Transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet. Af Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldb√¶k Rasmussen, RUC. 22. maj 2012.

Vist 777 gange.
Transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet
Researchtung produktion
Modul 2
22. maj 2012
Vejleder: Mads Kæmsgaard Eberholst

Af: Maria Arndt
Maria Vedel Larsen
Pernille Guldbæk Rasmussen

Indhold
Introduktion til artikelserien Transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet
Transk√łnnede bliver diskrimineret p√• arbejdsmarkedet
Hvordan ser dine k√łnsorganer ud?
¬ĽHvordan g√łr man sig selv ikke-m√¶rkelig?¬ę
Logbog
Kildeliste

[Indhold] Introduktion til artikelserien Transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet
Vi har til denne researchtunge produktion valgt at skrive en nyhedsartikel, en baggrundsartikel og en caseartikel til Politiken. Tanken er, at artiklerne i en l√łrdagsudgave skal v√¶re Dagens Tema. Derfor skal nyhedsartiklen p√• forsiden med en henvisning til de to andre artikler p√• side fire, hvor Dagens Tema er at finde.

Vi har valgt at formidle vores stof i de n√¶vnte genrer, fordi vi mener, at nyheden bruges til at fastsl√• det overordnede problem: transk√łnnede diskrimineres p√• arbejdsmarkedet. Her bliver ogs√• fremh√¶vet et l√łsningsforslag, som vi ofte st√łdte p√• i vores research: lovgivningen skal √¶ndres, s√•ledes at k√łnsidentitet skrives ind som et s√¶rskilt beskyttelseskriterium.

Baggrundsartiklen breder derefter problematikken ud og s√¶tter fokus p√• en anden l√łsning: mangfoldighedspolitikker p√• arbejdspladserne. Samtidig bruges et intimt m√łde med milj√łet (m√łdet hos Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) som et formidlingsm√¶ssigt v√¶rkt√łj, som ogs√• giver de transk√łnnede en stemme i artiklen. Det er ogs√• i denne artikel, vi f√•r vores egen data i spil i form af vores sp√łrgeskemaunders√łgelse, som forskeren Tobias Raun forholder sig til.

Caseartiklen bruges til at give et konkret eksempel p√•, hvordan en fyring der falder sammen med en ny k√łnsidentitet opleves fra henholdsvis den fyrede og arbejdsgivers side. Denne artikel giver et dybere indblik i den fysiske og psykologiske proces for en transk√łnnet, samt de udfordringer de kan m√łde p√• arbejdsmarkedet.

Vi har valgt Politiken, fordi avisen ofte har fokus p√• arbejdsmarkedet og de menneskelige historier bag en problematik, og fordi de ikke har skrevet om transk√łnnede p√• denne m√•de f√łr. Der kommer kun tre artikler op, n√•r ‘transk√łnnede‘ skrives i s√łgeboksen p√• deres hjemmeside. Derfor mener vi, der er gode chancer for, at avisen vil tage artiklerne.

[Indhold] Transk√łnnede bliver diskrimineret p√• arbejdsmarkedet
Det er sv√¶rt at skifte k√łn uden at miste sit arbejde. Diskriminationsloven b√łr √¶ndres, s√• de transk√łnnede lettere kan f√łre sager, mener juraprofessor og flere organisationer.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

Transk√łnnede, dvs. personer, der √łnsker at skifte k√łn eller har skiftet k√łn, bliver ofte udsat for chikane p√• jobbet, fravalgt til jobsamtaler og forfremmelser eller lige frem fyret.

Op mod halvdelen af alle transk√łnnede har oplevet diskrimination p√• arbejdspladsen. Det viser unders√łgelser fra blandt andet USA, Spanien, Storbritannien og Finland.

Herhjemme bliver tendensen bekr√¶ftet af Tina Vyum, formand for foreningen Trans-Danmark. Foreningen har cirka 30 transk√łnnede medlemmer, hvoraf fem er arbejdsl√łse og resten ikke l√¶ngere st√•r til r√•dighed for arbejdsmarkedet af forskellige √•rsager. Formanden har specifikt kendskab til mindst otte sager om diskrimination p√• jobbet.

¬ĽDet er n√¶sten nemmere at vinde i lotto end at komme ind p√• arbejdsmarkedet som transk√łnnet,¬ę skriver Tina Vyum i en mail.

If√łlge Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), er der kun f√• transk√łnnede, som v√¶lger at anmelde sager om diskrimination.

¬ĽS√•dan som reglerne er skruet sammen, kan det v√¶re sv√¶rt at l√łfte bevisbyrden i sager om forskelsbehandling. Procentvist er der mange flere sager i Sverige, og det, tror jeg, handler om, at staten har gjort problemet mere synligt,¬ę siger talsperson for LGBT Danmarks arbejdsmarkedspolitiske udvalg, Rikke Voerg√•rd-Olesen.

Loven b√łr √¶ndres
Transk√łnnede skal n√¶vnes direkte i diskriminationslovgivningen, mener EU‘s Fundamental Rights Agency, Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark. I princippet er transk√łnnede beskyttet af loven imod k√łnsdiskrimination, men det er ikke tilstr√¶kkeligt, mener chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, Mandana Zarrehpavar:

¬ĽDeres (de transk√łnnedes, red.) problemer er s√• specifikke, at de ikke kan komme i samme kategori som k√łn,¬ę siger hun.

Juraprofessor ved CBS, Lynn Roseberry, mener, at lovgivningen b√łr √¶ndres ved at tilf√łje ‘k√łnsidentitet‘ til de √łvrige beskyttelsesgrunde, som fx handicap eller etnicitet. K√łnsidentitet er den m√•de, man oplever sit eget k√łn p√•, og d√¶kker over, at en person, der fx er f√łdt som kvinde, godt kan f√łle sig som mand. Derfor er der forskel p√•, om personer bliver diskrimineret p√• grund af, at de er m√¶nd, kvinder eller transk√łnnede.

¬ĽJeg tror, de f√¶rreste har den opfattelse, at k√łn omfatter k√łnsidentitet. Og det er det, diskriminationen handler om for transk√łnnede. Derfor kr√¶ver det en lov√¶ndring, s√• det bliver helt eksplicit, at det ikke er tilladt at diskriminere transk√łnnede,¬ę siger Lynn Roseberry.

Det mener politikerne:
FOR:
SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er positive over for, at transk√łnnede bliver n√¶vnt i de love, der beskytter forskellige befolkningsgrupper mod diskrimination. Det g√¶lder blandt andet forskelsbehandlingsloven, der d√¶kker arbejdsmarkedet samt ligestillingsloven og ligebehandlingsloven, der forbyder diskrimination
p√• baggrund af k√łn.

Ligestillingsordf√łrer J√łrgen Arbo-B√¶hr (EL) siger: ¬ĽEnhedslisten vil stille et forslag om, at ‘k√łnsidentitet‘ skal med i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven.¬ę

Ordf√łrer for LGBT-sp√łrgsm√•l Flemming M√łller Mortensen (S) hverken be- eller afkr√¶fter, at transk√łnnede b√łr n√¶vnes eksplicit i diskriminationslovgivningen, men √łnsker at rette fokus p√• problemerne i forhold til diskrimination af transk√łnnede.

