Er transkvinder kvinder? Har Dansk Kvindesamfund en transpolitik? Af Dag Heede den 20. juni 2013.

Vist 74 gange.

Dag Heede
Dag Heede
Af Dag Heede den 20. juni 2013.
Er transkvinder kvinder?
Har Dansk Kvindesamfund en transpolitik?
transkvinder, alts√• kvinder som er f√łdt som m√¶nd, men lever som kvinder, eventuelt ved hj√¶lp af k√łnskorrigerende kirurgi og/eller hormonbehandling, kl√¶dedragt og social k√łnning, udg√łr en forsvindende lille del af Danmarks befolkning. Man kunne s√•ledes h√¶vde, at Dansk Kvindesamfund har rigeligt at se til ved at fokusere p√• den store majoritet af danske biokvinder (alts√• kvinder, der er f√łdt med kvindekroppe). Hvorfor b√łr foreningen s√• have en transpolitik?

Det b√łr den af flere grunde, b√•de ideologiske og historiske. Historisk fordi forholdet mellem transseksualitet, transk√łn og feminisme mildest talt har v√¶ret konfliktuelt og problematisk. Ligesom homopolitikken i h√łj grad har haft problemer med at medt√¶nke og inkludere transk√łnnet ‚Äď T‚Äôet i LGTBQ-bev√¶gelsen ikke kommet til uden intense interne kampe ‚Äď s√•ledes har transkvinder v√¶ret et smertepunkt for feministiske fraktioner, m√•ske is√¶r lesbisk-feministiske bev√¶gelser. Det er ikke for meget at sige, at transkvindens krop har v√¶ret en ideologisk slagmark.

Transkvinder er blevet beskyldt for at skabe splid mellem kvinder, men som transteoretikeren Sandy Stone anf√łrer, peger transkvinden m√•ske snarere p√• interne splittelser i selve kategorien ‚Äúkvinde‚ÄĚ. Sp√łrgsm√•let ‚ÄúHvad er en kvinde?‚ÄĚ er ganske enkelt blevet vanskeligere at svare p√• i en post-humanistisk tidsalder med plastikkirurgi, avancerede hormonbehandlinger, internet og kropsmodificeringsmuligheder.

Feminismen har groft sagt reageret p√• disse udfordringer p√• to modsatte m√•der. Den ene har dyrket forestilllingen om essentiel kvindelighed og kvinders, det vil sige biokvinders, s√¶rlige (eventuelt kropsbaserede) egenskaber. Det har givet sig udslag I forestillinger om et s√¶rligt kvindesprog, en s√¶rlig kvindeskrift, en s√¶rlig kvinde√łkologi og i visse tilf√¶lde en s√¶rlig kvindelig spiritualitet.

Biologen Donna Haraway er under slagordet: ‚ÄúHellere kyborg end gudinde‚ÄĚ g√•et en anden retning. Hun k√¶mper for en ikke-teknologi-forskr√¶kket feministisk appropriering af patriarkalsk know-how og for opfindelsen af nye figurer som ‚Äúkyborgen‚ÄĚ, en neologisme skabt ud fra ‚Äúkybernigetisk organisme‚ÄĚ. ‚ÄúKyborgen‚ÄĚ er en uren mutant med subversive potentialer, en konstruktion, der overskrider traditionelle mods√¶tninger mellem dyr og mennesker og mennesker og maskiner.

Transkvinden kunne være et eksempel på en sådan figuration.

Nu beh√łver man selvf√łlgelig ikke abonnere p√• kyborg-feminisme for at have en transpolitik. Men problemet er, at Dansk Kvindesamfund i maj i fjor til den store prostitutionskonference ‚ÄúGrosse Freiheit‚ÄĚ i regi af ‚Äú8. Marts Forbundet‚ÄĚ inviterede to transfobiske hovedtalere: Den britiske journalist Julie Bindel og den amerikanske professor Janice Raymond ‚Äď p√• trods af danske transaktivisters protester. Bindel undskyldte sin respektl√łse journalistik om transk√łnnede, men Raymond st√•r fast p√• sin fundamentale kritik af transkvinder, som hun udformede i sin afhandling fra 1979, The Transgender Empire. The Making of the She-Male, en us√¶dvanlig pamflet, der n√¶rmest har karakter af en bandbulle mod transkvinder, heriblandt en r√¶kke navngivne personer som Sandy Stone.

