Som transk√łnnet psykolog m√• jeg sige, at jeg aldrig har h√łrt om transm√¶nd, der har fortrudt en brystoperation. Simon Gjerl√łv den 28. oktober 2011.

Vist 1.627 gange.

Simon Gjerl√łv
Simon Gjerl√łv
Simon Gjerl√łv er transmandtransk√łnnet psykolog med 11 √•rs psykologerfaring inden for b√łrne-unge-omr√•det. Han er en af de heldige f√•, der p√• Sexologisk Klinik har f√•et diagnosen transseksuel. Han valgte selv at betale 30.000 kr. for at f√• fjernet sine bryster af en privatpraktiserende plastikkirurg.

* * *
Af Simon Gjerl√łv en 28. oktober 2011.
B√•de som fag- og privatperson er det gl√¶deligt, at der via Caspiansagen er kommet fokus p√• behandlingsmulighederne – eller rettere sagt manglen p√• samme – af unge og voksne transk√łnnede i Danmark.

Umiddelbart forst√•r jeg skepsissen og forargelsen blandt fagfolk, politikere m.fl., n√•r de h√łrer om en 15-√•rig “pige”, der har f√•et bortopereret sine bryster.

Men denne reaktion bunder i generaliseringer ud fra g√¶ngse k√łns-, modenheds- og identitetsopfattelser og manglende kendskab til transk√łnnethed, behandlingssystemet og det konkrete unge menneske.

Sagen drejer sig imidlertid om en ekstraordin√¶rt moden, psykisk stabil 15-√•rig, der hele livet har f√łlt, at han var en dreng.

Som 13-årig indsamlede Caspian viden om navnelovgivningen m.m. og anmodede sine forældre om navneskifte. Han har turdet stå frem over for sine klassekammerater, venner, familie og flere medier.

Caspian ops√łgte for et √•r siden T-gruppen under Landsforeningen af Lesbiske, B√łsser (gay), Biseksuelle og Transpersoner, hvor han – med en moden t√¶nksomhed og grundighed, mange voksne, der udtaler sig om hans situation, kunne l√¶re meget af – opsamlede viden, lyttede til r√•d og erfaringer. S√•ledes var det velovervejet i forhold til risikomomenterne, at han valgte et fuldt k√łnsskifte fra, men i sommer valgte at f√• fjernet brysterne.

I alle sociale sammenh√¶nge bliver man i langt h√łjere grad, end de fleste mennesker g√łr sig bevidst, bed√łmt og behandlet ud fra sit k√łn.

Kvindebryster er ekstremt socialt belastende og h√¶mmende for enhver, der f√łler sig som en dreng/mand.

Herudover er brysterne for de fleste transm√¶nd (kvinde til mand) en forhindring for kram, mange former for fysisk ber√łring, fysisk udfoldelse og intim kontakt.

Som transk√łnnet psykolog med 11 √•rs psykologerfaring inden for b√łrne-unge-omr√•det, der via T-gruppen har et personligt godt kendskab til og interessef√¶llesskab med hovedpersonen, er jeg bestemt ikke uvildig. For at kunne udtale sig om sagen m√• man have sat sig ind i det meget sv√¶rt tilg√¶ngelige, restriktive behandlingssystem for transk√łnnede, hvorunder der ikke eksisterer behandlingsgarantier, gennemskuelige behandlingsplaner og reelle klage- og ankemuligheder, som det g√łr sig g√¶ldende i det √łvrige behandlingssystem.

Sexologisk Klinik Rigshospitalet (SK) har i 25 år via Sundhedsstyrelsen haft statsmonopol på behandlingen af transseksuelle i Danmark.

Danmark er et af de f√• lande, hvor transseksualitet stadigv√¶k er en psykiatrisk diagnose, ligesom homoseksualitet indtil 1981 var. Den officielle diagnose “transseksuel” er en d√•rlig og misvisende overs√¶ttelse af den engelske betegnelse “transgender“, der ret beset betyder transk√łnnet. Det er ikke seksualiteten, men k√łnsidentiteten, der er det centrale i problematikken.

“Behandlingen” af danske transk√łnnede foreg√•r stadigv√¶k ligesom “behandlingen” for homoseksualitet for 30 √•r siden ud fra en psykiatrisk synsvinkel, hvor man p√• alle t√¶nkelige, s√¶rdeles gr√¶nseoverskridende, kr√¶nkende, nedv√¶rdigende og manipulerende m√•der fors√łger at overbevise personen om, at denne tager fejl – og ikke selv ved, hvad og hvem vedkommende er og f√łler.

Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum.