Liberal Alliance vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til en eventuel lovændring.

IMOD:
Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative g√•r ikke ind for en lov√¶ndring. Ligestillingsordf√łrer Fatma √ėktem (V) mener, ¬Ľat de begreber, der er i lovgivningen nu, d√¶kker meget bredt, og de d√¶kker alle minoriteter.¬ę Ligestillingsordf√łrer Pia Adelsteen (DF) tilf√łjer: ¬ĽDiskrimination forsvinder ikke, fordi loven bliver √¶ndret, men det g√łr m√•ske, at der kan f√łres nogle flere sager.¬ę

Ordbog
Transk√łnnet/transperson: Personer, der oplever, at deres k√łnsidentitet skiller sig ud fra normen, eller personer der ikke f√łler sig tilpas som deres biologiske k√łn, men identificerer sig et andet sted p√• k√łnsskalaen. At v√¶re transk√łnnet har intet med seksuel orientering at g√łre.
K√łnsidentitet: Hvordan man opfatter sit eget k√łn – om man f√łler sig som kvinde, mand eller derimellem.
LGBT Danmark ansl√•r, at 1 promille af befolkningen permanent lever som det modsatte k√łn.
Kilde: LGBT Danmark

[Indhold] Hvordan ser dine k√łnsorganer ud?
Gr√¶nseoverskridende sp√łrgsm√•l om k√łnsorganer er hverdag for mange transk√łnnede. Trods f√• succeshistorier oplever transk√łnnede stadig diskrimination p√• arbejdsmarkedet. Forskere og interesseorganisationer peger p√• mangfoldighedspolitikker som vejen frem.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

Tre fyldte kaffekopper st√•r p√• bordet ved siden af sm√•kagerne fra Netto. Den ene drikker 21-√•rige James af. Han er til m√łde hos Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) for f√łrste gang.

¬ĽJeg fandt ud af, at jeg er transk√łnnet for et √•r siden. Jeg fandt betegnelsen p√• nettet. F√łr har jeg troet, at jeg var psykisk syg. Det lyder meget stort, men da jeg fandt ud af, at jeg er transk√łnnet, f√łlte jeg, at jeg begyndte at leve igen,¬ę fort√¶ller han. James er f√łdt kvinde, og med m√łdet i aften tager han hul p√• at l√¶re mere om transk√łnnede og deres forhold herhjemme.

M√łdet er for transk√łnnede og bliver afholdt en aften hver anden uge. Det er et sted, hvor transk√łnnede frit kan samles og tale sammen. Der er ingen faste samtaleemner, men i dag fort√¶ller de tre deltagere deres egne historier. Aftenens fremm√łde er lille, men medstifter af m√łderne, Malene Andreasen, er m√łdt op, og senere kommer Robin til. Og s√• er der Tina Nielsen. Hendes lange, lilla negle omslutter koppen og matcher √łjenskyggen og stenen i den store fingerring.

En af de ting, de √¶ldre deltagere kan blive enige om, er de udfordringer, mange transk√łnnede m√łder p√• arbejdsmarkedet. De er alle tre arbejdsl√łse.

¬ĽDet er n√¶sten 80 procent af de transk√łnnede, jeg kender, som er p√• overf√łrselsindkomst,¬ę siger Robin og st√łttes af de to kvinder.

Malene Andreasen og Tina Nielsen har haft d√•rlige oplevelser p√• arbejdsmarkedet, efter de begyndte at leve som kvinder. De er egentlig f√łdt som m√¶nd, men har altid f√łlt sig som kvinder. Tina Nielsen arbejdede som p√¶dagog, indtil den dag en for√¶lder klagede over, at hun havde str√łmpebukser p√•. En episode hun selv kalder: ¬ĽHadeforbrydelse s√• det brager,¬ę fordi Tina Nielsen f√łlte det som diskrimination af hendes person.

Kvindernes historier bliver bekr√¶ftet af de folk og interesseorganisationer fra milj√łet, som Politiken har talt med. Diskrimination p√• arbejdspladsen er stadig et stort problem for landets transk√łnnede.

Tendenser peger p√•, at James ikke vil st√łde ind i lige s√• store problemer som den √¶ldre generation, der stadig har det sv√¶rt p√• arbejdsmarkedet. Trods f√• positive historier i medierne i den seneste tid er sp√łrgsm√•let stadig, hvad der skal til for helt at sikre, at James ikke ender som arbejdsl√łs trans.

Uvidenhed dominerer
¬ĽTransk√łnnede har problemer p√• arbejdsmarkedet. De er, hvor homoseksuelle var for 30 √•r siden,¬ę siger k√łnsforsker p√• RUC, Tobias Raun.

¬ĽDet nytter ikke at sammenligne transk√łnnede med, hvordan m√¶nd og kvinder bliver behandlet p√• jobbet, for de transk√łnnede bliver behandlet d√•rligere end alle andre,¬ę udtaler Lynn Roseberry, juraprofessor med speciale i k√łn ved CBS. Hun tilf√łjer:

¬ĽDer er en meget bred opfattelse af, at man gerne m√• diskriminere transk√łnnede. De bliver opfattet som noget m√¶rkeligt.¬ę

Hun fremh√¶ver et eksempel fra en B&O butik, hvor en transkvinde (en biologisk f√łdt mand som lever og f√łler sig som kvinde, red.) blev sendt v√¶k med beskeden om at tage noget ordentligt t√łj p√•, hvis vedkommende √łnskede at k√łbe noget hos dem.

P√• LGBT Danmarks T-gruppe p√• Facebook, som er en gruppe for foreningens transpersoner, deler medlemmerne forskellige oplevelser som handlende kunder. James skriver i en kommentar den 7. maj: ¬ĽJeg m√•tte p√• et tidspunkt k√¶mpe med en s√¶lger, der virkelig ikke kunne forst√•, at n√•r jeg s√¶tter en mandeparfume p√• disken og siger ‘nej tak’ til at f√• den pakket ind, s√• skal han ikke diskutere med mig, hvorvidt jeg b√łr tage den kvindelige version.¬ę

Lynn Roseberry mener ikke, der i retlig forstand er tale om diskrimination i den situation, men hun tilf√łjer:

¬ĽDet viser jo, at der er for meget uvidenhed. Rigtig mange mennesker forst√•r ikke, hvad det er, de m√łder hos transk√łnnede.¬ę

Etisk k√łreplan n√łdvendig
En sp√łrgeskemaunders√łgelse, som Politiken har udarbejdet, tegner et broget billede af, hvordan transk√łnnede bliver behandlet p√• arbejdsmarkedet. Noget deltagerne til m√łdet ogs√• kan genkende. Kopperne fyldes p√• ny, mens Malene Andreasen fort√¶ller:

¬ĽJeg har sv√¶rt ved at f√• arbejde. Men om det er, fordi jeg er transk√łnnet, eller fordi jeg har passeret de 52, er sv√¶rt at sige.¬ę

Unders√łgelsen er ikke repr√¶sentativ. St√łrstedelen af respondenterne er enten under uddannelse eller i arbejde, og dem, der har haft gode oplevelser p√• arbejdsmarkedet, har blandt andet v√¶ret p√• arbejdspladser, som gjorde noget aktivt for at sikre, at overgangen fra et k√łn til et andet var god.

