Transvestitter og deres t√łj. Joan J√łrgensens eksamensopgave som h√•ndarbejdsl√¶rer. 21. juli 2003.

Vist 3.744 gange.
Af Joan J√łrgensen
Den 25. marts 2003 blev jeg kontaktet af Joan J√łrgensen, der var i gang med sin eksamensopgave som h√•ndarbejdsl√¶rer.
Joan bad mig udfylde et skema, idet besvarelserne ville være en stor hjælp for hende.
Da jeg gerne ville hj√¶lpe hende, blev skemaet efter aftale med Joan anbragt p√• min hjemmeside s√•ledes, at alle, der bes√łgte min hjemmeside, kunne udfylde skemaet, der s√• blev sendt til Joans e-mail adresse.
Joan har nu bestået sin eksamen og har givet mig lov til at bringe hendes eksamensopgave.
Herunder bringes f√łrst Joans tak til alle, der udfyldte hendes sp√łrgeskema, og derefter hendes eksamensopgave.

K√¶re Joan – du √łnskes hjertelig tillykke med den best√•ede eksamen.
Fredag den 18. juli 2003. Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

* * *
K√¶re alle jer der svarede p√• mit sp√łrgeskema og alle jer der har lyst til at l√¶se min eksamensopgave.
Jeg er nu f√¶rdiguddannet h√•ndarbejdsl√¶rer og jeres svar p√• sp√łrgeskemaet var med til at h√łjne niveauet p√• min opgave. Det er jeg meget taknemmelig for!
Venlige hilsner Joan J√łrgensen.

Transvestitter og deres t√łj
– en eksamensopgave af Joan J√łrgensen

Begrundelse for valg af emne:
Lige siden jeg i 2001 syede kostume til min gode ven Claus, som er dragqueen, har jeg interesseret mig for disse mænd, der kan lide at klæde sig på som divaer og give den hele armen og mere til på scenen.
Jeg er efterh√•nden blevet opm√¶rksom p√•, at det ikke kun er dragqueens, der v√¶lger at kl√¶de sig i damet√łj, men at der findes m√¶nd, som ynder at v√¶re dame uden at st√• p√• en scene. Det er transvestitter.
Mine fordomme kommer til overfladen, n√•r jeg ser disse m√¶nd i damet√łj. Jeg er ikke ford√łmmende over for transvestittens valgte levem√•de, det handler faktisk mere om deres t√łj. For hvor kan en mand se uheldig ud i en alt for spraglet, storblomstret og flagrende kjole. Den overdrevne feminine p√•kl√¶dning springer mig i √łjnene og jeg sp√łrger mig selv, om de ikke hellere vil v√¶re neutrale i stedet for at tr√¶de frem, s√• alle l√¶gger m√¶rke til dem.

Problemformulering:
  1. Hvad er transvestisme og hvilke teorier bruger transvestitter selv til at forklare deres anderledes livsstil?
  2. Hvordan kan man sy feminint t√łj til en mand, og hvilke dele af bekl√¶dningsdelene skal understreges for at frembringe kvindelige former?

Metode:
Unders√łgelse af transvestisme
Unders√łgelse af transvestitters m√•de at forklare deres anderledes livsstil teoretisk
Analyse af deres t√łjvalg og de signaler, de sender via t√łjet.
Unders√łgelse af mulighederne for at forme damet√łj p√• en mandekrop.

