Transseksuelle i k√łnskamp. Udsendelsen DR2 Dagen. 13. november 2013.

Vist 538 gange.

Foto: Klip fra DR 2's udsendelse DR Dagen den 13. november 2013
Foto: Klip fra DR 2’s udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.
Fra venstre: Tina Vyum, formand for FATID. Henrik Day Poulsen, psykiater. Lene Johansen, studievært.
Studiev√¶rt, Jakob Illeborg. Frankrig og Argentina har gjort det – fjernet de transk√łnnede, alts√• dem der gerne vil skifte k√łn fra listen over psykiske forstyrrelser. Men i Danmark betragtes transseksualitet stadig som en psykisk forstyrrelse – over hele verden er de transseksuelles rettigheder til debat. Ogs√• i Chile, hvor en dokumentarfilm nu s√¶tter spot p√• deres vilk√•r. En film, der i aften vises p√• dokumentarfilmfestivalen Copenhagen DOX. Jeg talte tidligere i dag – det skal vi se om lidt – med instrukt√łren, men f√łrst et klip fra filmen, hvor filmens hovedperson, Yerm√©n m√łder sin mor til fest.

DR2 udsendelsen, DR2 Dagen (Nyhedsshow med Jakob Lilleborg og Lene Johansen) onsdag den 13. november 2013 kl. 1705 bragte klip af filmen Naomi Campbel, der samme aften havde verdenspremiere i Empire Bio, K√łbenhavn og derefter et interview med filmens instrukt√łr. Udsendelsen fortsatte med, at Studiev√¶rt, Lene Johansen havde interview/samtale med Tina Vyum [1], formand for Foreningen af Transk√łnnede i Danmark (FATID), og Henrik Day Poulsen [2], psykiater.

Udsendelsen varede 21 minutter og 15 sekunder. Filmklippet blev efterfulgt af Jakob Illeborgs interview med filmens instrukt√łr, Nicol√°s Videla.

Nicolás Videla fortalte bl.a., at filmens hovedperson var hans veninde, og at filmen handler om identitet. Filmens hovedperson er hverken mand eller kvinde. Filmen er en måde at vise noget, som hverken er virkelighed eller fiktion, men en blanding.
Nicol√°s Videla ville med filmen give en historie, der ikke er fortalt f√łr, for at give forst√•else for hovedpersonen og mulighed for at s√¶tte sig ind i hendes verden og se hendes problemer. Det er filmens vigtigste budskab.

* * *
Af hensyn til, at indslaget ikke mere kan vises, f√łlger herunder en transskribering af, hvad der blev sagt i indslaget. Interviewet med instrukt√łren, Nicol√°s Videla er ikke transskriberet.

Studievært, Lene Johansen tog herefter over med interview af
Tina Vyum og Henrik Day Poulsen.