Tina Nielsen for bordenden vil gerne arbejde med make-up. Derfor skal hun på et make-up kursus, som hun har fået gennem arbejdsformidlingen. Malene Andreasen ses til venstre i billedet, og James lytter opmærksomt i midten.
Tina Nielsen for bordenden vil gerne arbejde med make-up. Derfor skal hun på et make-up kursus, som hun har fået gennem arbejdsformidlingen. Malene Andreasen ses til venstre i billedet, og James lytter opmærksomt i midten.
Og den aktive indsats fra arbejdspladsen betyder meget, mener k√łnsforsker Tobias Raun:

¬ĽJeg er tilh√¶nger af, at man har en etisk k√łreplan p√• arbejdspladsen, der siger, hvordan man skal opf√łre sig. Hvis man har en transk√łnnet ansat, s√• skal ledelsen tage ansvar og s√¶tte de rigtige rammer. Det forpligter den enkelte medarbejder mere, n√•r ledelsen g√•r ind i det, frem for at det er op til den enkelte transperson at rende rundt og fort√¶lle, om der skal siges ‘han’ eller ‘hun’.¬ę

Unders√łgelsen viser netop, at flere har haft d√•rlige oplevelser med, at kollegaerne ikke respekterede √łnsket om at bruge deres nye navn.

¬ĽDen allervigtigste regel i s√•dan en etisk k√łreplan er aldrig at sp√łrge til en persons k√łnsorganer. Det oplever transk√łnnede hele tiden, men det sp√łrger man jo aldrig andre om. Hvis man virkelig er interesseret i at vide det, s√• kan man g√• hjem og google det,¬ę siger Tobias Raun.

DA imod mangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik er et andet ord for den etiske k√łreplan, som Tobias Raun efterlyser. Det er en politik for arbejdspladser, der skal fremme rummelighed og plads til forskellighed p√• arbejdspladsen.

Til m√łdet er kaffekopperne ved at v√¶re tomme. Sm√•kagerne efterlader sig afsl√łrende krummer p√• bordet. Malene Andreasen har fortalt James sin historie. Hun blev fyret fra sit sidste job som it-medarbejder p√• et gymnasium, da hendes arbejdsopgaver forsvandt.

¬ĽJeg sprang ud som kvinde p√• gymnasiet, og da jeg efterf√łlgende havde en snak med rektoren, blev det sagt, at det ikke var g√•et som l√¶rer. Jeg kom heller ikke med til den n√¶ste for√¶ldredag, selvom jeg altid var der som teknisk hj√¶lp f√łr. Men nu var jeg et d√•rligt eksempel. Gymnasiet ville ikke have det. De ville ikke forsvare mig. De ville ikke forsvare mangfoldigheden,¬ę fort√¶ller hun.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke begejstret for idéen om at lave flere regler for de danske virksomheder.

¬ĽJeg tror ikke, det er relevant for de fleste virksomheder at have en politik for ansattes k√łnsskifte,¬ę siger ans√¶ttelsesretschef i DA, Flemming Dreesen, der er ikke kender til diskrimination blandt foreningens medlemmer. Det er op til den enkelte virksomhed at finde ud af, hvilke politikker de har brug for, mener han.

54-årige Kirsten Mols, it-produktionschef i Coop, sprang for tre år siden ud som kvinde. Coop har en personalepolitik, der lægger vægt på, at medarbejderne respekterer hinandens forskelle. Personalepolitikken var det sidste skub for Kirsten Mols, der efter en snak med topledelsen fik fuld opbakning til at gå fra mand til kvinde.

¬ĽVirksomheden skal st√łtte de her ting. Dengang kvinder kom p√• arbejdsmarkedet, skulle der g√łres en indsats for at acceptere det. Det samme gjaldt for indvandrere og homoseksuelle. Nu er det s√• os transk√łnnede, det g√¶lder. Vi er n√łdt til at g√łre noget. Ledelsen skal v√¶re garanter for, at vi vil det her,¬ę siger hun.

Jo tidligere, jo bedre
Også fra LGBT Danmarks side er der opbakning til mangfoldighedspolitikker i de danske virksomheder. Det siger Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem og del af organisationens transpolitiske udvalg. Hun henviser blandt andet til DSB og Microsoft som gode eksempler.

¬ĽMangfoldighedspolitikker kan eksempelvis afklare, hvilke toiletter og uniformer den transk√łnnede skal bruge, hvordan en navne√¶ndring skal h√•ndteres, og hvordan medarbejderne skal informeres,¬ę siger Vibe Grevsen.

M√łdet er slut. James’ historie er endnu ikke s√• lang, men han kan se frem til at f√• en nemmere tilv√¶relse, end Malene Andreasen og Tina Nielsen har haft. De to kvinder sprang ud sent i deres voksenliv. James er lige startet p√• sit liv som transmand. M√łdet denne aften var f√łrste gang, han for alvor fik sat ord p√• sine oplevelser som transk√łnnet over for fremmede mennesker, fort√¶ller han. Nu ser han frem til at f√• hormonbehandling og blive endnu mere tilpas med sin identitet og krop. Tina Nielsen reagerer med begejstring:

¬ĽJo tidligere man begynder p√• hormoner, jo bedre bliver det. Det bliver bare s√• godt,¬ę udbryder hun og sl√•r h√¶nder sammen med et smil.

Hverken James eller Robin √łnsker at f√• sit efternavn i avisen. Deres fulde navne er kendt af redaktionen.

Det g√łr virksomhederne
DSB modtog i 2011 prisen for Mangfoldighed i Arbejdslivet, ogs√• kaldet MIA-prisen, af Institut for Menneskerettigheder. DSB’s ansatte kan selv v√¶lge, om de vil b√¶re en dame- eller herreuniform. Samtidig har virksomheden et netv√¶rk for LGBT-personer samt en mangfoldighedskonsulent ansat.

Coop har en mangfoldig personalepolitik, der bygger p√• respekt for menneskelig forskellighed, bl.a. i forhold til k√łn.

Microsoft √łnsker ¬Ľat v√¶re en attraktiv arbejdsgiver uafh√¶ngig af kulturel baggrund, k√łn, religion, seksuel orientering, alder, livsfaser og andre mangfoldighedskriterier.¬ę Dette f√łlges bl.a. op af deres mere end 40 r√•d, der arbejder med mangfoldighed (Diversity Advisory Councils).

Note
Sp√łrgeskemaunders√łgelsen blev besvaret af 28 transk√łnnede. Den er ikke repr√¶sentativ. 20 respondenter er skiftet fra mand til kvinde, og otte fra kvinde til mand. Besvarelserne er indhentet via LGBT Danmarks T-Gruppen p√• Facebook, som er en gruppe for transpersoner, foreningen Sabaahs facebookside, og det blev sendt ud til foreningen Trans-Danmarks medlemmer.

LGBT Danmark ansl√•r, at 1 promille af befolkningen permanent lever som det modsatte k√łn.

