Love og administrative bestemmelser, som regulerer k√łnsmodificerende behandling. Tina Thranesen den 27. juni 2016.

Vist 152 gange.
Af Tina Thranesen den 27. juni 2016.
Love og administrative bestemmelser, som regulerer k√łnsmodificerende behandling.
Redeg√łrelse om hvilke love og administrative bestemmelser, som regulerer k√łnsmodificerende behandling.
Redeg√łrelsen er bl.a. nyttig i forbindelse med udarbejdelse af h√łringsskrivelser til beslutningsforslag og/eller lovforslag om k√łnsmodificerende behandling og dr√łftelse med myndigheder om vilk√•rene for k√łnsmodificerende behandling, da er det vigtigt, ja n√łdvendigt, at have kendskab til de relevante love og administrative bestemmelser p√• omr√•det for at kunne lave velbegrundede h√łringsskrivelser og argumentere for forbedringer af vilk√•rene.

Indhold
Bekendtg√łrelsen om sterilisation og kastration
Udredning
  Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede
  Faglig vejledning om behandling af transk√łnnede
Diagnoser
  Sundhedsv√¶senets Klassifikations System (SKS)
  Flytning af transrelaterede diagnoser
Hvem kan iværksætte en behandling
Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
Informeret samtykke
Specialeplanlægning РHvor må en behandling foregå
  Hovedfunktionsniveau
  Specialfunktionsniveau
  Regionsfunktion
  H√łjt specialiseret funktion
  H√łjt specialiseret behandling i udlandet
  Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledning for psykiatri
    Specialevejledning for gyn√¶kologi og obstetrik
    Specialevejledning for plastikkirurgi
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Sexologisk Klinik
Sundhedsstyrelsen
Retslægerådet
Konklusion
  Erkl√¶ring fra Sexologisk Klinik
  Sundhedsstyrelsens administrative sk√¶rpelse
  S√¶rlig tilladelse
  Udredning i det psykiatriske system
  Informeret samtykke
  Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
  Lov√¶ndring eller administrativ √¶ndring
  Flytningen af transdiagnoserne
  Samlet kan det konstateres
Oversigt over love og administrative bestemmelser

[Til indhold] Sundhedsloven
¬ß 115. En person kan efter ans√łgning f√• tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Bekendtg√łrelse om sterilisation og kastration
¬ß 7. Anmodning om kastration, herunder som led i k√łnsskifte, jf. sundhedslovens ¬ß 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtg√łrelsen ikke noget vedr√łrende transforhold. Bekendtg√łrelsen, nr. 957 af 28. august 2014 er udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og √Üldreministeriet).

[Til indhold] Udredning
N√•r en person √łnsker eller har behov for behandling i sundhedsv√¶senet, s√• er det n√łdvendigt, at p√•g√¶ldendes √łnsker eller behov bliver klarlagt, s√• den rigtige behandling kan gives. En s√•dan klarl√¶gning af √łnsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinkling erpersonens egen alment praktiserende l√¶ge. Der er enkelte undtagelser s√•som tandl√¶ger og √łjenl√¶ger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende l√¶ge kan afh√¶ngig af personens √łnsker eller behov og under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet med tilh√łrende specialeplaner” v√¶lge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende unders√łgelser hos en speciall√¶ge/hospital eller henvise personen til en speciall√¶ge/hospital for behandling af √łnsket eller behovet.

[Til indhold] Vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilk√•rene for hj√¶lp til og k√łnsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop p√•begyndt revideret.

[Til indhold] Faglig vejledning om behandling af transk√łnnede
Vejledningen er udstedt den 19. januar 2015 af Sundhedsstyrelsen og pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en l√¶ge skal udvise ved udredning og behandling af transk√łnnede, som √łnsker k√łnsmodificerende behandling, og fastl√¶gger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

[Til indhold] Diagnoser
Den alment praktiserende l√¶ge, speciall√¶gen eller hospitalet unders√łger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemf√łres.

[Til indhold] Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO‘s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i “Kapitel V. Psykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser“.

[Til indhold] Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og √¶ldreminister, Sophie L√łhde har imidlertid i besvarelsen af sp√łrgsm√•l 13 om at kommentere LGBT Danmarks skrivelse af 18. april 2016 til Sundheds- og √Üldreudvalget under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er “Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indev√¶rende √•r vil blive vedtaget kode√¶ndringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kode√łnskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil “tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemf√łres i overensstemmelse med WHO‘s klassifikationssystem. S√•fremt kode√¶ndringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en s√¶rskilt national l√łsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017″.

