Trans-Danmarks bidrag af 25. oktober 2010 fra til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsr√•d om menneskerettighederne i Danmark.

Vist 91 gange.
Dateret den 25. oktober 2010 sendte Trans-Danmark den 1. november 2010 den herunder gengivne skrivelse til Udenrigsministeriet i anledning af, at Danmark den 2. maj 2011 skal til bed√łmmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne i hvilken anledning Udenrigsministeriet har efterlyst bidrag fra foreninger, organisationer og andre interesserede akt√łrer til at indsende konkrete bidrag og forslag til at forbedre forholdene.

Trans-Danmarks logo Udenrigsministeriet
jtmrstud@um.dk

Mandag, den 25. oktober 2010

Trans-Danmarks bidrag til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsr√•d om menneskerettighedssituationen i Danmark

For transk√łnnedes – transvestitters og transseksuelles – vedkommende er der en r√¶kke punkter, hvor Danmark ikke lever op til √łnskede og af internationalt anerkendte menneskerettighedseksperters anbefalede standarder.

  1. K√łnsidentitet
    K√łnsidentitet[1] n√¶vnes ikke specifikt i danske love.[2]
    Der er en lang r√¶kke love, hvor transk√łnnede faktuelt forkert og diskriminerende henf√łres under seksuel orientering og/eller ikke p√• tilstr√¶kkelig pr√¶cis m√•de er n√¶vnt.[3]
    Den s√•kaldte Kjole-Ole sag[4] fra 2006 viser med al tydelighed det forkerte i, at k√łnsidentitet ikke er medtaget i lovene.
    Yogyakarta principperne anf√łrer i princip 3, at staterne b√łr tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede k√łnsidentitet.[5]
    Norge er aktuelt i f√¶rd med at √¶ndre deres lovgivning, s√• transk√łnnede specifikt n√¶vnes i diskriminationslovgivningen.[6]
    Erkl√¶ring fremsat og dr√łftet den 18. december 2008 p√• FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet indeholder indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt n√¶vner og medtager k√łnsidentitet/transk√łnnethed.[7]

Ud over de p√•pegede forkerte og/eller manglende ben√¶vnelser af transk√łnnede er der flere omr√•der, hvor Danmark ikke lever op til de √łnskede menneskerettighedsstandarder.