[Indhold] ¬ĽHvordan g√łr man sig selv ikke-m√¶rkelig?¬ę
I takt med at Madi Kruse Madsen skiftede k√łn fra mand til kvinde forsvandt accepten og respekten p√• arbejdspladsen. I dag er hun afklaret med sig selv, men arbejdsl√łs. Arbejdsgiveren mener ikke, der var tale om diskrimination, da Madi Kruse Madsen blev fyret.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

¬ĽMin kone sagde, at jeg ville blive fyret. Men det sagde min mavefornemmelse mig ikke,¬ę fort√¶ller Madi Kruse Madsen fra sin plads i den r√łde sofa p√• g√•rden i Hiller√łd.
¬ĽJeg f√łlte mig sikker i sadlen, for jeg var en klar n√łglemedarbejder i virksomheden, s√• objektivt set t√¶nkte jeg, at det m√•tte falde ud til min fordel. M√•ske ville jeg blive en m√¶rkeligere medarbejder, men jeg ville beholde mit job. Derfor turde jeg g√łre det,¬ę siger hun. Under bordet har den 14-√•rige border collie Darwin fundet sig til rette.

Madi Kruse Madsen er blandt de mange transk√łnnede, der if√łlge forskere og interesseorganisationer har store problemer med at beholde jobs, n√•r de g√•r i gang med at √¶ndre k√łn eller f√• arbejde, efter de har skiftet k√łn. Madi Kruse Madsen blev efter tre √•rs ans√¶ttelse fyret som projektchef fra den danske virksomhed Capto A/S i september 2011 og har v√¶ret arbejdsl√łs siden.

Madi Kruse Madsen er 53 √•r, uddannet cand.merc. og f√łdt som mand. Hun har altid f√łlt sig som kvinde og √łnsket at leve som kvinde, men p√• grund af frygten for de ¬Ľsociale t√¶v¬ę et k√łnsskifte ville medf√łre, besluttede hun f√łrst i starten af 2011 at g√• fra mand til kvinde p√• jobbet.

¬ĽJeg begyndte at tage hormoner for tre √•r siden for at komme i gang med processen og forberede mig psykisk. I januar sidste √•r var jeg klar til at holde et m√łde med ledelsen, hvor jeg fortalte dem om mine planer om at leve mere som kvinde,¬ę siger Madi Kruse Madsen, som gik fra m√łdet med en f√łlelse af fuld opbakning og en forst√•else af, at hun trygt kunne g√• videre med sine planer. Det gjorde hun ved at g√• i mere k√łnsneutralt t√łj, og da hun f√łlte sig helt sikker i sin identitet som kvinde, blev alt mandet√łjet smidt ud og erstattet med kvindet√łj og sko, smykker og make-up.

Men et halvt √•r efter blev hun fyret. Fyringen faldt sammen med, at hun var klar til at ¬Ľhoppe over midten¬ę og leve helt som kvinde.

¬ĽDe havde i ekstrem overdreven grad gjort alt muligt for at komme med gode forklaringer p√• fyringen, som ikke havde noget med min transformation at g√łre,¬ę fastsl√•r Madi Kruse Madsen og forts√¶tter:

¬ĽJo mere kvinde jeg blev, jo mindre lyttede man til mig, og jo mindre blev jeg taget seri√łst. Jeg blev simpelthen k√łrt ud p√• et sidespor. Det var en meget forbl√łffende oplevelse.¬ę

Rådgivning gav ikke pote
Som projektchef styrede Madi Kruse Madsen hele leveranceapparatet. Hun havde mange m√łder og meget kundekontakt.

¬ĽKundekontakten var helt klart virksomhedens st√łrste skr√¶k. Hvis jeg havde haft et job, hvor jeg kunne v√¶re blevet gemt v√¶k inde bag ved, s√• kan det godt v√¶re, at jeg stadig havde mit job i dag.¬ę

I stedet for at blive fritstillet efter fyringen fortsatte Madi Kruse Madsen med at arbejde hos Capto indtil medio januar 2012, fordi der var så mange projekter, hun skulle afslutte.

¬ĽI bagklogskabens lys var det en god oplevelse at forts√¶tte med at arbejde der. Det var positivt at m√¶rke, at de kunder, jeg arbejdede sammen med, accepterede mig som kvinde,¬ę siger Madi Kruse Madsen smilende, mens hun h√¶lder en kop te op. Der kom aldrig klager fra de kunder, Madi Kruse Madsen havde kontakt med.

I afviklingsperioden fik hun professionel rådgivning til at få et nyt job, men det kom der ikke noget ud af.

¬ĽDet har ikke givet pote p√• jobmarkedet, men det har afklaret, hvor sv√¶rt det rent faktisk er for mig at f√• et job. De folk, som var erfarne med at skaffe mennesker som mig et job, var fuldst√¶ndig sikre p√•, at det kunne lade sig g√łre baseret p√• mine kvalifikationer, erfaringer og kompetencer. Da de s√• havde pr√łvet i et halvt √•r, blev de enige med sig selv om, at det i praksis var stort set umuligt,¬ę forklarer hun.

Et hundekor p√• 40 border collies m√łder enhver, der begiver sig ned ad g√•rdens indk√łrsel. Madi Kruse Madsen og hendes kone igennem syv √•r avler den intelligente hunderace.
Et hundekor p√• 40 border collies m√łder enhver, der begiver sig ned ad g√•rdens indk√łrsel. Madi Kruse Madsen og hendes kone igennem syv √•r avler den intelligente hunderace.
Over 90 procent af knap 6.500 adspurgte transk√łnnede har oplevet diskrimination eller chikane p√• jobbet. N√¶sten halvdelen svarede, at de havde oplevet at blive fyret, forbig√•et ved forfremmelser eller ikke blive ansat, fordi de var transk√łnnede. Det viser en amerikansk unders√łgelse fra 2011.

¬ĽVi er rummelige¬ę
Madi Kruse Madsens overgang fra mand til kvinde havde intet med fyringen at g√łre, siger Bo Kruse, Captos administrerende direkt√łr.

¬ĽFyringen af den p√•g√¶ldende medarbejder skyldtes helt andre √•rsager, som jeg af respekt og loyalitet over for vedkommende ikke synes, kommer andre ved,¬ę siger Bo Kruse. Senere i interviewet uddyber han, at fyringen skyldtes √łkonomiske √•rsager, der kr√¶vede, at stillingen som projektchef blev nedlagt.

Capto har 27 ansatte og er blandt de mange små og mellemstore virksomheder, som ikke har en mangfoldighedspolitik. Alligevel understreger Bo Kruse, at Capto er rummelig over for alle typer af mennesker.

¬ĽJeg g√•r meget op i, at vi er kendt for rummelighed. Derfor kan det godt v√¶re, at vi med fordel kan beskrive vores personalepolitik bedre, for jeg ville v√¶re meget ked af, at man sagde, at vi havde fyret en medarbejder, fordi vedkommende tilh√łrte en minoritetsgruppe,¬ę fastsl√•r han.

