Vist 139 gange.
Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2011. Afgørelse nr. 166/2011.
Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af klager fra en transseksuel. Nævnet fandt, at indklagede (kommunen) ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde til grund, at klager (den transseksuelle) oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt.
transseksuel har imidlertid ikke kompetence til at behandle klager over chikane, hvorved forstås, at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning ar krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Ligebehandlingsnævnet har derimod kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet fandt det dog ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet havde haft indflydelse på kommunens sagsbehandling.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
* * *
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Odense kommune har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.
Sagsfremstilling
Klager er transseksuel. Hun var gift med en kvinde frem til 2001, hvor hun blev skilt. Klager bor på nuværende tidspunkt sammen med sin ekskone, idet hun lejer et værelse af hende.
Klager flyttede i august 2010 til sin nuværende bopælskommune, som er den indklagede part i sagen. Hun har i forbindelse med udbetaling af førtidspension og børnepenge været i kontakt med indklagede.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun bliver udsat for nedværdigende behandling af indklagede på grund af sin kønsidentitet. Indklagede vil ikke anerkende hende som kvinde.
Indklagede har blandt andet henvist til, at hun via sit mandlige CPR-nummer bliver betragtet i systemet som en mand.
Klager henviser til, at hun bor til leje hos sin ekskone, og at indklagede ikke vil acceptere, at klager har status som “enlig” og ikke som “samboende” med sin ekskone. Det har blandt andet betydet, at klager oplevede at fÃ¥ tilbageholdt udbetalingen af en del af hendes pensionsydelse.
Klager har ogsÃ¥ følt sig forskelsbehandlet pÃ¥ grund af sin kønsidentitet i forbindelse med den direkte kontakt med indklagede. Klager bliver tiltalt “han”, og en sagsbehandler har ogsÃ¥ sagt til klager, at “det er ikke dig for du har et kvindenavn og et mandligt personnummer”. Sagsbehandleren talte samtidig sÃ¥ højt, at borgerne omkring klager kunne overhøre samtalen.
Klager har efterspurgt, at indklagede udviser diskretion i forhold til klagers henvendelser ved kassen, da klager ligner en kvinde, og indklagede samtidig tiltaler hende som mand.
Indklagede gør gældende, at der ikke er sket en overtrædelse af loven.
Indklagede lægger noget andet i begrebet “samlevende” end klager. Det er ikke lykkedes for indklagede at fÃ¥ formidlet til klager, at der fra deres side er tale om et juridisk begreb, der ikke nødvendigvis er identisk med den gængse forstÃ¥else af begrebet.
Spørgsmålet om, hvorvidt en borger er enlig eller samlevende i pensionslovens forstand, har afgørende betydning for vurderingen af, i hvilket omfang en borger er berettiget til pension. Borgerens kønsidentitet er ikke afgørende for vurderingen af, om borgeren er enlig eller samlevende i lovens forstand.
I brugen af begrebet “samlevende” ligger ingen underkendelse af klager som en kvinde. For at udmÃ¥le den rigtige ydelse har det været vigtigt at afklare, om klager mÃ¥tte anses som enlig eller samlevende. Denne vurdering er foretaget uafhængig af klagers kønsidentitet.
Indklagede beklager, at det ikke er lykkedes for dem at fÃ¥ etableret en bedre kommunikation med klager, og at hun pÃ¥ den baggrund har følt sig “kasseret” som kvinde. Det har pÃ¥ ingen mÃ¥de været hensigten.
Det bemærkes, at det sociale nævn har ophævet indklagedes afgørelse om at betragte klager som samlevende i relation til pensionsudbetalingen.
I forbindelse med den af klager omtalte konkrete episode vil indklagede gerne understrege, at de har en forpligtelse til at behandle alle borgere ordentligt, uanset hvilken personlighed borgeren har, herunder om de eventuelt er transseksuelle.
Indklagede beklager, hvis klager har følt sig såret og ydmyget af indklagedes sagsbehandler. Klagers beskrivelse af sin kontakt med sagsbehandleren lever ikke på nogen måde op til den form, som en ekspedition skal afholdes på. Indklagede skal samtidig bemærke, at den pågældende sagsbehandler ikke kan genkende klagers udlægning af samtalens forløb.
Det er på personalemøder i Borgerservice blevet understreget, at alle borgere skal behandles ens, og det drøftes jævnligt, hvad der er god service og sagsbehandling.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over chikane, hvorved forstås, at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Nævnet har derimod kompetence til at behandle spørgsmålet, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin kønsidentitet. Nævnet har lagt til grund, at klager oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt. Nævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet har haft indflydelse på indklagedes sagsbehandling.
Klager får derfor ikke medhold i sin klage.
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
- Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet
- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
- § 9, stk. 1, om klagebehandling
- § 12, stk. 2, om klagebehandling
- Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af mænd og kvinder, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007
- § 1a om lovens formål og anvendelse
- § 2 om forbud mod forskelsbehandling
Afgørelsen hos Retsinformation.
Afgørelsen hos Retsinformation.
Der er tale om dobbeltregistrering af sagen hos Retsinformation.