vedvarende stabilt √łnske om og at leve som det k√łn man man, man √łnsker at leve som siden man var lillebitte…(Bilag 2:linje 412-416).

Disse opfattelser af k√łn underst√łttes ogs√• af Laurits’ erfaringer med systemet, idet han oplevede, at der fra SK var et h√łjnet fokus p√• at transkvinder skal v√¶re mere seksuelt passive, hvor transm√¶nd helst skal v√¶re meget seksuelt aktive (Bilag 1:linje 993-996). Der kan herved siges at v√¶re nogle klare normative forventninger til hvordan k√łn b√łr g√łres, og man b√łr derfor leve op til disse kendetegn hvis man vil opfattes som henholdsvis kvinde eller mand. i og med at SK er underlagt s√•danne k√łnsnormer synes det v√¶re udfordrende og m√•ske endda problematisk at skulle forholde sig til patienter, der bryder med de s√¶dvanlige k√łnsnormer p√• flere omr√•der. Transk√łnnethed synes
Kilde: “En social konstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes oplevelser af m√łdet med Sexologisk Klinik

  K√łnsskifteindstilling
Efter yderligere et observationsforl√łb, hvor patienten lever, som det √łnskede k√łn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til k√łnsskifte“.

Som det fremg√•r af ovenst√•ende citat forlanger SK. / tvinger SK. den transk√łnnede medborger til at nedv√¶rdige sig til at udstille sig som et “observations – objekt” og bevise at de lever op til behandlernes forudindtagede forestillinger om, hvordan man lever/kl√¶der sig som henholdsvis “rigtig” kvinde eller mand.

6. Sundhedsstyrelsen uds√¶tter ved tvangsbehandlingen de transk√łnnede medborgere for at f√• traumatiske oplevelser og sandsynligheden for at de p√•f√łres et Stockholmsyndrom er til stede.
Sundhedsstyrelsen og SK. har i √•revis blandet to funktioner sammen – SK‘s psykologer/psykiatere har 2 kasketter p√•:
  • Psykologen/psykiater fungerer f√łrst som “lytter”, n√•r den transk√łnnede i udredningsforl√łbet skal fort√¶lle om sin meget personlige f√łlelsesm√¶ssige situation mm.
  • Den samme psykolog/psykiater fungerer bagefter som dommer idet den samme person skal v√¶re med til afg√łre om den transk√łnnede medborger bliver godkendt til k√łnskifte.

Det giver psykologen/psykiateren en magtposition som både terapeutisk og moralsk set er helt uacceptabel og uetisk.
N√•r en transk√łnnet borger s√•ledes tvinges til at lade sig behandle hos SK. har psykologen/psykiateren magten til at afg√łre den transk√łnnedes sk√¶bne og bliver derfor til aggressor og den transk√łnnede bliver offer. (“Transaktionsanalyse” af Eric Bernes).

  LGBT fort√¶ller ogs√• om, hvordan de transk√łnnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangv√¶rende behandling p√• SK, da en “klage kan … stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag” (Bilag 2: linje 54-55).”
Kilde: “En social konstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes oplevelser af m√łdet med Sexologisk Klinik

Hvis den transk√łnnede medborger siger psykologen/psykiateren p√• SK. imod, ikke passer ind de p√• forh√•nd fastlagte k√łnsrollestereotyper mm. s√• risikerer vedkommende at f√• afslag p√• k√łnskifte.

  Hvis de transk√łnnedes udtalelser ikke opn√•r status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet p√• klinikken. SKs m√•de at m√łde de transk√łnnede p√• fort√¶ller om deres definitionsmagt med hensyn til transk√łnnethed, hvor de transk√łnnede er afh√¶ngige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opn√• en position som behandlingskr√¶vende.

