Transk√łnnethed handler om mere end genitalier. Den 4. februar 2016 af Kristian Lindberg.

Vist 154 gange.

Kristian Lindberg er Berlingskes filmredakt√łr.
Artiklen bringes med tilladelse fra
Kristian Lindberg og blev oprindeligt bragt
den 4. februar 2016 i Berlingske.

Af Kristian Lindberg den 4. februar 2016.
¬ĽTransk√łnnethed handler om mere end genitalier¬ę

Den biografaktuelle film “Den Danske Pige” h√¶vder at vise sympati for de transk√łnnede, men if√łlge transgender-forskeren Tobias Raun er filmen ikke anderledes end tidligere spillefilm, der beskriver transkvinder udefra – som tragiske sk√¶bner og som en trussel for de ikke-transk√łnnede. Berlingskes filmredakt√łr Kristian Lindberg f√•r afpr√łvet sin opfattelse af k√łn.

Det er nydelige billeder, der bruges i “Den Danske pige“, den biografaktuelle spillefilm, der handler om den danske landskabsmaler Einar Wegener, bedre kendt som Lili Elbe, som i 1931 blev en af de f√łrste transpersoner, der kirurgisk skiftede k√łn.

Datidens K√łbenhavn fremst√•r som en kultiveret hovedstad med ballet og malerkunst, hvor Einars hustru, Gerda Wegener, f√•r succes med at male sin mand i kvindet√łj, det t√łj, der i filmen portr√¶tteres som det, der gradvist f√łrer til Einars erkendelse af sin indre, sande natur som kvinde.

Einar optr√¶der mere og mere i rollen som Lili for til slut at f√• sin k√łnsskifteoperation, og filmen slutter med en efterskrift, hvor Lili Elbe hyldes som en pion√©r for verdens transk√łnnede.

If√łlge den danske k√łnsforsker fra Roskilde Universitetscenter, Tobias Raun, er “Den Danske Pige” dog ikke et pion√©rarbejde, hvad ang√•r en st√łrre forst√•else for transk√łnnede. Tv√¶rtimod er filmen i hans √łjne endnu et nedsl√•ende eksempel p√•, hvor sv√¶rt mainstreamkulturen har det med at lave portr√¶tter af transk√łnnede, der ikke blot skal bekr√¶fte majoritetens fordomme.

Som filmanmelder har jeg indimellem overvejet, hvordan k√łnslige minoriteter selv forholder sig til s√•vel negative og som positive fremstillinger i Hollywood-film, og if√łlge Tobias Raun er det snarere reglen end undtagelsen, at spillefilm om transk√łnnede g√•r galt i byen, n√•r de pr√łver at v√¶re mest fordomsfri.

Transk√łnnede som en andethed
Hvorfor er der s√• mange film om transk√łnnede – Google lister 70 spillefilm og 60 Tv-serier, der helt eller delvist handler om transk√łnnede?

Transk√łnnede er for mange en gr√¶nsefigur, der b√•de fascinerer og skr√¶mmer. Der er en lang tradition indenfor film for at skildre identitetstransformationer af forskellig art, og her virker k√łnstransition for mange som den ultimate forandring.

Men samtidig portr√¶tteres den transk√łnnede ofte s√•dan, at man bekr√¶fter, at k√łnnet netop ikke helt st√•r til at forandre. Det anderledes – og ikke mindst det visuelt anderledes – er ogs√• noget, film dyrker, og her bliver de transk√łnnede ofte en form for andethed.”

Hvilken fejl laver Hollywood altid i film om transk√łnnede personer?

“Fejl er m√•ske et drastisk ord, men skal man sammenfatte de mange, meget forskellige film, s√• er det mest p√•faldende, at den person som publikum skal identificere sig med, aldrig er den transk√łnnede person.

¬ĽMen i ¬ĽTransamerica¬ę griner man for f√łrste gang med transkvinden og ikke ad hende,¬ę siger Tobias Raun.Foto: Fra ¬ĽTransamerica¬ę
¬ĽMen i ¬ĽTransamerica¬ę griner man for f√łrste gang med transkvinden og ikke ad hende,¬ę siger Tobias Raun. Foto: Fra ¬ĽTransamerica¬ę
Samtidig er der en meget sk√¶v fordeling af transk√łnnede i spillefilm. Der er stort set altid tale om transkvinder (personer, der er f√łdt m√¶nd, men som identificerer sig som kvinder, red.), hvilket formentlig skyldes, at transitionen fra mand til kvinde er mere kr√¶vende og mere spektakul√¶r. Transkvinder er s√•ledes ofte n√łdsaget til at tage hormoner i √•revis og f√• forskellige kirurgiske indgreb (ex. ansigt, bryster, genitalier) for at blive fuld genkendelig som kvinde.