Studiev√¶rt, Lene Johansen. Herovre har jeg f√•et bes√łg af . Du er formand for Foreningen af Transk√łnnede i Danmark, og Henrik Day Poulsen, du er psykiater.
I filmen st√•r hovedpersonen – velkommen til jer ogs√• – i filmen, som vi lige s√• et lille klip af og h√łrte interview om, st√•r hovedpersonen over for et k√łnsskifte, som er en meget stor beslutning. Den har du v√¶ret igennem, Tina.
Tina Vyum. Ja.
Studievært, Lene Johansen. Hvordan traf, hvordan besluttede du dig?
Tina Vyum. Det er nok ikke et valg, man har. Det er en f√łlelse, man har. En f√łlelse af – man er ikke rigtig, man er ikke hel – og s√• er der s√•dan set kun den mulighed tilbage og √¶ndre p√• tingene, s√•ledes at det ydre kommer nogenlunde overens med, men det, man f√łler er rigtigt.
Studievært, Lene Johansen. Men forinden havde du levet længe som Torben.
Tina Vyum. Ja, det er korrekt.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Der var ikke noget, hvor du ligesom ku’ sige: Der var det her –
Tina Vyum. nej Рæh.
Studievært, Lene Johansen. Рdet var det, der blev udslagsgivende. Det akkumulerede.
Tina Vyum. Det akkumulerede sig stille og roligt op gennem – fors√łgte at l√¶gge l√•g p√• og pr√łve at f√łlge det omgivelserne stadigv√¶k gerne ser – ikke. Med de problemer, som jeg inderst inde godt vidste, det ville medf√łre, hvis det kom ud.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Men i alle de √•r, du var Torben, havde du selv en indre f√łlelse af, at du var en anden.
Tina Vyum. Ja.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Herhjemme, der st√•r transseksualitet p√• listen over diagnoser. Det betegnes som en k√łnsidentitetsforstyrrelse. √ėh – og det er den diagnose, man s√• skal ha’ for at f√• en k√łnsskifteoperation. Og det ved jeg, at du og jeres forening synes er problematisk. Hvorfor?
Tina Vyum. Vi synes jo, at det er problematisk, for ikke alle √łnsker – √łhh skal man sige operationen og slet ikke herhjemme. Nogle v√¶lger jo at tage til udlandet for at f√• det foretaget, fordi man ikke f√łler at kvaliteten af det arbejde, der kan udf√łres er i orden herhjemme, men s√• st√•r problemet, at s√• skal man selv ud med pengene.
Studievært, Lene Johansen. Hvor tager man så hen?
Tina Vyum. Thailand. De lavet et meget bedre stykke arbejde, og der skal man så selv finde pengene.
Studievært, Lene Johansen. Og der har man så ikke nogen problemer med at få det gjort.
Tina Vyum. Overhovedet ikke. Det er n√¶rmest –
Studievært, Lene Johansen. Det er business.
Tina Vyum. Det er n√¶rmest business, som du siger. Det kan man simpelt hen klare p√• internettet herhjemme – og s√• bestille. De henter √©n i lufthavnen og k√łrer √©n derud og man skal selvf√łlgelig have pengene med. Men det er jo et problem ogs√•, for i og med, at man skal have en diagnose, en psykiatrisk diagnose ud fra ICD-system, s√• f√łler man sig jo sygeliggjort, og som person, s√• f√łler jeg mig jo ikke syg. S√• det er et problem.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Ja. Henrik Day kan du forklare, hvorfor man skal st√• p√• en liste over at ha’ en psykiatrisk diagnose for at f√• accepteret, at man har den her lidelse?
Henrik Day Poulsen. Ja. Psykiatriske diagnoser bliver jo skabt i Geneve af verdenssundhedsorganisationen WHO, der har lavet en liste. Det var den, som Tina omtalte f√łr, som findes nu i 10. udgave.
Studievært, Lene Johansen. Og der beslutter vi, om vi vil være med på det elle ej Рikke?
Henrik Day Poulsen. Det er rigtigt. Det er de fleste lande i verden. De tilslutter sig den liste over psykiske sygdomme, som WHO laver. √ėh og √łh lige nu sidder man faktisk og arbejder p√• version 11. Og det, man kigger p√•, det er bl.a., om der er funktionstab. Og vi h√łrer jo ogs√• Tina fort√¶lle, at hun bryder sig ikke om og √łh v√¶re Torben, s√• folk har jo en psykisk kan man sige forpinthed ved den her tilstand, og ogs√• jo at l√¶gge krop til en meget omfangsrig operation, der er risikofyldt, og hvor mange ogs√• mister noget af det allermest basale hos mennesker – nemlig deres evne til at opn√• orgasme. S√• alle disse ting ser vi som psykiatere som et funktionstab, og det er derfor, at vi siger, at der er tale om en unormal tilstand og ikke en normaltilstand.
Studievært, Lene Johansen. Og du mener, at man skal bevare det og være transseksuel på en psykiatrisk diagnoseliste. Altså, du er enig med WHO.
Henrik Day Poulsen. Det er jeg, fordi jeg mener, at man –
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Men man kan jo f√• lidt den f√łlelse, hvad nu hvis, hvad nu hvis man i virkeligheden f√•r en psykiatrisk lidelse af at komme p√• en psykiatrisk liste?
Henrik Day Poulsen. Sådan tror jeg ikke, at det hænger sammen Рaltså igen er det det her funktionstab og det at underligge sig en så alvorlig ændring af kroppen, der er så risikofyldt vel at mærke ved en krop, der er fysisk rask. Det skal i jo holde fast i. Der er jo ikke noget fysisk galt med kroppen hos de her mennesker. De underligger sig den her meget risikofyldte operation og får nogle ret alvorlige mén ikke mindst på det seksuelle området. Og det, vil vi som psykiatere sige, er ikke normalt.
Studievært, Lene Johansen. Så det er behandlingskrævende i virkeligheden.
Henrik Day Poulsen. Ikke n√łdvendigvis. Det er jo ikke alle psykiatriske lidelser, som vi n√łdvendigvis behandler. √ėh – det, som vi g√•r op i som psykiatere, det er jo og skelne mellem, hva der er normalt og hvad der ikke er normalt. Og det er ikke normalt og ha’ den her psykologiske lidelse og f√łle sig, man er i den forkerte krop og heller ikke normalt at lade sig underligge en s√• voldsom operation.
Studievært, Lene Johansen. Hvad betyder det for jer at skulle være på sådan en liste?
Tina Vyum. Men, det g√łr os jo – √•hh skal vi sige, vi f√łler os jo stigmatiserede og h√¶ngt ud – ikke. Og det er jo derfor, vi ligesom k√¶mper for at sige, vi er normale, men det jo et sp√łrgsm√•l om ejers behov og hvem ser det, hvem er p√• det alts√•. Vi ser p√• os som raske. Samfundet ser p√• os som syge.
Henrik Day Poulsen. Og det er jo det, som du siger med stigmatisering, det forst√•r jeg udm√¶rket godt, men det er jo et problem, som ikke kun transseksuelle har. Desv√¶rre er der jo i dag stadigv√¶k i vores moderne samfund nogle enorme fordomme over det at have en psykiatrisk sygdom, og det vil jeg jo gerne som psykiater v√¶re med til og √łhh –
Studiev√¶rt, Lene Johansen. (Bryder ind) – Og sl√• et slag for at √¶ndre – tror du ikke det var et st√łrre slag at sl√• at tage dem af listen?
Henrik Day Poulsen. Så skal vi jo tage mange forskellige af listen Рaltså jeg, for mig at se, hvis det var mig selv, selv om det er svært at sætte sig ind i, så ville det ikke betyde så meget at stå på en liste. Jeg vil mere se på, hvordan bliver jeg behandlet i det omliggende samfund. Hvad er der af fordomme omkring den sygdom, som jeg har, som vi skal arbejde med.
Studievært, Lene Johansen. Hvad vil de betyde for jer at komme af listen?
Tina Vyum. Meget √łh, fordi det ku’ m√•ske s√• v√¶re, at folk, n√•r de h√łrer transk√łnnet, transseksuel, trans et eller andet ikke f√•r et kedeligt billede p√• nethinden af en eller anden, der render rundt i et lyser√łdt tylsk√łrt. For det, man ikke forst√•r, det tager man afstand fra. Og det, man tager helt afstand fra, det skubber man fra sig, og i v√¶rste tilf√¶lde s√• g√•r det over i mobning eller hate crimes, som vi ogs√• oplever.

