Trans-Danmark har den 22. april 2010 skrevet til Sundhedsudvalget om transk√łnnede b√łrn i daginstitutioner. Socialudvalget bilag 229.

Vist 471 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Socialudvalget
22. april 2010

Vedr√łrende: transk√łnnede b√łrn i daginstitutioner

Foreningen bem√¶rkede med interesse ¬ß 20-sp√łrgsm√•l S 1778 [1] om p√¶dagogers faglige arbejde med k√łn i daginstitutioner stillet den 6. april 2010 af Pernille Vigs√ł Bagge, og socialminister, Benedikte Ki√¶rs svar p√• sp√łrgsm√•let, ligesom foreningen med interesse har l√¶st rapporten: Flere end to slags b√łrn – en rapport om k√łn og ligestilling i b√łrnehaven [2].

Foreningen vil benytte anledningen til at bem√¶rke, at vi er opm√¶rksomme p√•, at rapporten har hovedfokus p√• ligestilling. N√•r dette er n√¶vnt, vil vi imidlertid bem√¶rke, at hverken forfatterne til rapporten eller ministeren i sit svar har v√¶ret opm√¶rksomme p√•, at den m√•de flere af b√łrnene i rapporten udtrykte deres k√łn p√•, kan skyldes transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse [3].

Om de konkret beskrevne eksempler i rapporten skyldes transk√łnnethed, kan vi ikke vide, men det er heller ikke v√¶sentligt. V√¶sentligt er det derimod, at det er en kendsgerning, at transk√łnnethed – alts√• k√łnsidentitetsforstyrrelse – forekommer hos b√łrn, og at tiln√¶rmelsesvis alle voksne transk√łnnede, har erindringer om deres transk√łnnethed helt tilbage fra deres tidlige barndom. Det er derfor v√¶sentlig, at personalet i daginstitutionerne er bekendt med transk√łnnethed og kan v√¶re opm√¶rksomme p√•, at en afvigende k√łnslig adf√¶rd hos b√łrn kan skyldes transk√łnnethed.

I det f√łlgende vil vi fremdrage nogle eksempler fra rapporterne, som beskriver/omtaler k√łnslige forhold, men hvor der mangler omtale af transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse. Vi g√łr opm√¶rksom p√•, at det ikke er vores hensigt at lave en analyse af rapporten.

Derimod har vi brugt rapporten og dens eksempler til at g√łre opm√¶rksom p√•, at der er behov for en styrket opm√¶rksomhed p√• transk√łnnede b√łrn i b√łrnehaverne og om, hvordan der skal forholdes til disse b√łrn.

Med de fremf√łrte eksempler vil vi vise, at kendskabet til transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse hos b√łrn tilsyneladende er n√¶rmest ikke-eksisterende og henstille, at Socialudvalget vil tage initiativ til, at dette √¶ndres til gavn for transb√łrnene.

Karin Astrup, Formand

Noter
  1. Folketingets journal vedr√łrende ¬ß 20 sp√łrgsm√•l nr. S 1778. [Retur]
  2. Rapporten: Flere end to slags b√łrn – en rapport om k√łn og ligestilling i b√łrnehaven af Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm & Jette Kofoed udgivet marts 2008 [Dokumentet findes ikke mere. 2. oktober 2017. Tina Thranesen.] [Retur]
  3. K√łnsidentitetsforstyrrelse hos b√łrn er optaget i WHO‘s klassifikationssystem som F64.2 K√łnsidentitetsforstyrrelse som barn (Gender identity disorder of childhood).
    http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en WHO‘s klassifikationssystem. [Retur]

Uddrag fra og kommentarer til rapporten: Flere end to slags b√łrn – en rapport om k√łn og ligestilling i b√łrnehaven

Afsnit 1. Indledning – underafsnit B√łrn, institutioner og fagfolk – startende p√• side 3
Side 4 √łverst
B√łrnehavep√¶dagogerne befinder sig i et normativt felt, hvor der hyppigt reflekteres over og formuleres strategier for, hvad der er bedst for b√łrn, og hvordan fagfolk b√łr forholde sig til barndom – herunder drenge- og pigeopdragelse.