  1. Juridisk k√łnsskifte
    Danmark tillader ikke juridisk k√łnsskifte – dvs. k√łnsskifte uden forudg√•ende k√łnsskifteoperation.
    FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women – udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder – kritiserede i sin rapport af 5. februar 2010[8] bl.a., at Holland kr√¶ver, at transkvinder steriliseres, for at de kan √¶ndret deres f√łdselsattester – hvilket vil sige kritik af krav om stirilisation for anerkendelse af k√łnsskifte.
    Yogyakarta principperne anf√łrer klart i princip 18, at ingen person m√• tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller n√¶gtes nogen medicinsk behandling p√• grundlag af p√•g√¶ldendes seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.[9]
  2. Anke/klagemulighed
    Der er ingen mulighed for at klage over et afslag p√• tilladelse til k√łnsskifteoperation
    Sundhedsstyrelsen er den h√łjeste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Det er samtidig Sundhedsstyrelsen, der som f√łrste og eneste instans tager stilling til, om en k√łnsskifteoperation kan bevilliges.
    Sagerne forelægges ganske vist for Retslægerådet, men det ændrer ikke noget ved, at der ikke er nogen klagemulighed.
    Som alle forvaltningsafg√łrelser kan et afslag selvf√łlgelig indbringes for domstolen, men det m√• siges at v√¶re illusorisk at forestille sig, at en s√•dan retssag kan vindes af den, der har f√•et afslag af landets h√łjeste l√¶gefaglige myndighed.
    Der er her tale om en alvorlig retssikkerhedsmæssig mangel, som en retsstat ikke kan være bekendt.
  3. Unge transk√łnnede
    Unge transk√łnnede dvs. fra f√łr og i puperteten har reelt ingen behandlingsmulighed, idet kendskabet om transk√łnnethed generelt er lavt i sundhedssystemet og behandlingen af unge transk√łnnede totalt frav√¶rende p√• Sexologisk Klinik.
  4. Fornavneændring
    1. Det er meget kr√¶nkende, at voksne, myndige mennesker ikke selv m√• bestemme, hvilket fornavn, de √łnsker. Is√¶r for transk√łnnede, der lever i overensstemmelse med deres indre k√łnsidentitet, det vil sige som det modsatte k√łn i forhold til deres biologiske k√łn, er det meget kr√¶nkende, at de ikke frit m√• tage et fornavn, der k√łnsm√¶ssigt er i overensstemmelse med deres ydre k√łnslige fremtoning. Der er ganske enkelt ingen rimelig grund til at lovregulere voksne, myndige personers √łnske om fornavneskift.[10]
    2. Selv de nug√¶ldende regler, der i et vist omfang giver transk√łnnede mulighed for fornavneskift, g√łr det un√łdigt besv√¶rligt at f√• tilladelse til skift af fornavn. Det b√łr ikke v√¶re n√łdvendigt at skulle gennem en “godkendelsesprocedure” p√• Sexologisk Klinik.[11]
      Det er endvidere kr√¶nkende, at personer skal konfronteres med det psykiatriske system, n√•r de p√• ingen m√•de har psykiske problemer, men alene √łnsker et fornavn svarende til deres k√łnsidentitet.
      Fornavneskift b√łr, s√•fremt kravet om k√łnsbestemte fornavne ikke fjernes som anf√łrt under pkt. 1 herover, forenkles til, at tilladelsen kan gives efter ans√łgning hos kommunen.
  5. K√łnsbetegnelsen X i pas
    Det er det samme som med fornavneskift, der g√łr sig g√¶ldende, n√•r en transk√łnnet √łnsker k√łnsbetegnelsen X anf√łrt i sit pas.[12]
    Det b√łr v√¶re muligt i forbindelse med almindelig pasbestilling -fornyelse hos kommunen ved afkrydsning af skemaet at f√• anf√łrt X som k√łnsbetegnelse i passet.
    En s√•dan k√łnsmarkering i passet vil medvirke til at h√łjne sikkerheden i lufthavne, men nok s√• vigtigt medvirke til, at den transk√łnnede ikke uds√¶ttes for ydmygende behandling i forbindelse med tjekinn og sikkerhedskontrol.
  6. Identitetskort for transk√łnnede
    Transk√łnnede uds√¶ttes j√¶vnligt for ydmygende og nedv√¶rdigende situationer, n√•r der ikke er overensstemmelse mellem deres ydre k√łnslige fremtoning og deres biologiske k√łn, hvilket kun forst√¶rkes af, at deres legitimationer – sundhedskort, k√łrekort, pas mm. – udviser deres biologiske k√łn og identitet.
    Dette kan afhj√¶lpes ved, at det offentlige efter anmodning udsteder et ekstra identitetskort med deres valgte k√łn og navn og et dertil vellignende billede.

Karin Astrup.
Formand.

