Transfobi og homofobi ikke bare ligner hinanden, de er også vævet tæt sammen. Karen M. Larsen den 13. marts 2011.

Vist 169 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 13. marts 2011.
Der har i den senere tid været en vis opmærksomhed omkring fænomenet transfobi, som f.eks. da en tv-vært udtalte sig nedsættende om en transkvinde, i forbindelse med en lidet gennemtænkt ministeriel kampagne, der skulle fÃ¥ flere mænd til at vælge “kvinde jobs”, og her pÃ¥ det allerseneste i sammenhæng med en anti-sexkøbskonference, hvor to af hovedtalerne er kendte for at have udtalt sig stærkt nedsættende om transpersoner.

Men hvad er transfobi, hvad skyldes den og hvilke følger har den for transpersoner?

Transfobi bruges på samme måde som homofobi som en betegnelse for frygt, had, afsky eller ubehag hhv. for, til eller overfor transpersoner. Fobi skal her altså ikke ses som en sygdom men som en i bedste fald nedladende, i værste fald direkte aggressiv indstilling overfor transpersoner. Man er altså ikke syg, hvis man kalder transpersoner for syge, men det er udtryk for transfobi, at man ser transpersoner som syge.

Transfobi kan, ligesom homofobi, have mange forskellige Ã¥rsager. Faktisk bliver transpersoner sommetider mødt med aggression fordi de bliver “læst” som homoseksuelle. PÃ¥ samme mÃ¥de kan bÃ¥de transpersoner og homoseksuelle blive mødt med frygt og afvisning fordi de bliver set som en trussel mod de Guds givne eller naturgivne kønsroller – og normer. Men transfobi handler grundlæggende set ofte om at nogle mennesker bliver først usikre og sÃ¥ aggressive nÃ¥r de møder mennesker, som de kønsmæssigt set ikke rigtigt kan placere. Samtidigt hermed er denne aggression rettet mod transpersoner et vigtigt element i opretholdelsen af en norm omkring køn, der presser alle mennesker til at prøve pÃ¥ at fremstÃ¥ som entydige mænd eller kvinder. Ikke mindst homoseksuelle, der ikke kan eller vil være entydige i deres kønsudtryk, bliver ramt af dette krav til kønsmæssig entydighed.

Transfobi kan give sig udslag i en række negative konsekvenser for transpersoner: Drab, vold, chikane og diskrimination f.eks. mht. job hører med til følgerne af transfobi. Her ligner transfobi igen homofobi – og ligesom homofobi kan transfobi ikke “blot” føre til fysisk vold og tabt arbejdsfortjeneste men ogsÃ¥ til forringet selvværd, depression ja sÃ¥gar selvmord hos transpersoner.

Sidst men ikke mindst er transfobi, igen ligesom homofobi, ikke kun noget man kan finde hos enkeltpersoner – den er ogsÃ¥ et vigtigt element i den mÃ¥de, som selve samfundet forholder sig til transpersoner pÃ¥. At transseksualitet f.eks. officielt defineres som en psykisk lidelse er en form for statsmæssig blÃ¥stempling af transfobi.

Transfobi og homofobi ikke bare ligner hinanden, de er også vævet tæt sammen. Kampen mod den ene kan derfor ikke føres uden kampen mod den anden.