Og i samme underafsnit lidt længere nede
  Hvad b√łrn og hvad drenge og piger er og b√łr v√¶re, er derfor ikke kun en fagligt eksplicit viden, men ogs√• en kulturel viden, som fagfolk i praksis orienterer sig efter uden klart at kunne g√łre rede for, hvori denne orienteringssans best√•r. Vores unders√łgelse retter blikket mod det, man med en specificering af Andersens begreb kunne kalde for p√¶dagogernes k√łnsopfattelse og de praksisser, der er afledt af denne k√łnsopfattelse. I begrebet ligger s√•ledes den implicitte forst√•else af k√łn, som p√¶dagogerne orienterer sig efter. Analytisk udl√¶ses k√łnsopfattelsen gennem observationer af s√•vel verbal som nonverbal interaktion med b√łrnene samt af interview med personalet.

Vi antager hermed, at der i b√łrnehaven ogs√• er en k√łnskultur, der er integreret i det faglige, og som er med til at s√¶tte pr√¶misserne for b√łrnenes hverdagsliv. For at unders√łge, hvordan der arbejdes med k√łn og ligestilling i b√łrnehaven, er det derfor n√łdvendigt at se p√• institutionen og det liv, der udspiller sig i den, som kulturspecifikke og betydningsb√¶rende f√¶nomener.

Allerede i indledning ses det tydeligt, at forfatterne har v√¶ret meget opm√¶rksomme p√• b√łrnenes k√łn, b√łrnenes k√łnsudtryk og k√łnsidentitet.

Side 5. K√łn i b√łrnehaven
  Vi foresl√•r kulturanalyse som en slags “fremkalderv√¶ske”. Uden at negligere den biologiske modning som betydningsfuld i b√łrns udvikling retter denne unders√łgelse sig mod de sociale og kulturelle processer, der har betydning for, at drenge bliver drenge p√• en s√¶rlig m√•de, og piger bliver piger p√• en s√¶rlig m√•de. Man kan sige, at vi interesserer os for kulturelt specificeret “drengethed” og “pigethed”. Nyere k√łnsforskning s√¶tter fokus p√• de mange m√•der, det er muligt at v√¶re pige og dreng p√•.
At k√łn ikke blot er et resultat af noget i personen iboende men produceres og g√łres i konkrete kontekster, er et centralt perspektiv inden for denne form for t√¶nkning. Dette perspektiv tr√¶kkes med ind i n√¶rv√¶rende unders√łgelse. At k√łn “g√łres”, skal forst√•s s√•ledes, at mennesker ‘k√łnnes’.
Det at blive en dreng udg√łr en tilblivelsesproces, som ikke afsluttes men udg√łr en fortsat proces. I mods√¶tning til at v√¶re et k√łn som noget konstant og uforanderligt, s√• er det at blive et k√łn noget, der foreg√•r over tid og principielt kan tage mange retninger (Davies, 1997; James, 1993; Kofoed, 2003; Staun√¶s, 2004; S√łndergaard, 1996; Thorne, 1993 m.fl.).
Vi anskuer s√•ledes k√łn som fortsat tilblivelse, hvor b√łrn og p√¶dagoger konstruerer k√łn, og de betydninger der knyttes til henholdsvis drenge- og pigekroppe.

B√łrn bliver ikke drenge eller piger i enrum. Det er noget, de bliver sammen med andre i forskellige situationer, hvor de m√• finde m√•der at handle som k√łnsv√¶sner og som individer ud fra de muligheder, som situationerne tilbyder og tillader. Der er s√•ledes gr√¶nser for, hvordan barnet kan handle. Nogle af disse gr√¶nser drejer sig om, hvordan man kan v√¶re pige og dreng i b√łrnehaven. Der er nogle m√•der, der opfattes som mere passende, og andre, der opfattes som mindre passende eller upassende.

Denne tekst kan umiddelbart forlede os til at f√• opfattelse af, at forfatterne ogs√• inddrager transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse i deres unders√łgelse og dermed i rapporten. Det ses imidlertid ikke at v√¶re tilf√¶ldet.
Afsnittet tyder desv√¶rre mere p√•, at forfatterne ikke har noget st√łrre kendskab til transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse eller, at de har en ganske forkert forst√•else derfor.
Vi kunne forledes til at f√• den opfattelse, at forfatterne betragter k√łn som noget, der kan konstrueres, medens barnet er ganske lille, og at p√¶dagogerne medvirker dertil.