Studiev√¶rt, Lene Johansen. Vi skal lige pr√łve at se, for der er flere p√• den her omr√•de, som diskuteres andre steder i verden.

Et tredje k√łn godkendt [3]
N√¶ste del af indslaget indledtes at studiev√¶rt Lene Johansen samtidig med, at der kom en undertekst: Et tredje k√łn godkendt.

Foto: Klip fra DR 2's udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.
Foto: Klip fra DR 2’s udsendelse DR Dagen den 13. november 2013.
Lene Johansen, studievært.
Studievært, Lene Johansen indledte med denne information:
“Hermafroditter eller tvek√łnnede – det er nemlig ogs√• et problem. Der er kun to lande – Tyskland og Australien, som lader det v√¶re op til den enkelte, hvilket k√łn det √łnsker at v√¶re, n√•r det engang bliver voksen.
Man ansl√•r, at 1 baby ud af 2.000 p√• verdensplan f√łdes som tvek√łnnet.
I alle andre lande end de to lande, der v√¶lger l√¶ger og for√¶ldre, hvilket k√łn barnet skal ha’, og s√• er k√łnnet permanent.
Men her 1. november g√łr man det anderledes i Tyskland. Der kan for√¶ldre til nyf√łdte b√łrn v√¶lge at s√¶tte kryds ved X frem for dreng eller pige efter f√łdslen. Det eneste andet land i verden, hvor det er muligt, er Australien.
I Tyskland kalder man det for interseksualitet, n√•r man fra f√łdslen eller senere hen i livet ikke helt klart kan afg√łre, hvilket k√łn et barn har, eller n√•r der er tegn p√•, at en person har tr√¶k fra begge k√łn. F√łr var reglerne i Tyskland, at man i tvivlstilf√¶lde havde 1 uge til at v√¶lge sit nyf√łdte barns k√łn. Det f√łrte til at mange for√¶ldre og l√¶ger tog forhastede beslutninger og ofte valgte at operere b√łrnene s√• deres fysiske k√łnsdele svarede til det k√łn, som man havde valgt. Men med den nye lov kan man alts√• udskyde beslutningen, indtil barnet bliver √¶ldre og selv kan udtrykke sit k√łn.