Hvad er en transvestit?
I bund og grund er det en mand, der kl√¶der sig i kvindet√łj. En mand der enten f√•r seksuel eller f√łlelsesm√¶ssig stimulans ved at optr√¶de som kvinde.
Der er mange transvestitter, der fort√¶ller om en barndom, hvor de tidligt begynder at m√¶rke interesse for det feminine – ikke kun for piget√łjet, men ogs√• for det feminine udtryk.
De bliver tit drillet, fordi de opf√łrer sig anderledes, og de f√łler sig oftest selv frustrerede, da de ikke kan forst√•, hvorfor de m√¶rker de “forbudte” lyster.
For√¶ldre til sm√• drenge, der har lyst til at tage kjole p√• oftere end hans kammerater, bliver i starten lidt forskr√¶kkede. Det er heldigvis s√•dan i dag, at flere for√¶ldre er blevet mere √•bne over for at lade deres b√łrn pr√łve alle sider af deres person af for sig selv, hvor imod mange √¶ldre transvestitter fort√¶ller om, at deres f√¶dre is√¶r har forbudt dem at tage kjoler p√• og afpr√łve deres feminine sider.
Jeg tror p√•, at hvis man forbyder et barn noget, s√• vil barnet undertrykke dette √łnske og senere ops√łge det. Dermed mener jeg ikke, at alle transvestitter udspringer fra en d√•rlig barndom, hvor de er blevet undertrykt. Jeg mener, at hvis den dreng havde f√•et lov til at lege i kjoler, s√• kunne han selv have valgt, om det virkelig var s√•dan han ville leve eller ej.
Transvestitter er tit kuet af samfundets m√•de at udst√łde mennesker, der v√¶lger at leve deres liv anderledes.
Transvestitter har sv√¶rt ved at finde accept fra den almindelige borger, da mange tit f√łler sig tr√•dt over t√¶erne, n√•r de finder ud af at den p√¶ne dame, der lige gik forbi, faktisk var en mand. Alle fordommene v√¶lder op i os. F.eks. s√• tror de fleste mennesker, at alle Transvestitter er homoseksuelle, hvilket i de fleste tilf√¶lde er forkert. Der er selvf√łlgelig nogle homoseksuelle transvestitter, men for det meste er transvestitten en heteroseksuel mand, der har levet i heteroseksuelle forhold i mange √•r.
Derudover ser man ofte en transvestit i overdrevent feminint og meget farverigt t√łj.
Problemet er, at alle transvestitter ikke kan puttes ned i den samme kasse, som samfundet s√• tit g√łr med mennesker, der skiller sig ud. Transvestitter er vidt forskellige mennesker, og de er transvestitter ud fra vidt forskellige baggrunde.
Da de er så forskellige er det umuligt at give et klart billede af, hvad de er for nogle mennesker, og hvad der har gjort dem til det, de er i dag. Det vigtigste er dog at huske, at de er almindelige mennesker med almindelige liv.
Jeg har altid haft sympati for mennesker, der enten er udst√łdt af samfundet, eller som f√łler sig udst√łdt af samfundet. Derfor valgte jeg ogs√• at v√¶re i praktik p√• et kreativt v√¶rksted for mennesker i aktivering og arbejdspr√łvning. Mange af kursisterne havde ikke v√¶ret i arbejde l√¶nge enten p√• grund af en arbejdsskade eller af andre ofte psykiske problemer. Disse mennesker har af flere √•rsager et d√•rligt selvv√¶rd. De f√łler derfor ofte, at de er udst√łdt af samfundet, og at andre mennesker ser ned p√• dem.
Jeg er via Internettet [1] kommet i kontakt med Transvestitforeningen TID, hvor igennem jeg kontaktede Henriette S√łrensen, der er foreningens formand. Foreningen best√•r fortrinsvis af transvestitter, men har ogs√• enkelte transseksuelle medlemmer. Foreningen er et tilbud til transvestitter, der f√łler at de har brug for st√łtte og hj√¶lp. Nyudsprungne transvestitter finder tit god st√łtte. Her finder de ligesindede, gode r√•d og hj√¶lp til alle t√¶nkelige situationer, som f.eks. t√łj og paryk indk√łb.
Da jeg talte med Henriette for f√łrste gang, fortalte hun mig, at der senere ville blive sendt et tv-program p√• TV2, som hed “Min mand som kvinde” [2]. Dette program viser hvordan Henrik, som Henriette hedder, n√•r hun ikke har damet√łj p√•, og en anden transvestit, der hedder Jacky/Allan, lever sammen med deres koner. Programmet giver et billede af, hvordan konerne p√• forskellig vis har accepteret deres m√¶nds valg.
Udadtil kan det synes, at en transvestit har flere personligheder. Hvis man snakker med en transvestit, så lever mande-siden og dame-siden oftest på to vidt forskellige måder. Hvor manden f.eks. er en smule indadvendt, kan kvinden ofte være meget udadvendt.
Da jeg talte med Henriette f√łrste gang, fortalte hun mig, at hun tit tager ud og holder foredrag, men at Henrik er alt for genert til at stille sig op og tale foran en st√łrre forsamling. Hun fortalte mig ogs√•, at Henrik aldrig ville kunne glemme Henriette, men at Henriette tit glemmer alt om Henrik. Dette kan i mine √łrer godt lyde som en dobbelt personlighed.
Hvis man ser Henrik og Henriette i tv-programmet “min mand som kvinde” kan man ogs√• se en betydelig forskel p√• f√łr og efter udviklingen.
Min teori i denne forbindelse er,at Henrik som Henriette nu er et helt menneske. Henrik har levet et langt liv, f√łr han springer ud som transvestit, og det er faktisk f√łrst i en alder af 52, han s√¶tter ordet transvestit p√• den del af ham, som har manglet. Henrik har altid vidst, at han var anderledes og er blevet mobbet, men han har aldrig l√•nt sin kones eller andre kvinders t√łj. En ting er dog sikker, at da han og hans kone en dag sidder og ser et tv-program, der omhandler transvestitter, falder brikkerne p√• plads. Det der manglede var Henriette.
Lis, som er Henriks kone og Henriettes veninde i dag, har måtte meget igennem for at kunne acceptere Henriks valg om at lukke Henriette ind i deres liv. Denne accept er der nok ikke mange kvinder, der vil kunne give en ægtemand, da det udadtil ville ligne et lesbisk forhold. Transvestitter kalder sig derfor også for lesbiske mænd. (En mand klædt som kvinde i et heteroseksuelt forhold).
Der er p√• denne baggrund mange forhold, der g√•r i opl√łsning. Det synes jeg er s√łrgeligt, for p√• en eller anden m√•de burde man s√¶tte pris p√•, at den man elsker nu er blevet et helt menneske, en person der har fundet sig selv.
I programmet “min mand som kvinde” ser man ogs√• det yngre par, Anja og Jacky/Allan. Kort tid efter de m√łdte hinanden, blev Allan mere indadvendt og Anja blev bekymret for, om der var noget galt med hende, hun pr√łvede endda at lave om p√• sig selv, men en dag satte de sig ned og talte om problemerne, og Allan fortalte om Jacky. Dette √¶ndrede deres forhold og Anja accepterede Allans kvindelige side, og deres forhold blev meget mere indholdsrigt. De shopper sammen som piger, de sminker sig sammen, og faktisk t√¶nder Anja ogs√• p√• Jacky seksuelt, s√• man kan sige, at Anja er meget fordomsfri, og ud fra et subjektivt syn er der en “homoseksuel” side hos Anja. At sige s√•dan synes jeg ikke er fordomsfuldt fra min side, for i mine √łjne er det meget normalt, at hvis hun elsker Allan, s√• elsker hun hele Allan og derfor ogs√• Jacky. Jeg ser det derfor ikke som en homoseksuel side af Anja, men som en kvinde, der elsker sin mand helt.
Her går det dog over mine grænser. Hvis min kæreste en dag kom og fortalte mig, at han var transvestit, så ville jeg helt klart cceptere det, men ligefrem at gå i seng med ham klædt som kvinde, det er jeg ikke helt i stand til at forestille mig.
Alle transvestitter er vidt forskellige, men til syvende og sidste er de m√¶nd i damet√łj.
Det er m√¶nd der har √©t problem: De vil oftest skille sig ud fra m√¶ngden, n√•r de g√•r i damet√łj.