Ministerens meddelelse indeb√¶rer, at det ikke alene er diagnosekoden for transseksualitet, men alle transrelaterede diagnosekoder, som bliver flyttet, samt at de skal have nye betegnelser, hvilket fremg√•r af Sundheds- og √Üldreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16), hvori der bl.a. anf√łres “Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedr√łrende transk√łnnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.”

[Til indhold] Hvem kan iværksætte en behandling
En persons √łnsker eller behov kan v√¶re begrundet i en opst√•et sygdom, en tilskadekomst (ulykke) eller en medf√łdt tilstand eller lidelse.
Uanset √•rsagen, s√• kan behandlingen, n√•r der er stillet en diagnose, iv√¶rks√¶ttes af enten den alment praktiserende l√¶ge, speciall√¶gen eller hospitalet under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet med tilh√łrende specialeplaner”.

Der skal med f√• undtagelser ikke indhentes tilladelse fra en h√łjere myndighed.

[Til indhold] Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
  1. Hvis en gravid person √łnsker svangerskabsafbrydelse eller at f√• reduceret antallet af fostre efter 12. svangerskabsuge, skal der indhentes tilladelse dertil hos et regionalt samr√•d og anken√¶vn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
    Selv om 12. svangerskabsuge er udl√łbet, kan en gravid uden s√¶rlig tilladelse f√• sit svangerskab afbrudt eller f√• reduceret antallet af fostre, hvis det f.eks. er n√łdvendigt for at afv√¶rge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sj√¶lelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende l√¶gefagligt begrundet. (sundhedslovens kapitel 25 og 26).
  2. √ėnsker en person at blive steriliseret, s√• skal personen (med enkelte undtagelser) v√¶re fyldt 18 √•r. (sundhedslovens afsnit VIII).
  3. √ėnsker en person at blive kastreret skal personen (sundhedslovens kapitel 33 (¬ß¬ß 115 – 117))
    1. have stillet diagnosen transseksualitet,
    2. have et vedholdende √łnske om kastration,
    3. kunne overskue konsekvenserne heraf,
    4. være fyldt 18 år og
    5. have ans√łgt derom og f√•et tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
    En person kan også få tilladelse til kastration,
    1. hvis ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser.
  4. Ved “eksperimentelle” behandlinger skal der indhentes tilladelse fra ministeren, inden behandlingen iv√¶rks√¶ttes. (Sundhedslovens kapitel 72 (¬ß 233)).

[Til indhold] Informeret samtykke
Som hovedregel m√• ingen behandling i sundhedsv√¶senet p√•begyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtg√łrelse nr. 665 af 14. september1998 jf. sundhedslovens ¬ß 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og √Üldreministeriet).
Et informeret samtykke består af en række elementer:
  1. Fyldestg√łrende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den p√•g√¶ldende af en sundhedsperson.
  2. Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  3. Samtykket skal være frivilligt.
  4. Samtykket skal være udtrykkeligt.
  5. Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  6. Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  7. Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  8. Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  9. Ansvaret for, at der foreligger det n√łdvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., p√•hviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

[Til indhold] Specialeplanlægning РHvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsv√¶senet m√• foreg√•, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fasts√¶tter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner p√• regionale og private sygehuse, efter h√łring af det r√•dgivende udvalg for specialeplanl√¶gning. (sundhedslovens kapitel 64 (¬ß¬ß 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet med tilh√łrende specialeplaner).

Specialeplanen opererer med f√łlgende begreber, der afg√łr hvor en given behandling m√• foreg√•.
[Til indhold]
  1. Hovedfunktionsniveau
    På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
  2. Specialfunktionsniveau
    P√• specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og h√łjt specialiserede funktioner.
  3. Regionsfunktion
    En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
  4. H√łjt specialiseret funktion
    De h√łjt specialiserede funktioner omfatter opgaver
    1. af betydelig kompleksitet og
    2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
    3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
    4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
    5. Samlingen p√• bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan underst√łttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer p√• samme niveau.
    6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
    7. Der foruds√¶ttes et samarbejde mellem sygehuse p√• landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme h√łjt specialiserede funktion.
    8. En h√łjt specialiseret funktion etableres typisk p√• sygehuse 1-3 steder i landet.
  5. H√łjt specialiseret behandling i udlandet
    Nogle funktioner er af s√• stor kompleksitet, s√• sj√¶ldent forekommende eller kr√¶ver s√• mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvst√¶ndigt i Danmark p√• et passende niveau. I s√•danne tilf√¶lde b√łr patienterne af h√łjeste indenlandske specialkundskab p√• omr√•det indstilles til h√łjt specialiseret behandling i udlandet.
  6. Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledningerne for de enkelte specialer fastl√¶gger, hvor de forskellige behandlinger m√• udf√łres.