Vi er helt enige i, at der sker en k√łnslig udvikling hos b√łrn, og at b√łrnene udvikler en bevidsthed om, hvilket k√łn de tilh√łrer.
Teksten virker imidlertid mere som en tilslutning til de fejlagtige teorier, den amerikanske psykiater, John Money [4] udviklede om, at det er barnets tidlige opv√¶kst, som former dets k√łnsidentitet – en teori, som han s√łgte at dokumentere i sine rapporter om drengen Bruce Reimer/David Reimer 5, der efter en mislykket omsk√¶ring mistede sin penis, og p√• John Moneys anbefaling blev opdraget som pigen Brenda. Det viste sig imidlertid, at hans rapporter ikke afspejlede virkeligheden, og at opdragelsen af David Reimer som en pige totalt mislykkedes. Dette dokumenterede den amerikanske forfatter og journalist
John Colapinto meget tydeligt i sin bog: Som Gud skabte ham: Drengen, der blev opdraget som pige 6.

Side 6 nederst
  Overskrider barnet de symbolske gr√¶nser for k√łn, kan man forestille sig reaktioner, der str√¶kker sig fra, at det er sjovt og s√łdt, til at barnet bliver til grin eller ligefrem v√¶kker ubehag.
Samlet set √łnsker vi indsigt i, hvordan bestemte betydninger af k√łn giver henholdsvis adgang til eller afsk√¶rer barnet fra s√¶rlige identiteter, aktiviteter og l√¶ringsmuligheder.

Som det ses, er forfatterne fuldt ud klar over, at b√łrn, der ikke passer ind i de fastlagte to k√łnsnormer – dreng/mand og pige/kvinde – risikerer at f√• det sv√¶rt. Desv√¶rre ses der i rapporten ikke noget om, at de har haft √łje for, at b√łrns s√¶rlige (k√łnslige) identiteter kan v√¶re begrundet i transk√łnnethed.

Side 7 √łverst
  Unders√łgelsen bygger p√• et materiale baseret p√• observationsstudier og personaleinterviews i tre b√łrnehaver i og omkring K√łbenhavn.
B√łrnehaverne er udvalgt med henblik p√•, at det skulle v√¶re muligt at studere en r√¶kke forhold, vi antager spiller ind p√• den m√•de, k√łn udtrykkes, forst√•s og h√•ndteres.
Grundet studiets omfang har det ikke v√¶ret muligt at d√¶kke alle t√¶nkelige parametre men kun et mindre udvalg, der vurderes at have central betydning for konstruktionen af k√łn.

Det ses af denne bem√¶rkning, at forfatterne enten ikke har tillagt transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse s√¶rlig megen betydning eller ikke har v√¶ret opm√¶rksomme p√• transk√łnnethed kan v√¶re en √•rsag til b√łrns m√•de at udtrykke deres k√łn p√•.
Uanset grunden m√• det beklages meget, at dette forhold ikke er med i unders√łgelsen og dermed i rapporten, som i √łvrigt besk√¶ftiger sig meget med b√łrnenes k√łnslige udvikling.

Side 7 nederst
  Forventninger til og fortolkninger af k√łn kan imidlertid ikke isoleres til den institutionelle kontekst. B√łrnehaven skal derfor betragtes som en empirisk og analytisk afgr√¶nsning. B√łrnehaven fungerer ikke som en isoleret enhed i verden men st√•r i forbindelse med det omgivende samfund.
Derfor afspejler b√łrnehavens k√łnspraksis en mere vidtr√¶kkende normativitet i samfundet. B√łrnehavens k√łnspraksis interagerer med de rammer, der blandt andet s√¶ttes af b√łrnenes for√¶ldre, de fysiske rammer i institutionen, b√łrnehavens opgaver og ressourcer, p√¶dagogernes k√łnsopfattelse, den omgivende kulturs syn p√• k√łn m.m.

Disse betragtninger er ogs√• yderst relevante i relation til transb√łrn 7– b√łrn med k√łnsidentitetsforstyrrelse. Set ud fra en s√•dan betragtning er det s√• meget mere beklageligt, at transk√łnnethed ikke er medtaget i rapporten, da transb√łrn om nogen har behov for s√¶rlig opm√¶rksomhed og st√łtte.

Side 12 – 2. Review af nyere nordisk litteratur om k√łn i b√łrnehaven

I det overblik forfatterne giver, fremg√•r det, at transk√łnnethed ikke har indg√•et i nogen af de omtalte forskninger.
Det kan så være medvirkende grund til, at forfatterne heller ikke har gjort det, men ændrer ikke i det beklagelige i, at det ikke er sket.