Holdningen til transvestitter
F√łr og Nu.

En kort eskrivelse af hvordan transvestitter er blevet behandlet igennem de seneste århundrede:
  1. For et par hundrede √•r siden blev transvestitter henrettet i Frankrig og f√łr 2. Verdenskrig blev danske transvestitter tvangs opererede. (De fik sk√•ret penis af)
  2. Under 2. Verdenskrig blev transvestitter sl√•et ihjel sammen med j√łder og homoseksuelle.
  3. I 1960erne blev transvestitter p√•f√łrt en slags sindssyge i en h√•rd behandling med LSD p√• Frederiksberg Hospital.
  4. I 1967 blev det endelig tilladt for en transvestit at g√• p√• gaden i Danmark. Inden da brugte politiet blasfemiparagraffen (straffelovens ¬ß232) fra 1913 imod dem. I ¬ß 9 stod, at det er m√¶nd forbudt at f√¶rdes offentligt i damet√łj. Det vil sige at, politiet havde lov til at arrestere dem.
  5. I 1975 udgav Gyldendals forlag v√¶rket “Psykiatri” i sin p√¶dagogiske l√¶rebogsserie. Bogen blev skrevet af Clarence Blomquist. I denne p√¶dagogiske l√¶rebog erkl√¶rede C. Blomquist, at transvestitter altid er homoseksuelle, selv om de ikke beh√łver at v√¶re aktive homoseksuelle, eller i √łvrigt v√¶re klar herover”. [3]

S√• sent som i 1994 blev transvestisme stadig betragtet som en sygdom. De danske myndigheder l√• p√• linje med WHO’s “klassifikationer af sygdomme” med diagnosen: – K√łnsidentitets forvirring! [4]
Ud fra denne beskrivelse kan man se, at transvestitter ikke har haft det nemt gennem tiden. Den almene holdning jeg har h√łrt, n√•r jeg har fortalt om mit emne, er da ogs√•, at transvestitterne er nogle syge b√łsser. Dette er set fra mange m√¶nds synsvinkel, og mange kvinder mener det samme, men siger det bare p√• en p√¶nere m√•de. Man kan da h√•be, at den opm√¶rksomhed transvestitter selv pr√łver at skabe via medierne for tiden, hj√¶lper dem p√• den rette vej mod forst√•else f.eks. deres medvirken i TV2-programmet og deres medvirken i Bianco skos reklamekampagne for efter√•ret skomode 2002. [5]
For det, som det hele kommer an p√•, er oplysning. De reaktioner folk kommer med, n√•r de h√łrer ordet transvestit, kommer helt klart af uvidenhed.