¬ĽLamaer er meget kultiverede og h√łjt begavede dyr,¬ę fort√¶ller Madi Kruse Madsen. De har i alt syv lamaer p√• g√•rden, som g√•r sammen med de f√•r, √¶gteparret ogs√• opdr√¶tter.
¬ĽLamaer er meget kultiverede og h√łjt begavede dyr,¬ę fort√¶ller Madi Kruse Madsen. De har i alt syv lamaer p√• g√•rden, som g√•r sammen med de f√•r, √¶gteparret ogs√• opdr√¶tter.
Ikke socialkontor for transvestitter
Et af de tre steder, hvor det siden fyringen er lykkedes Madi Kruse Madsen at komme til samtale, reagerede en af lederne meget negativt p√•, at hun er transk√łnnet.

¬ĽHans holdning var, at s√•dan en som mig skulle de i hvert fald ikke have, selvom de andre ledere var meget positive ud fra mine professionelle kompetencer. Han sagde: ‘Vi er ikke et socialkontor for transvestitter‘. S√• der blev jeg ikke ansat,¬ę siger Madi Kruse Madsen.

¬ĽMen jeg har jo altid haft det s√•dan, at jeg er den, jeg er. Jeg kan det, jeg kan. Giv mig en halv time s√• holder folk jo op med at synes, at man er m√¶rkelig. Det er sv√¶rt at g√łre sig selv ikke-m√¶rkelig. Hvordan g√łr man det?¬ę siger hun og sl√•r ud med armene.

En anden virksomhed, som Madi Kruse Madsen kom til samtale hos, havde en personalepolitik med fokus på mangfoldighed.

¬ĽHos dem var min transformation intet problem. Tv√¶rtimod. Mine professionelle kompetencer passede bare ikke ind,¬ę siger Madi Kruse Madsen.

Selvom Madi Kruse Madsen havde en positiv oplevelse med den virksomhed, tror hun ikke n√łdvendigvis p√• regler for erhvervslivet.

¬ĽDet er for sv√¶rt at styre virksomheders adf√¶rd med tonsvis af regler. Jeg tror meget p√•, at man i samfundet m√• √¶ndre opfattelsen af, at de her mennesker ogs√• er OK. Som jeg oplever det, er jeg g√•et fra at v√¶re en h√łjt respekteret og skattet medarbejder til at v√¶re mere ildeset end en kvindelig fremmedarbejder med t√łrkl√¶de.¬ę

Trods den svære situation på jobmarkedet fortryder Madi Kruse Madsen ikke, at hun har valgt at leve som kvinde.

¬ĽJeg vidste, at jeg ikke ville kunne holde ud at leve et liv, hvor jeg skulle v√¶re to forskellige personer. Jeg ville ikke kunne holde ud at v√¶re mand p√• arbejdet og kvinde i fritiden. Det har jeg pr√łvet i en periode, og det er for frustrerende. Det kan man ikke holde til i l√¶ngden. Jeg blev n√łdt til at have en sammenh√¶ngende k√łnsidentitet i mit liv.¬ę

[Indhold] Logbog
Forudgående research
Vi har i april lavet et sp√łrgeskema via Google survey. Det er sendt til:

Landledelsesmedlem hos Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), Vibe Grevsen, samt postet p√• T-gruppen (Facebookgruppe for transpersoner administreret af LGBT Danmark). Betina Hvejsel, indehaver af hjemmesiden wimbs.org, Sabaah, forening for etniske danske LGBT-personer, Trans-Danmark og Solveig Lerche, indehaver af hjemmesiderne transseksuel.dk og solveig-lerche.dk.

1. maj havde 37 svaret p√• sp√łrgeskemaet. T-gruppens medlemmer har anbefalet materiale og diskuteret arbejdsmarkedet p√• siden. Det har givet os et indblik i og en forst√•else for milj√łet.

Vi har i april kontaktet:
  1. LGBT‘s T-gruppe ved Vibe Grevsen
  2. Tobias Raun, k√łnsforsker, RUC. Han har hjulpet os ved at tilsende materiale.
  3. Maja Bissenbakker Frederiksen. Professor, KU, K√łnsstudier. Henviste til Tobias Raun.
  4. Karen Sj√łrup. K√łns- og arbejdsmarkedsforsker, RUC. Henviste os til magasinet Kvinder, K√łn og Forskning og til Tobias Raun.
  5. Fagforeninger, heriblandt HK, 3F, KRIFA, Dansk Arbejdsgiverforening samt 14 af Dansk Arbejdsgiverforenings lokalafdelinger. Ingen har erfaringer med transk√łnnede.
  6. Solveig Lerche – vil ikke medvirke.
  7. Wimbs.org (Women in Male Bodies) der bliver k√łrt af Bettina Hvejsel.
  8. Trans-Danmark, forening der arbejder for transk√łnnede og transvestitters rettigheder. Vi har pr. 1. maj ikke f√•et svar.
  9. Sabaah, forening for homo-, bi- og transpersoner med anden etnisk baggrund. Vi har pr. 1. maj ikke fået svar.

Madi Kruse Madsen mailede os efter at have svaret p√• sp√łrgeskemaet p√• Facebook. Vi mener, at Madi er en god case, fordi hun har gode kvalifikationer og har siddet i en fremtr√¶dende stilling hos Microsoft, men oplevede at blive fyret, da hun besluttede sig for at leve som kvinde. Vi skal interviewe hende i n√¶ste uge.

1. maj
I dag har vi gennemg√•et seks rapporter (se kildelisten) samt afg√łrelser fra Ligebehandlingsn√¶vnet siden √•r 2000. Der har v√¶ret tre sager om transk√łnnede. Ingen af klagerne fik medhold.

2. maj
Rapporterne blev færdiglæst, og vi skrev referater med fakta, konklusioner og gode pointer.

3. maj
  1. Sp√łrgsm√•l til Madi.
  2. Diskuteret, hvilket medie vi skriver til. Vi har valgt Politiken af flere grunde:
    1. Broadsheet formatet giver flere muligheder ift. layout og længde
    2. Politiken har tradition for at være mere genreeksperimenterende
    3. I forhold til udgivelse mener vi ikke, at de har skrevet s√• meget om transk√łnnede, og derudover l√¶gger Politiken ogs√• v√¶gt p√• arbejdsmarkedsstof. Vi mener derfor, at der er mulighed for, at de trykker vores artikler. Vi overvejede flere andre dagblade og magasiner som fx Fagbladet, Kristeligt Dagblad, B√łrsen og Information, men vurderede, at vores vinkling af historierne ville passe bedst til Politiken.
  3. Diskuteret, hvilke former for artikler vi vil skrive. Det bliver: en nyhedsartikel, en baggrund, en case (Madi Kruse Madsen) og evt. reportage fra T-m√łdet, hvis vi m√• v√¶re der (afventer stadig svar).
  4. Efter vi fandt en artikel p√• hjemmesiden Homotropolis med Q-Factor og Microsoft, der omhandler Microsofts v√¶rdipolitik om mangfoldighed, har vi f√•et ideen til at kontakte Microsoft i n√¶ste uge og holde dem op p√• Madis sag. Vi overvejer ogs√• at g√łre det til en vinkel i nyhedsartiklen.
  5. Trans-Danmark og Sabaah har meddelt, at de har lagt sp√łrgeskemaet ud p√• deres Facebook-side.