Side 20 – 3. B√łrnehaven som kontekst for skabelsen af k√łn

Der anf√łres indledningsvis:

  B√łrnehaven er et vigtigt sted i b√łrns liv alene af den grund, at de fleste b√łrn tilbringer en stor del af deres barndom p√• dette sted.

Umiddelbart derefter

  B√łrnehavens hovedopgave er at passe b√łrn i for√¶ldrenes frav√¶r og s√łrge for deres omsorg, udvikling og l√¶ring.

Side 21 i afsnittet Individet i fællesskabet nederst
Den faglige pr√¶mis er, at man ikke behandler b√łrnene som et teoretisk standardbarn.

I afsnit 3 ses det tydeligt, at p√¶dagogerne er opm√¶rksomme p√•, at det er vigtigt, at de er opm√¶rksomme p√• de enkelte b√łrns adf√¶rd, idet b√łrnene tilbringer megen tid i institutionen. Som det ogs√• anf√łres, s√• er det hovedopgaven at passe b√łrnene i for√¶ldrenes frav√¶r og s√łrge for deres omsorg, udvikling og l√¶ring.

Deraf m√• ogs√• udledes, at p√¶dagogerne i b√łrnehaven skal v√¶re opm√¶rksomme p√•, om der er b√łrn, der udviser en atypisk k√łnsidentitet, da der kan v√¶re tale om transk√łnnethed. Netop fordi b√łrnene tilbringer en stor del af deres barndom i b√łrnehaven, er det vigtigt, at p√¶dagogerne er opm√¶rksomme p√• dette forhold.

P√• side 30, 31 og 32 i rapporten skrives f√łlgende
P√• disse sider beskrives to eksempler p√• drenge, der bryder med forventningerne til, hvad det vil sige at v√¶re “en rigtig dreng”.
Da vi jo ikke har andet kendskab til de to beskrevne drenge, end hvad der er anf√łrt i rapporten, kan vi heller ikke vide, om de er transk√łnnede – har en k√łnsidentitetsforstyrrelse – eller ej. Det er heller ikke afg√łrende, da eksemplerne er udm√¶rkede som grundlag for bem√¶rkninger om muligheden for tilstedev√¶relsen af transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse og den mangel p√• fokus p√• netop dette forhold hos s√•vel p√¶dagoger som hos forfatterne.

  Mangfoldighed inden for normalitetens gr√¶nser
I den f√łrste illustration fort√¶ller Jeanette (p√¶dagog) om en dreng p√• 2¬Ĺ √•r, der lige har f√•et en lillebror. Sammen med to piger er han den √¶ldste i vuggestuegruppen. Han leger meget med de to store piger, som han trives godt med. N√•r han leger med dem, vil han gerne putte dukker til at sove, han vil gerne lave mad og det er ham der giver dukkerne bryst.
Jeanette tolker det som, at han er i gang med at finde ud af sin k√łnsidentitet men ikke helt har fundet den endnu. Jeanette er helt sikker p√•, at han har en identitet som en mand, hvilket de som personalegruppe underst√łtter ved at invitere drenge ind fra de andre stuer, s√• han f√•r noget drengemodspil, som hun siger. Selv om personalet tydeligvis ikke oplever det som tilstr√¶kkeligt for en dreng at lege med piger, er situationen ikke bekymrende for personalet, fordi han p√• andre omr√•der ikke afviger fra forventningen til en dreng. I andre situationer kan han fx godt lege med andre drenge.
Han betegnes som en dreng, der kan begge dele. Der udover kategoriseres han som et barn i udvikling. Han er i en udviklingsfase, hvor p√¶dagogen f√łler sig tryg ved, at gr√¶nseoverskridelserne er udtryk for en alderssvarende s√łgeproces.
Gr√¶nseoverskridelsen tolkes med andre ord som et udtryk for alder. Det er det, der g√łr, at personalet oplever det som bem√¶rkelsesv√¶rdigt men legitimt. Det vil nok g√• over med tiden. Det-skal-nok-g√•-overmekanisme fungerer imidlertid samtidig som det, der gradvist vil genne ham p√• plads inden for k√łnsordenen. Personalet g√łr alts√• ikke noget aktivt for at genne ham endeligt p√• plads, men har – endnu – tillid til, at tiden vil g√łre arbejdet for dem.