Ligesom alle andre patienter p√• klinikken, der til forskel fra de transk√łnnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transk√łnnede inden f√łrste visitationssamtale skriftligt svare p√• et udf√łrligt, s√¶rdeles gr√¶nseoverskridende og st√łdende standardskema ang√•ende deres seksualitet.

Gamle patient-, skole- og kommunale journaler m.m. indhentes. Disse 2.-, 3.- og x.-h√•nds oplysninger v√¶gtes h√łjere end patientens egne ord. Uanset i hvilken kontekst disse oplysninger er indhentet, og hvor overfladiske og fejlfulde de end m√•tte v√¶re.

P√• to forvisiterende samtaler hos to forskellige psykologer eller psykiatere bruges det meste af tiden p√• at gentage de samme seksuelle, intimiderende og kr√¶nkende sp√łrgsm√•l, man skriftligt har svaret p√•. Proceduren er den samme uanset alder eller problematik.

Sexologisk Klinik holder s√• behandlingskonference, hvorfra patienten ikke f√•r journaludskrift og ikke har mulighed for at kende til, eller rette, fejloplysninger. Under en tredje visiterende samtale oplyses patienten om diagnosen, Sexologisk Klinik er kommet frem til, og om der eventuelt kan tilbydes et indledende observationsforl√łb p√• mindst et √•r, f√łr klinikken tilbyder f√łrstedelen af den egentlige behandling.

Som psykiatriske patienter bliver transk√łnnede betragtet som ustabile mennesker, der i praksis via lovgivningen p√• mange m√•der ogs√• er umyndiggjorte. Transk√łnnede m√• ikke selv bestemme over deres krop, hvad de vil hedde, eller hvilken k√łnsbetegnelse de bliver tiltalt – og som de i journaler m.m. bliver omtalt med.

Det g√łr sig g√¶ldende i alle forhold i offentligt regi, i kontakter til kommuner, hospitaler, l√¶ger, apoteker m.m. Ogs√• i forhold til pas, NemID, banker, forsikrings- og teleselskaber samt andre virksomheder, der automatisk indhenter oplysninger i cpr-registeret.

Transk√łnnethed giver naturligvis voksenindivider seksuelle problemer, men selve problematikken er relateret til k√łnsopfattelsen, der skal v√¶re kontinuerlig siden barndommen for p√• Sexologisk Klinik at berettige til transseksualismediagnosen F64.0 – j√¶vnf√łr det officielle internationale diagnosesystem ICD-10. For at “bevise” dette kr√¶ves der bl.a. √©n p√•r√łrendesamtale. Helst med patientens for√¶ldre. Dette er p√• mange m√•der problematisk.

Selv om Sexologisk Klinik har statsmonopol p√• behandling af transk√łnnede, og som universitetshospital har forskningsforpligtelser, har klinikken f√łrst lige igangsat sit f√łrste forskningsprojekt ang√•ende transseksualitet.

Behandlingsprocedurerne og -kriterierne afspejler for√¶ldede, stereotype k√łnsrolleforestillinger og et for√¶ldet samfundssyn p√• problematikken.

Til forskel fra andre somatiske eller psykiatriske patienter kan transk√łnnede p√• Sexologisk Klinik ikke f√• oplyst kontakter til patient- eller interessegrupper.

Normal adfærd bliver ofte sygeliggjort.

Patienterne bliver fors√łgt overtalt til at se sig som medlemmer af deres biologiske k√łn.

Alle f√łlelsesm√¶ssige kvaler, som den transk√łnnede har i forbindelse med transtilstanden, bliver bagatelliseret, ignoreret og ofte slet ikke skrevet ind i journalen, som p√• senere behandlingskonferencer danner grundlaget for behandlingstiltag.

De fleste 70-80 personer, der √•rlig konsulterer Sexologisk Klinik pga. k√łnsidentitetsproblemer, f√•r en anden diagnose end transseksuel – som ofte “k√łnsidentitetsforstyrrelse uspecifik”, der ikke giver behandlingsmuligheder.

Mange, der på SK får denne og andre diagnoser, opfylder diagnosekriterierne for transseksualitet.

Selv om Sexologisk Klinik er en psykiatrisk afdeling p√• et offentligt hospital, undlades det systematisk at bruge det officielle internationale diagnosesystem objektivt. Som psykolog inden for b√łrneomr√•det ville jeg ogs√• finde det bet√¶nkeligt, hvis en 15-√•rig “pige” havde f√•et fjernet brysterne ved en kosmetisk operation. Fjernelse af transm√¶nds bryster er imidlertid ikke prim√¶rt kosmetiske operationer, da de er identitetsrelaterede.

Transmænd er ikke piger, men mænd med anderledes kroppe.