Eksistentialisme og Freud.
Transvestitter pr√łver selv at forklare deres anderledes livsform. Nogle g√łr det gennem historiske eksempler, og andre g√łr det ud fra psykoanalytiske teorier.
Tobias Hobbe skriver under sit mandenavn, men han er transvestit. Han fort√¶ller, at der p√• Kreta for 5000 √•r siden fandtes kulturer, hvor det var kvinderne, der dominerede. Guderne man tilbedte var kvinder, og regenten var dronning. Dronningens mand (kongen) “vikarierede” til tider for dronningen, men gjorde det if√łrt kjole og falske bryster.
Hobbe konkluderer herudaf, at man ikke kan kalde mændene i et sådant samfund for lesbiske mænd, selv om de var tildelt kvinderollen. Det var her den naturlige rollefordeling.
Hobbe skriver også, at der i Ægypten for 3000 år siden var en lignende levemåde, hvor arve- og ejendomsret var kvindernes, og dronningen stod over kongen. I ægteskabskontrakten lovede manden at adlyde kvinden.
B√•de m√¶nd og kvinder havde brede skuldre. Og Herodot, som bes√łgt, landet, kan berette, at det er kvinderne, som g√•r p√• torvet og driver handel, mens m√¶ndene bliver hjemme i huset og v√¶ver. Han beretter ogs√•, at kvinderne st√•r op, mens de lader deres vand, m√¶ndene derimod sidder ned.” [6]
Hobbe vil sammenligne disse to historiske uddrag med vores kultur i dag, som man kan sige er meget modsat de gamle levemåder.
Det er vores samfunds m√•de at sige, “m√¶nd skal g√• i mandet√łj, fordi de jo er m√¶nd, og s√•dan har det i √łvrigt altid v√¶ret”, som han pr√łver at modbevise. Jeg synes han har ret. Jeg kunne som kvinde godt t√¶nke mig at pr√łve at leve i den omvendte verden. T√¶nk hvis USA’s pr√¶sident varen kvinde. Jeg tror, der g√•r mange √•r inden det sker. Og forestil dig at det var manden, der valgte arbejdet fra for at g√• hjemme hos b√łrnene. Jeg ved godt, at det allerede sker i dag, og at rollerne er blevet mere lige, men til stadighed er det kvinderne, der g√•r hjemme og m√¶ndene, der styrer verden. I Norden kan jeg kun komme p√• Norge og Island, der har haft kvindelige statsministre.
Hvor vil jeg hen med det her? Jo, idealistisk set s√• ville jeg gerne leve i en verden, hvor man selv m√•tte v√¶lge. M√¶ndene m√•tte selv v√¶lge, om de ville g√• i kvindet√łj, og kvinderne havde st√łrre ambitioner om at blive den styrende del af verden. Jeg er glad for at transvestitterne selv er begyndt at fort√¶lle √•benlyst om deres liv, for det er det, der skal til for at de til stadighed vil blive forst√•et, som f.eks. b√łsser og lesbiske bliver det i dag i h√łjere grad.
Catherine Anderson, der er transvestit, bruger internettet til at fort√¶lle om transvestisme. Hun har haft sv√¶rt ved at acceptere, at hun er transvestit, da hun inderst inde f√łler, at hun hellere ville v√¶re fri af denne “last”, som det har v√¶ret for hende. Da hun til sit f√łrste m√łde med andre transvestitter ytrer dette √łnske, svarer en anden transvestit, “det ville vi alle sammen gerne”. Det f√•r hende til at se sig om efter et svar p√•, om det i virkeligheden er et valg alle transvestitter har. Hun fors√łger udfra dele af Freuds og Jungs psykoanalytiske teorier at forklare transvestisme og ud fra et eksistentialistisk synspunkt sp√łrger hun om transvestitter selv kan v√¶lge, om de vil leve som lesbiske m√¶nd.
  1. Eksistentialisme = eksistens over essens Рaltså intet er mere vigtigt end denne virkelighed og vi må alle hver især beslutte hvad der er godt eller dårligt for os.
  2. Eksistentialismen bekr√¶fter om en person er i stand til at v√¶lge sin egen sk√¶bne – alts√• er eksistentialisme det personlige ansvar. Hun stiller et sp√łrgsm√•l, som jeg synes er vigtigt.
    Hvis andre transvestitter ogs√• havde trang til at slippe for transvestismen, og hvis denne trang var st√łrre end trangen til at g√• i damet√łj, burde de s√• ikke f√łlge denne trang i stedet for?
    Den almindelige holdning til transvestitter, hvis de sp√łrger “skal, skal ikke?”, er “der er ikke noget du kan g√łre ved din trang til at g√• i damet√łj, s√• du kan lige s√• godt give op og acceptere det!”.
    Det er denne holdning Catherine Anderson gerne vil give lidt modspil.

Hvorfra stammer en transvestits trang til at klæde sig og udtrykke sig som kvinde?
At manden kl√¶der sig i damet√łjet er hans eget valg. Men hvor fra stammer trangen? Er den medf√łdt?
Eller er det ydre p√•virkninger gennem opv√¶ksten, der f√łre til transvestisme?
Disse sp√łrgsm√•l svarer til de to s√¶tninger om eksistentialisme. En mand, der f√łler trang til at g√• i kvindet√łj, skal v√¶lge om det er godt eller d√•rligt for ham at g√• linen ud og kl√¶de sig i damet√łj, men han bliver n√łdt til at forholde sig til denne trang, for den er der. Han har et personligt ansvar over for sig selv.

