Transforhold i Danmark. Kronik af Tina Thranesen den 12. februar 2003.

Vist 1.425 gange.
Kronik om transforhold i Danmark.
Som sekret√¶r for trans-danmark.dk formulerede jeg en kronik i anledning af, at det den 12. februar 2003 var 50 √•r siden, at Christine Jorgensen rejste hjem til USA efter at have gennemf√łrt k√łnsskifteoperation p√• Rigshospitalet.
Kronikken blev i formandens navn sendt f√łrst til Berlingske Tidende og derefter til Jyllands Posten, der begge imidlertid afviste at bringe den, selv om de fandt den relevant.
Imidlertid synes jeg, at kronikken skal komme til andres kendskab, hvorfor den bringes herunder.
Tina Thranesen.

* * *
Transforhold i Danmark

Af Tina Thranesen den 12. februar 2003.
Christine Jorgensen gjorde Rigshospitalet verdensber√łmt, men Rigshospitalet og Civilretsdirektoratet sover “Torneroses√łvn”.
En ung amerikaner rejste for 50 år siden hjem til USA efter et ophold på ca. halvandet år i Danmark.
I sig selv ikke noget specielt – og alligevel. Denne unge amerikaner var en meget speciel person.
Det var Christine Jorgensen.
Den 12. februar 1953 rejste hun hjem til USA. Hendes ophold i Danmark havde gjort hende verdensber√łmt og hele verdenspressen modtog hende, da hun ankom til New York.
Den 1. december 1952 alts√• to en halv m√•ned forinden havde Daily News i New York ryddet avisens forside og bragte sensationen om en ung amerikansk mands k√łnsskifte med overskriften “Ex-GI becomes blonde beauty Operations transforms young Bronx youth”.
Den unge amerikanske mand var Christine Jorgensen, der var f√łdt som George William Jorgensen Jr. i Bronx, New York den 30. maj 1926 og alts√• 26 √•r p√• det tidspunkt.
K√łnsskifteoperationen fandt sted i her i Danmark, p√• Rigshospitalet i K√łbenhavn.
Den betragtes stadig som en af de f√łrste k√łnsskifteoperationer i verden og er uden sidestykke den mest omtalte.
Verdenspressen flokkedes om Christine Jorgensen hele hendes liv – gennem hele hendes liv. Utallige er de artikler og billeder, som blev bragt af hende. Flere b√łger er skrevet om hende herunder hendes selvbiografi “Christine Jorgensen: A Personal Autobiography“, der udkom i 1967. Den dannede grundlag for filmen “The Christine Jorgensen Story“, der havde premiere i 1970.

Christine Jorgensen d√łde den 3. maj 1989.

For halvtreds √•r siden var det en verdenssensation, at der blev foretaget en k√łnsskifteoperation. Det gjorde derfor ogs√• Rigshospitalet verdensber√łmt og medf√łrte, at Rigshospitalet fik mange henvendelser fra udenlandske m√¶nd, der √łnskede at f√• foretaget k√łnsskifteoperation p√• Rigshospitalet i Danmark.
For halvtreds √•r siden fandtes der ingen lovgivning i Danmark om k√łnsskifteoperation. Men da en s√•dan operation medf√łrer fjernelse af de k√łnsspecifikke k√łnsorganer kr√¶vede det Justitsministeriets tilladelse, da der teknisk set var tale om en kastration.
De mange henvendelser fra udlandet medf√łrte, at loven om kastration i 1953 blev √¶ndret, s√•ledes at kun danske statsborgere kunne f√• foretaget kastration og dermed en k√łnsskifteoperation her i landet.