Det er bespottende og en udtalt mangel på forståelse af problematikken, samt manglende respekt for personen, at kalde en transmand for en pige.

Kirurg og direkt√łr p√• H.C. Andersen Klinikken i Odense Jens Pilgaard, der udf√łrte Caspians brystoperation, har udf√łrt s√•danne p√• voksne transm√¶nd, men ikke tidligere p√• et barn.

Pilgaard har sikkert kunnet mærke den usædvanlige modenhed og grundige velovervejethed, som alle vi, der kender Caspian, ved, at han sin unge alder i betragtning i stor grad besidder.

Her er ikke tale om uansvarlige for√¶ldre, der f√łjer deres teenager i en ungdomsgrille.

Den eneste hj√¶lp, Caspian har f√•et af det etablerede behandlingssystem, er tre skabelonagtige, forvisiterende samtaler, der foregik p√• den beskrevne, s√¶rdeles gr√¶nseoverskridende, kr√¶nkende, un√łdvendigt seksual– og k√łnsorganfokuserede m√•de. Hvorefter Caspian blev afvist, da han er tre √•r for ung til at kunne blive behandlet.

Burde det ikke v√¶re ulovligt at uds√¶tte 15-√•rige b√łrn for en s√• ydmygende og uetisk “behandling”?

Sundhedsminister Astrid Krag og overl√¶ge, chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons m.fl. har i medierne udtalt, at det b√łr unders√łges, om Jens Pilgaard ved at operere Caspian har forbrudt sig mod loven om at vise ¬Ľomhu og samvittighedsfuldhed¬ę. Da Pilgaard “kun” har haft √©n grundig forvisiterende samtale med Caspian og hans mor, Cecilie.

Pilgaard forvissede sig om, at Caspian var sv√¶rt belastet af sine bryster, har haft alvorlige, trivselsh√¶mmende k√łnsidentitetsproblemer hele livet, tilsyneladende ikke har andre psykiske eller sociale vanskeligheder; at Caspian og hans for√¶ldre har gennemt√¶nkt, handlet p√• og overvejet diverse tiltag igennem l√¶ngere tid, samt i mindst tre √•r ingen offentlige behandlingsmuligheder har haft.

Jens Pilgaard understreger, at han som l√¶ge vurderede, at Caspians livskvalitet, trivsel og videre udvikling i betragtelig grad ville kunne blive forbedret af brystoperationen. I dette lever Jens Pilgaard op til sit l√¶gel√łfte. Disse l√¶gelige overvejelser og omsorg, m√¶rker man som patient p√• Sexologisk Klinik ikke meget til.

Jeg kender ca. 100 transpersoner, der har v√¶ret til de frygtede og forhadte forvisiterende samtaler p√• klinikken, og kender mange, som i et eller andet omfang er kommet videre i et behandlingsforl√łb d√©r.

Samtlige af disse transpersoner har fundet forl√łbet, is√¶r de visiterende samtaler p√• Sexologisk Klinik, s√¶rdeles kr√¶nkende, ydmygende og i et stort omfang irrelevant for problematikken.

Mange transk√łnnede har efter de visiterende samtaler p√• klinikken og den n√¶sten obligatoriske afvisning f√•et det s√• d√•rligt, at de har v√¶ret selvmordstruede, f√•et depressioner m.m.

Man burde sp√łrge Astrid Krag og Anne Mette Dons m.fl., om de har unders√łgt, hvordan transk√łnnede bliver og f√łler sig “behandlet” i det statsmonopoliserede behandlingssystem, og om de mener, at Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet i sin behandling af, og i s√¶rdeleshed i sine forvisiterende samtaler med, transk√łnnede lever op til loven om at vise ¬Ľomhu og samvittighedsfuldhed¬ę?

Jeg har aldrig h√łrt om transm√¶nd, der har fortrudt brystoperationen. Nogle har fortrudt, de fik foretaget den p√• Rigshospitalet, der ofte ikke retter op p√• besk√¶mmende fejl og mangler, og hvor ventetiden er nedbrydende lang.

Jeg er en af de heldige få, der på Sexologisk Klinik har fået transseksueldiagnosen.

Jeg er bl.a. berettiget til brystoperation. Jeg valgte selv at betale 30.000 kr. for indgrebet hos en privatpraktiserende plastikkirurg. Det er ubetinget mit livs bedste investering.

Generelt mener jeg ikke, at alle 15-årige transmænd er modne og velovervejede nok til at få fjernet brysterne. Nogle 15-årige som Caspian er, andre voksne transmænd er ikke.

Det er betænkeligt lovmæssigt at fastsætte en aldersgrænse.