For denne drengs vedkommende virker det da, som ogs√• tolket af b√•de forfatterne og p√¶dagogen, at drengen er i gang med at blive bevidst om sin k√łnsidentitet. Det kan ogs√• virke som om, at hans adf√¶rd kan k√¶des sammen med og er foranlediget af, at han netop har f√•et en lillebroder.
Det er dog v√¶rd at bem√¶rke udtrykket “genne ham endeligt p√• plads”. I tilf√¶lde af mulighed for transk√łnnethed er det vigtigt, at barnet ikke “gennes” ind i en k√łnsrolle, der ikke svarer til barnet k√łnsidentitet, men at transk√łnnetheden identificeres og anerkendes b√•de af p√¶dagogerne, for√¶ldrene og professionelle behandlere.

  I den anden illustration er personalet derimod temmelig utrygge ved den gr√¶nseoverskridelse, som de observerer hos en dreng:

 
Og s√• var der noget, som jeg fortalte om forleden dag. Den lille dreng, der gik med piget√łj. Alts√•, alle kan huske ham i huset. Det var s√•dan lige over kanten.
Man tænkte, hvad er det for noget? (.) Han havde en nederdel.
Han kom lige ind ad d√łren om morgenen, og s√• tog han nederdelen p√•. (.)
Det var udkl√¶dningst√łj. Og s√• havde han et par str√łmpebukser p√• hovedet.
Det var hans lange hår. Det var hans prinsessehår.
Det ville jo v√¶re at √łve vold p√• ham at sige, det m√• du ikke. Jeg synes, at drenge skal have lov at lege med dukker, og piger skal have lov at lege med sv√¶rd og revolvere og hvad der ellers er. De skal have det samme tilbud, ikke? (interview med p√¶dagog)

  Jeanette fort√¶ller, at selv om personalet oplevede det som overskridende, accepterede de det inde p√• stuen. Der var heller ikke nogen b√łrn, der drillede ham. Personalet anerkendte drengens handlinger ligesom i tilf√¶ldet ovenfor, men her v√¶kker det bekymring, og de oplever, at de st√•r i et dilemma mellem p√• den ene side anerkendelsesp√¶dagogikken, der fordrer at drengen skal have lov til at v√¶re den han er, hvis han har det godt med det. P√• den anden side er de bange for, at hans identitet som dreng kommer i fare, hvis de anerkender “det forkerte”. Bekymringen for drengeidentitetens tilsyneladende n√łdvendige reproduktion er med andre ord ganske st√¶rk som k√łnsordnende kraft i b√łrnehaven. De overvejer derfor forskellige p√¶dagogiske indgreb, som at fjerne t√łjet i h√•b om, at han vil finde andre interesser og udvikle andre sider af sig selv. De pr√łver at aflede ham med andre aktiviteter, men hver gang vender han tilbage til nederdelen og prinsesseh√•ret. Da “problemet” ikke vil g√• v√¶k af sig selv, v√¶lger personalet at tilkalde psykologen for at f√• r√•d om, hvad de skal g√łre, og de indkalder ogs√• for√¶ldrene til en samtale. Der er ingen tvivl om, at de bliver i tvivl om, hvorvidt deres p√¶dagogiske linie kan have skadelige effekter. Og at skade her forst√•s som ikke at reproducere maskulinitet p√• bestemte m√•der hos b√łrn i drengekroppe. Hos dem bliver tanken derfor: Kan den anerkendende p√¶dagogik komme til at bidrage til en “fejlkodning” af barnet.

I dette, det andet eksempel, er der afgjort flere tegn, som tyder på, at der kan være tale om et transbarn.
Om det er tilf√¶ldet eller ej, er for s√• vidt ikke afg√łrende. Det afg√łrende er derimod, at forfatterne, p√¶dagogen, psykologen eller for√¶ldrene tilsyneladende slet ikke har gjort sig tanker om, hvorvidt drengens adf√¶rd kan skyldes, at drengen er transk√łnnet og derfor i sit indre f√łlte sig som en pige og pr√łver at skabe overensstemmelse mellem sin indre k√łnsidentitet og sin ydre fremtoning.

Det er imidlertid gl√¶deligt, at personalet lod barnet udtrykke sig, men bekymrende med udtalelser som “… bange for, at hans identitet som dreng kommer i fare, hvis de anerkender “det forkerte”…”, idet det tyder p√•, at de slet ikke har v√¶ret opm√¶rksomme p√• muligheden for, at barnet var transk√łnnetk√łnsidentitetsforstyrrelse.

