H√•rfjerning. U√łnsket h√•r- og sk√¶gv√¶kst. Af Tina Sandie Nielsen. 6. august 2003.

Vist 4.999 gange.
Hvordan fjernes u√łnskede h√•r og sk√¶g bedst?
Da mange har stillet dette sp√łrgsm√•l, har jeg f√•et Tina Sandie Nielsen til at skrive denne artikel om forskellige former for h√•r- og sk√¶gfjerning.
Tina Thranesen.

* * *
Tina Sandie Nielsen
Tina Sandie Nielsen
Tina Sandie Nielsen er 49 år og læge.
I en pause fra lægegerningen arbejdede hun nogle år som edb-systemudvikler.
Men hun vendte tilbage til lægegerningen og arbejder nu som radiolog.
Hun fik i √•r 2000 foretaget k√łnsskifteoperation.

Af Tina Sandie Nielsen.
U√łnsket h√•rv√¶kst
B√•de transvestitter og transseksuelle kan have et √łnske om at f√• fjernet u√łnsket h√•rv√¶kst.
U√łnsket h√•rv√¶kst kan opdeles i to hovedomr√•der: kropsbeh√•ring og sk√¶gv√¶kst.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan g√łres ved det. Derfor vil hvert omr√•de blive omtalt hver for sig.
H√•rfjerning kan v√¶re permanent eller en behandling, som m√• gentages med j√¶vne mellemrum. Det er lidt af en f√łlelsesm√¶ssig sag hvilken metode, der passer den enkelte.

Lidt om hår
Inden jeg vil begynde at omtale metoder til fjernelse af hår, vil jeg kort gennemgå, hvorledes hår vokser og hvilke hårtyper, der findes.

Hår kan inddeles i to typer Рlanugohår og terminalhår.
Lanugohår er korte, fine og ofte uden farve.
Terminalh√•rene er lange, grovere og gerne pigmenterede (farvede) og er knyttet til bestemte regioner af kroppen – hovedh√•r, √łjenbryn, √łjenvipper, n√¶seh√•r, √łregangsh√•r, sk√¶g, h√•r i armhuler og k√łnsbeh√•ring.
Det er terminalh√•rene, der kan give gener, s√• det er i virkeligheden dem, man √łnsker fjernet visse steder.

Levetiden for et h√•r er forskellig fra sted til sted. √ėjenbryn er dem, der skiftes hurtigst – ca. hver femte m√•ned, medens hovedh√•r kan blive vekslende mellem to og fire √•r eller endnu l√¶ngere.

H√•rene er en del af huden. H√•rl√łget findes i h√•rs√¶kken. Det er herfra v√¶ksten sker. H√•rs√¶kke har forskellig dybde. De forl√łber mere eller mindre skr√•t ned i huden. Nogle p√• et par millimeter andre op til fem eller mere. Huden er delvis gennemsigtig s√• selv med en virkelig t√¶t barbering, vil der v√¶re en synlig skygge is√¶r hos meget m√łrkh√•rede.

H√•ret har en cyklus med en v√¶kstfase, en hvilefase, hvor h√•ret ikke vokser, og en afst√łdelsesfase.
I hvilefasen er h√•rs√¶kkens bund lukket. P√• et tidspunkt begynder der i den lukkede del igen at dannes et h√•rl√łg, der bryder op og udst√łder det gamle h√•r.
Mennesket har i modsætning til dyr ikke nogen egentlig fældningsperiode. Hårene udskiftes hele tiden og er i forskellig fase. Dette er af betydning for, hvorledes den permanente hårfjerning har succes.

U√łnskede h√•r i ansigt
Almindelig barbering kan være en ganske udmærket og tilstrækkelig metode, og den er ikke skadelig i den forstand, at hårene ikke forsvinder permanent.
Ret lyshårede har ikke nogen synlig skygge fra et barberet skæg.
M√łrkh√•rede vil ofte have en skygge, som eventuelt kan d√¶kkes af en foundation eventuelt i form af pancake makeup ogs√• kaldet kamuflage makeup. V√¶ksthastigheden er dog s√• stor, at selv ved en grundig barbering om morgenen vil h√•rene hen ad eftermiddagen b√•de kunne f√łles og ses igen.
Ved barbering skæres håret over, og spidserne vil derfor være hårde og ru.

Andre ikke permanente metoder til fjernelse af skæg er plukning med pincet. Nogle er ret hardcore og anvender epileringsmaskiner. Dette vil jeg omtale længere fremme i denne artikel.

Derfor kan der v√¶re et √łnske om permanent fjernelse af disse h√•r. Det kaldes epilering.
Der findes to hovedtyper for epilering. Den traditionelle med elektrolyse eller diatermi (brænding) og laser.