4. maj
  1. Startet på kildeliste
  2. Fundet relevant sundhedsfagligt materiale
  3. Lavet sp√łrgsm√•l til vores interviews med Tobias Raun og Madi i n√¶ste uge.
  4. Vi fandt en meget vigtig EU-rapport fra 2009, Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation, European Union Agency for Fundamental Rights, der netop bekr√¶fter negative forestillinger om transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet.

5.-6. maj: weekend

7. maj
  1. Afsluttet vores egen sp√łrgeskemaunders√łgelse og analyseret resultaterne. Det viste sig, at en enkelt transvestit har svaret (unders√łgelsen er kun m√•lrettet transk√łnnede), samt at en enkeltperson har sendt sit svar 16 gange. Dermed r√łg antal respondenter fra 44 til 28. Vi blev dog enige om, at den kan bruges til at fort√¶lle noget vejledende om milj√łet, og at unders√łgelsen kan invitere til en diskussion af indholdet og resultaterne i interviews med kilder.
  2. Kontaktet NGO’en Q-Factor, som specifikt arbejder for bedre forhold for transk√łnnede p√• arbejdsmarkedet. De st√•r bl.a. bag en af de unders√łgelser, vi l√¶ste i sidste uge og deltager ogs√• ved IDAHO-arrangementet d. 16. maj.
  3. Mailet til Sexologisk Klinik i et fors√łg p√• at f√• et ca. tal p√•, hvor mange transk√łnnede der findes i DK. Artikler fra bl.a. Information hentyder til, at de holder information om transk√łnnede meget t√¶t til kroppen. Dansk Statistik er kontaktet igen, og de har ingen information p√• transk√łnnede, idet alle registreres ud fra CPR-nr.
  4. Maria V og Pernille tager til T-M√łde hos LGBT Danmark i K√łbenhavn om aftenen.
  5. Kontaktet Tina Vyum, formand for Trans-Danmark, og lavet en interviewaftale.
  6. Sabaah har svaret, at de ikke har relevant viden.

8. maj
  1. Vejlederm√łde.
  2. Pernille og Maria A tog til Hiller√łd og interviewede Madi Kruse Madsen til vores caseartikel. Vi mangler at f√• afklaret, om hun t√łr st√• frem med navns n√¶vnelse p√• den virksomhed, hun blev fyret fra, men vi kontakter hende i morgen med opklarende sp√łrgsm√•l.
  3. Andre gennemf√łrte interviews:
    1. Pernille Steckhahn-Strohmer, medstifter af organisationen Q-Factor.
    2. Vibe Grevsen, formand for LGBT Danmark‘s transpolitiske udvalg.
    3. Tina Vyum, formand for Trans-Danmark.
    4. Der blev sendt mail til Tina Thranesen, indehaver af vidensbanken om k√łnsidentitet, transk√łnnede og transvestitter transviden.dk, efter opfordring fra Thranesen selv i hendes besvarelse af sp√łrgeskemaet.

9. maj
  1. Tina Thranesen mailede ni siders svar p√• sp√łrgsm√•l fra i g√•r. De bruges til baggrundsviden.
  2. Madi indvilliger i at give navnet p√• sin tidligere arbejdsgiver, og vi finder ud af, at virksomheden hedder Capto og som s√•dan ikke har noget med Microsoft at g√łre – de s√¶lger blot deres produkter. Misforst√•else fra vores side.
  3. Mail sendt til Institut for Menneskerettigheder. Tog ikke telefonen. De skal forholde sig til, at lovgivningen ikke d√¶kker over k√łnsidentitet.
  4. Mail til Rikke Karen Voerg√•rd-Olesen, Talsperson for arbejdsmarkedspolitisk udvalg i LGBT Danmark. Hun tog ikke telefonen. Hun skal v√¶re mere konkret, end Vibe Grevsen var ift., hvad LGBT Danmark g√łr og arbejder for, n√•r det g√¶lder arbejdsmarkedsforhold for transk√łnnede.

10. maj
  1. Tina Thranesen har svaret på mail, at vi gerne må citere hende.
  2. Researchet videre på forskelsbehandlingsloven, ligestillingsloven samt det seneste lovforslag til lov om ændring af Ligebehandlingsnævnet (L 119) og partiernes politik på området.
  3. Opf√łlgende mail til Tina Vyum for info om hvilke fagforeninger, hun har haft kontakt til og v√¶ret ude at holde opl√¶g for. Det har v√¶ret sv√¶rt for os at komme igennem til fagforeningerne, hvilket Tina var lidt skeptisk overfor, fordi hun selv har haft kontakt med dem i forbindelse med at arbejde for bedre forhold for transk√łnnede.

Fors√łgt kontaktet:
  1. Juraprofessor Eva Smith. F√łrst tilbage p√• kontoret d. 14.05.
  2. Jens Elo Rytter, juraprofessor ved KU med speciale i menneskerettigheder. Vi blev henvist til ham af KU’s presseservice. Han havde ikke tid til at tale i telefon, men har sendt mail.
  3. Amnesty International svarede ikke, besked indtalt på telefonsvaren.
  4. 3F, konsulent Jane Egholm. Hun vil ringe tilbage i morgen.
  5. Rikke Voerg√•rd-Olesen, talsperson for arbejdsmarkedspolitisk udvalg hos LGBT Danmark, fors√łgt kontaktet igen. Mail sendt.
  6. Dansk Arbejdsgiverforening, telefonisk kontakt, de vender tilbage med den ansvarlige.

Gennemf√łrte interviews:
  1. Claus Haagen Jensen, juraprofessor ved CBS og tidligere formand for Institut for Menneskerettigheder. Interviewet pr. telefon. Han mente, at transk√łnnede i teorien var d√¶kkede af forskelsbehandlingsloven, men kunne ikke sige, om det ogs√• gjaldt i praksis.
  2. Chefkonsulent Mandana Zarrehpavar, Institut for Menneskerettigheder
  3. Bo Kruse, adm. Direkt√łr hos Capto (den virksomhed, Madi blev fyret fra). Bo gav oplysninger, som Madi ikke gav, s√• der er et par opf√łlgende sp√łrgsm√•l til Madi, – fx at mindst en anden stilling blev nedlagt samtidig med Madis (det oplyste hun ikke), samt flere arbejdsopgaver overgik til ledelsen pga. √łkonomiske omst√¶ndigheder. Der er i dag ikke ansat en ny projektchef (Madis
    stilling). Capto betalte ligeledes for professionel r√•dgivning ifm. ny jobs√łgning til Madi.

11. maj
  1. Tobias Raun er blevet interviewet af Maria A.
  2. Jens Elo Rytter har svaret, at han ikke har tid til et interview og anbefaler, at vi kontakter juraprofessorer på CBS Ruth Nielsen eller Lynn Roseberry. Mails er sendt til begge.
  3. Vi har sat os ind i lovforslag L 119 om Ligebehandlingsn√¶vnet. D√©r har Enhedslisten, som det eneste parti, √łnsket, at “k√łnsidentitet” skulle skrives ind. Vi har derfor interviewet ordf√łrer Stine Brix, som gav os nyttige informationer og ligeledes vil kunne bruges til citat. Mht. andre ordf√łrere, s√• har vi v√¶ret uheldige, idet mange ikke har haft tid til at tale med os.
  4. Interviewet Jane Egholm fra 3F. Hun fortalte, at der i 2005 blev oprettet et netværk for tillidsrepræsentanter mm. omhandlende LGBT-personer. Vi vil vurdere, om vi skal lægge mere tid og kræfter i det.