Catherine Anderson finder ikke via eksistentialisme noget svar p√• om det er ydre p√•virkninger gennem opv√¶ksten, der g√łr at nogle m√¶nd er transvestitter, men beskriver at m√¶nd, der pr√łver at undertrykke deres feminine trang, kan g√łre det ved at opbygge et mere maskulint udseende og associere med mennesker, der underbygger hans maskulinitet. Derudover kunne han pr√łve at finde st√łrre tilfredsstillelse i hans forhold til kvinden.
Jeg ved ikke, om jeg tror p√• at disse metoder, da de kun virker overfladisk. Og da transvestisme foreg√•r i hovedet, tror jeg ikke metoderne kan “kurere” transvestisme hos den enkelte, men de kan v√¶re med til at skjule den feminine side.
Som f√łr skrevet har man s√• sent som i 1960erne pr√łvet at kurere transvestisme med medicin, og man har da ogs√• f√•et m√¶nd til at opf√łre sig som m√¶nd, men disse m√¶nd har stadig haft trangen til at udtrykke det feminine, men har valgt at undertrykke dette for at slippe for behandling. I bund og grund tror jeg ikke p√•, at transvestisme er en sygdom, som mange mennesker f√łr og i dag p√•st√•r. Det kan dog virke s√•dan, n√•r man h√łrer om en dobbelt personlighed. Men sidder man overfor en transvestit i damet√łj, s√• er det simpelthen det mest naturlige, og jeg kan godt s√¶tte mig ind i, at man viser forskellige sider af sig selv ved at lave om p√• sit udseende. Jeg g√•r f.eks. ikke med makeup til hverdag, men skal jeg til fest, vil jeg gerne vise noget andet end den helt almindelige hverdags Joan. Jeg vil gerne se mere l√¶kker ud, s√• derfor tager jeg ogs√• noget p√¶nere t√łj p√•, og det vil jeg mene at en ret stor del af verdens befolkning g√łr, n√•r de tager til fest. Dette g√łr os ikke til syge mennesker. Der er ikke nogen, der beder os om at se ens ud b√•de til hverdag og fest. Men er det ikke underligt at jeg og mange andre alligevel har brug for at ligne noget andet, n√•r vi skal til fest? Jeg tror, at alle mennesker har forskellige sider af personligheden, og det der g√łr, at transvestitter ikke har f√•et lov til at vise deres anden side frem er, at de fremst√•r meget markeret, hvilket jeg synes, de skal have lov til.
Man kan ikke altid vælge omstændighederne, men man kan altid vælge en reaktion. Valget af reaktion er det vigtigste ansvar. [7] Рaltså er det transvestittens eget valg, om hun vil fremstå markeret.
Ying og Yang tegnet giver mening, hvis man ser p√• det. Tegnet har to sider manden og kvinden (sort og hvid). Inde i hver del er der en lille del af den anden. Det er et gammelt japansk tegn, der betyder, at vi alle har lidt af det andet k√łn i os. Det synes jeg er en meget flot beskrivelse af, hvad transvestisme egentlig er. M√¶nd der udtrykker deres feminine side.
Nu vil jeg ikke g√• s√• langt til at sige, at alle m√¶nd skal g√łre det samme, for der er mange m√¶nd i dag som er bevidste om deres feminine side, men som lever 100 % som m√¶nd, og det bifalder jeg.
Catherine Anderson pr√łver at forklare transvestismen gennem Freuds teori om √ėdipuskomplekset.
Sagnet om Kong √ėdipus er skrevet af gr√¶keren Sofokles for mere end 4000 √•r siden. I sagnet sp√•s den nyf√łdte √ėdipus af oraklet, at han skal giftes med sin moder og sl√• sin fader ihjel.
Freud udvikler mange psykoanalytiske teorier, f.eks. teorien om, at menneskets sind er opdelt i tre: Superego, ego og id, og hans teorier om barnets seksuelle faser.
I Freuds seksuelle studier ud fra √łdipuskomplekset, skriver han om den √łdipale frygt Det er en af de teorier Catherine Andersson bruger til at forklare transvestismens start hos den lille dreng.
Set fra psykiaters √łjne er en drengs eneste seksuelle objekt moderen, og af frygt for faderens vrede projekterer han sin lyst over p√• det feminine hos moderen – hendes t√łj. N√•r han derved i moderens t√łj ser sig selv som “kvinde”, bliver han til sit eget seksuelle objekt.
Det bliver n√¶sten til √ėdipus m√łder Narssisus.
Narssisus er ogs√• en gr√¶sk sagnfigur der var bl√¶ndende smuk, og som kun havde √łje for sig selv. Han blev derved opslugt af sig selv.
Catherine Anderson skriver om incest tabuet i den √łdipale frygt. Drengen ved, at det er forkert at g√łre moderen til sit seksuelle objekt – en omvendt incest-f√łlelse. Alle mennesker har fra naturen et instinkt, der fort√¶ller dem, at incest er forkert, s√• derfor viger drengen naturligt fra det. Han vender igen sit syn fra moderen og over p√• damet√łj og p√• sig selv.
Den teori, jeg finder mest sp√¶ndende, er den hvor Catherine Andersson skriver om de genetiske faktorer. Herved mener hun alts√•, at transvestisme kan v√¶re medf√łdt, og hvis en dreng med disse gener i sin opv√¶kst f.eks. bliver pr√¶senteret for kvindet√łj, s√• vil lysten til at kl√¶de sig i kvindet√łj v√¶re vakt.
Catherine skriver selv, at der er mange faktorer, der g√łr sig g√¶ldende, n√•r en dreng udvikler sig og bliver transvestit, men en ting sl√•r hun fast: Er lysten f√łrst vakt, s√• vil den kun udvikle sig. Jeg tror p√•, at transvestisme kan v√¶re medf√łdt, ligesom mange mener homoseksualitet er, og at det er noget, der udvikler sig med alderen. Jeg tror, at det er som med homoseksualitet at drengen/manden f√łrst selv skal forst√• det eller opleve det, f√łr han kan erkende, at han er transvestit.
Jeg l√¶ste en ung transvestits historie. Han fortalte om engang, hvor han som lille blev kl√¶dt i piget√łj af en vens moder. Efter den dag pr√łvede han gang p√• gang at snige sig til at kl√¶de sig i damet√łj, fordi han syntes, det var dejligt at have piget√łjet p√•. Det er dog ikke alle, der har det s√•dan, f.eks. Henrik/Henriette, der jo aldrig havde t√¶nkt den tanke, f√łr han sad og s√• et tv-program sammen med hans kone. Op til den dag havde han bare vidst, at han var anderledes.

Transvestitters krop og t√łj.
Det indtryk jeg fik da jeg i slutningen af 1980’erne f√łrste gang s√• en transvestit og ved at se i Lisbeth Holtens bog “det dr√łmme er gjort af” er, at langt de fleste transvestitter kl√¶der sig konet, med blomstrede kjoler og skjorter, lange vide nederdele og stileth√¶le. Altid velkl√¶dte og meget feminine. Mit syn p√• deres bekl√¶dning var meget negativ, fordi jeg ikke vidste, hvorfor de valgte denne slags t√łj. Efter at have set tv-programmet og efter at have m√łdt Henriette forst√•r jeg, at de v√¶lger det meget feminine t√łj, fordi de p√• ingen m√•de vil fremst√• som maskuline. De v√¶lger det t√łj, der gemmer det maskuline og fremh√¶ver det feminine, desv√¶rre er der nogle maskuline kropsdele, der er sv√¶re at skjule og nogle feminine kvindelige former, der er sv√¶re at fremh√¶ve,
når de ikke er der.

