Transpersoners adgang til sundhedsydelser: Analyse af love og administrative bestemmelser: N√łdvendige √¶ndringer

Vist 120 gange.

Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Titel Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Analyse af love og administrative bestemmelser
N√łdvendige √¶ndringer
Udgivet af LGBT Danmark
Udgivet 16. august 2016
Antal sider 20
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-982907-0-4

LGBT Danmarks rapport redeg√łr for de forskellige love og administrative bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til k√łnsmodificerende behandling og mulighed for r√•dgivning og st√łtte.
LGBT Danmark finder, at en lang r√¶kke √¶ndringer er n√łdvendige for sikre en ordenligt behandling af transpersoner i sundhedsv√¶senet. Som systemet er skruet sammen i dag, oplever transpersoner, at adgangen til sundhedsydelser er overreguleret.

Rapporten gengives herunder.

Indhold
  1. Forord
  2. Introduktion
    1. Vejen til sundhedsydelser
    2. Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
  3. Lovhjemlet regulering
    1. Sundhedsstyrelsens rolle
  4. Specialeplanlægning
    1. Funktionsniveauer
    2. Al behandling som h√łjt speciale
    3. Kravet om psykiatrisk udredning
  5. Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede
    1. Udredning
    2. Informeret samtykke
    3. Gældende vejledning
    4. Rammer for en vejledning
  6. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
  7. Konklusion
  8. Referencer
  9. Bilag: LGBT Danmarks transpolitik

[Indhold] Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret, og konsekvenserne er mange, herunder un√łdvendigt langvarige og un√łdvendigt centraliserede behandlingsforl√łb.
Dette f√łrer til d√•rlig trivsel og √łget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal l√łses p√• flere beslutningsniveauer.

Med n√¶rv√¶rende rapport √łnsker LGBT Danmark at bidrage til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for regulering, som er delvis sammenknyttede. Det g√łr det vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er vanskeligt at gennemskue vejen til at f√• gennemf√łrt forandringer.

I det f√łlgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redeg√łres for den √łnskede tilstand, og det beskrives, hvad der skal til, for at komme dertil.

[Indhold] 1. Introduktion
LGBT-DK_Rapp_01Denne rapport handler om transpersoners adgang til sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til sundhedsydelser styret af en r√¶kke lovgivningsm√¶ssige og administrative bestemmelser. I forhold til transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse bestemmelser restriktive, formynderiske og umyndigg√łrende.

Indledningsvis skal den overordnede ramme for reguleringen beskrives. I de efterf√łlgende kapitler beskrives de forskellige omr√•der n√¶rmere.

En patient skal her forstås som en person, der har behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis heraf skal der træffes en beslutning om behandling.

Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå i gang.

[Indhold] 1.1 Vejen til sundhedsydelser
Sundhedsloven sætter rammerne for den overordnede proces. Det er Folketinget, der fastlægger lovgivningen.
I sundhedsloven er det bestemt, at kastration som led i k√łnsskifte er en af de ganske f√• undtagelser, som kr√¶ver s√¶rlig tilladelse.

I bekendtg√łrelse om adgang til sygehusbehandling fastl√¶gger sundheds- og √¶ldreministeren de n√¶rmere regler om adgang til sundhedsydelser p√• sygehusene.
Af bekendtg√łrelsen fremg√•r, at behandling i forbindelse med k√łnsskifte som en af de f√• undtagelser er undtaget ventetidsgarantien.

Specialeplanl√¶gningen bestemmer, hvem der m√• udf√łre hvilke opgaver. Specialeplanl√¶gningen forest√•s af Sundhedsstyrelsen.
I specialeplanl√¶gningen er det fastsat, at k√łnsmodificerende behandling er det, der betegnes som h√łjt speciale.

Fortolkningen af specialeplanen g√łr, at tiln√¶rmelsesvis al behandling af transpersoner betragtes som h√łjt speciale og derfor kun m√• foreg√• p√• Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og forskellige klinikker under Rigshospitalet.