Denne lov√¶ndring vil jeg betragte som yderst uheldig, da den har medf√łrt mange uheldige forhold.
Havde Rigshospitalet f√•et lov til at foretage flere k√łnsskifteoperationer, s√• havde Rigshospitalet i dag sandsynligvis v√¶ret f√łrende p√• omr√•det, hvilket ville have medf√łrt international status, en omfattende forskning og stor valutaindtjening.
I dag er det Thailand, der er f√łrende. Der findes flere hospitaler, der er h√łjt specialicerede med store forskningsteam af h√łjeste standard. P√• flere af disse hospitaler er der gennemf√łrt adskillige tusinde k√łnsskifteoperationer. Operationerne er dyre. Det koster mellem 35.000 og 100.000 kr. afh√¶ngig af omfanget. Men p√• trods af prisen er s√łgningen meget stor. Der er ogs√• flere her fra Danmark, som har f√•et foretaget deres k√łnsskifteoperation i Thailand.
Alt det gik Danmark glip af med en lovændring i 1953.

Men Рog det er faktisk værre. Rigshospitalet udviklede sig på dette område i en helt forkert retning.
P√• Rigshospitalet blev oprettet en afdeling “Sexologisk Klinik“, som fik et bredt spekter af opgaver omkring seksualitet og k√łnssygdomme.
En af opgaverne var “behandling” af personer, som havde √łnske om at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.
Dermed havde “systemet” gjort dette til et seksuelt problem.
Hvor mange, der konsulterer Sexologisk Klinik med henblik p√• at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation er sv√¶rt at f√• oplyst.
Foreningen trans-danmark.dk, der er en forening med det formål at forbedre forholdene for transvestitter og transseksuelle, har som så mange andre spurgt, men ikke fået noget svar.
Det antages dog, at der mere eller mindre konstant er op mod et par hundrede personer om √•ret, som konsulterer klinikken, og at kun omkring fem til ti √•rligt f√•r tilladelse til og f√•r gennemf√łrt en k√łnsskifteoperation.

Endnu v√¶rre er det faktisk, at mange f√•r den opfattelse p√• Sexologisk Klinik, at de anser det som deres vigtigste opgave at f√• overbevist deres “patienter” om, at de vil v√¶re bedst tjent med ikke at f√• foretaget k√łnsskifteoperationen. Der er derfor en udbredt utilfredshed med Sexologisk Klinik.
Anstændigvis skal jeg dog nævne, at der også findes transseksuelle, der er meget tilfredse med Sexologisk Klinik.