12.-13. maj: weekend.

14. maj
Vi har haft kontakt til f√łlgende politikere:
  1. Sofie Carsten Nielsen (R). Hun henviste til Nadeem Farooq (R), som vender tilbage i morgen efter at have sat sig ind i L 119.
  2. Fatma √ėktem (V) vender tilbage i morgen efter at have sat sig ind i L 119.
  3. Mike Legarth (K) ville ikke udtale sig i fredags, men Mai Henriksen (K – ligestillingsordf√łrer) henviste til ham, da vi kontaktede hende i dag. Mike har f√•et en mail, men vi har ikke f√•et svar.
  4. Pia Adelsteen (DF) fik vi et interview med.
  5. Simon Emil Ammitzb√łll (LA) har b√•de f√•et en sms og indtalt besked p√• telefonsvaren, men intet svar.
  6. √Ėzlem Cekic (SF) vil ikke tale med studerende, s√• hendes sekret√¶r henviste til Lisbeth Beck Poulsen, som heller ikke har tid. Hun henviser til Lars Brandstrup Nielsen, som er byr√•dsmedlem og kontaktperson for SF’s homonetv√¶rk. Han er p√• ferie tom. i dag, s√• vi ringer til ham i morgen.
  7. Rasmus Horn Langhoff (S) ringede vi til igen. Han henviste til Sophie H√¶storp Andersen eller Flemming M√łller Mortensen – sidstn√¶vnte har v√¶ret ordf√łrer p√• sp√łrgsm√•l om transk√łnnede. Indtalt besked p√• telefonsvaren. Sophie H√¶storp Andersen vil gerne udtale sig i morgen, hvis Flemming M√łller Mortensen ikke er til at komme i kontakt med, da han er den, som har besk√¶ftiget sig mest med emnet.
  8. Madi Kruse Madsen blevet interviewet med de opf√łlgende sp√łrgsm√•l, som opstod efter interviewet med Capto.
  9. Juraprofessor Eva Smith er fors√łgt kontaktet igen, hun henviser til Jens Kristiansen, som vi allerede har haft mail kontakt med, og som henviste os til Lynn Roseberry, som vi har interviewaftale med i morgen.
  10. Rikke Overgård-Olesen fra LGBT Danmarks arbejdsmarkedspolitiske udvalg er blevet interviewet.

15. maj
  1. Politikere vi har interviewet:
    1. Lars Brandstrup Nielsen (SF)
    2. Nadeem Farooq (R) vil ikke udtale sig, f√łr partiet har snakket om L 119 p√• et m√łde, som formentlig bliver i morgen.
    3. Mailet med Mai Henrikesen.
    4. Flemming M√łller Mortenssen (S)
  2. Simon Emil Ammitzb√łll har vi ringet til igen, men uden held.
  3. Interviewet juraprofessor Lynn Roseberry fra CBS
  4. Taget kontakt til FOA og L.O. Vi er i tvivl om, hvorvidt fagforeningerne skal skrives ind i artiklerne i forhold til problematikken omkring, hvorvidt de har haft sager om diskrimination, men ogs√• hvad de g√łr for transk√łnnede.

16. maj
  1. Vejlederm√łde med Mads. Talte om muligheden for at skrive fire artikler.
  2. Caseartiklen, nyhedsartiklen og baggrundsartiklen blev påbegyndt.
  3. Vi interviewede FOA, LO og Nadeem Farooq (R).
  4. Om aftenen var vi alle tre til IDAHO-arrangement, der er arrangeret af Q-Factor. Arrangementet bestod af en paneldebat med fokus p√• transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet. Madi Kruse Madsen deltog i panelet. Vi t√¶nker, at IDAHO-arrangementet skal v√¶re fort√¶llerammen i den fjerde artikel, der bliver en milj√łskildring. Efter arrangementet talte vi kort med Pernille Steckhahn-Strohmer fra Q-Factor samt fik en interviewaftale med Kirsten Mols fra Coop, som har v√¶ret meget i medierne pga. sin lederstilling og skift fra mand til kvinde.

17. maj
  1. Kirsten Mols blev interviewet.
  2. Vi skrev videre på nyheds- og caseartikel.

18. maj
  1. Vi fortsatte med at arbejde p√• baggrundsartiklen, nyheden og vores reportage/milj√łskildringsartikel.
  2. Interviews: Ligestillingsordf√łrer Simon Emil Ammitzb√łll (LA) og ligestillingsordf√łrer Fatma √ėktem (V). Vi fors√łgte at f√• fat p√• Amnesty International, for at finde ud af om de ogs√• st√łtter en lov√¶ndring, men har desv√¶rre ikke f√•et svar, selvom der blev indtalt to telefonbeskeder.
  3. Nadeem Farooq (R) blev interviewet for at f√• en mere uddybende kommentar, men han vil stadig ikke svare p√• sp√łrgsm√•l om lovgivningen. Fors√łgte derfor at f√• fat i ligestillingsordf√łrer Sofie Carsten Nielsen, men uden held.

19. maj
  1. Vi m√łdtes og gennemgik sammen baggrund, nyhed og milj√łskildringen. Arbejdede efter feedback videre p√• artiklerne.
  2. Vi havde nogle diskussioner ift. vores case, Madi, som til interviewet ikke oplyste os om, at hun er medlem af LGBT Danmark‘s arbejdsmarkedspolitiske udvalg. Det fortalte hun til geng√¶ld til IDAHO-arrangementet. Er det noget, vi skal oplyse? Vi talte ogs√• om, hvordan det virker for l√¶seren, at b√•de Madi og Malene optr√¶der i to artikler hver. Med et s√• lille milj√ł herhjemme, er det sv√¶rt at undg√• at l√łbe ind i de samme mennesker, men det skal formidles ordentligt til l√¶seren.

20. maj
  1. Baggrundsartiklen og nyheden er blevet rettet til, og vi har foretaget forskellige rettelser samt gjort os overvejelser omkring layout.
  2. Milj√łskildringen er blevet droppet. Den fungerede ikke formidlingsm√¶ssigt, og den bragte ikke noget til artikelserien, som ikke blev sagt bedre i de tre andre artikler.

21. maj
  1. Sidste omgang rettelser og korrekturlæsning, samt print.
  2. Kilder, som vi har kontaktet enten pr. mail eller telefon, men som stadig ikke har svaret tilbage:
    1. Sexologisk Klinik
    2. Amnesty International
  3. HK har svaret, at de heller ikke har haft nogle sager om transk√łnnede og heller ikke har haft fokus p√• diskrimination af denne befolkningsgruppe.
  4. Kort interview med Lynn Roseberry.

22. maj
Aflevering af artikler inden deadline kl. 12.