De er ogs√• afh√¶ngige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol p√• at stille diagnosen og give dem behandling.”
Kilde: “En social konstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes oplevelser af m√łdet med Sexologisk Klinik

7. Sundhedsstyrelsen uds√¶tter de transk√łnnede medborgere for nedv√¶rdigende behandling og umyndigg√łrelse ved at sanktionere at SK. indkalder for√¶ldre og p√•r√łrende i udredningsprocessen.
Det er komplet uforst√•eligt hvilke faglige overvejelser der ligger bag at indkalde for√¶ldre, p√•r√łrende i en udredningsproces hos voksne og myndige personer?

  Der laves en somatisk unders√łgelse, p√•r√łrendesamtale, samt yderligere psykologiske testninger.”
Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

Nu er der jo ikke ligefrem tale om famileterapi med mindre√•rige b√łrn! Det forekommer som yderst gr√¶nseoverskridende, nedv√¶rdigende og som et overgreb at indkalde for√¶ldre, p√•r√łrende i det det hele taget, – n√•r en voksen, myndig transk√łnnet medborger √łnsker et k√łnskifte.

  LGBT Danmark finder det s√•ledes helt utilstedeligt at kr√¶ve, at f.eks. en 45-√•rig transk√łnnets for√¶ldre skal inddrages i det v√¶re sig et udredningsforl√łb eller en forunders√łgelse.”
Kilde. LGBT Danmarks h√łringssvar vedr√łrende Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede.

Det kan ALDRIG v√¶re faglig relevant for en psykolog/psykiater, hvad for√¶ldre til et transk√łnnet medborger m√•tte mene om denne anden voksens k√łnsidentitet!

Uanset hvilken barndom den transk√łnnede medborger har haft, uanset hvilke pige/drenge lege, der har v√¶ret leget eller ikke leget og uanset hvilket k√łnsoplevelse barnet har oplevet/levet – s√• er det FORTID!
Forældre og deres forældrerolle er en del af denne fortid og deres meninger og holdninger er fuldstændig uvedkommende. Det er grotesk at det forekommer overhovedet!!
For√¶ldrene bliver ikke indkaldt til samtale hvis en voksen kvinde vil have foretaget en brystfor√łgelse eller en voksen mand √łnsker penisforl√¶ngelse. De bliver heller ikke indkaldt n√•r et √¶gtepar g√•r i parterapi! Osv…

Fagligt vil jeg antage at de s√•kaldte “kompetente behandlere” p√• SK. selv m√• b√¶re rundt p√• nogle uforl√łste for√¶ldrebindinger siden de overf√łrer disse til deres patienter.

Det er uforst√•eligt at dette etiske problem ikke er blevet p√•talt i den supervision af personalet som forh√•bentlig foreg√•r hos SK? S√•fremt personalet p√• SK.deltager rent faktisk modtager supervision m√• jeg desv√¶rre forholde mig skeptisk over den faglige standart? For√¶ldrebindinger er noget af det f√łrste som studerende – p√• private psykoterapeut uddannelser – arbejder med og forholder sig til i deres egenterapi.

8. Sundhedsstyrelsen sanktionerer at SK. udnytter en magtposition til at provokere et mistillidsforhold frem hos de transk√łnnede medborgere.
Ved at indkalde for√¶ldrene til samtale provokerer psykologerne/psykiaterne ved SK.et mistillidsforhold frem hos de transk√łnnede borgere n√•r disse IKKE √łnsker for√¶ldrene indddraget! Psykologerne/psykiaterne benytter sig af deres behandlerposition til at bruge magt og s√•ledes s√¶tte de transk√łnnede medborgere i en afmagt / gidsel situation, fordi de transk√łnnede borgere ikke kan sige nej til dette uhyrlige overgreb.

  P√• Sexologisk Klinik bliver de transk√łnnedes for√¶ldre blandt andet indkaldt til en samtale, hvor de skal redeg√łre for deres datters eller s√łns opv√¶kst.
Og det er meget gr√¶nseoverskridende forklarer tre transk√łnnede, som DR har talt med
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/04/000243.htm

2. Sundhedsstyrelsen uds√¶tter de transk√łnnede borgere for stigmatisering ved at acceptere og bruge diagnosen/begrebet “transseksuel“.
Sundhedsstyrelsen har i en √•rr√¶kke har benyttet og bruger stadig begrebet “transseksuel” hvor de burde bruge “transk√łnnet” evt. “transk√łnnet person“. Hvad der mest passende kan Sundhedsstyrelsen r√•df√łre sig med LGBT om.