I dag halvtreds √•r senere er det stadig kastrationsloven, som danner grundlag for, om en person kan f√• tilladelse til at f√• udf√łrt en k√łnsskifteoperation her i landet.
Det kr√¶ver Justitsministeriest tilladelse at f√• foretaget en k√łnsskifteoperationen. I Justitsministeriet er kompetencen udlagt til Civilretsdirektoratet.
En transseksuel person skal derfor ans√łge Civilretsdirektoratet om tilladelse til k√łnsskifteoperation. Inden Civilretsdirektoratet tr√¶ffer afg√łrelse forlanger de en indstilling fra Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet.
Den transseksuelle indleder derfor en “behandling” p√• Sexologisk Klinik. Det foreg√•r med samtaler af en times varighed en gang om m√•neden eventuelt suppleret med psykologisk test, almen helbredsunders√łgelse, gyn√¶kologisk unders√łgelse m.v.
Denne behandling har prim√¶rt til form√•l at afg√łre, om personen er transseksuel, om personen dybest set virkelig √łnsker k√łnsskifteoperationen og en vurdering af, om det vil v√¶re bedst for personen at f√• foretaget operationen eller ej.
Undervejs i forl√łbet skal den transseksuelle gennemf√łre en s√•kaldt “Real Life Test“. Den best√•r i, at personen i sin dagligdag skal leve s√• t√¶t om overhovedet muligt som det k√łn, den p√•g√¶ldende √łnsker at skifte til. B√•de med hensyn til p√•kl√¶dning som √łvrig adf√¶rd.
Under “Real Life Test” skal den transseksuelle alts√• leve som det k√łn, den p√•g√¶ldende √łnsker at leve som i fremtiden. Men den p√•g√¶ldende kan ikke under testen f√• udstedt legitimationspapirer, der svarer fuldt ud til den p√•g√¶ldendes udseende.
Civilretsdirektoratet har efter pres indf√łrt en midlertidig ordning hvorefter transseksuelle, der er under behandling p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• eventuel k√łnsskifteoperation kan f√• tilladelse til at anvende det √łnskede fornavn. En mand, der √łnsker k√łnsskifte til kvinde kan alts√• f√• lov til officielt at anvende sit √łnskede pigenavn. Men personnummeret kan ikke √¶ndres. Det vil stadig v√¶re med ulige endetal.
Det vil sige, at en mand, der √łnsker k√łnsskifte til kvinde stadig m√• legitimere sig med k√łrekort, sygesikringsbevis, pas o.s.v. med ulige personnummer.
Det m√• v√¶re indlysende for alle, at det er en un√łdig ydmygende situation at s√¶tte den p√•g√¶ldende i og samtidig er medvirkende til at g√łre “Real Life Test” un√łdig vanskelig.
Dette forl√łb varer typisk to til tre √•r, hvorefter Sexologisk Klinik kommer med sin indstilling om, hvorvidt de kan st√łtte personens √łnske om en k√łnsskifteoperation eller ej.
St√łtter Sexologisk Klinik √łnsket, forel√¶gger Civilretsdirektoratet sagen for Retsl√¶ger√•det.
N√•r Retsl√¶r√•dets udtalelse foreligger, tr√¶ffer Civilretsdirektoratet sin afg√łrelse.
Gives tilladelsen foretaget k√łnsskifteoperationen p√• Rigshospitalet.
Herefter kan den k√łnsskifteopererede f√• tilladelse til navneskift og f√• udstedt legitimationspapirer med sit nye navn og et personnummer med et endetal, som svarer til den p√•g√¶ldendes nye k√łn.

Hele dette forl√łb er ikke undergivet nogen lovgivning. Det er udelukkende reguleret i administrative bestemmelser og de rutiner og fortolkninger af navnelov og lov om personnumre, som embedsm√¶nd har foretaget gennem √•rene.

Og endnu v√¶rre er det, at et afslag ikke kan indbringes for en h√łjere myndighed. Det er en yderst bet√¶nkelig retssikkerhedstilstand. Det er almen praksis her i landet, at en offentlig myndigheds afg√łrelse kan p√•klages til en h√łjere myndighed. Men det er alts√• ikke tilf√¶ldet for transseksuelle, der f√•r afslag p√• √łnsket om k√łnsskifteoperation.

Dette forhold f√•r nogle til at s√łge til udlandet for at f√• foretaget k√łnsskifteoperationen – typisk i Thailand.
Der er ikke noget ulovligt i at rejse til udlandet og f√• foretaget k√łnsskifteoperationen.
N√•r den p√•g√¶ldende kommer hjem efter operationen er det en formsag at f√• √¶ndret sin civilretslige status – alts√• f√• udstedt nye legitimationspapirer med det valgte navn og et personnummer svarende til det nye k√łn.
Ans√łgningen indgives til Civilretsdirektoratet. Ans√łgeren indkaldes til en unders√łgelse p√• Sexologisk Klinik, hvor det skal bekr√¶ftes, at operationen er gennemf√łrt. Derefter udstedes nye legitimationspapirer.

Nu halvtreds √•r efter at Christine Jorgensen fik foretaget sin k√łnsskifteoperation og gjorde Rigshospitalet verdensber√łmt, m√• det v√¶re p√• tide at v√•gne op af “Torneroses√łvnen” og f√• √¶ndret lovgivningen s√•ledes, at der laves en lov specielt om k√łnsskifte, og at den √łvrige lovgivning s√• som navneloven og cpr loven justeres i overensstemmelse hermed.