[Indhold] Kildeliste
Rapporter
  1. Corporate Equality Index 2011. Rating American Workplaces on Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Equality. Human Rights Campaign Foundation, Washington, USA, 2011. Рmærkning af virksomheder
  2. Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe. Council of Europe ved Thomas Hammarberg, september 2011. – fra Thranesen.
  3. http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/2665/pernille_steckhahn-strohmer.pdf DSB Celebrates Diversity. A case study of LGBT diversity integration through DSB Pride. Pernille Steckhahn-Strohmer, Copenhagen Business School, september 2011.
  4. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation, European Union Agency for Fundamental Rights, 2009.
  5. http://transequality.org/press/releases/injustice-every-turn-look-black-respondents-national-transgender-discrimination Injustice at Every Turn – A report of the National Transgender Discrimination Survey, National Center for Transgender Equality and National Gay and Lesbian Task Force, Washington, USA, 2011.
  6. Just one of the guys? How Transmen Make Gender Visible at Work. Kristen Schilt, University of California, Los Angeles. Gender and Society, Published by SAGE, 2006.
  7. Legal Study on Homophobia and Discrimination on the Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity, European Union Agency for Fundamental Rights, 2010.
  8. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r, CASA ved Leyla Gransell og Henning Hansen, juni 2009.
  9. Status of the Danish LGBT Workplace, Q-Factor, 2011.
  10. Transk√łnnedes forhold p√• arbejdsmarkedet. Maria Arndt, Pernille Guldb√¶k Rasmussen og Maria Vedel Larsen, Google Survey. April-maj 2012.

Erfaringskilder
  1. Madi Kruse Madsen, arbejdsl√łs.
    Fastnet: 48 24 40 43. Mobil: 20 81 90 30. E-mail: mkm@blueborder.dk
  2. Kirsten Mols, it-produktionschef i Coop.
    Mobil: 51 59 46 48. E-mail: kirsten.mols@coop.dk
  3. Malene Andreasen, arbejdsl√łs.
    Mobil: 20 91 11 65. E-mail: malene@lgbt.dk
  4. Tina Nielsen, arbejdsl√łs.
    Mobil: 26 60 57 18. E-mail tinanielsen8@gmail.com
  5. Tina Thranesen indehaver af vidensbanken transviden.dk.
    E-mail: tina@transviden.dk
  6. Betina Hvejsel, indehaver af wimbs.org. Indledende research.
    E-mail: info@wimbs.org

Partskilder
  1. Bo Kruse, administrerende direkt√łr, Capto AS.
    Mobil: 20 84 90 00. E-mail:bok@capto.dk
  2. Flemming Dreesen, ansættelsesretschef hos Dansk Arbejdsgiverforening.
    Kontor: 33 38 94 10. Mobil: 29 20 04 10. E-mail: fld@da.dk
  3. Jane Egholm, konsulent, 3F.
    Kontor: 88 92 09 22. Mobil: 21 41 94 41. E-mail: jane.egholm@3f.dk
  4. Lene Schmidt S√łrensen, assistent, Krifa.
    Kontor: 72 27 71 21. E-mail: lss@krifa.dk
  5. Jens Folkersen, konsulent, FOA.
    Tlf.: 46 97 23 06
  6. Birgitte Hougaard, pressechef, HK.
    Tlf. 33 30 48 81
  7. Jette Lykke, konsulent på ligestillingsområdet, LO.
    Tlf.: 35 24 61 57
  8. Mails sendt i indledende research: AI-BOA, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, DI Overenskomst I, Dansk Mode & Textil, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Danske Malermestre, Foreningen af Danske Virksomheder i Gr√łnland, Grafisk Arbejdsgiverforening, HORESTA Arbejdsgiver, Rederiforeningerne, Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA og TEKNIQ Installat√łrernes Organisation
  9. Vibe Grevsen, talsperson for LBGT’s transpolitiske gruppe.
    Mobil: 29 72 52 12. E-mail: grevsen@gmail.com
  10. Rikke Overg√•rd-Olesen, talsperson for LGBT Danmark‘s arbejdsmarkedspolitiske udvalg.
    Tlf.: 65 50 91 46 eller 61 44 61 44
  11. Tina Vyum, formand for Trans-Danmark.
    Mobil: 28 11 41 58. E-mail: formand@transdanmark.dk
  12. Q-Factor, Pernille Steckhahn-Strohmer.
    Mobil: 27 57 35 73. E-mail: info@qfactor.dk
  13. Jacob Lolck, bestyrelsesmedlem hos Sabaah. Indledende research.
    E-mail: jacob@sabaah.dk
  14. Amnesty International, Ole Hoff-Lund.
    Tlf.: 33 45 655 5
  15. Mandana Zarrehpavar, chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder.
    Tlf.: 32 69 88 92

Ekspertkilder
  1. Tobias Raun, k√łnsforsker, RUC.
    Mobil: 24 91 16 99. E-mail: tobiasra@ruc.dk
  2. Lynn Roseberry, juraprofessor, CBS.
    Kontor: 38 15 26 16. Mobil: 20 22 86 71. E-mail: lr.jur@cbs.dk
  3. Claus Haagen Jensen, juraprofessor CBS.
    Kontor: 38 15 26 74. E-mail: chj.ckk@cbs.dk

Politikere
  1. J√łrgen Arbo-B√¶hr, medlem af Ligestillingsudvalget. Deler posten som ligestillingsordf√łrer med Johanne Schmidt-Nielsen.
    Kontor: 33 37 50 03. E-mail: jorgen.arbo-baehr@ft.dk
  2. Stine Brix (EL), sundhedsordf√łrer og medlem af Ligestillingsudvalget.
    Kontor: 33 37 50 12. E-mail: stine.brix@ft.dk
  3. Sofie Carsten Nielsen (RV), ligestillingsordf√łrer
    Kontor: 33 37 47 22. E-mail: sofie.carsten.nielsen@ft.dk
  4. Nadeem Farooq (RV), arbejdsmarkedsordf√łrer og medlem af Besk√¶ftigelsesudvalget
    Kontor: 33 37 47 08. E-mail: nadeem.farooq@ft.dk
  5. Simon Emil Ammitzb√łll, ligestillingsordf√łrer (LA)
    Kontor: 33 37 49 03. E-mail: simon.ammitzboll@ft.dk
  6. Mai Henriksen (K), ligestillingsordf√łrer
    Kontor: 33 37 42 27. E-mail: mai.henriksen@ft.dk
  7. Pia Adelsteen (DF), ligestillingsordf√łrer
    Kontor: 33 37 51 21. E-mail: pia.adelsteen@ft.dk
  8. Rasmus Horn Langhoff (S), ligestillingsordf√łrer
    Kontor: 33 37 40 03. E-mail: rasmus.langhoff@ft.dk
  9. Fatma √ėkten (V), ligestillingsordf√łrer
    Kontor: 33 37 45 38. E-mail: fatma.oktem@ft.dk
  10. Flemming M√łller Mortensen (S), har besk√¶ftiget sig meget med LGBT-sp√łrgsm√•l.
    Mobil: 6162 46 91. E-mail: flemming.m.mortensen@ft.dk
  11. Lars Brandstrup Nielsen (SF), kontaktperson for SF’s LGBT-netv√¶rk
    Mobil: 61 62 46 91. E-mail: larsbrandstrup@larsbrandstrup.dk

* * *
Rapporten i pdf-format.