  1.1.1 Udrednings- og observationsforl√łbets tre hovedform√•l
En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling
Kilde: UDKAST H√łringsversion Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede

Det er mangel på respekt at definere, omtale en gruppe borgere udfra deres seksualiet.
At v√¶re transk√łnnet har intet med seksuel orientering at g√łre!
Der er tale om hele mennesker og det seksuelle aspekt er kun en del af deres og i √łvrigt alle menneskers personlighed! Mange transk√łnnede borgere har et glimrende seksualliv!

N√•r vi som borgere har brug for sparring omkring vores personlighed, f√łlelsliv, identitet ops√łger vi en psykolog/psykoterapeut – som vi har tillid til – for at f√• st√łtte til den proces vi er i. Vi g√•r da overhovedet IKKE til en sexolog!

Det er derfor fagligt st√¶rkt bet√¶nkeligt at Sundhedsstyrelsen indtil nu har videref√łrt den fejlagtige og for√¶ldede antagelse at transk√łnnede borgere skal udreddes p√• en “SEX-ologisk klinik” hvor seksuelle dysfunktioner er udgangspunkt for behandlingen!

  Sexologisk Klinik tilbyder behandling til dig, der har forskellige sexologiske problemer.”
  Noget af den kritik der ytres gennem disse medier er at sundhedssystemet patologiserer de transk√łnnede ved at definere transk√łnnethed som en psykisk lidelse. Transk√łnnethed g√•r under diagnosen “k√łnsidentitetsforstyrrelse“, og herved indikeres at transk√łnnethed er en psykisk sygdom.”
Kilde: s. 4 Transk√łn. En socialkonstruktivistisk unders√łgelse af transk√łnnedes m√łde med Sexologisk Klinik

Efter de fleste transk√łnnedes mening er der ikke er tale om en “k√łnsidentitetsforstyrrelse“, men en diskrepans” ! Det at to ting eller forhold ikke stemmer overens eller passer sammen”. I de transk√łnnede medborgeres tilf√¶lde stemmer den fysiske krop ikke sammen med den indre k√łnsidentitet.

Derfor er det fagligt ukorrekt og stigmatiserende n√•r myndighederne insisterer p√• at kalde transk√łnnethed det for en “pykiatrisk lidelse”.
De transk√łnnede medborgeres problematik vedr√łrer f√łrst og fremmest deres personlighed og identitet og det er ikke seksualiteten, men k√łnsidentiteten, der er det centrale n√•r et k√łnskifte √łnskes.

  Da behandlingen foreg√•r p√• Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum.
Ligesom alle andre patienter p√• klinikken, der til forskel fra de transk√łnnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transk√łnnede inden f√łrste visitationssamtale skriftligt svare p√• et udf√łrligt, s√¶rdeles gr√¶nseoverskridende og st√łdende standardskema ang√•ende deres seksualitet
.”
citat Cand.psych. Simon Gjerl√łv
Kilde http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1433590/forstaa-dog-de-transkoennede/

12. Sundhedsstyrelsen har vedholdende undladt inddrage patientens synspunkter og √łnsker.
Mange transk√łnnede borgere er forst√•eligt nok, “afsk√•ret” fra selv at komme med kritik/kritiske sp√łrgsm√•l til Sexologisk Klinik fordi den har monopol p√• udredningen. Det m√• undre at Sundhedsstyrelsen ikke har haft forst√•else for den problematik at de transk√łnnede borgere “har haft mundkurv p√•”.

Det er foruroligende at Sundhedsstyrelsen IKKE har lyttet til og reageret aktivt p√• den kritik som transk√łnnede borgere via de sociale medier, aviser, Tv, L.G.B.T og Amnesty vedholdende har fremf√łrt gennem mange √•r.