[Til indhold] Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fasts√¶tter, at “Vurdering af indikation for k√łnsskifteoperation” er en h√łjt specialiserer funktion, som skal foreg√• p√• “Psykiatrisk Center K√łbenhavn (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har v√¶ret u√¶ndret siden f√łrste specialeplan blev lavet.

[Til indhold] Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fasts√¶tter, at “transseksualisme og intersex tilstande” er h√łjt specialiseret og skal foreg√• p√• “Rigshospitalet (Transseksualisme i samarbejde med Sexologisk Klinik)”.
Transseksualisme blev f√łrst anf√łrt i specialeplanen i 2008.

[Til indhold] Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fasts√¶tter, at “K√łnsskifteoperation” er h√łjt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De √łvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om k√łnsmodificerende behandlinger.

Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet og de tilh√łrende specialevejledninger begyndte at blive udformet i midten af 1990’erne.
Sundhedsstyrelsen anf√łrer, at “et grundl√¶ggende udgangspunkt for specialeplanl√¶gningen er, at “√łvelse g√łr mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet af behandlinger samles”.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanl√¶gning har til opgave at sikre at tv√¶rfaglige, ressourcem√¶ssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og l√łsninger i den nationale specialeplanl√¶gning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanl√¶gning regionalt.
Det R√•dgivende Udvalg for Specialeplanl√¶gning r√•dgiver Sundhedsstyrelsen i sp√łrgsm√•l om specialeplanl√¶gning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for l√¶ger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordem√łdre m.v. til at r√•dgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige r√•dgivere har afgivet rapporter, redeg√łrelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen.
Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

[Til indhold] Ventetidsgaranti for udredning og behandling
K√łnsskifteoperation er specifikt undtaget fra “ventetidsgarantien” p√• 1 m√•ned p√• udredning og 2 m√•neder p√• behandling. (Bekendtg√łrelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. ¬ß 21).
Bekendtg√łrelsen er udstedt af Sundheds- og √Üldreministeriet.
Bestemmelsen har f√•et en alvorligere betydning, idet Sundhedsstyrelsen siden efter√•ret 2012 har defineret “k√łnsskifteoperation” som enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres k√łnsidentitet“, som v√¶rende et led i en k√łnsskifteoperation. Dette fremg√•r ikke skriftligt, men er de facto forholdet.

[Til indhold] Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik blev oprettet som en del af det psykiatriske system på Rigshospitalet den 1. april 1986.
Samtidig bestemtes det, at Sexologisk Klinik skulle v√¶re det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner skulle foreg√•, og at selve k√łnsskifteoperationen kun skulle foreg√• p√• Rigshospitalet.
I dag h√łrer Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og er jf. specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet stadig det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner m√• foreg√•.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den √łverste l√¶gefaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen udf√¶rdiger en lang r√¶kke vejledninger om l√¶gelige forhold, herunder ogs√• om k√łnsmodificerende behandlinger.
Sundhedsstyrelsen er ogs√• tilsynsmyndighed – dvs., at Sundhedsstyrelsen f√łrer tilsyn med, om l√¶ger, klinikker og hospitaler f√łlger de regler, som er fastsat i love og administrative bestemmelser.
Det er ogs√• Sundhedsstyrelsen, der jf. sundhedslovens ¬ß 116 giver tilladelse til k√łnsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i k√łnsskifte“.
N√•r en person ans√łger Sundhedsstyrelsen om en s√•dan tilladelse, rekvirerer Sundhedsstyrelsen en udtalelse fra Sexologisk Klinik, inden de tr√¶ffer afg√łrelse.

[Til indhold] Retslægerådet
Retsl√¶ger√•det afgiver l√¶gevidenskabelige sk√łn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Sundhedsstyrelsen kan, hvis erkl√¶ringen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl, om der er grundlag for at give ans√łgeren tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte, indhente en udtalelse fra Retsl√¶ger√•det, inden der tr√¶ffes afg√łrelse.