Gennem specialeplanlægningen er Rigshospitalet tildelt specialefunktionen vedr. udredning og behandling af transpersoner.

Der udarbejdes faglige vejledninger for sundhedspersoner for hele forl√łbet, hvori der for et givet omr√•de beskrives de n√¶rmere processer, faglige kriterier osv. Det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder vejledninger.
Den gældende vejledning er udarbejdet på en måde, der ikke fremmer transpersoners sundhed, men institutionaliserer et formynderisk system.

[Indhold] 1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige former for behandlinger. Det er forskelligt, hvad den enkelte √łnsker.

Rådgivning
R√•dgivning tilbydes i dag ikke som en del af forl√łbet p√• Sexologisk Klinik.

K√łnshormonbehandling
K√łnshormonbehandling er en vidt udbredt behandling. Ikke desto mindre betragtes k√łnshormonbehandling af netop transpersoner som et h√łjt speciale.

Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal udf√łres p√• netop transpersoner, betragtes det som et h√łjt speciale. Konsekvensen er krav om udredning og behandling p√• Sexologisk Klinik og Rigshospitalet p√• trods af, der er masser af kvalificerede behandlingssteder over hele landet.

Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og fordrer s√¶rlige kompetencer. Her er tale om et h√łjt speciale, hvilket giver god mening.

Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på adamsæble og stemmelæber, feminiseringskirurgi og maskuliniseringskirurgi er eksempler på andre former for behandling af betydning for transpersoners transition.

[Indhold] 2. Lovhjemlet regulering

Der findes i dansk lovgivning s√¶rlige bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til behandling. Det drejer sig om Sundhedslovens ¬ß¬ß 115 og 116, som vedr√łrer kastration.
Der opstilles heri en r√¶kke betingelser for tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte:

[Indhold] 2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.

I 2005 blev vilk√•rene for tilladelse til kastration overf√łrt til den nye sundhedslov, og loven om sterilisation og kastration blev oph√¶vet.

At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (√łnsket om, at personer med psykisk funktionsneds√¶ttelse ikke skulle f√• b√łrn) og for at forhindre seksualforbrydere i at beg√• nye overgreb.

Da sundhedsloven blev indf√łrt, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med k√łnsskifteoperationer. Det gjorde, at formuleringen af betingelserne for at f√• tilladelse til kastration blev √¶ndret, s√•ledes at tilladelse kunne gives til personer, som led i ‚ÄĚderes k√łnsskifte‚ÄĚ eller hvis ans√łgerens ‚ÄĚk√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser‚ÄĚ.

Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb, anvendes indgrebet alts√• i dag til behandling, der ikke bare er frivillig, men √łnsket. Der findes ingen saglig begrundelse for, at kastration som led i en persons k√łnsskifte skulle beh√łve en s√¶rlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skal i den forbindelse også erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne er beskadiget.

Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag, og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel p√• ans√łgningen, som igen er baseret p√• udbyttet af udredningen, det vil sige erkl√¶ringen fra Sexologisk Klinik. Der er s√•ledes tale om en falsk sikkerhedsprocedure, som skaber et uhensigtsm√¶ssigt forhold mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de n√¶ste to kapitler.

Sundhedsloven
¬ß 115. En person kan efter ans√łgning f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2. En person kan f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.

§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

LBK 1202 af 14/11/2014

Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration
¬ß 7. Anmodning om kastration, herunder som led i k√łnsskifte, jf. Sundhedslovens ¬ß 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.

BEK 957 af 28/8/2014

N√łdvendige √¶ndringer
Revider sundhedsloven
Oph√¶v ¬ß 115, stk. 1, s√• kastration som led i et k√łnsskifte ikke l√¶ngere kr√¶ver myndighedsgodkendelse.

Kastration som led i et k√łnsskifte skal kunne gennemf√łres p√• basis af et informeret samtykke fra patienten. Det skal s√•ledes – som med n√¶sten al anden behandling – v√¶re l√¶gens og patientens beslutning.

Mandat: Folketinget

[Indhold] 3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som handler om opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal placeres.