Der er selvf√łlgelig en v√¶sentlig grund til at Sundhedsstyrelsen netop HAR f√•et H√ÖRD kritik p√• 57 punkter.

Det tyder i h√łj grad p√• manglende faglig selvindsigt og supervision n√•r der uddeles en s√• graverende kritik!

I anledning af Sexologisk Kliniks 25 √•r jubil√¶um udkom et jubil√¶umsskrift med f√łlgende indledning i kap 10, skrevet af bl.a. Ellids Kristensen, overl√¶ge p√• Rigshospitalets sexologiske klinik:

  K√łnsidentitet er den f√łlelse det enkelte menneske har af sig selv som kvinde eller mand.
Hvis k√łnsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale k√łn, kan der opst√• k√łnsidentitetsproblemer.”
KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

Jeg mener at SK. bruger en forkert definition p√• k√łnsidentitet. K√łnsidentitet er den opfattelse, som et menneske har af sit eget k√łn og ikke en f√łlelse. Der er knyttet en intellektuel forst√•else, bevidsthed til identitet. Der er den fundamentale forskel p√• f√łlelser og bevidsthed at f√łlelser opst√•r spontant og forsvinder igen – k√łnsidentiteten h√łrer til bevidstheden.
F√łlelse defineres i som:

  et menneskes √łjeblikkelige psykiske tilstand, bestemt af personens vilk√•r, hum√łr eller forhold til andre mennesker fx raseri, begejstring, frygt, k√¶rlighed, misundelse eller selvtillid
Kilde: nudansk ordbog

1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre.
2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet.
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

N√•r jeg tager i betragtning at Ellids Kristensen, er overl√¶ge p√• Rigshospitalets sexologiske klinik, med al den kompetence og erfaring som hun m√•tte formodes at have, – undrer jeg mig over hendes vage udsagn: “Hvis k√łnsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale k√łn, KAN der opst√• k√łnsidentitetsproblemer.

Jeg kan ikke forestille mig nogen som helst der ikke HAR k√łnsidentitetsproblemer med denne diskrepans!

  BESKRIVELSE AF DEN TRANSSEKSUELLE GRUPPE
Gennem √•rene har et stigende antal personer √łnsket helt eller delvis k√łnsskifte. I dag er adgangen til internettet og den √łgede kontakt mellem patienter en faktor, som p√•virker den enkelte patient, og til tider g√łr det vanskeligt at f√• et klart billede af det enkelte menneske, som √łnsker behandling
.”

 
  • Her “forskyder” Ellids Kristensen, overl√¶ge p√• Rigshospitalets sexologiske klinik (fral√¶gger sig sit eget ansvar – skyder skylden over p√• andre popul√¶rt sagt) sit eget problem med at f√• et klart billede af det enkelte menneske som √łnsker behandling. Hun l√¶gger ansvaret over p√• Internettet og det at patienter har kontakt med hinanden.
  • En kompetent terapeut tager selv ansvar for om vedkommende er i stand til at f√• et klart billede af sine patienter – det kan ALDRIG v√¶re andres skyld/ansvar hvis terapeuten har et uklart billede.

Hun forsætter:

  En del personer har sider af b√•de det ene og det andet k√łn i sig, og er derfor i en position, hvor de aldrig vil blive virkelig tilfredse.”

Det at v√¶re kompetent indeb√¶rer faglig nysgerrighed, omstillingsparathed og √•benhed overfor andre opfattelser af den menneskelige psyke. Carl G. Jung som var samarbejdspartner med Freud har for mange √•r siden skabt den analytiske psykologi – hvor han bruger begreberne Anima og Animus for henholdsvis mandens indre billede af en kvinde og kvindens indre billede af en mand. Det betyder at ALLE mennesker b√¶rer det modsatte k√łn i sig.