[Til indhold] Konklusion

[Til indhold] Erklæring fra Sexologisk Klinik
Erkl√¶ringen, som Sundhedsstyrelsen rekvirerer hos Sexologisk Klinik, er af afg√łrende betydning for, om Sundhedsstyrelsen giver tilladelsen eller giver afslag p√• en ans√łgning om k√łnsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i k√łnsskifte“.
Her skal det bem√¶rkes, at Sexologisk Klinik i erkl√¶ringen aldrig udtrykker st√łtte til ans√łgerens √łnske om en k√łnsskifteoperation. Sexologisk Klinik kan derimod godt i erkl√¶ringen udtrykke, at ans√łgerens √łnske ikke kan st√łttes – alts√• reelt frar√•de, at der gives tilladelse til k√łnsskifteoperationen.
Hvis erkl√¶ringen ikke kan st√łtte ans√łgerens √łnske, s√• er det s√• godt som sikkert, at Sundhedsstyrelsen giver afslag p√• √łnsket om k√łnsskifteoperation.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
Sundhedsstyrelsen udsendte den 23. november 2012 en pr√¶cisering om, at al k√łnsmodificerende behandling af transpersoner var h√łjt specialiseret og derfor kun m√•tte foreg√• hos/efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

K√łnshormonbehandling, inds√¶ttelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/p√• transpersoner var i √•rtier i stor udstr√¶kning foreg√•et hos privatpraktiserende gyn√¶kologer og kirurger uden klager fra dem, der modtog behandlingerne. Dette satte Sundhedsstyrelsens pr√¶cisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledningen for psykiatri har fra den f√łrste version blev udf√¶rdiget indeholdt “Vurdering for k√łnsskifteoperation“.
Pr√¶ciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al k√łnskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en “k√łnsskifteoperation” og derfor var h√łjt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet “k√łnsskifteoperation“.
K√łnsskifteoperation” var oprindeligt – b√•de i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation. Det vil sige operativ √¶ndring af k√łnsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af √¶ggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM.
Der er ikke udf√¶rdiget rapporter eller andet fra hverken “Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanl√¶gning”, “Det R√•dgivende Udvalg for Specialeplanl√¶gning” eller fra “en faglig arbejdsgruppe”, som √¶ndrer p√• denne oprindelige betydning af begrebet “k√łnsskifteoperation“.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden r√•dgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at f√• k√łnsmodificerende behandling.

[Til indhold] Særlig tilladelse
K√łnsskifteoperation – forst√•et som nedre operation – er den eneste behandling, som kr√¶ver Sundhedsstyrelsens tilladelse. Det er lovbestemt jf. sundhedslovens ¬ß 116.
Nedre operation, det vil sige operativ √¶ndring af k√łnsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af √¶ggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM medf√łrer jo en kastration.

Her er det værd at erindre, at siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilk√•rene for tilladelse til kastration blev overf√łrt til den nye sundhedslov og loven om sterilisation og kastration blev oph√¶vet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (√łnsket om at √•ndsvage ikke skulle f√• b√łrn) og for at forhindre voldt√¶gtsforbrydere i at beg√• nye voldt√¶gter.
Da sundhedsloven blev indf√łrt, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med k√łnsskifteoperationer.
Det gjorde også, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer,

Her skal ikke konkluderes om sp√łrgsm√•let om rimeligheden i, at det kr√¶ver Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration begrundet i “hvis ans√łgerens k√łnsdrift uds√¶tter denne for at beg√• forbrydelser”.

Derimod b√łr det revurderes, om der er et sagligt behov for at kastration som led i en persons k√łnsskifte beh√łver en s√¶rlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som f.eks. i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller uheld, hvor testiklerne er beskadiget.

[Til indhold] Udredning i det psykiatriske system
Gentagne gange har s√•vel Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen og politikere tilkendegivet, at transk√łnnethed hverken er en somatisk eller psykiatrisk sygdom.
Desuagtet er k√łnsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kr√¶ver en udredning i det psykiatriske system – hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er en f√łlge af sundhedslovens ¬ß¬ß 115 – 117 og Sundhedsstyrelsens Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet med tilh√łrende specialeplaner.

[Til indhold] Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet p√• informeret samtykke. I langt de fleste tilf√¶lde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt p√• bane, men betragtes som givet i og med, at personen har ops√łgt en l√¶ge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke er derfor allerede i dag naturligt i forbindelse med k√łnskorrigerende behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at k√łnsmodificerende behandlinger ikke ogs√• kan foretages alene p√• grundlag af informeret samtykke.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner (ogs√• betegnet som cisk√łnnede, ciskvinder, cism√¶nd) kan f√• efter henvisning fra egen l√¶ge og alene p√• baggrund af informeret samtykke, ikke ogs√• kan tillades transpersoner alene p√• baggrund af informeret samtykke.

