Transforhold i Danmark. Udviklingen 2003 – 2013. Tina Thranesen den 12. februar 2013.

Vist 44 gange.

Christine Jorgensen
Christine Jorgensen
Af Tina Thranesen.
For ti √•r siden – alts√• den 12. februar 2003 skrev jeg en kronik – Transforhold i Danmark – dels om Christine Jorgensen, men lige s√• meget om transforholdene i Danmark gennem de 50 √•r, der var forl√łbet siden Christine Jorgensen rejste hjem til USA.

Hvad er der s√• sket af betydning for transpersoner i Danmark i de forl√łbne 10 √•r – alts√• fra den 12. februar 2003 til i dag? Ikke meget, men dog noget.

Sexologisk Klinik er stadig den v√¶sentligste faktor i sp√łrgsm√•let, om en person f√•r tilladelse til et k√łnsskifte – n√łjagtig som da klinikken blev oprettet i 1986 og som for 10 √•r siden.

Den formelle tilladelse blev for 10 √•r siden givet af Civilretsdirektoratet, som h√łrte under Justitsministeriet. Det er √¶ndret. Nu er det Sundhedsstyrelsen, som h√łrer under Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.
Proceduren er imidlertid u√¶ndret, tidsforl√łbet lige s√• uacceptabelt langt og muligheden for at f√• tilladelse til k√łnsskifte er ikke blevet st√łrre – tv√¶rtimod.
Sundhedsstyrelsen er samtidig den √łverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og et eventuelt afslag fra dem kan ikke indbringes for nogen h√łjere myndighed.
Altså nogle organisatoriske ændringer, men ingen forbedringer.

* * *
For 10 √•r siden blev en tilladelse til k√łnsskifteoperation givet i medf√łr af Lov om sterilisation og kastration.
Det blev √¶ndret den 1. januar 2007, da kastrationsloven blev oph√¶vet og forholdene om kastration blev indf√łrt i sundhedsloven, der tr√•dte i kraft samme dato.
¬ß 13 i Lov om sterilisation og kastration l√łd:
  En person, som har bop√¶l her i landet, kan f√• tilladelse til kastration, hvis ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser eller medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.

§ 115 i sundhedsloven lyder:
  En person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.

Der er forskel i ordlyden, men den er sandelig ikke ret stor. Reelt har ændringen ikke gjort nogen forskel.

Specialeplanl√¶gning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, betegner fortsat k√łnsskifte som h√łjt specialiseret, og at udredningen skal foreg√• p√• Sexologisk Klinik.

* * *
For 10 √•r siden var det med en lille undtagelse kun tilladt at √¶ndre fornavn til et modsatk√łnnet, n√•r en k√łnsskifteoperation havde fundet sted, men s√• kom fornavnet jo ogs√• til at svare til det nye k√łn, (s√• reelt kan det betegnes som et krav).
Den lille undtagelse var en midlertidig fors√łgsordning, som Civilretsdirektoratet indf√łrte i maj m√•ned 2002. Det gjorde, at to grupper fik mulighed for at skifte fornavn uden en forudg√•ende k√łnsskifteoperation.
Den ene gruppe var dem, der var i et observationsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• senere at s√łge tilladelse til k√łnsskifte.
Den anden gruppe var dem, som Sexologisk Klinik afgav en udtalelse om, at de var transseksuelle og gennem l√¶ngere tid havde levet fuldtids som det andet k√łn, men ikke √łnsker at gennemg√• k√łnsskifte.
Det var en forbedring.

Den 24. juni 2005 blev en ændring af navneloven Рlovforslag L 27 Рvedtaget med ikrafttrædelse den 1. april 2006.
Et fornavn m√• fortsat ikke betegne det modsatte k√łn, men der blev indf√łrt en bestemmelse om, at ministeren kan fasts√¶tter n√¶rmere regler om transseksuelles fornavneskift.

Ministeren udstedte navnebekendtg√łrelsen af 11. maj 2007, som fastsatte de n√¶rmere betingelser for transseksuelles fornavneskift.
Indholdet var kort sagt, at der kunne g√łres undtagelse for personer, som ikke havde gennemg√•et et k√łnsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderedes at v√¶re transseksuelle.
Det var en forbedring.