Af maskuline træk kan man nævne:
  1. H√łjden – nogle m√¶nd er s√• h√łje, at de er sv√¶re at overse, og her hj√¶lper et par stiletter ikke.
  2. Skægget Рdukker frem hen på morgenen, så det kræver nogle gange en transportabel barbermaskine.
  3. Skuldrene Рer hos mænd bredere end en kvindes.
  4. Overarmene – er oftest bredere p√• en mand med en hvis st√łrrelse end den er hos en kvinde af lignende st√łrrelse.
  5. Arml√¶ngden – er l√¶ngere end kvindens, hvilket er relativt, da det jo passer sammen med h√łjden.
  6. Taljen Рmænd har også talje, den er dog meget minde markeret.
  7. Topmave – hvis en mand ikke passer p√• v√¶gten er det et af de f√łrste steder det viser sig og det s√¶tter sig p√• en meget karakteristisk maskulin m√•de.
  8. Hofter Рdem har mænd ikke.
  9. Ben Рer oftest lange, og mænd har slankere ben i forhold til kvinder, der har bredere lår.
  10. F√łdder – det er meget f√• voksne m√¶nd, der kan sige sig fri for at havde store f√łdder, og det kan derfor v√¶re sv√¶rt at finde feminine sko.

Min forestilling om transvestitter er opst√•et i slutningen af 1980erne og Lisbeth Holtens Bog er fra 1992, s√• t√łjstilen var en helt anden dengang, end den er i dag. Efter m√łder med Henriette har jeg set, at hun i hvert tilf√¶lde er meget modebevidst (hun v√¶lger moden for kvinder p√• hendes alder), og ved at kigge p√• billeder af andre transvestitter i dag skal jeg revurdere min mening om deres t√łjvalg. De v√¶lger stadig det super feminine t√łj, og de vil ogs√• gerne g√• i hofteholdere med tilh√łrende str√łmper, og dette g√łr de p√• en helt almindelig hverdagsaften, hvilket de fleste kvinder i dag holder sig langt fra, da vi m√•ske forbinder dette s√¶t med noget helt andet, noget man holder i sovev√¶relset.
Ud fra transvestittens synspunkt kan jeg godt se, hvorfor de v√¶lger hofteholderen. Det er i smukt undert√łj, at kvinden f√łler sig allermest feminin, og ved at b√¶re dette under t√łjet f√łler transvestitten sig n√¶rmest sin feminine side. Mange transvestitter b√¶rer deres feminine undert√łj, selv n√•r de er m√¶nd, da det jo nemt kan skjules, men de har derved deres feminine side med sig.

Der findes endnu en transvestitforening, Trans-Danmark [8], som best√•r af b√•de transvestitter og transseksuelle. Via disse hjemmesider fandt jeg mailadresser p√• enkelte transvestitter, som jeg mailede et sp√łrgeskema til.
Tina Thranesen er sekret√¶r i Trans-Danmark og indehaver af Danmarks st√łrste hjemmeside for, om og til transvestitter og transseksuelle. Hun har hjulpet mig i mit arbejde med at f√• besvaret mit sp√łrgeskema ved at l√¶gge det ud p√• hjemmesiden, hvor transvestitter, der bes√łgte hjemmesiden, kunne besvare det, hvis de havde tid og lyst. Alt i alt har jeg f√•et 24 besvarelser, hvilket er mange flere end jeg havde regnet med. Jeg har brugt besvarelserne i mit analyserende arbejde med udformning af bekl√¶dningsgenstande der kan fremh√¶ve/forme kvindelige former p√• en mandekrop.

Besvarelserne viser:
Aldersfordeling:
  1. 18 Р76 år. Gennemsnitsalder 46 år.
Ordet Damet√łjs betydning for svarer:
  1. 6 pers. svarer, at det f√•r dem til at f√łle sig veltilpas og at det har gode kombinationsmuligheder.
  2. 5 pers. svarer, at det betyder farverigt t√łj.
  3. 4 pers. svarer, at det betyder feminint og bl√łdt i stof og udtryk.
  4. 2 pers. svarer, at det er sjovere end herret√łj, mere sexet, dejligt, fr√¶kt og smukt og at det betyder frihed.
  5. 1 pers. svarer, at det betyder luftigt t√łj, attraktivitet, sk√łnhed og k√łnsbevidsthed.
  6. En enkelt svarer at ordet ikke betyder noget specielt for vedkommende.
Foretrækker svareren Nederdel eller bukser? (24 har svaret):
  1. 20 pers. svarer nederdel, hvilket svarer til 83 %
  2. 1 pers. svarer bukser, hvilket svarer til 4 %
  3. 3 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 13 %
Hvilke kropsdele vil svareren have understreget?:
  1. Brysterne, 11 pers.
  2. Benene, 13 pers.
  3. Numsen, 5 pers.
  4. Hofterne, 3 pers.
  5. Taljen, 2 pers.
  6. Torsoen, 1 pers.
  7. Den kvindelige side, 3 pers.
  8. Hele kroppen, 3 pers.
Hvilke kropsdele vil svareren gerne gemme?:
  1. Penis, 8 pers.
  2. Maven, 7 pers.
  3. Brede skuldre, 7 pers.
  4. Brystkassen, 2 pers.
  5. Taljen, 2 pers.
  6. Smalle hofter, 2 pers.
  7. Halsen, 1 pers.
  8. Benene, 1 pers.
  9. Den lange lige krop, 1 pers.
  10. De dele af kroppen med for mange kilo, 1 pers.
  11. Intet, 1 pers.
G√•r svareren i farvestr√•lende eller afd√¶mpet t√łj?(23 har svaret):
  1. 5 pers. svarer farvestrålende, hvilket svarer til 22 %
  2. 11 pers. svarer afdæmpet, hvilket svarer til 48 %
  3. 7 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 30 %
Hvilke signaler vil svarer gerne udsende ved at g√• kl√¶dt i damet√łj?:
  1. Kvindelighed/femininitet, 11 pers.
  2. Modebevidsthed, 5 pers.
  3. Elegance, 5 pers.
  4. Sexet person, 2 pers.
  5. Selvbevidsthed, 2 pers.
  6. Selvstændighed, 1 pers.
  7. Kostbarhed, 1 pers.
  8. Sensualitet, 1 pers.
  9. Vovet person, 1 pers.
  10. Flot kvinde, 1 pers.
  11. Fræk kvinde, 1 pers.
  12. Klassisk, 1 pers.