Studievært, Lene Johansen. Lasse Soll Sunde, du er med os fra Berlin. Hvordan er denne nye regel overhovedet kommet i stand?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Jamen her i har man jo i √•rtier h√łrt ret forf√¶rdelige historier om b√łrn, der er blevet tvangsopereret, alts√• fordi man jo s√• entydigt skulle angive om det her var en dreng eller det var en pige, og det har s√• givet de her mennesker nogle enorme personlige problemer, fordi man jo ligesom var blevet afskrevet muligheden for at finde ud af, hvad k√łn man egentlig er. For nogle af dem har det betydet, at de skulle opereres om igen klog har givet en sv√¶r start p√• livet udover en i forvejen sv√¶r start. Det har s√• til geng√¶ld betydet, at man har ret h√łje selvmordsrater blandt den her gruppe. Og s√• har man ogs√• i Tyskland erkendt, at det er ikke l√¶ngere nogen farbar vej at tvangsoperere. Man skal simpelthen give plads til, at b√łrnene og de unge og nogle gange ogs√• de voksne til at finde ud af, hvem de egentlig er.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Men som de nye tyske regler s√• siger ny, s√• er det ikke for√¶ldrenes opgave at s√¶tte kryds ud for et k√łn l√¶ngere. Det er vel ogs√• et stort ansvar?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Ja alts√•, det kan man sige, der har v√¶ret et pres fra samfundets side, det er jo samfundet, der har kr√¶vet, at nu skulle der v√¶re et k√łn at angive, og det er jo s√• det pres, man p√• s√¶t og vis l√łfter v√¶k fra for√¶ldrene – alts√• sammen med l√¶gerne. Alts√• √¶hh – fordi for√¶ldrene tit har f√łlt sig n√łdsaget til og s√• indlede et behandlingsforl√łb, som s√• har givet operationer og nogle gange i en ret tidlig alder. Alts√• nu sender man det her signal b√•de til for√¶ldrene og til l√¶geverdenen om, at de ikke l√¶ngere beh√łver at operere de her b√łrn.
Studievært, Lene Johansen. Hvad siger fagkundskaben om reglerne?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Alts√• mange af dem, tyske professorer, alts√• dem, som ved meget om det her, de bakker op omkring. De mener, at det her er helt klart et skridt i den rigtige retning – alts√• fordi at √¶h – de her mennesker er sammensat af √¶h √¶h – nogle af dem af, kan man sige, af begge k√łn, og m√•ske endda finde ud af, at det har de det ok med senere hen i livet. Alts√• den, en velkendt professor siger, at reglerne rammer mere rigtigt end de hidtidige regler, fordi at det i sidste ende giver barnet retten til sin egen krop, det giver retten til at udtrykke sig og finde sin egen identitet over tid, f√łr man s√• m√•ske finder ud af, at man gerne vil opereres.
Studievært, Lene Johansen. Har der været modstand mod reglerne?
Journalist, Lasse Soll Sunde. Ja, det har der. Alts√• – det har s√• v√¶ret i de tvek√łnnede, de interseksuelle selv, som har ment, at reglerne ikke har v√¶ret helt skarpe nok. De nye regler siger kun, at man frem til det 18. √•r kan s√• at sige uds√¶tte k√łnsbestemmelsen, men alts√• det fritager ikke barnet for at blive opereret som barn, alts√• – √¶h – det er ligesom i debatten om med omsk√¶ring af drenge her i Tyskland i l√łbet af sommeren, s√• handler det i sidste ende om barnet frihed til at v√¶re uber√łrt af l√¶geh√•nd frem til det 18. √•r.