I hvert enkelt tilfælde må man lave en grundig, individuel vurdering.

De, der offentligt udtaler sig om, at 15-årige ikke er færdigudviklede, og at det er et irreversibelt indgreb, har på den ene side ret, men tager på den anden side gruelig fejl.

T√¶nk p√• alle os danske reelt transk√łnnede. Vi m√• alle resten af livet tr√¶kkes med store fysiske og psykiske ar og gener, pga. den skade vores biologiske k√łns pubertet har forvoldt os.

Jeg har selv ar fra armhule til armhule. Har gennemg√•et en transplantation af brystvortev√¶vet, hvor nervetr√•dene og f√łlesansen definitivt blev oversk√•ret.

Unge sm√•tbarmede transm√¶nd, som Caspian, har mulighed for at f√• foretaget den meget mindre omfattende og mindre besk√¶mmende operation, der kun efterlader sm√• ar, hvor brystvorten l√łftes, brystv√¶vet fjernes og f√łlesansen bevares. De kommer s√•ledes ikke resten af livet til at v√¶re besk√¶mmet af arrene efter den uundg√•elige, irreversible pubertetsproces, som ikke stemte overens med deres livslange k√łnsidentitet.

K√łnsidentiteten etableres tidligt. Udenlandsk forskning p√•viser, at de fleste transk√łnnede teenagere, der led af gender identity disorder som sm√•b√łrn, forbliver transk√łnnede resten af livet.

Udenlandske transk√łnnede b√łrn behandles ofte med pubertetsuds√¶ttende medikamenter for at give dem mere tid til at leve i og overveje deres identitetsm√¶ssige k√łn, inden k√łnskorrigerende behandling eventuelt iv√¶rks√¶ttes.

I Danmark burde man ogs√• have klinikker, hvor man tog b√łrn i alle aldre i behandling. For√¶ldrene, barnet og dets n√¶rmilj√ł kunne st√łttes, r√•dgives og vejledes, s√• udvikling af till√¶gsproblematikker som depression m.m. kunne begr√¶nses eller undg√•s.

Observationsforl√łbet ville ofte have st√•et p√• i √•revis, n√•r barnet blev 18, s√• en behandling straks kunne s√¶ttes i gang. S√• transformationen foregik mere harmonisk, udramatisk og mindre problemfyldt uden √•relang identitetskrise med manglende accept og forst√•else.

I nogle tilf√¶lde er problematikken s√• tydelig og barnet s√• afklaret og modent, at hormonelle og kirurgiske behandlingstiltag b√łr p√•begyndes f√łr 18-√•rs alderen.

Her er fokusset p√• transm√¶nd. Man b√łr ogs√• p√•t√¶nke fordelene ved en tidlig behandlingsindsats over for transkvinder (mand til kvinde), der ofte livet igennem plages af store afsl√łrende h√¶nder, f√łdder, dyb stemme og mandeh√łjde m.m.

Behandlingsklinikker for voksne med et mere l√łdigt, st√łttende og oplysende transbehandlingstilbud burde ogs√• oprettes i Danmark.

Ud over store menneskelige besparelser ville s√•danne klinikker give samfunds√łkonomiske gevinster, da mange transpersoner er s√• belastede af deres biologiske kroppe og manglende behandlingsmuligheder, at de ikke kan arbejde eller studere, er p√• overf√łrselsindkomster eller belaster behandlingssystemet med depression, social angst og andre belastningsrelaterede lidelser, der ofte letter eller forsvinder, n√•r kroppen kommer til at stemme overens med k√łnsidentiteten.

Efter brystoperationen er Caspian tydeligvis blevet en meget gladere, mere udadvendt og selvtilfreds ung mand, der p√• sin egen prisv√¶rdige og t√¶nksomme m√•de har valgt at st√• frem og v√¶re et forbillede for andre unge transk√łnnede.

Transmilj√łet rummer megen desperation, frustration og mange h√•rdtpr√łvede sj√¶le. Det er sv√¶rt, n√•r man som Caspian og jeg er tilbageholdende og selektiv i forholdet til, hvem og hvorn√•r man udleverer navne og data p√• de stadigv√¶k f√•, men stigende antal speciall√¶ger, der de seneste √•r har brudt SK‘s monopol mht. hormonbehandling og brystoperationer.

Det afspejler, at samfundets rummelighed og tolerance har “overhalet” det etablerede behandlingstilbud.

Mange speciall√¶ger har observeret den √•benlyse mistrivsel og de mange tragiske sk√¶bner, manglen p√• behandling i det etablerede behandlingssystem for√•rsager blandt transk√łnnede i Danmark.