Ud fra alle menneskekroppe kan man analysere, hvilket snit t√łjet skal have, for at det komplimenterer den enkelte krop bedst. Man kan ved hj√¶lp af udsk√¶ringer, gennemsk√¶ringer og mange andre forskellige tilsk√¶ringsmetoder bygge t√łjet op, s√• man enten skjuler eller fremh√¶ver forskellige kropsdele. Ud fra svarene p√• sp√łrgeskemaet kan jeg finde ud af, hvilke kropdele det er, transvestitterne gerne vil have fremh√¶vet og skjult. Ud fra hver kropsdel vil jeg fort√¶lle, hvordan man kan enten fremh√¶ve eller skjule den.

Kropsdele der skal understreges:
Brysterne:
Egentlig beh√łver man ikke at g√łre s√¶rligt meget for at understrege brysterne. Man kan med held g√• med kort√¶rmede bluser, da √¶rmet slutter lige ud for brystet. Dette vil f√• det √łje, der ser p√• det, til at l√¶gge m√¶rke til brystet. T√łjet m√• gerne v√¶re kropsn√¶rt, og hvis man samtidig understreger taljen med f.eks. et b√¶lte vil barmen ogs√• v√¶re mere synlig.
Benene: Mænd har ofte de ben, alle kvinder godt kunne tænke sig Рlange og slanke. Dem viser man bedst med korte nederdele eller med nederdele med lang slids.
Numsen: Numsen fremhæver man bedst ved ikke at dække den for meget til. Det vil sige ikke for lange jakker og ikke for vide nederdele.
Hofterne: Skal hofterne syne st√łrre (det er jo den omvendte verden end n√•r kvinder kigger p√• t√łj) s√• skal man finde t√łj, der fylder omkring hofterne, eller man kan bruge b√¶lte over en jakke eller skjorte s√• taljen bliver mindre og hofterne derfor syner st√łrre.
Taljen: Taljen er sv√¶r at f√• frem p√• en mand. Is√¶r hvis der er en synlig mave. Jeg har h√łrt fra nogle transvestitter at de v√¶lger at g√• med korset, da det holder maven p√• plads. Derudover kan et b√¶lte v√¶re l√łsningen, eller man kan v√¶lge at k√łbe nederdele med linning, da denne ogs√• f√•r taljen til at tr√¶de frem.
Den kvindelige side: Her tror jeg svarerne mener det feminine og de kropsdele der er typiske på en kvindekrop, som f.eks. brysterne, hofterne, og taljen.

Kropsdele der skal skjules:
Penis:
Mit bedste bud er at man s√łrger for at k√łbe trusser, hvor stykket mellem benene er bredt og gerne i et elastisk materiale, s√• der er bedre komfort.
Maven: Er man fra naturen rund, kan man v√¶lge t√łj, der falder bl√łdt om kroppen og ikke sidder for stramt. Her er en dyb V-udsk√¶ring i f.eks. en jakke meget flot. Det f√•r kroppen til at syne slankere. Min personlige mening er, at man ikke skal gemme sig bare fordi man har for mange kilo p√• kroppen, man skal ikke k√łbe t√łj i oversize eller kun g√• i sort, fordi man tror at det skjuler dellerne. Man skal v√¶lge farver, der passer til person og hum√łr og v√¶lge at k√łbe t√łj i butikker, hvor de kan vejlede om hvilket t√łj, der fremh√¶ver de gode sider vi alle har i stedet for at gemme dem.
Brede skuldre: Dette kan afhj√¶lpes p√• en enkel m√•de. P√•satte √¶rmer g√łr at skuldrene fremst√•r bredere, hvor raglan√¶rmer og flagermus√¶rmer f√•r brede skuldre til at virke smallere. P√•satte √¶rmer med puf og skulderpuder f√•r et bredt skulderparti til at st√• meget frem. Udsk√¶ringen p√• bluser kan ogs√• have en god effekt, dybe udsk√¶ringer fjerner fokus fra skuldrene f.eks. en V-udsk√¶ring eller en dyb oval udsk√¶ring, hvorimod en b√•dudsk√¶ring vil f√• skuldrene til at virke bredere.
Halsen: Er halsen bred vil en V-udsk√¶ring f√• halsen til at syne slankere. Har man problemer med en lang hals, kan det hj√¶lpe, at binde et lille t√łrkl√¶de omkring, eller man kan b√¶re t√łj med forskellige st√•kraver. En rullekrave kan f√• en bred hals til at syne smallere.
Den lange lige krop: Mange m√¶nd er som regel h√łjere end kvinder. I bekl√¶dningen kan det afhj√¶lpes ved at t√łjet har m√•de vil et √łje, der ser p√• t√łjet se p√• tv√¶rs af kroppen og √łjet vil hvile ved hver gennemsk√¶ring og kroppen, der b√¶rer t√łjet vil ikke virke s√• lang. Lange lodrette linjer f√•r kroppen til at virke l√¶ngere, da √łjet, der ser det, vil kigge oppe fra og ned p√• en gang. Sm√• m√¶nd vil derfor kunne g√łre god brug af denne metode for at virke h√łjere.
M√łnstre:Er man glad for opm√¶rksomhed, kan man med held v√¶lge m√łnstret t√łj, hvorimod ensfarvet t√łj virker mere afd√¶mpet.
Kig ogs√• p√• m√łnsterst√łrrelsen. Er kroppen lille kan et storblomstret m√łnster stj√¶le fokus fra kroppen, og er kroppen stor vil den kun fremst√• st√łrre, hvis materialet f.eks. er sm√•blomstret.