N√•r styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan behandlingsstederne ans√łge om at kunne varetage disse funktioner, og styrelsen tildeler p√• basis heraf specialfunktionerne til de enkelte behandlingssteder.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanl√¶gning har til opgave at sikre, at tv√¶rfaglige, ressourcem√¶ssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og l√łsninger i den nationale specialeplanl√¶gning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanl√¶gning regionalt.

Det R√•dgivende Udvalg for Specialeplanl√¶gning r√•dgiver Sundhedsstyrelsen i sp√łrgsm√•l om specialeplanl√¶gning.

For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for l√¶ger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordem√łdre m.v. til at r√•dgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige r√•dgivere har afgivet rapporter, redeg√łrelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen af specialerne. Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

Der er to grundl√¶ggende problemer forbundet med den eksisterende fastl√¶ggelse af specialefunktioner vedr. transpersoner: For det f√łrste fortolkningen, at enhver form for behandling i forbindelse med k√łnsskifte skal betegnes som h√łjt speciale. For det andet kravet om en psykiatrisk udredning. Disse to problemer beskrives n√¶rmere i afsnit 3.2 og 3.3.

  • Fasts√¶ttelse af specialfunktioner
  • Placering af specialfunktioner: Tildeling efter ans√łgning
Relevante vejledninger i specialeplanen
  • Specialevejledning for psykiatri
  • Specialevejledning for gyn√¶kologi og obstetrik
  • Specialevejledning for plastikkirurgi

[Indhold] 3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanl√¶gningen opereres med f√łlgende begreber, der afg√łr, hvor en given behandling m√• foreg√•.

1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.

2. Specialfunktionsniveau
P√• specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og h√łjt specialiserede funktioner.

3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.

4. H√łjt specialiseret funktion
De h√łjt specialiserede funktioner omfatter opgaver
  1. af betydelig kompleksitet og
  2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
  3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
  4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
  5. Samlingen p√• bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan underst√łttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer p√• samme niveau.
  6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
  7. Der foruds√¶ttes et samarbejde mellem sygehuse p√• landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme h√łjt specialiserede funktion.
  8. En h√łjt specialiseret funktion etableres typisk p√• sygehuse 1-3 steder i landet.

5. H√łjt specialiseret behandling i udlandet
Nogle funktioner er af s√• stor kompleksitet, s√• sj√¶ldent forekommende eller kr√¶ver s√• mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvst√¶ndigt i Danmark p√• et passende niveau. I s√•danne tilf√¶lde b√łr patienterne af h√łjeste indenlandske specialkundskab p√• omr√•det indstilles til h√łjt specialiseret behandling i udlandet.

[Indhold] 3.2 Al behandling som h√łjt speciale
I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om pr√¶cisering af fortolkningen af, hvad der falder under det h√łje speciale. Navnligt anf√łrtes, at ogs√• n√•r der ikke √łnskes ‚Äėfuldt k√łnsskifte‚Äô (m√• fortolkes som behandling, der indbefatter genitalkirurgi), er behandlingerne omfattet af specialet og m√• derfor kun foreg√• efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

K√łnshormonbehandling, inds√¶ttelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/p√• transpersoner var i √•rtier i stor udstr√¶kning foreg√•et hos privatpraktiserende gyn√¶kologer, endokrinologer og kirurger uden n√¶vnev√¶rdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledning for psykiatri har fra den f√łrste version blev udf√¶rdiget indeholdt ‚ÄĚVurdering for k√łnsskifteoperation‚ÄĚ.

Pr√¶ciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al k√łnskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en ‚ÄĚk√łnsskifteoperation‚ÄĚ og derfor var h√łjt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet ‚ÄĚk√łnsskifteoperation‚ÄĚ.
‚ÄĚK√łnsskifteoperation‚ÄĚ var oprindeligt ‚Äď b√•de i specialevejledningen og i almindelig brug ‚Äď betegnelsen for den nedre operation, alts√• kastration og genitalkirurgi.