Som eksempler kan n√¶ves, at ciskvinder kan f√• reduceret, ja endog fjernet deres bryster, f√• indsat brystimplantater, f√• fjernet u√łnsket h√•rv√¶kst alene med baggrund i informeret samtykke og uden en s√¶rlig udredning i det psykiatriske system.
Det er sv√¶rt at se begrundelsen for, at tilsvarende behandlinger af transpersoner ud over informeret samtykke er betinget af en udredning i det psykiatriske system og efterf√łlgende s√¶rlig tilladelse.

En k√łnsskifteoperation (nedre operation) er en alvorlig ting. Derfor er det ogs√• rimeligt, at personen, som √łnsker en s√•dan behandling har et “vedholdende √łnske om kastration” og kan overskue konsekvenserne heraf, som det er anf√łrt i sundhedslovens ¬ß 115.
At kunne overskue konsekvenserne er indeholdt i informeret samtykke.

D√©t, at det ikke er specifikt n√¶vnt i informeret samtykke, om en person “har et vedholdende √łnske om kastration“, er en svag begrundelse for en langvarig udredning i det psykiatriske system.
For det f√łrste er begrebet “vedholdende √łnske” meget upr√¶cist og sv√¶rt at definere. Det er reelt kun den p√•g√¶ldende person selv, som kan afg√łre, om p√•g√¶ldende har et s√•dant vedholdende √łnske.
For det andet, kan det g√łres meget enklere og lige s√• sikkert ved f.eks. at anf√łre det i en administrativ bekendtg√łrelse eller vejledning.

[Til indhold] Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
Der ses ikke at v√¶re saglige endsige videnskabeligt bel√¶g for at kr√¶ve en udredning i det psykiatriske system for at tillade k√łnsmodificerende behandling.
Betingelserne i informeret samtykke synes at v√¶re alt tilstr√¶kkelige som betingelse for at udf√łre k√łnsmodificerende behandlinger.
Der er derfor heller ikke grundlag for at bibeholde sundhedslovens bestemmelser om “kastration som led i k√łnsskifte“, hvorfor sundhedsloven b√łr √¶ndres.

[Til indhold] Lovændring eller administrativ ændring
Det kan hermed konstateres, at sundhedsloven er den eneste lov, som indeholder bestemmelser om k√łnsmodificerende behandling. Alle andre bestemmelser derom er administrativt fastsat.

Det kan endvidere konstateres, at de væsentligste administrative bestemmelser
er udstedt af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Flytningen af transdiagnoserne
Sundheds- og √¶ldreminister, Sophie L√łhdes bebudede flytning af transdiagnoserne kan gennemf√łres administrativt.
For at blive i overensstemmelse med Sundheds- og √Üldreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (SUU. Bilag 10. Samling: 2015-16) er det n√łdvendigt, at transdiagnoserne udover at blive flyttet ogs√• skal have nye betegnelser og beskrivelser, s√• diagnoserne ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Flytningen og tildelingen af nye betegnelser m√• n√łdvendigvis medf√łre √¶ndringer i Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet og de tilh√łrende specialevejledninger.
Det kan g√łres administrativt.

Nye betegnelser kan afh√¶ngig af hvilke betegnelser, der v√¶lges, f√łre til, at sundhedslovens ¬ß 115, der indeholder diagnosebetegnelsen “transseksualitet“, m√• √¶ndres.
Det kræver en lovændring.

[Til indhold] Samlet kan det konstateres, at langt de fleste forbedringer af k√łnsmodificerende behandling af transpersoner i sundssystemet kan gennemf√łres administrativt. Det er kun et sp√łrgsm√•l, om viljen dertil er til stede.

[Til indhold] Oversigt over love og administrative bestemmelser
Oversigten er opstillet efter hvem, der har udstedt lovene og de administrative bestemmelser og dermed også kan ændre dem.

Folketinget
Kan ændres af Folketinget ved vedtagelse af en ændringslov.

Sundheds- og Ældreministeriet
Kan ændres administrativt af ministeren.

Sundhedsstyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsdatastyrelsen.

[Til indhold]

* * *
Redeg√łrelsen i pdf-format.