Desuden g√łr kvindet√łj, smykker og make-up sig bare bedre filmisk som del af en transformationsproces. Og transitionen, alts√• rejsen fra det ene k√łn til det andet, er altid det, der dv√¶les ved, n√•r transk√łnnede optr√¶der i film. Transk√łnnede p√• film er sj√¶ldent nogen, der bare hviler i sig selv og deres k√łnslige udtryk. De portr√¶tteres ofte i smerte – og p√• en k√łnsrejse.”

Portrætteres udefra
The Crying Game” (1992), “Transamerica” (2005) og “Den Danske Pige” (2015) – tre film, der i hvert sit √•rti skildrer transk√łnnede karakterer. Ser du en udvikling i de tre film, hvad ang√•r den skildring?

The Crying Game rummer for s√• vidt et sympatiserende portr√¶t af transkvinden, Dil, men det er ikke desto mindre en film, der f√łlger en tvivlsom filmtradition med at skildre transk√łnnede som “ford√¶kte”.

Da vi ser transkvindens mandlige genitalier, er det konstrueret som en afsl√łringsscene. Denne scene er central for hele filmens handling, og der ledes op til den som en chokscene, og dermed understreges skildringen af den transk√łnnede som en “ulv i f√•rekl√¶der”.

Det var en scene, man snakkede meget om i 1990erne…

“Ja, det skyldtes, at de fleste blev overrasket og chokeret p√• samme m√•de som filmens hovedperson. Men filmen skal have ros for at vise en transperson, der tilsyneladende ikke vil lave om p√• sig selv. Hvor det ikke handler om de operationer, hun vil have. Men ogs√• her ser vi kun den transk√łnnede udefra, gennem hovedpersonen blik.”

Det er p√• tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transk√łnnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det ¬ĽThe Crying Game¬ę fra 1992.Foto: Fra filmen.
Det er p√• tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transk√łnnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det ¬ĽThe Crying Game¬ę fra 1992. Foto: Fra filmen.
Hvordan er blikket p√• transkvinden i “Den Danske Pige” i forhold til i “The Crying Game“?

“Det er sl√•ende, at selv om “Den Danske Pige” giver sig ud for at handle om transkvinden Lili Elbe, s√• er det reelt hendes hustru Gerda Wegener, som publikum skal identificere sig med.

I begge film er det en anden, der betragter transkvinden udefra. Forskellen er, at “Den Danske Pige” handler om Lili Elbes kamp for at skifte k√łn, og hendes hustrus kvaler med at acceptere det skifte, mens kampen i “The Crying Game” udelukkende udspiller sig inde i IRA-manden, der skal finde ud af, om han fortsat kan have en relation til transkvinden.

Det sp√łrgsm√•l afklares delvist, da de forts√¶tter med at have en relation til hinanden, hvorimod Lilis transition i “The Danish Girl” fremstilles som en trussel, og som noget, der √łdel√¶gger √¶gteskabet.”

Overhovedet ikke solidarisk
Den Danske Pige” ligner stedvist n√¶sten en horrorfilm. Hver gang Einar n√¶rmer sig sin kvindelige identitet ved for eksempel at tage en damesko p√•, h√łrer man ildevarslende gyserfilmsvioliner…?

“Ja, og det skyldes netop, at det er Lilis hustru Gerda Wegeners blik, filmen adopterer, men i forhold til virkelighedens Gerda p√• en meget forsimplet m√•de. Virkelighedens Gerda Wegener lavede utallige malerier og tegninger af lesbiske og k√łnsambivalente par, og ikke mindst mange malerier af Lili Elbe, der afsl√łrer et udsyn og et blik for k√łnslige og seksuelle tvetydigheder.

Filmen kunne have udforsket dette komplekse forhold mellem maleren Gerda og modellen Lili meget mere, og de lesbiske antydninger som deres relation med al sandsynlighed også har haft.

Men i stedet v√¶lger filmen ensporet at skildre Gerdas rene gru ved, at Lili optr√¶der mere og mere som kvinde. Vi f√•r en entydig fort√¶lling om tabet af en mand, men i forhold til den historiske virkelighed er det tvivlsomt, om Gerda kun har v√¶ret til m√¶nd og om deres relation har v√¶ret entydigt heteroseksuel.”

S√• n√•r filmen postulerer at v√¶re solidarisk med transk√łnnede, og at den skulle skildre Einar/Lili som en pion√©r for transk√łnnede, er det en hul p√•stand?

“Den er overhovedet ikke solidarisk, nej. I det hele taget repr√¶senterer de tre film, der over tredive √•r pr√¶senterer tre forskellige billeder af transkvinder, slet ikke nogen udvikling mod et mere nuanceret billede. I alle tre tilf√¶lde er den transk√łnnede noget, der holdes ud i strakt arm foran det “normale” publikums blik.