Studievært, Lene Johansen. Tak skal du have Lasse Soll Sunde. Jeg ved Henrik Day Poulsen, du er ikke begejstret for det, de har besluttet nede i Tyskland. Hvorfor er du ikke det.
Henrik Day Poulsen. Altså, det kan være lidt kompliceret, men her taler vi om en meget, meget, meget sjælden forekomst hos mennesker, altså mennesker, som både har kvindelige og mandlige gener. De fleste transseksuelle er jo enten eller. Det jeg kan være lidt bekymret for, det er, at hvis man venter med og lade barnet identificere sig selv til en ret sen alder. Det er meget meget vigtigt for alle mennesker, at man æh kan identificere, om man er det ene eller det andet. Det giver jo mulighed for at opdrage på forskellige måde. Drenge og piger er jo forskellige.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. (Bryder ind). Du mener simpelthen, at man skal have et k√łn fra starten, s√• man bliver v√¶nnet til det. Er I enige, er du enig i det – b√•de dig selv og jeres forening?
Tina Vyum. Jeg er i hvert fald enig med det s√• langt, at man skal s√• tidligt som muligt identificere sit k√łn, hvilket tyskerne jo som regel ogs√• er ret gode til – √łh og ligesom tage dem, der kommer og siger, de er transseksuelle. Dem ta’r de inden puberteten, n√•r s√• det, og s√• g√•r man ind med de psykiatriske unders√łgelser. Vi er enige om, at der skal en psykiatrisk unders√łgelse til, for at man er sikker p√•, at – at er det nu den rigtige beslutning, men jeg er ikke glad for det, men alts√• det er n√łdvendigt med en unders√łgelse for, at v√¶re sikker p√•, at det er den, man vil.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Vi skal lige pr√łve at kigge, fordi n√•r man ved f√łdslen tildeler er barn – √łh et barn et k√łn, som man jo stadigv√¶k g√łr herhjemme og de fleste steder, s√• kan man jo i det her tilf√¶lde, hvor man har tale om tvek√łnnede, der kan man jo dybest set komme til at g√¶tte, og man kan ogs√• komme til at g√¶tte forkert. Pr√łv lige at kigge med p√• eksempelet fra Storbritannien.

Der vistes klip fra en engelsk udsendelse, hvor en ung person f√łlte sig fejlopereret og tildelt det forkerte k√łn.
Afskrift af de danske undertekster fra indslaget: “Da jeg blev f√łdt, kunne de ikke se, hvad jeg var. De besluttede, jeg var en dreng, og opererede mig med det samme. Hvis valget havde v√¶ret mig, ville jeg v√¶re en pige. Billedet er fra min fjerde operation. Jeg troede, jeg ville blive en pige. jeg viste alle, jeg var en pige, og s√• fik jeg ballade i skolen”.

Studiev√¶rt, Lene Johansen. Det er jo tydelig en, der har haft det rigtigt vanskeligt med det k√łn, som vedkommende blev tildelt.
Henrik Day Poulsen. Ja, det er en meget ulykkelig situation for den her person – √¶hh – og det er jo meget sv√¶rt at vide p√• forh√•nd, hvad det vil ende med. Jeg ku’ heller ikke lade v√¶re med at t√¶nke p√• at m√•ske blandt nogle kulturelle grupper, vil netop det og √łnsker at f√• en dreng t√¶lle mere end at f√• en pige. Det er jo ogs√• et problem.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. S√• det er alts√• det, der g√łr at for√¶ldrene v√¶lger som de v√¶lger, eller de beslutter, som de g√łr.
Henrik Day Poulsen. Det kan man jo ikke helt udelukke i visse tilfælde, at det, at der er nogle kulturer, hvor det at få en dreng er mere attraktivt for forældrene end at få en pige.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Men der er alligevel ingen af jer, der mener, at vi skal indf√łre, hvad skal man sige, et kryds i k√łnsneutralt – alts√•, man skal enten v√¶re dreng eller pige fra starten.