Noter
  1. [Retur] K√łn – k√łnsidentitet
    Ordet/begrebet “k√łn” er ikke et d√¶kkende ord for de k√łnslige forhold – at opfatte k√łnnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstr√¶kkeligt.
    Til belysning af k√łnnet skal f√łlgende anf√łres:
    Det biologiske k√łn kommer til udtryk b√•de p√• genetisk niveau via k√łnskromosomerne (som ikke kan √¶ndres), og anatomisk via kroppens k√łnstegn (som kan √¶ndres) mv.
    Det oplevede k√łn er det k√łn, den enkelte f√łler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket k√łn vi tilh√łrer.
    Det udtrykte k√łn er enhver form for k√łnsmanifestation: Navn, p√•kl√¶dning, adf√¶rd, kropslige k√łnsudtryk, f.eks. h√•r, mmm.
    Socialt k√łn er den kollektive forst√•else af k√łn. Det er de normer og forst√•elser af k√łn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle k√łnsudtryk for at v√¶re feminine, andre for at v√¶re maskuline. P√• den m√•de er det sociale k√łn resultatet af alle individers kommunikation om k√łn med hinanden.
    Transperson eller transk√łnnet (person) er en f√¶llesbetegnelse for personer, der gennem sine k√łnsudtryk og/eller k√łnsidentitet afviger fra en bin√¶r k√łnsnorm eller fortolker sine biologiske k√łn p√• en ikke-konventionel m√•de.
  2. [Retur] Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r, Thomas Hammarberg anf√łrer i sin rapport af 29. juni 2009 – Human Rights and Gender Identity – at k√łnsidentitet b√łr n√¶vnes specifikt i lovgivningen.
  3. [Retur] Love, hvor der anvendes forkerte og diskriminerende betegnelser
    1. ¬ß 1. Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.
      Det er faktuelt forkert forkert og diskriminerende overfor transk√łnnede personer, at k√łnsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering”.
      Det ses tydeligt i den s√•kaldte Kjole-Ole sag, hvor en B&O forhandler fik en b√łde p√• 3.000 kr. for ikke at ville betjene en transvestit.
      Transvestisme vedr√łrer k√łnsidentitet og ikke seksuel orientering. Det er derfor b√•de faktuelt forkert og diskriminerende at transk√łnnede, herunder Kjole-Ole i den anf√łrte sag skal s√łge beskyttelsen mod diskrimination p√• grundlag af seksuel orientering.
      Kjole-Ole var ikke udsat for hverken sexchikane eller forskelsbehandling p√• grund af sin seksualitet, men p√• trund af sin transvestisme – sin k√łnsidentitet.
    2. Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
      LBK nr. 1349 af 16. december 2008
      § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
      Der b√łr tilf√łjes “k√łnsidentitet”, da det er b√•de faktuelt forkert og diskriminerende, at transk√łnnede personer skal s√łge beskyttelsen mod diskrimination p√• grundlag af seksuel orientering.
    3. ¬ß 1. Ved ligebehandling af m√¶nd og kvinder forst√•s i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted p√• grund af k√łn. Dette g√¶lder b√•de direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til √¶gteskabelig eller familiem√¶ssig stilling.
      Loven sikrer ligestilling mellem m√¶nd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold og indeholder bestemmelser om, at der ikke m√• ud√łves chikane – sexchikane.
      Loven er imidlertid upr√¶cis i relation til transk√łnnede personer, idet de ikke er n√¶vnt.
      I ¬ß 1 b√łr f√łrste del derfor √¶ndres til:
      ¬ß 1. Ved ligebehandling forst√•s i denne lov, at der ikke m√• finde forskelsbehandling sted p√• grund af en persons k√łn, dennes egenopfattelse af sit k√łn eller det k√łn, som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som.
      Det er ordet “k√łn” som √łnskes udvidet til den ovenfor n√¶vnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til ogs√• at g√¶lde for personer, der lever som det modsatte k√łn – transk√łnnede.
    4. Lige l√łn til m√¶nd og kvinder
      Lovbekendtg√łrelse nr. 899 af 5. september 2008
      ¬ß 1. Der m√• ikke p√• grund af k√łn finde l√łnm√¶ssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette g√¶lder b√•de direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Loven sikrer ligestilling mellem m√¶nd og kvinder omkring l√łnm√¶ssige forhold, men.
      er imidlertid upr√¶cis i relation til transk√łnnede personer, idet de ikke er n√¶vnt.
      I ¬ß 1 b√łr f√łrste del derfor √¶ndres til:
      ¬ß 1. Der m√• ikke p√• grund af en persons k√łn, dennes egenopfattelse af sit k√łn eller det k√łn, som p√•g√¶ldende fremtr√¶der som finde l√łnm√¶ssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette g√¶lder b√•de direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