Jeg har valgt ikke at analysere det t√łj, transvestitterne g√•r i, da det jo er almindeligt damet√łj, og jeg synes udfordringen, at unders√łge hvilket t√łj de selv v√¶lger, sammenlignet med hvilke snit, der ville kl√¶de dem bedst, er den st√łrste.

Ud fra disse guidelines har jeg valgt, hvilke egenskaber det t√łj jeg skal sy skal have. Det skal virke meget feminint, og skabe rundere former. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at der samtidig holdes fast i de personlige fordele min model har.
Jeg er så heldig at Henriette vil stå model for mig. Når man ser på Henriettes krop, som jo er en mandekrop, så er der mange feminine træk, som f.eks. tynde overarme og tynde håndled, samt en forskel fra taljemål til hoftemål på 5 cm, hvilket er lig nogle kvinders mål. Henriette har derudover lange flotte ben.

Konklusion:
N√•r man m√łder transvestitter, og l√¶rer dem at kende, s√• finder man ud af at de er helt almindelige mennesker, der som resten af jordens befolkning, er vidt forskellige. Gennem historiske og psykoanalytiske teorier pr√łver transvestitter selv at forklare deres anderledes livsstil, og selvom de er grundige kan de ikke fort√¶lle pr√¶cis, hvorfor de er blevet transvestitter.
Ved hj√¶lp af forskellige snit og m√łnstre i og p√• bekl√¶dningen kan man visuelt understrege eller gemme forskellige kropsdele. De brede skuldre og den lange lige krop, der er s√• udpr√¶get maskuline, kan herved gemmes, og de feminine former kan hurtigt frembringes ved hj√¶lp af f.eks. et b√¶lte.
Transvestitter v√¶lger ofte det meget feminine t√łj for at gemme manden, og for at ligne det de helst vil nemlig en meget feminin kvinde.

Joan J√łrgensen. 2003.

Kildeangivelse:
B√łger:
  • Falk, Regitze
    Det gyldne menneske
    Bogen er sat med Times
    Udgivet i Danmark i 1994 af forlaget Lindhardt og Ringhof
  • Holten, Lisbeth
    Det dr√łmme er gjort af – en bog om transvestitter og k√łnsroller
    Trykt i duplex hos Olsen Offset Viborg
    Udgivet i Danmark i 1992 af forlaget Tiderne skifter
  • Hobbe, Tobias
    Den lesbiske mand
    Bogen er sat med Baskerville
    Udgivet i Danmark i 1986 af forlaget Vindrose A/S
  • Hvad er transvestisme?
    Udgivet af PHI PI EPSILON – Dansk udgave 1970
  • Couperus, Mattie og Maris, Sjaan
    M√ėNSTRE – konstruktion & design for Kvinder, M√¶nd og B√łrn
    Oversat fra Hollandsk af Bielfeldt, Inge
    Original titel: Patroon-tekenen
    Dansk udgave udgivet af © Borgens forlag 1989
Tv program:
  • Min mand som kvinde TV2
    Sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. Marts.
Artikler:
  • BT S√łndag Artikel om Transvestisme
Div. Internet sider:
  • http:// geocities.com/westhollywood/stonewall/8505/soge_crossdressing .html
  • http:// www.vonbuller.dk/jung/j.html
  • http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg .html
    Anderson, Catherine; 2001, is crossdressing “incurable”?
  • http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg.inv .html
    Anderson, Catherine; 2001, Freuds sexualinversions hypothesis and crossdressing
  • http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg/anima .html
    Anderson, Catherine; 2001: Jungs anima theory and how it relates to crossdressing
Noter:
  1. [Retur] www.transvestit.dk
  2. [Retur] Vedl√¶gger videob√•nd med programmet “Min mand som kvinde” der blev sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. marts 2003.
  3. [Retur] Citat: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 10
  4. [Retur] Fra: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 9
  5. [Retur] Vedlægger kalender og postkort fra reklamekampagnen
  6. [Retur] Citat: Hobbe, Tobias, Den lesbiske mand S. 9
  7. [Retur] Citat: Anderson, Catherine; 2001, is cross-dressing “incurable”?
  8. [Retur] www trans-danmark .dk. [Foreningen eksisterer ikke mere. Tina Thranesen.]