Raymonds feministiske og paranoide hovedtese er her, at transkvinder er patriarkatets modsvar mod en r√¶kke stadigt st√¶rkere kvindesammenh√¶nge, der kan udg√łre en trussel mod mandeherred√łmmet. Det opfinder ved hj√¶lp af patriarkalsk teknologi en r√¶kke pseudokvinderobotter til at infiltrere disse grupperinger, en r√¶kke hyperkonventionelle ‚Äúkvinder‚ÄĚ, der fungerer som patriarkatets forl√¶ngede arm (eller et andet lem ) eller femte-kolonne spioner, ulve i f√•rekl√¶der. Transm√¶nd (alts√• m√¶nd, der er f√łdt i kvindekroppe) er if√łlge Raymond blot s√łrgelige, hjernevaskede kvinder, og legemligg√łrelser af falsk bevidsthed.

Raymonds bog har haft alvorlige skadevirkninger for den i forvejen s√•rbare og stigmatiserede gruppe af transkvinder, men i al sin uhyrlighed har den har ogs√• haft den positive virkning, at den har givet anledning til f√łdslen af en helt ny akademisk disciplin, nemlig transstudier (‚Äútransgender studies‚ÄĚ). Denne startede med transteoretikeren Sandy Stones nu klassiske essay, der allerede i sin titel bringer hilsener til Raymonds bog: ‚ÄúThe Empire strikes back. A posttranssexual Manifesto‚ÄĚ.

Her pl√¶derer Stone for, at transpersoner skal omfavne den historie, som deres kirurgi ellers er pr√¶destineret til at eliminere, nemlig fortiden som et andet k√łn. Den ‚Äútransseksuelle‚ÄĚ er en identitet, hvis succeskriterium er usynligg√łrelsen af den k√łnnede forhistorie. Stones ‚Äútransk√łnnede‚ÄĚ eller ‚Äúposttransseksuelle‚ÄĚ person er imidlertid en politisk legemligg√łrelse af det dynamiske spil mellem identitet, teknologi og k√łn, som alle i dag er et produkt af ‚Äď i st√łrre eller mindre grad. Den transk√łnnede repr√¶senterer I s√¶rlig grad den afnaturligg√łrelse af k√łnnet eller k√łnningen, som er et grundvilk√•r for os allesammen i dag.

Det bliver interessant at se, om Dansk Kvindesamfund kan indg√• i produktive og givende dialoger med samtidens udfordringer omkring k√łn og identitet, eller om de stivner som transfobiske koldkrigsk√¶mpere med essentialiserede og naturaliserede opfattelser af ‚Äúkvinder‚ÄĚ og ‚Äúm√¶nd‚ÄĚ.

Litteratur:
Haraway, Donna: ‚ÄúA Cyborg Manifesto‚ÄĚ; in: Simians, Cyborgs and Women; New York
Raymond, Janice: The Transgender Empire. The Making of the She-Male‚ÄĚ Boston: 1979
Stone, Sandy: ‚ÄúThe Empire strikes back. A posttranssexual Manifesto‚ÄĚ

* * *
Dag Heede
Hvem er jeg? 50-√•rig litterat, k√łnsforsker, queerteoretiker, transteoretiker, prosex-feminist, lektor, forfatter p.t. p√• forskningsophold i Florida, USA. Hvorfor blogger jeg? Fordi jeg er blevet inviteret til det af Dansk Kvindesamfund; fordi jeg gerne vil kvalificere og afprovinsialisere seksualitetsdebatten i Danmark; og fordi, jeg er rystet over, at Dansk Kvindesamfund inviterede den notoriske transhader Janice Raymond til sin prostitutionskonference i fjor. Hvad skriver jeg om? M√¶nd i feminisme, seksualitet i feminisme, kritik af sexk√łbs-kampagner og nypuritanisme samt velf√¶rdsstatens diverse reguleringer og disciplineringer af lyst og beg√¶r. Kritik af patriarkat og heteronormativitet samt visse former for feminisme.

* * *
Artiklen bragt den 20. juni 2013 i Dansk Kvindesamfunds blog F-frekvensen.

Dag Heede har venligst givet tilladelse til, at artiklen bringes her i Vidensbanken om k√łnsidentitet.
Tina Thranesen.