      Det er ordet “k√łn” som √łnskes udvidet til den ovenfor n√¶vnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til ogs√• at g√¶lde for personer, der lever som det modsatte k√łn – transk√łnnede.
    5. Ligestilling af kvinder og mænd
      Lovbekendtg√łrelse nr. 1095 af 19. maj 2007
      ¬ß 1. Lovens form√•l er at fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og m√¶nds lige v√¶rd. Lovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn samt at modvirke chikane og sexchikane.
      Ordet “k√łn” indg√•r flere andre stedet i loven.
    6. Navneloven
      Lov nr. 524 af 24/06/2005 [b]
      I loven anvendes generelt ordet “transseksuel”, hvilket b√łr √¶ndres til “personer med k√łnsidentitetsforstyrrelse”.
    7. Straffeloven
      Lovbekendtg√łrelse nr. 1034 af 29. oktober 2009 [c]
      10. kapitel Straffens fastsættelse
      § 81, stk. 1. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
      Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
      27. kapitel Freds- og ærekrænkelser
      ¬ß 266 b. Den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.
      Baggrundsmateriale fra Justitsministeriet om tidligere justitsminister, Brian Mikkelsens betegnelse af k√łnsidentitet som en seksuel orientering.
      Under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 50 om en styrket indsats mod hadforbrydelser betegnede tidligere justitsminister, Brian Mikkelsen den 26. januar 2010 k√łnsidentitet som v√¶rende en seksuel orientering og henviste senere til, at det fremgik af forarbejderne til Straffelovens ¬ß 266 b.
      Forslag til Lov om √¶ndring af borgerlig straffelov, kriminallov for Gr√łnland og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering) (LFF 1986-1987.1.196)
      Af lovforslagets bemærkninger fremgår indledningsvis, at
      lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at omfatte seksuel orientering.
      Senere i bem√¶rkningerne anf√łres:
      Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adf√¶rd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.
      Den anf√łrte begrundelse fra dav√¶rende justitsminister, Brian Mikkelsen med henvisning til det herover refererede lovforslag skal f√łlgende bem√¶rkes.
      Lovforslaget er fra 1986-1987 og vedr√łrer i √•nd og ord alene √łnsket om et forbud mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering.
      Det fremg√•r tydeligt med ordene “f.eks. transvestisme”, at forfatteren af bem√¶rkningerne ikke har haft kendskab, hvad transvestisme er. Dette kan begrundes og undskyldes med, at transvestisme og transseksualisme oprindeligt, da det blev l√¶geligt beskrevet blev henf√łrt som v√¶rende en seksuel variation. Dette er imidlertid ikke mere tilf√¶ldet, da al nutidig videnskab entydigt henf√łrer transvestisme og transseksualisme til k√łnsidentitet. Der er dermed tale om for√¶ldet viden, hvorfor ministerens henvisningen ikke kan till√¶gges nogen v√¶rdi.
    8. Sundhedsloven
      Lovbekendtg√łrelse nr. 913 af 13. juli 2010
      ¬ß 115. En person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
      N√•r en person √łnsker et k√łnsskifte, er det for at bringe s√• stor overensstemmelse som muligt mellem personens indre k√łnsidentitet og p√•g√¶ldendes krop.
      En persons k√łnsdrift har s√•vel som en persons seksuelle orientering ikke noget med k√łnsidentitet at g√łre.
      Det er derfor faktuelt forkert at g√łre en persons k√łnsdrift til en betingelse for tilladelse til k√łnsskifte.
      Derfor b√łr ¬ß 115 opdeles:
      ¬ß 115. En person kan f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
      Stk. 2. En person kan f√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsidentitetsforstyrrelse medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.
      I stk. 1 er “med henblik p√• k√łnsskifte” fjernet og i stk. 2 er ordet “k√łnsdrift” √¶ndret til “k√łnsidentitetsforstyrrelse”.
  4. [Retur] Kjole-Ole sagen
    I sagen havde en direkt√łr, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en Bang & Olufsen- forretning, overtr√•dt lov om Forskelsbehandling p√• grund af race, k√łn, seksuelle orientering m.v. ¬ß 1, stk. 1, ved at have n√¶gtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken ikl√¶dt kjole, p√• samme vilk√•r som andre, idet han oplyste prisen p√• en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er alts√• prisen, og s√• er du i √łvrigt ikke velkommen i butikken, s√• l√¶nge du har det t√łj p√•” og “hvis du g√•r hjem og tager din mors t√łj af, kan det v√¶re vi finder en bedre pris”. Direkt√łren har den 24. august 2007 vedtaget et b√łdeforl√¶g p√• 2.000 kr i anledning af overtr√¶delsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en b√łde p√• 1.000 kr., jf. lovens ¬ß 3.