Hvis drengen er transk√łnnet, s√• har hverken p√¶dagogen eller psykologen gjort deres arbejde godt nok, og de har dermed – om end indirekte – skadet barnet og for s√• vidt ogs√• for√¶ldrene.
Da kendskabet til transb√łrn – b√łrn med k√łnsidentitetsforstyrrelse – ikke er s√• udbredt, kan det ikke forventes, at for√¶ldrene skal v√¶re de f√łrste til at blive opm√¶rksomme p√•, at transk√łnnethed kan v√¶re √•rsagen til deres barns adf√¶rd. Derimod b√łr det kunne forventes af p√¶dagoger og i s√¶rdeleshed psykologer er bekendt med transk√łnnethed hos b√łrn.

  Det ser ud til, at forvaltningen af rummelighed skaber angst og usikkerhed hos personalet, n√•r barnets adf√¶rd kommer for langt v√¶k fra normen om, hvordan en dreng skal v√¶re. N√•r barnet ikke l√¶ngere er umiddelbart genkendeligt inden for de kulturelle selvf√łlgeligheder om, hvordan k√łn skal g√łres, bliver personalet i tvivl, om det kan rummes inden for den almindelige p√¶dagogiske ramme. Og normreproduktionen anses for s√• v√¶sentlig, at der bliver behov for at hidkalde ekspertsystemet, som omgiver den p√¶dagogiske institution. En af gr√¶nserne for en ligestillingsp√¶dagogik, der stiler efter mangfoldighed, g√•r alts√• der, hvor personalets angst for ikke at bidrage til en tilstr√¶kkelig stram reproduktion af k√łnnet normativitet begynder, og samme angst glider over i faglig tvivl p√• egen p√¶dagogik. S√• selv om der ofte tales om rummelighed i b√łrnehaven og alle √łnsker at tilslutte sig rummelighedstanken, er der alligevel klart markerede gr√¶nser, som tr√¶der frem, n√•r de overskrides – som i dette eksempel. Det er ikke alt, der kan anerkendes, selv inden for en anerkendelsesp√¶dagogisk ramme.

Det fremg√•r af ovenst√•ende med al tydelighed, at b√•de personalet i b√łrnehaven, psykologen og forfatterne slet ikke har v√¶ret opm√¶rksomme p√• muligheden for transk√łnnethed, men tv√¶rtimod ser barnet som et adf√¶rdsproblem.

  Sp√łrgsm√•let er, om man kan arbejde med at udvide denne ramme ved fx at konfrontere egne forestillinger i personalegruppen om, at k√łnsidentitet skulle v√¶re noget iboende barnet, som kommer til udfoldelse i voksenlivet. Man kan ogs√• udfordre sin angst for at g√łre noget forkert ved at udf√łre lakmustesten: hvis det havde v√¶ret en pige, der lavede prinsesseh√•r af str√łmpebukser, ville barnets adf√¶rd s√• blive opfattet som legitim og alderssvarende? Er det kun fordi, det er en dreng, at det opleves som forkert, bekymrende, barnligt eller noget, der forh√•bentlig g√•r over? Hvis svaret p√• testen er nej, kan personalet overveje, hvor vidt deres tolkningsrammer er for indsn√¶vrende i forhold til b√łrns k√łnnede udfoldelsesrum. M√•ske er det denne tolkningsramme, der er behov for at arbejde med – frem for drengen – for at f√• angsten til at g√• v√¶k.

I ovenst√•ende “anbefalinger” fra forfatterne ses det desv√¶rre med al tydelighed, at heller ikke forfatterne har v√¶ret opm√¶rksomme p√• tilstedev√¶relsen af transk√łnnethed. Det tyder derfor p√•, at ogs√• forfatternes tolkningsrammer er for indsn√¶vrede i forhold til b√łrns k√łnsidentitet.