Jeg vil mene at det som leder af Sexologisk Klinik n√¶rmest m√•tte v√¶re umuligt ikke at have h√łrt om Jung’s personlighedmodel! MEN det er s√• min forestilling!

Uanset hvad‚Ķ er der tale om at Ellids her forestiller sig at det kun er nogle mennesker der har denne inde oplevelse. Jeg kender mange som arbejder udfra CG. Jungs personlighedmodel og de accepterer at have det ene k√łns identitet og samtidig v√¶re i aldeles glimrende kontakt med det indre modsatrettede k√łn. Disse er ALLE virkelig tilfredse med deres tilv√¶relse. Jeg ved at der World wide er mange psykoterapeuter der arbejder ud fra CG.Jungs personlighedsmodel.

Ole Vedfeldt skriver i “Manden og hans indre kvinder”:

  Bogens overordnede synspunkt er netop, at alle mennesker ogs√• rummer de egenskaber, som de till√¶gger det andet k√łn, de bruges blot ikke s√• intenst og bevidst som de k√łnsspecifikke egenskaber.”

Ole Vedfeldt er uddannet jungiansk psykoanalytiker i K√łbenhavn og Z√ľrich. Han var medstifter af C.G. Jung-Instituttet i K√łbenhavn, er godkendt som supervisor af Dansk Psykologforening.

Det kunne da måske ligefrem være at Ellids Kristensen kunne have glæde af at få supervision af Ole Vedfeldt!

"Du er vejet p√• v√¶gten og fundet for let". Daniel i l√łvekulen
“Du er vejet p√• v√¶gten og fundet for let”. Daniel i l√łvekulen
Vi har en god lang tradition for patientindflydelse og græsrodsarbejde i Danmark lad os i holde fast i det!

Med venlige hilsener
Psykoterapeut Tonny P.

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l nr. 353
Vil ministeren sende udvalget ministerens svar p√• henvendelsen af 29. oktober 2014 fra Tonny P., jf. SUU alm. del ‚Äď bilag 72.

[Til indhold] Svar fra ministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den 8. januar 2015.

Tonny P.
S√¶rl√łsevej 7
4330 Hvals√ł

Kære Tonny P.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget dine henvendelser af 29. oktober 2014.

Den ene henvendelse vedr√łrer en klage over, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om k√łnsskifte for transk√łnnede. I den anden henvendelse efterlyses en forklaring p√•, om sundhedsministeren mener, at Sundhedsstyrelsens overholder den nye sundhedslov, n√•r Sundhedsstyrelsen p√• sin hjemmeside redeg√łr for praksis med at forlange, at allerede diagnosticerede psykiatriske patienter skal have foretaget en ny udredning ved skift af l√¶ge og ny henvisning. Den anden henvendelse indeholder endvidere en lang r√¶kke holdninger til og opfattelser af udredningen og behandlingen af transk√łnnede.

Til brug for besvarelsen af dine henvendelser har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

Sundhedsstyrelsen har generelt henvist til styrelsens netop udsendte Vejledning om udredning om udredning og behandling af transk√łnnede (vejledning nr. 10353 af 19. december 2014), som kan findes p√• Retsinformation via dette link: vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede.

Sundhedsstyrelsen har endvidere udtalt f√łlgende:

‚ÄĚMange interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og enkeltpersoner m.fl., herunder Tonny P., har afgivet detaljerede h√łringssvar til udkastet til vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede. I nogle tilf√¶lde er der tale om modsatrettede h√łringssvar og synspunkter.

Sundhedsstyrelsen har p√• baggrund af h√łringssvarene pr√¶ciseret, udbygget og √¶ndret vejledningen p√• en r√¶kke punkter.

Eksempelvis er det nu pr√¶ciseret i vejledningen, at diagnosen transeksualitet ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand. Det er endvidere pr√¶ciseret, at der i udrednings- og observationsforl√łbet med patientens samtykke eventuelt kan inddrages p√•r√łrende eller andre, som er t√¶t knyttede til patienten, og som har kendt patienten genneml√¶ngere tid.