    Uagtet lovens titel “Lov om Forskelsbehandling p√• grund af race, k√łn, seksuelle orientering m.v.“, er der ikke i lovteksten n√¶vnt noget om “m.v.”.
    Der blev udstedt bedeforl√¶g for overtr√¶delse af lovens ¬ß 1 og b√łdeforl√¶gger blev betalt. ¬ß 1 omtaler specifikt “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. P√• grundlag af sagens omst√¶ndigheder m√• det konstateres, at det er “seksuel orientering”, der er retsgrundlaget for at udstede b√łdeforl√¶gget.
    Som tidligere beskrevet, s√• har transvestisme intet med seksualitet at g√łre – det har derimod med k√łnsidentitet at g√łre. Det m√• dermed konstateres, at den danske lovgivning er mangelfuld ved ikke specifikt at n√¶vne k√łnsidentitet, ligesom Kjole-Oles og dermed alle transk√łnnedes k√łnsidentitet lovgivningsm√¶ssigt betragtes som noget seksuelt.
  5. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    State shall: b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
    1. b) Tage alle n√łdvendige lovgivningsm√¶ssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede k√łnsidentitet.
  6. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kj√łnn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge i efter√•ret 2010 vil vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver n√¶vnt.
  7. [Retur] Erkl√¶ring fremsat og dr√łftet den 18. december 2008 p√• FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet
    Pkt. 10. Vi opfordrer alle stater og relevante internationale menneskerettighedsorganisationer til at forpligte sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer, uanset seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
    Deri ligger en indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt n√¶vner og medtager k√łnsidentitet/transk√łnnethed.
    Der mindes om, at erkl√¶ringen blev fremsat p√• vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de √łvrige EU-lande.
  8. [Retur] FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women kritiserede i sin rapport den 5. februar 2010 bl.a. Hollands krav om sterilisering af transkvinder og manglende betaling for transkvinders brystimplantater.
  9. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsr√•dsm√łde.
    PRINCIP 18. Beskyttelse mod umenneskelig medicinsk behandling
    Ingen person m√• tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller n√¶gtes nogen medicinsk behandling p√• grundlag af p√•g√¶ldendes seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.
  10. [Retur] Navneloven
    Lov nr. 524 af 24/06/2005
    ¬ß 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af f√łlgende betingelser er opfyldt:
    Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medf√łr af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
    ¬ß 13, stk. 2. Et fornavn m√• ikke betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
  11. [Retur] Navnebekendtg√łrelse
    Bekendtg√łrelse af 29. september 2009 nr. 923 om navne [d]
    Transseksuelle
    ¬ß 13. Til brug for vurderingen af, om der kan g√łres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, jf. Navnelovens ¬ß 4, stk. 4, ¬ß 7, stk. 2 og ¬ß 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ans√łgeren er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed.
    Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
  12. [Retur] Pasbekendtg√łrelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 med senere √¶ndringer.
    If√łlge bekendtg√łrelse nr. 931 af 15. juli 2010, som tr√¶der ikraft den 1. august 2010, sker der i ¬ß 5, stk. 5 – 6 en udvidelse af personkredsen, som kan f√• anf√łrt et X som k√łnsbetegnelse i deres pas fra at v√¶re personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at v√¶re transseksuel til ogs√• at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.
    Bekendtg√łrelse nr. 931 af 15. juli 2010 om √¶ndring af Pasbekendtg√łrelsen.

Se skrivelsen i pdf-format.

Noter den 12. september 2013 af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. blev √¶ndret den 8. juni 2011. Der er ikke √¶rdret vedr√łrende de forhold, som anf√łres i Trans-Danmarks skrivelse.
  2. [Retur] Navneloven blev √¶ndret den 1. maj 2012. Der er ikke √¶rdret vedr√łrende de forhold, som anf√łres i Trans-Danmarks skrivelse.
  3. [Retur] Straffeloven blev √¶ndret den 22. august 2013. Der er ikke √¶rdret vedr√łrende de forhold, som anf√łres i Trans-Danmarks skrivelse.
  4. [Retur] Navnebekendtg√łrelsen blev √¶ndret den 18. juni 2013. Der er ikke √¶rdret vedr√łrende de forhold, som anf√łres i Trans-Danmarks skrivelse.