I tilf√¶ldet “Transamerica” er der i en henseende dog sket en form for udvikling. Tidligere var transkvinder hyppigt et komisk element i film, hvor man typisk brugte meget store m√¶nd i kvindet√łj, som for eksempel i “Hotel New Hampshire”. Men i “Transamerica” griner man for f√łrste gang med transkvinden og ikke ad hende. Man griner af Brees forstokkede for√¶ldre, og har sympati for hende.

Til geng√¶ld er Bree en helt afseksualiseret karakter, og det aseksuelle bliver et greb, der skal forhindre, at vi som publikum skal f√łle os ukomfortable ved hendes seksuelle udstr√•ling og ageren. Vi bliver dermed ikke sat i en situation, hvor vi skal forhandle med os selv om det beg√¶r, som en mere seksualiseret karakter kunne have vakt.”

Der dvæles ved operationen

Transamerica” har vel det til f√¶lles med “Den Danske Pige“, at det er en meget lidelsesfuld transition for hovedkarakteren?

“Ja, og i det hele taget er fokus i begge film uddelukkende p√• transitionen, alts√• rejsen fra det ene til det andet k√łn, hvor endem√•let er k√łnsskifteoperationen. Det er det, der dv√¶les ved, som om operationer er alt, hvad transk√łnnethed handler om. Generelt er der uforholdsm√¶ssigt mange genitalier med i film om transk√łnnede.

Vi skal altid se pikken i film, der handler om transkvinder, hvilket kun for ganske nylig er ved at blive mere almindeligt i film om ikke-transk√łnnede, som i “Shame”. Men transk√łnnethed handler om mere end genitalier. Der er mange flere og meget mere komplekse problemstillinger forbundet med at blive genkendelig som mand/kvinde.

¬ĽDen Danske Pige¬ę handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe.Foto: Fra filmen.
¬ĽDen Danske Pige¬ę handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe. Foto: Fra filmen.
Der er ogs√• store dele af en transpersons liv, der handler om bare at leve et almindeligt liv men p√• nogle lidt andre pr√¶misser end mange andre – og hvordan det er muligt i en verden, hvor transk√łnnethed fortsat er m√¶rkeligt og uforst√•eligt for mange.”

Jeg kommer til at tænke på de ganske mange film fra tidligere tider, hvor homoseksuelle altid skildres som så ulykkelige, at de ender med at begå selvmord.

Den Danske Pige” skyder sig lige pr√¶cis ind i den s√łrgelige Hollywood-tradition. Selvf√łlgelig d√łde Lili Elbe ogs√• i virkeligheden, men da det nu engang er film, vi snakker om, kunne man have sk√•ret den del af historien p√• 100 andre m√•der end den dybt tragiske. Man kunne have lavet en film, der betonede det frirum, som Lili Elbe opn√•r i kunstens rum som kvindelig model for Gerda, men i stedet er hele filmen en rejse ind i et m√łrkt sted, hvor d√łden venter,” siger Tobias Raun.

Publikum undervurderes

Men er det ikke ganske forventeligt, at Hollywoods film fokuserer p√• de transk√łnnedes kampe og konflikter, snarere end bruge de transk√łnnedes eget blik for s√• at sige at normalisere deres tilstand? For g√łr man det sidste, fjerner man ogs√• dramaet i historien?

“Ja, det er netop det argument som altid bruges, n√•r Hollywood vil forklare, hvorfor man igen g√łr, som man altid har gjort. Men se s√• p√• de nye TV-serier, der indeholder st√¶rke transk√łnnede karakterer, s√•som “Transparent” og “Orange Is The New Black”.

Sidstn√¶vnte serie om et kvindef√¶ngsel er en af de f√łrste TV-serier, der rent faktisk bruger en virkelig transkvinde til at spille en transkvinde, nemlig den Emmy-nominerede Laverne Cox.

Og kvinderne er netop ikke skildret p√• majoritetens pr√¶misser som “l√¶kre lesbiske“, der skal tilfredsstille et heteroseksuelt mandligt blik – de er i alle st√łrrelser og former, og der er flere meget maskuline kvinder. Den serie har f√•et enorm omtale og stor seerudbredelse.”

S√• en autentisk fremstilling af transk√łnnede beh√łver ikke st√• i vejen for mainstream-udbredelse?

“Nej. Man undervurderer, hvad publikum vil have – som i “Den Danske Pige” trods alle dens gode intentioner. De mange seere til “Orange Is The New Black” tyder p√•, at folk er interesserede i at f√• nogle nye synsvinkler ind.”

¬ĽDen Danske Pige¬ę havde premiere i danske biografer i g√•r.