Det er fastlagt, at patienter skal have tilbud om st√łttende og r√•dgivende samtaler, hvis de efter endt udredning og observation ikke √łnsker behandling eller ikke vurderes egnede til det.

Det er klarificeret, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan f√łlges og kontrolleres p√• en gyn√¶kologisk afdeling, hos praktiserende speciall√¶ge eller hos egen l√¶ge. Det er endvidere pr√¶ciseret, at n√•r patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har v√¶ret i k√łnshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforl√łbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal forts√¶ttes, √¶ndres eller oph√łre.

Nogle af disse præciseringer og ændringer omhandler også problemstillinger, som Tonny P. rejser.

Helt overordnet og generelt skal Sundhedsstyrelsen fastsl√•, at udredning og k√łnsmodificerende behandling kun kan iv√¶rks√¶ttes efter √łnske fra og i t√¶t dialog med patienten og under iagttagelse af de sk√¶rpede krav til information og samtykke.

Sundhedsstyrelsen skal s√¶rligt bem√¶rke, at vejledningen pr√¶ciserer, at den sundhedsfaglige udredning af personer med k√łnsidentitetsproblemer alene er relevant, n√•r den transk√łnnede har et √łnske om k√łnsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration.

Det er endvidere helt grundl√¶ggende understreget i vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en √•ben, rummelig, v√¶rdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker.

Det fremg√•r ogs√• af vejledningen, at hvis patienten allerede helt eller delvist har f√•et foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om denne kan indg√• som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforl√łb.

Endvidere fremg√•r, at s√•fremt patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har v√¶ret i k√łnshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforl√łbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal forts√¶ttes, √¶ndres eller oph√łre. Oph√łr af k√łnshormonbehandling skal som hovedregel kun ske, n√•r behandlingen vurderes at v√¶res kontraindiceret p√• baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold. Det beror p√• en konkret l√¶gefaglig vurdering i det multidisciplin√¶re team, om der foreligger omst√¶ndigheder, som begrunder, at en patient kan tilbydes et forkortet udredningsforl√łb.

Vejledningen har til form√•l at pr√¶cisere dels den omhu og samvittighedsfuldhed, som en l√¶ge skal udvise if√łlge autorisationsloven ved udredning og behandling af transk√łnnede, som √łnsker k√łnsmodificerende behandling og dels at fastl√¶gge ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig endvidere til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i k√łnsskifte.

Det fremg√•r af Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gning for sygehusv√¶senet, hvor udredning og behandling af transk√łnnede for offentlig betaling kan foreg√•.

Endelig fremh√¶ver vejledningen, at den for forl√łbet ansvarlige speciall√¶ge i psykiatri skal sikre, at den transseksuelle, som har gennemg√•et k√łnsmodificerende behandling som led i k√łnsskifte, tilbydes at blive fulgt i det multidisciplin√¶re team i mindst et √•r efter, at indgrebet er gennemf√łrt.

Efter det f√łrste √•r kan opf√łlgningen, inklusiv den vedligeholdende hormonbehandling, efter aftale med patienten eventuelt foreg√• p√• en gyn√¶kologisk sygehusafdeling, hos en speciall√¶ge i gyn√¶kologi, eller hos egen l√¶ge efter konkret aftale med det multidisciplin√¶re team, herunder dettes speciall√¶ge i gyn√¶kologi.

Vejledningen pr√¶ciserer, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan f√łlges og kontrolleres p√• en gyn√¶kologisk afdeling, hos praktiserende speciall√¶ge eller hos egen l√¶ge.‚ÄĚ

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan henholde sig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Det sene svar på dine henvendelser beklages.

Med venlig hilsen
Kirstine F. Hindsberger

* * *
[Til indhold] Henvisninger
Skrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedr. skrivelsen fra Tonny P., SUU bilag 72.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. spgsm. 353.
Svaret af 8. januar 2015 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Tonny P. i pdf-format.