Side 34 nederst, 35 og 36 √łverst – afsnittet For√¶lderens forventninger
  Her er en episode, der gennem tiden har f√•et anekdotisk status i b√łrnehaven, der illustrerer det:

  Der var (engang ;-)) tre drenge fra den ene stue og en dreng fra min stue.
Da vi kom ind på stuen, hvor vi har fine prinsessekjoler hængende med flæser og blonder og det hele, så styrede han lige over og sagde, at de skulle have dem på.
Og s√• var det vores unge vikar, der var dernede, sagde: “Nej, det er til piger”.
Og s√• skreg de. Den ene skreg s√• vildt, at t√•rerne sprang. For selvf√łlgelig m√• de f√• de kjoler p√•. De kom ned, og de fik kjoler p√•. Der var ogs√• en lille pige, der var med. Og s√• legede de og t√łffede rundt i de der kjoler og havde det dejligt. S√• kom far til en af de sm√• drenge og kiggede ude fra vinduet og t√¶nkte. De der bev√¶gelser er da min dreng. Og s√• t√¶nkte han “Ej, han er i kjole”. Da s√• han kommer ind, s√• ser han, at hans s√łn st√•r og danser i kjole. Han grinede jo af det og syntes, at det var sk√¶gt. Han f√•r s√• sagt: “Ej, giver I min s√łn kjole p√•?” S√• sagde jeg til ham: “ja, det skal pr√łves. Det er da bedre nu end senere.” Han syntes det var sk√¶gt, og han tog ogs√• nogle billeder af ham, fordi han s√• s√łd ud.
(Interview med Jeanette)

  Historien viser, at b√łrnehaven st√•r i relation til det omgivende samfund, og at personalet reagerer p√• de forestillinger om k√łn, der blandt andet findes hos for√¶ldrene, som m√•ske har andre gr√¶nser for mangfoldighed end personalet og b√łrnene. Her er historien fortalt med p√¶dagogisk overskud – p√¶dagogen f√•r oven i k√łbet lejlighed til at slutte af med en fyndig bem√¶rkning. Undervejs bliver det dog klart markeret – b√•de fra p√¶dagogens og fra farens side – at her sker noget ikke-selvf√łlgeligt, noget us√¶dvanligt, noget man m√• bem√¶rke og le lidt ad. B√łrnene f√•r alts√• ganske vist adgang til at g√łre noget, der overskrider k√łnnet normativitet, men de kan ikke v√¶re i tvivl om efterf√łlgende, at de her er tr√•dt over en gr√¶nse. Det har kr√¶vet skrig at f√• adgang, og bagefter f√łlger klare markeringer af det us√¶dvanlige i deres valg af leg.

Det er v√¶rd er holde for √łje, at det om den beskrevne episode bem√¶rkes, at den har f√•et anekdotisk status og derfor meget t√¶nkeligt kan v√¶re af √¶ldre dato. Samtidig er det ogs√• v√¶rd at notere sig, at det var en enkelt dreng, som var √•rsagen til, at de tre drenge if√łrte sig princessekjolerne. Det fremg√•r ikke af det f√łlgende, om det er den samme drengs far, som kommenterede sin s√łns p√•kl√¶dning.

Som forfatterne ganske rigtigt anf√łrer, s√• reagerer personalet p√• situationen, faderens reaktion og det omgivende samfunds forestilling om k√łn. Det er imidlertid ogs√• v√¶rd at bem√¶rke, at personalet slet ikke er opm√¶rksomt p√•, at der hos den “initiativtagende dreng” kan v√¶re tale om transk√łnnethed, selv om det m√•ske ikke har v√¶ret tilf√¶ldet.
V√¶sentligt er det imidlertid at bem√¶rke, at forfatterne heller ikke i dette tilf√¶lde har gjort sig tanker om transk√łnnethed, men tv√¶rtimod giver udtryk for, at drengene – ogs√• den “initiativtagende dreng” – har overtr√•dt en gr√¶nse, og at det f√•r f√łlger i form af klare markeringer af det us√¶dvanlige i drengenes “valg af leg”. Hvis der for den “initiativtagende dreng” er tale om transk√łnnethed, s√• er det ikke nogen leg for ham, men en naturlig adf√¶rd.

  S√• sp√łrgsm√•let er, hvor langt overskuddet r√¶kker. I bem√¶rkningen ligger nemlig ogs√• en appel til faren om, at de i bund og grund deler f√¶lles forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert for drenge og m√¶nd. N√•r det er bedre nu end senere, er det fordi, de ting b√łrn g√łr i barndommen, kan betragtes som noget, de leger, og som derfor ikke skal tages alvorligt som andet end leg. Den f√¶lles norm, som p√¶dagogen henviser til med bem√¶rkningen er, at det derimod er et problem, hvis voksne m√¶nd ikke kender k√łnsgr√¶nserne omkring bekl√¶dningsgenstande. Den overordnede pointe med eksemplet er, at fordi b√łrnehaven er afh√¶ngig af brugerne, s√• er der et udtalt behov hos personalet for at bringe sig i overensstemmelse med for√¶ldrenes normer.