Der er ikke udf√¶rdiget rapporter eller andet fra hverken Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanl√¶gning, Det R√•dgivende Udvalg for Specialeplanl√¶gning eller fra en faglig arbejdsgruppe, som √¶ndrer p√• denne oprindelige betydning af begrebet k√łnsskifteoperation.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden r√•dgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at f√• k√łnsmodificerende behandling.

[Indhold] 3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 7 i samlingen 2015-16 har b√•de Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen udtalt, at det at v√¶re transk√łnnet ikke er en psykisk lidelse, og sundheds- og √¶ldreminiseren har meddelt, at de transrelevante diagnosekoder flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser. Et samlet sundhedsudvalg i Folketinget har cementeret meddelelsen i en beretning til beslutningsforslaget.

Desuagtet er k√łnsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kr√¶ver en udredning i det psykiatriske system. Dette skal sammenholdes med den vejledning, der s√¶tter rammerne for udredningen, se n√¶ste afsnit.

Hertil kommer, at specialeplanlægningen i dag har placeret udredningen hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Klinikkens praksis i forhold til transpersoner har været genstand for en meget omfattende kritik fra transpersoner, der har været i udredning på klinikken, og andre.

Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner – det vil sige cisk√łnnede – kan f√• efter henvisning fra egen l√¶ge, kr√¶ver en psykiatrisk udredning, n√•r det drejer sig om transpersoner.

Som eksempler kan n√¶ves, at ciskvinder kan f√• reduceret, ja endog fjernet deres bryster, f√• indsat brystimplantater, og f√• fjernet u√łnsket h√•rv√¶kst uden en s√¶rlig udredning i det psykiatriske system.

N√łdvendige √¶ndringer
Revider specialeplanen, s√• alene genitalkirurgi defineres som h√łjt speciale, mens k√łnshormonbehandling, brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er h√łjt speciale.

Revider specialeplanen, s√• udredning til k√łnsmodificerende behandling ikke foruds√¶tter psykiatrisk udredning.

Mandat : Sundhedsstyrelsen

[Indhold] 4. Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede
[Indhold] 4.1 Udredning
En persons √łnsker om eller behov for behandling i sundhedsv√¶senet kan v√¶re begrundet i fx en opst√•et sygdom, en tilskadekomst (ulykke), en medf√łdt lidelse eller en identificeret tilstand. N√•r en person √łnsker eller har behov for behandling i sundhedsv√¶senet, s√• er det n√łdvendigt, at disse bliver klarlagt, s√• den rigtige behandling kan gives.
En s√•dan klarl√¶gning af √łnsket eller behovet betegnes som en udredning.

Indgangsvinklen er personens egen alment praktiserende l√¶ge. Der er enkelte undtagelser s√•som tandl√¶ger og √łjenl√¶ger, som kan konsulteres uden henvisning.

Den alment praktiserende l√¶ge kan afh√¶ngig af personens √łnsker eller behov og under iagttagelse af specialeplanen v√¶lge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende unders√łgelser hos en speciall√¶ge/hospital eller henvise personen til en speciall√¶ge/hospital for behandling af √łnsket eller behovet.

På baggrund af udredningen træffer lægen beslutning om, hvilken behandling, der skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal igangsættes nogen behandling.

Et informeret samtykke består af
  • Fyldestg√łrende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den p√•g√¶ldende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  • Samtykket skal v√¶re frivilligt.
  • Samtykket skal v√¶re udtrykkeligt.
  • Samtykket kan v√¶re mundtligt og/eller skriftligt.
  • Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  • Kommer der nye oplysninger, eller der sker √¶ndringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  • Samtykket kan p√• ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  • Ansvaret for, at der foreligger det n√łdvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., p√•hviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet p√• informeret samtykke. I langt de fleste tilf√¶lde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt p√• bane, men betragtes som givet i og med, at personen har ops√łgt en l√¶ge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
  • Fyldestg√łrende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den p√•g√¶ldende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne af behandlingen.