Epilering med diatermi (brænding) og elektrolyse
Metoden har v√¶ret anvendt i mange √•r. F√łrst kom elektrolyse siden diatermi.
I begge tilf√¶lde g√•r behandlingen ud p√•, at der f√łres en meget tynd n√•l ned i h√•rs√¶kken oven p√• h√•ret, der vokser skr√•t ud.
P√• undersiden findes en udf√łrselsgang for en talgkirtel, der er med til at holde huden smidig og hindre udt√łrring.
N√•len f√łres til bunden af h√•rs√¶kken, hvor h√•ret vokser ud fra. Ved elektrolyse sendes en ret svag str√łm gennem personen. Effekten er st√łrst ved h√•rs√¶kken, og her vil der ske en elektrolyse af den v√¶ske, der er i cellerne i h√•rs√¶kken og omliggende hertil. Derved dannes natronlud, der virker √¶tsende, og dette h√¶mmer eller √łdel√¶gger de celler, hvorfra v√¶ksten af h√•ret udg√•r fra.

Ved diatermi er princippet, at der anvendes en h√łjfrekvent str√łm (ligesom en radiosender). Der sker en varmeudvikling lige i og omkring n√•len. Derved h√¶mmes eller √łdel√¶gges cellerne.
Der dannes lidt arv√¶v, som bevirker, at der ikke kommer blod og dermed n√¶ring og ilt til cellerne i h√•rs√¶kken. Det g√łr virkningen permanent.

Ved elektrolyse skal n√•len, der f√łres ned i h√•rs√¶kken sidde i ca. tyve sekunder for at opn√• en tilfredsstillende virkning, og da der er ca. 600 h√•rs√¶kke pr. cm2, bliver man n√¶rmest aldrig f√¶rdig med denne behandlingsmetode. (Ved diatermi kan en kyndig epil√łr klare temmelig mange h√•r p√• den tid).

Det kan lyde voldsomt at br√¶nde h√•ret p√• denne m√•de, men der anvendes en afm√•lt effekt i nogle f√• millisekunder. Der b√łr testes for hvor stor effekt og tid, der er tilstr√¶kkeligt til, at behandlingen virker.
N√•r en gruppe h√•r er behandlet, skal de fjernes med en pincet. Hvis h√•ret slipper uden videre og uden, at det g√łr ondt, s√• har det f√•et, hvad der skal til.
Der er risiko for s√•rdannelse med ar til f√łlge.

Elektrolysen er imidlertid stort set helt afl√łst af diatermi.

N√•r man skal epilere, b√łr der udvises stor renlighed. Afvaskning med kloramin eller klorhexedin b√łr foretages for at mindske risikoen for at f√łre bakterier ude fra huden med ned i h√•rs√¶kken.

Hver kunde b√łr have sine egne n√•le hos epil√łren. Der findes mange typer af n√•le til brug ved epilering. Det er lidt en temperamentssag hvilke n√•le, der f√łles bedst.

Det er kun medens h√•ret er i v√¶kstfasen, at h√•rl√łget kan rammes, s√• der er succes. Det er ikke muligt at vide hvilken fase, h√•ret befinder sig i, s√• i princippet skal alle h√•rene have en tur.

Hvis behandlingen er korrekt udf√łrt, vil der v√¶re en genv√¶kstratio p√• ti til femten procent.

Fordelen ved behandlingen er, at den er virkelig dokumenteret permanent.

Bagdelen ved metoden er, at den ikke er helt smertefrit. Is√¶r p√• overl√¶ben er det for de fleste ret ubehageligt. Der kan fors√łges med lokalbehandling med Elma under okklution (p√•f√łring af en creme med lokalbed√łvelse, der d√¶kkes med noget film, som skal sidde mindst en time, f√łr behandlingen p√•begyndes).

Virkningen kan v√¶re rimelig og fjerne en del af ubehaget. Ellers kan der hos vedkommendes tandl√¶ge tr√¶ffes aftale om egentlig lokalbed√łvelse.

En anden bagdel ved metoden er, at der skal behandles i hver eneste hårsæk og med et antal på omkring 600 pr. cm2, vil behandlingen strække sig over mere end et år.
En fuld epilering kan derfor ogs√• let l√łbe op i omkring 70.000 kr. Det b√łr unders√łges, om der er rabatordninger ved at f√• sammenlagt behandling til eksempelvis en time eller mere ad gangen, hvorved der kan spares en del penge. For epil√łren er der den fordel, at der spares tid med klarg√łring f√łr og oprensning efter behandlingen, hvilket s√¶dvanligvis ikke er indregnet i behandlingstiden.

Der kan optr√¶de komplikationer med infektion med bylder til f√łlge. Endelig kan der opst√•r ar.