Det er n√¶rmest ikke muligt at tolke ovenst√•ende fra p√¶dagogen og forfatterne med bem√¶rkningerne “rigtigt og forkert for drenge og m√¶nd” og “det derimod er et problem, hvis voksne m√¶nd ikke kender k√łnsgr√¶nserne omkring bekl√¶dningsgenstande” anderledes, end at de overhovedet ikke har kendskab til transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforstyrrelse.

Vi har valgt ikke at bringe citater fra resten af rapporten, uagtet der findes adskillige flere eksempler p√• manglende kendskab til transk√łnnethed og is√¶r transk√łnnethed hos b√łrn.

Noter
  1. [Retur] Artikel om John Money i Den danske videnbank om k√łnsidentitet, transvestisme og transseksualisme – herefter betegnet Videnbanken.
  2. [Retur] Arikel om David Reimer i Videnbanken.
  3. [Retur] John Colapintos dokumentarbog omtalt i Videnbanken: Som Gud skabte ham: Drengen, der blev opdraget som pige med originaltitlen: As nature made him: The Boy Who Was Raised as A Girl.
  4. [Retur] Transb√łrn er b√łrn med k√łnsidentitetsforstyrrelse.

Henvisninger

Ud over de henvisninger, som er anf√łrt i noterne vil vi henlede opm√¶rksomheden p√• f√łlgende vejledninger, b√łger, film, omtale af transb√łn, og foreninger for/om transb√łn.

  1. Clinical Guidelines * Disorders of Sex Development
  2. Guide for b√łrn og unge med transfor√¶ldre * Kids of Trans Ressource Guide (For√•ret 2008) * Udgivet af Colage
  3. Handbook for Parents * Disorders of Sex Development
  4. Medical care for gender variant children and young people: answering families. (13. februar 2008)
  5. The Transgender Child: A Handbook for Families and Professionals
  6. K√łnsvariationer hos b√łrn * Gender Variant Children: Transgender Parents af Jane Thomas
    http://tgeu.net/PubAr/Documents/EU_JaneThomasSofiaChildren_Speech.pdf Direkte link.
  7. Mom, I need to be a girl
    En yderst anbefalelsesvardig bog, der kan læses online.
  8. My Secret Self – en dokumentarfilm om transb√łn
    Dokumentarfilmen i fem afsnit fra 2007 produceret af abs News har journalist Barbara Jill Walters samtale med transb√łnene Jazz Jennings p√• 6 √•r, Reiley p√• 10 √•r og Jeromy p√• 14 √•r og deres familier.
    Filmen kan ses online.
  9. Out Of The Shadows
    Filmen, der kan ses online, er universelt rost for dens budskab om accept og stotte til transk√łnnede b√łrn og unge.
  10. Jazz Jennings er en nu 8 √•rig pige, der er f√łdt som dreng, men som har levet som pige, fra hun var 5 √•r. (22. september 2009)
  11. Josie Romero * 8 år Рdiagnosticeret transseksuel som 6-årig. (15. oktober 2009)
  12. Kim Petras kom i behandling med k√łnshormoner som 12-√•rig, fik andret civilretslig status som 14-√•rig og k√łnsskifteoperation som 16-√•rig.
  13. 10-√•rig dreng d√łd ved et tragisk uheld den 4. februar 2008.
  14. 16-√•rig teenager i Spanien fik ved juletid 2009 foretaget en mand til kvinde k√łnsskifteoperation i Barcelona.
  15. 9-√•rig dreng i Sydengland m√łdte efter sommerferien i skole som pige. (20. september 2009)
  16. 9-årig, tredjeklasses elev i Philidelpia springer ud som pige. (3. maj 2008)
  17. Kampagne for at skabe opm√¶rksomhed p√• unge transk√łnnede. (1. oktober 2009)
  18. Colage. Forening, der stotter b√łrn og unge, hvis foraldre er lesbiske, b√łsser, biseksuelle eller transk√łnnede
  19. TransActive * Foreningen arbejder for at forbedre forholdene for transk√łnnede b√łrn og unge.
  20. TransKids Purple Rainbow Foundation TKPRF – Forening om transb√łn.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende skrivelsen – Socialudvalget, Alm. del 2009-10 bilag 229.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.