Tina Vyum. Ja √łh alts√•. Du st√•r i en lufthavn, skal gennem sikkerhedskontrollen, og s√• st√•r der et X. Okay – det m√• vi hellere se n√¶rmere p√•. Det, det er i hvert fald med til at udstille √©n.
Studievært, Lene Johansen. Så tænker du, så bliver man virkelig Рså kommer man virkelig ud noget, hvor der er et problem.
Tina Vyum. Ja.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Det er jo langt fra alle transseksuelle, der v√¶lger at f√• en k√łnsskifteoperation. Hvad betyder det, hvis man udadtil er et k√łn – √łhh og der i et pas st√•r, at man er noget andet?
Tina Vyum. Det kan jo give sine udfordringer bl.a. som jeg n√¶vnte i sikkerhedskontrollerne, men det kan s√• sandelig ogs√• give udfordringer i hverdagen, at ens cpr-nummer ikke modsvarer det fysiske udseende. Jeg har et medlem, som er godkendt som er godkendt som vagt, og n√•r man s√• s√łger arbejde, s√• kommer ens cpr-nummer op – ikke, og s√• er det jo, de siger, der er et eller andet galt her. Det kan godt v√¶re, vi har et billede, men er vi nu ogs√• sikker p√•, vi har den rigtige person, for billedet siger et, og personnummeret siger noget andet.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Herhjemme er der jo diskussioner om vi skal √¶ndre p√• reglerne b√•de i forhold til tvek√łnnede, men ogs√• i forhold til transseksualitet og at v√¶re p√• den her liste. Og jeg ved jo, at du mener, at man skal blive p√• listen uanset hvad. (Peger p√• Henrik Day Poulsen).
Henrik Day Poulsen. Det synes jeg, man skal, og jeg er ogs√• bange for, at man bliver s√• tekniske, om der skal st√• det ene eller det andet i passet. S√• glemmer vi det for mig at se det allervigtigste, nemlig den diskrimination, som der er over for transseksuelle – alts√•, at man ikke kan g√• p√• Str√łget som mand i nederdele, uden man bliver r√•bt efter, buet efter. Det synes jeg er meget mere vigtigt.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. S√• i stedet for at snakke om regler og paragraffer, s√• vil du meget hellere ha’, at der blev socialiserende faktorer, s√• man i virkeligheden bliver mere openmindet i samfundet generelt.
Henrik Day Poulsen. Præcist, det tror jeg også, mange transseksuelle vil være enige med mig i, at det er mere vigtigt end, hvad der står i passet.
Studievært, Lene Johansen. Hvad vil være det optimale?
Tina Vyum. Selvf√łlgelig vil det v√¶re optimalt, at samfundet var, som du kaldet det, openmindet, men det er jo ligesom et punkt, vi har fors√łgt i mange √•r. Ja det er blevet bedre, absolut. Men, men der stadigv√¶k – vi har l√¶st for nyligt en, der blev sl√•et ned med en √łlflaske ved Tivoli, og vi kunne jo se Gustav, som er homoseksuel, som blev sl√•et ned med en √łlflaske og m√•tte sys seks og – der er stadigv√¶k – (afbrydes).
Studievært, Lene Johansen. Tror du regler vil ændre noget?
Tina Vyum. Nej, det vil de nok ikke. Det er jo en √¶ndring af samfundets normer og holdninger, der skal til. Men hvordan g√łr vi det?
Henrik Day Poulsen. Vi g√łr det jo ved netop at diskutere det og vise at transseksuelle har job, som du siger, kan v√¶re vagter, ka’ v√¶re TV-v√¶rt, hvis det var det. Det er jo den vej, vi skal – ikke?
Tina Vyum. Det er rigtigt.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Tak skal I ha’.
Henrik Day Poulsen. Velbekomme.
Studiev√¶rt, Lene Johansen. Vi kan s√• i √łvrigt se filmen i aften p√• Copenhagen DOX. Det kan m√•ske ogs√• hj√¶lpe lidt p√• det.
Henrik Day Poulsen. Det tror jeg, det kan.

Slut 28 minutter og 50 sekunder inde i udsendelsen.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Tina Vyum. Tidligere næstformand og formand for Trans-Danmark. Forlod posten som formand i Trans-Danmark i utide samtidig med, at hun var medstifter af en ny forening, FATID.
  2. [Retur] Henrik Day Poulsen er f√łdt i 1965. Han er overl√¶ge ved Psykiatrisk Center K√łbenhavn, og har egen speciall√¶gepraksis i K√łbenhavn.
    Han har v√¶ret l√¶ge siden 1993 og erhvervede i 2000 ph.d. grad med en afhandling om anvendelse af tvang i psykiatrien. Han har v√¶ret ansat i Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og d√©r fortaget mentalunders√łgelser af psykiske syge.
    Han har v√¶ret redakt√łr for Ugeskrift for L√¶ger, har skrevet adskillige b√łger og artikler og er en ofte anvendt foredragsholder og hyppigt anvendt af medierne som psykiatrisk ekspert.
    Han har ikke if√łlge jubil√¶umsskriftet 25 √•r med Sexologisk Klinik ikke p√• noget tidspunkt v√¶ret tilknyttet Sexologisk Klinik.
  3. [Retur] Et tredje k√łn godkendt. Omtale af en ny lov i Tyskland. Det er en fejlagtig undertekst. Der er ikke tale om, at loven godkender et tredje k√łn og der er i udsendelsen heller ikke noget, som giver d√¶kning for underteksten.
    Endvidere bruges fejlagtigt begreberne “Hermafroditter eller tvek√łnnede”. Det er gamle udtryk, som er forladt til fordel for begreberne “intersex (engelsk)” eller “interk√łnnet (dansk)”.