Andre mindre bivirkninger ved behandlingen er h√¶velse og r√łdme, der kan vare fra timer op til et par dage.

Det er ofte kosmetologer, der tilbyder epilering. Der findes også hårklinikker, hvor det er læger, der tilbyder behandling. Endelig kan man i visse tilfælde blive henvist til dermatologiske afdelinger.
Det er meget forskelligt, om der kan opnås tilskud fra ens kommune til behandlingen Рuanset hvad man er.

Laserbehandling
Laserbehandling er en forholdsvis ny metode til h√•rfjerning. Den udf√łres med forskellige typer af lasere. Der er fremh√¶vet forskellige egenskaber ved de forskellige typer lasere, men i virkeligheden er der ingen reel unders√łgelse, der kan belyse, hvor effektiv langtidsvirkningen er ved laserbehandling.
Det er en hurtigere metode end traditionel behandling med n√•l (diatermi eller elektrolyse) til at opn√• et hurtigt resultat, hvis man har m√łrkt h√•r.
P√• r√łdt og lyst h√•r virker laserbehandling ikke. Det skyldes, at der skal afs√¶ttes en varmevirkning, som i teorien bedst sker p√• materiale, som kan opsuge varme – alts√• m√łrke genstande. Derfor vil lyse eller r√łdlige h√•r ikke kunne opsuge den varme, der er foruds√¶tningen for behandlingen.

Der foreligger ikke mange regelrette unders√łgelser om den egentlige langtidsvirkning ved laserbehandling. De fleste unders√łgelser er foretaget alt for kort tid efter behandlingen med laser til at sige, om der kommer genv√¶kst af h√•r p√• de behandlede steder.

Sammenfattende kan det siges, at laserbehandling er en hurtig metode til fjernelse af u√łnsket h√•rv√¶kst hos folk med m√łrkt h√•r.

Bivirkninger er bl.a. s√•r grundet brandskader, hvilket kan give smerter og f√łre til ardannelse.

Sammenfattende
Det er lidt vanskeligt at holde den traditionelle diatermi op overfor den nye laserbehandling, idet der mangler beviser for en virkelig permanent virkning af laserbehandlingen.
Der kan således ikke anbefales een metode frem for en anden. Kun kan det siges, at der er bevis for, at den klassiske metode med brænding (diatermi) har en permanent virkning med en genvækstratio på ti til femten procent.

Hår på arme, ben og krop
Mods√¶tningsvis ansigtsh√•r, s√• er traditionel epilering en aff√¶re, som n√¶sten m√• anses for udsigtsl√łs fraset behandling p√• s√¶rlige omr√•der som bikinilinien.
Arme og ben er nærmest uoverskuelige at behandle på den måde.
Laser kan her være en langt mere attraktiv behandling.
De fleste, jeg kender, anvender almindelig fjernelse med enten barbering, voksbehandling eller epileringsmaskine.

Barbering er den mest tilg√¶ngelige form. Man sk√¶re bare h√•rene v√¶k. Ingen egentlige kendte bivirkninger ved denne metode. Blot ses der m√łrke h√•rrester inde i selve huden.

Voksbehandling, som ikke blev omtalt ved u√łnsket h√•rv√¶kst i ansigtet, virker bedst p√• steder, hvor der er tilstr√¶kkeligt med h√•r.

Ved voksbehandling p√•f√łres flydende voks p√• huden. N√•r voksen st√łrkner er h√•rene indst√łbt i voksen. N√•r voksen fjernes i “et hug”, rives h√•rene ud af huden.

Jeg har ikke h√łrt om nogen, der har anvendt voks i ansigtet.

Epileringsmaskiner virker ved, at de har nogle roterende pincetter. De griber om hårene og hiver dem ud.
Nogle f√łler en stor smerte herved og er p√• nippet til at opgive Det er ikke let at g√łre det de f√łrste gange, men det bliver faktisk lettere efterh√•nden. Det g√¶lder om at holde ud!
De f√łrste gange kan v√¶re en sand gru. Derefter bliver det lidt lettere, og jeg kan da godt sige, at det efterh√•nden er en hyggelig del af mit morgenritual. Jeg m√¶rker det ikke mere.

I brugsanvisningerne tilrådes det ikke at bruge epileringsmaskiner i ansigtet. Imidlertid har både andre og jeg selv erfaret, at de faktisk er et glimrende alternativ til barbermaskinen i ansigtet.

Det er ikke muligt entydigt at anbefale den ene metode frem for en anden.
Hensigten med denne artikel er at beskrive de forskellige metoder til fjernelse af u√łnsket h√•r- og sk√¶gv√¶kst. Du m√• pr√łve dig frem og selv finde den metode, som du finder bedst.