[Indhold] 4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede er et sammenfattende dokument, som p√• samlet form vejleder sundhedspersoner, som arbejder med udredning og behandling af transpersoner.

Der er tale om en faglig vejledning, og den beskriver blandt andet forholdene fra de foreg√•ende kapitler, alts√• forhold, der f√łlger af specialeplanl√¶gningen og forhold, der f√łlger af sundhedsloven.

Men vejledningen indeholder også en detaljeret beskrivelse af forhold, der ikke er direkte afledt af anden regulering, fx:
  • at udredning og behandling af voksne transk√łnnede kr√¶ver s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt team, som best√•r af speciall√¶ger i psykiatri, gyn√¶kologi og plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transseksuelle,
  • at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af patientens ‚ÄĚreal life experience“,
  • at erkl√¶ringen [for opn√•else af tilladelse til kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforl√łbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.

Dette er eksempler på problematiske krav.

Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i en udredning af en person, der alene √łnsker k√łnshormonbehandling. Kravet er et udtryk for en manglende forst√•else for eller anerkendelse af, at den enkelte kan have vidt forskelligt √łnske om, hvilke behandlinger der √łnskes.

N√•r forhold vedr√łrende “real life experience“, sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i udredningen, betyder det, at der opst√•r et forventningsrum, hvor den enkelte g√łr sig forestillinger om, hvad der er det “rigtige svar” p√• de forskellige sp√łrgsm√•l, hvad der er de “rigtige” normer. Dette er ikke til gavn for den, der s√łger behandlingen. Hvor m√łdet med sundhedsv√¶senet skulle hj√¶lpe vedkommende til at blive afklaret til at beslutte sig vedr√łrende behandling, s√• presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for at optimere sine chancer for at opn√• behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at k√łnsmodificerende behandlinger ikke ogs√• kan foretages alene p√• grundlag af informeret samtykke.

[Indhold] 4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen b√łr v√¶re, at det er den enkelte, der bedst kender sin k√łnsidentitet. Et √łnske om k√łnsmodificerende behandling skal ikke mist√¶nkeligg√łres, men betragtes som et legitimt √łnske.

Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret samtykke.

Adgang til k√łnshormonbehandling og brystkirurgi skal ikke v√¶re genstand for st√łrre og andre krav for transpersoner end for andre – alts√• cisk√łnnede – patienter.

Brystkirurgi skal derfor kunne udf√łres af en speciall√¶ge, og k√łnshormonbehandling skal kunne igangs√¶ttes og vedligeholdes af personens alment praktiserende l√¶ge. Mener denne sig ikke i stand til at forest√• en s√•dan behandling, skal l√¶gen henvise til fx en endokrinolog eller gyn√¶kolog, som kan igangs√¶tte og vedligeholde k√łnshormonbehandlingen.

Andre sundhedspersoner, herunder egen l√¶ge, skal kunne r√•dgive og henvise til andre former for k√łnsmodificerende behandlinger.

Genitalkirurgi vil f√łrst komme p√• tale, n√•r patienten er i k√łnshormonbehandling. Det betyder, at p√• det tidspunkt vil det v√¶re √•benbart, at et √łnske om operativt k√łnsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.

N√łdvendige √¶ndringer
Revider Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, s√• fokus er at hj√¶lpe patienten frem til at kunne afgive informeret samtykke.

Mandat: Sundhedsstyrelsen

Legemlige eller psykiske lidelser m√• ikke v√¶re selvst√¶ndige grunde til ikke at give k√łnsmodificerende behandling. Hvis der opst√•r formodning om s√•danne samtidige lidelser (komorbiditet), skal det afklares, om
  1. der skal iv√¶rks√¶ttes sidel√łbende behandlinger for disse forhold, eller
  2. om disse forhold er s√• alvorlige, at personens afklarethed om √łnsket om et operativt k√łnsskifte m√• betvivles. I s√• fald dr√łftes det med vedkommende, og der udarbejdes en tids- og behandlingsplan for det videre forl√łb.