I 2009 blev navneloven og dermed ogs√• navnebekendtg√łrelsen √¶ndret og kom til foruden at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle også at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes ganske m√• ligestilles hermed.
Det var også en forbedring.

Samtidig bliver der flere og flere godkendte fornavne, som er godkendt både som pigenavne og som drengenavne.
Det er selvf√łlgelig ogs√• godt, men det er ikke rimeligt, at voksne myndige personer ikke frit kan v√¶lge deres eget fornavn, men kun kan v√¶lge mellem et begr√¶nset antal navne.

Der er sket forbedringer p√• fornavneomr√•det i l√łbet af de sidste 10 √•r, men et fornavn m√• stadig ikke v√¶re modsatk√łnnet – det enkelte myndige menneske kan stadig ikke frit v√¶lge sit fornavn.

* * *
I 2009 blev det muligt at f√• et X som k√łnsbetegnelse i sit pas. Det skete ved en √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
Det kr√¶ver imidlertid, at personen, der √łnsker det af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed.

* * *
B√•de med hensyn til tilladelse til fornavneskift og til at f√• et X som k√łnsbetegnelse skal Sexologisk Klinik alts√• afgive en erkl√¶ring. Det er helt urimeligt.
Reglen om k√łnsbestemte fornavne b√łr oph√¶ves i relation til voksne myndige personer, og et X som k√łnsbetegnelse i et pas b√łr tillades alene p√• grund af et fremsat √łnske i forbindelse med ans√łgning om udstedelse af pas.

* * *
Fra den 26. oktober 2012 blev det muligt for LGBT personer, der flygter fra deres hjemland p√• grund af forf√łlgelse p√• grund af deres k√łnsidentitet eller seksuelle orientering at opn√• opholdstilladelse i Danmark med status som konventionsflygtning.
Se nærmere herom.
Det er en positiv og god √¶ndring, idet transk√łnnede i adskillige lande er udsat for massiv forf√łlgelse b√•de fra deres medborgere og fra myndighederne – og nogle dr√¶bes.

* * *
Ordet transseksuel blev fra den 24. juni 2005 for f√łrste gang brugt i dansk lovgivning.
Det skete med vedtagelse af navneloven og sundhedsloven den 24. juni 2005.
Ikke noget, der i sig selv medf√łrte store forandringer, men en kraftig markering af, at embedsm√¶nd og politikere var blevet opm√¶rksomme p√• denne persongruppes eksistens og dens s√¶rlige forhold.

* * *
Trans-Danmark indgav den 25. november 2006 politianmeldelse mod indehaveren af en B & O forretning i Viborg for tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole p√• samme vilk√•r som andre i sin forretning, fordi han var if√łrt kjole.

Direkt√łren for forretningen (indehaveren, Steffen Berg) vedtog den 24. august 2007 et b√łdeforl√¶g p√• 2.000 kr. for overtr√¶delse af ¬ß 1, stk. 1 i lov om forskelsbehandling p√• grund af race m.v., og aktieselskabet, der ejede forretning vedtog den 14. september 2007 en b√łde p√• 1.000 kr., jf. lovens ¬ß 3.

Ligebehandlingsnævnet har fra 2009 i flere tilfælde statueret eksempler på, at der ikke må opkræves forskellige entreer eller priser for mænd, kvinder eller transpersoner.

Transk√łnnede er omfattet af beskyttelseslovene mod forskelsbehandling og diskrimination, men desv√¶rre skal beskyttelsen henf√łres under de forkerte begreber “seksuel orientering” og “k√łn“, hvilket reelt er diskriminerende i sig selv. Aktuelt er beslutningsforslag – B 28 – om indf√łrelse af k√łnsidentitet som beskyttelsesgrund i beskyttelseslovene og i straffeloven under behandling i Folketinget. Der er desv√¶rre ikke ret megen forst√•else for behovet for at give transk√łnnede ligestilling i lovene.

* * *
Den 1. november 2012 udtalte Patientombuddet kritik over for en speciall√¶ge, Jens Pilegaard Bjarnesen for den 4. juli 2011 at have fjernet brysterne p√• den dengang 15-√•rige transmand, Caspian Drumm, og Sundhedsstyrelsen indf√łrte sk√¶rpede midlertidige retningslinjer samtidig med, at Sundhedsstyrelsen tilkendegav, at de ville udarbejde nye retningslinjer for behandlingen af transk√łnnede.
Det er et stort problem for de mange transseksuelle, som er i k√łnshormonbehandling. Nu er det sp√¶ndende, hvordan Sundhedsstyrelsens vnye retningslinjer kommer til at se ud. Transforeningerne skal nok vide at f√łlge arbejdet n√łje og s√łge at √łve indflydelse p√• udformningen.

* * *
Indtil 2001 var transk√łnnethed n√¶rmest ukendt p√• Christiansborg.
I de forl√łbne ti √•r har transforeningerne med talrige henvendelser til politikere, embedsm√¶nd, styrelser m.fl. form√•et at s√¶tte forholdene for transk√łnnede p√• den politiske dagsorden den ene gang efter den anden.
Enkelte politikere har v√¶ret lydh√łre og har fremsat beslutningsforslag til Folketinget om forbedring af transk√łnnedes forhold og stillet sp√łrgsm√•l til forskellige ministre p√• baggrund af foreningernes henvendelser.
I dag er der n√¶ppe nogen politiker p√• Christiansborg, som ikke i et eller andet omfang er bekendt med, at transk√łnnede √łnsker bedre forhold.
Det er en positiv udvikling.

* * *
Transvestisme og transseksualisme, transvestitter og transseksuelle har alle dage haft mediernes interesse. Men de senere √•r er der sket en markant √¶ndring i mediernes tilgang til emnerne. Hvor de for blot f√• √•r tilbage n√¶sten uden undtagelse s√łgte at f√• en seksuel vinkel i deres omtale, s√• ser vi i dag den ene seri√łse artikel og udsendelse efter den anden i de trykte medier, i radio og fjernsyn.
På dette område er der sket en markant forbedring de seneste år.

Mange skoleelever, journaliststuderende og universitetsstuderende har s√łgt hj√¶lp hos transforeninger og enkeltpersoner for at f√• viden om transforhold. Herunder er der givet talrige interview.
Det er gl√¶deligt at se denne interesse for transforhold, og den hj√¶lp foreningerne og enkeltpersoner yder, kommer helt sikker mangefold tilbage. Hvert eneste projekt eller opgave er med til at √łge forst√•elsen for og kendskabet til transk√łnnede og deres forhold. Og s√• vil en del af dem, som laver disse projekter og rapporter, i l√łbet af de kommende √•r v√¶re at finde blandt de f√łrende meningsdannere og beslutningstagere i landet.
Det vil forhåbentligt medvirke til bedre forståelse.

* * *
Internationalt er der derimod sket store forbedringer.
Flere og flere lande tillader i dag juridisk k√łnsskifte uden krav om behandling med k√łnshormoner eller operative indgreb – alts√• uden sterilisation eller kastration. Og flere og flere lande tillader skift af fornavn, √¶ndring af k√łnsbetegnelse i officielle registre m.v.

Internationale organisationer som FN, EU og Europar√•det har de senere √•r fremsat denne ene resolution og anbefaling efter den anden om forbedring af transk√łnnedes forhold, og Den Europ√¶iske Unions Domstol og Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har afsagt flere domme til fordel for transk√łnnede.
Danmark negligerer det.

Hvad vil de næste 10 år bringe inden for transområdet?
Det er svært at spå.
Nogle politikerne er imidlertid blevet mere lydh√łre, flere har f√•et st√łrre viden og forst√•else og nogle, bl.a. Regeringen og de nuv√¶rende regeringspartier har givet l√łfter om at forbedre forholdene for transk√łnnede – og de vil v√¶re under konstant pres fra transforeninger og udviklingen i resten af verden.
Tiden m√• vise, hvad der sker. Det vil v√¶re dejligt, hvis der de kommende 10 √•r sker st√łrre forbedringer for de transk√łnnede end i de forrige 10.

Danmark b√łr v√¶re helt i front med hensyn til den m√•de transk√łnnede behandles p√•.
I dag halter Danmark langt, langt bagefter. Det kan de danske politikere ikke være bekendt.

Danmark var helt i front den 12. februar 1953, da Christine Jorgensen rejste hjem til USA. Det kan Danmark komme igen!

Tina Thranesen.