[Indhold] 5. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
K√łnsskifteoperation er specifikt undtaget fra ‚ÄĚventetidsgarantien‚ÄĚ p√• 1 m√•ned p√• udredning og 2 m√•neder p√• behandling.

Bestemmelsen har f√•et en vidtg√•ende betydning, idet Sundhedsstyrelsensom tidligere n√¶vnt – siden efter√•ret 2012 har defineret enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres k√łnsidentitet, som v√¶rende et led i en k√łnsskifteoperation.

Den heraf f√łlgende centralisering skaber flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst selvmedicinering.

Bekendtg√łrelse om adgang til sygehusbehandling
¬ß 21. Bestemmelserne i ¬ß¬ß 13 og 19 g√¶lder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, h√łreapparatbehandling, kosmetisk behandling, k√łnsskifteoperation og rekreations- og rehabiliteringsophold.

BEK nr 469 af 23/05/2016

N√łdvendige √¶ndringer
Fjern k√łnsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgaranti

Mandat: Sundheds-og ældreministeren

[Indhold] 6. Konklusion
Som beskrevet i de foregående kapitler er transpersoners adgang til sundhedsydelser genstand for en usædvanlig vidtrækkende regulering:
  • S√¶rlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til operativt indgreb (kastration),
  • krav om psykiatrisk udredning som foruds√¶tning for ikke-psykiatrisk behandling,
  • krav om psykiatrisk udredning som foruds√¶tning for behandlinger, som cisk√łnnede har adgang til uden psykiatrisk udredning
  • centralisering af behandlinger, som cisk√łnnede har adgang til decentralt,
  • specifik undtagelse fra udrednings- og behandlingsgarantien, som rammer alle transrelaterede behandlinger.

Der er tale om en overregulering, som f√łrer til mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes begrundelser for, hvorfor transpersoner skal underl√¶gges anden regulering end resten af befolkningen i forhold til adgang til de samme behandlinger. Det m√• bringes til oph√łr.

Denne s√¶rlige mistro til transpersoners evner til at tage vare p√• eget helbred er samtidig med til at stigmatisere alle transpersoner, ogs√• dem som ikke √łnsker medicisk behandling.

Det skal, som for alle andre, v√¶re den behandlende sundhedsperson og patienten, der sammen tr√¶ffer beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer sin beslutning p√• den relevante – og kun den relevante – udredning. Patienten baserer sin beslutning p√• sit √łnske og den information, vedkommende har modtaget, og giver p√• dette grundlag et informeret samtykke.

Denne del af behandlingsforl√łbet skal sigte p√• at hj√¶lpe patienten til at tr√¶ffe beslutning om informeret samtykke.

Revider

Alle andre transrelaterede behandlinger end genitalkirurgi skal nedklassificeres, s√• de ikke l√¶ngere betragtes som h√łjt speciale, s√• de sundhedspersoner, der er eksperter i de respektive behandlinger, f√•r adgang til ogs√• at behandle transpersoner.

Den arbitr√¶re beslutning om at lade al transrelateret behandling v√¶re undtaget fra behandlingsgarantien m√• omg√łres.

Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et betryggende niveau. Derfor må der være bedre adgang til behandlingstilbud på tværs af landegrænser.

[Indhold] 7. Referencer
Sundhedsloven
¬ß 115. En person kan efter ans√łgning f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration
¬ß 7. Anmodning om kastration, herunder som led i k√łnsskifte, jf. Sundhedslovens ¬ß 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtg√łrelsen ikke noget
vedr√łrende transforhold.

Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilk√•rene for hj√¶lp til og k√łnsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop p√•begyndt revideret.

Diagnoser
Den alment praktiserende l√¶ge, speciall√¶gen eller hospitalet unders√łger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemf√łres.

Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ‚ÄĚKapitel V. Psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ.

Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og √¶ldreminister, Sophie L√łhde, har i besvarelsen af sp√łrgsm√•l 13 under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er ‚ÄĚSundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indev√¶rende √•r vil blive vedtaget kode√¶ndringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kode√łnskerne fra LGBT Danmark‚ÄĚ og at hun vil ‚ÄĚtage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemf√łres i overensstemmelse med WHO‚Äôs klassifikationssystem. S√•fremt kode√¶ndringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en s√¶rskilt national l√łsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017‚ÄĚ.

Et enigt Sundheds- og √Üldreudvalg har afgivet en beretning til B 7, som bakker ministerens l√łsningsforslag op.

Informeret samtykke
Som hovedregel m√• ingen behandling i sundhedsv√¶senet p√•begyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtg√łrelse nr. 665 af 14. september1998 jf. Sundhedslovens ¬ß 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundhedslovens ¬ß 15). Udstedt af Sundheds- og √Üldreministeriet).

Specialeplanl√¶gning ‚Äď Hvor m√• en behandling foreg√•
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsv√¶senet m√• foreg√•, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fasts√¶tter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse, efter h√łring af det r√•dgivende udvalg for specialeplanl√¶gning. (Sundhedslovens kapitel 64 (¬ß¬ß 207 ‚Äď 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet med tilh√łrende specialeplaner).

Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fasts√¶tter, at ‚ÄĚVurdering af indikation for k√łnsskifteoperation‚ÄĚ er en h√łjt specialiserer funktion, som skal foreg√• p√• ‚ÄĚPsykiatrisk Center K√łbenhavn (Rigshospitalet)‚ÄĚ.
Denne beskrivelse har v√¶ret u√¶ndret siden f√łrste specialeplan blev lavet.

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fasts√¶tter, at ‚ÄĚTransseksualisme og intersex tilstande‚ÄĚ er h√łjt specialiseret og skal foreg√• p√• ‚ÄĚRigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)‚ÄĚ.
Transseksualisme blev f√łrst anf√łrt i specialeplanen i 2008.

Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fasts√¶tter, at ‚ÄĚk√łnsskifteoperation‚ÄĚ er h√łjt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet ‚Äď phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De √łvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om k√łnsmodificerende behandlinger.

Ventetidsgaranti for udredning og behandling
K√łnsskifteoperation er specifikt undtaget fra ‚ÄĚventetidsgarantien‚ÄĚ p√• 1 m√•ned p√• udredning og 2 m√•neder p√• behandling. (Bekendtg√łrelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. ¬ß 21).
Bekendtg√łrelsen er udstedt af Sundheds- og √Üldreministeriet.

Behandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012
Både fortolkningen af specialeplanerne og af ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret 2012.

Selvmedicinering
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBTsundhed, en unders√łgelse udf√łrt for K√łbenhavns Kommune

[Indhold] 8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik

[Gengivis ikke her. Se i stedet LGBT Danmarks transpolitik “Retten til at v√¶re den du er!” her.]

* * *
Omtale af rapporten hos LGBT Danmark.
Rapporten i pdf-format hos LGBT Danmark.

Rapporten blev den 17. august 2016 sendt til Sundheds- og Ældreudvalget, der har journaliseret den som bilag 680 РSUU Alm. del 2015-16.
Rapporten var ledsaget af den herunder gengivne f√łlgeskrivelse.

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
17. august 2016

Vedh√¶ftet fremsendes LGBT Danmarks nye rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser. Rapporten indeholder en analyse af de lovgivningsm√¶ssige og administrative reguleringer af omr√•det og kommer med en r√¶kke konkrete anbefalinger til √¶ndringer. I den forbindelse redeg√łres ogs√• for, hvem der har mandat til at foretage disse √¶ndringer.

LGBT Danmark √łnsker med rapporten at fremme processen med at komme den overregulering til livs, der i dag har stor negativ indflydelse p√• transpersoners trivsel.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
S√łren Laursen
Forperson

Folketingets journal vedr√łrende rapporten.
F√łlgeskrivelsen hos Folketinget.
Rapporten hos Folketinget.

* * *
Se evt. Tina Thranesens artikel af 27. juni 2016: Love og administrative bestemmelser, som regulerer k√łnsmodificerende behandling.