K√łnsidentitet.

Vist 2.303 gange.
Af Tina Thranesen den 21. april 2008.
I denne artikel beskrives √•rsagssammenh√¶ngen mellem transvestisme og transseksualisme ved at forklare om begreberne k√łnsidentitet, k√łnsidentitetsforstyrrelse, transvestisme, transseksualisme og seksuel orientering.

Lad det v√¶re klart, at der p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke findes videnskabelige unders√łgelser, der entydigt forklarer om √•rsag m.v. til k√łnsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksualisme.
Denne artikel er derfor en teori, Рmen en teori, der er vægtige grunde til at mene er rigtig.

P√• andre hjemmesider findes artikler og udtalelser om, at transseksualisme intet har med transvestisme at g√łre. De er ofte udformet, s√• indholdet fremst√•r som kendsgerninger. De m√• imidlertid betegnes som manipulerende, usandf√¶rdige og vildledende.
Enhver har lov at have sin mening og holdning til disse forhold, men det er useri√łst at freml√¶gge ting som kendsgerninger, n√•r de alene er udtryk for en personlig holdning.
Med denne artikel har jeg gjort mig stor umage for at forklare og uddybe, hvorfor jeg mener, at der er en direkte årsagssammenhæng.

Indholdsfortegnelse
  1. K√łnsidentitet
  2. K√łnsrolle
  3. K√łnsidentitetsforstyrrelse
  4. Medf√łdt
  5. Ydre p√•virkning og graden af k√łnsidentitetsforstyrrelsen
  6. K√łnsidentitetsforstyrrelsesskema
  7. Begrebsforklaring
  8. Transvestit/transvestisme
  9. Transseksuel/transseksualisme
  10. Seksuel orientering
  11. Sammenfatning af begrebsforklaring
  12. Supplerende om graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse
  13. Grad 0
  14. Grad 1
  15. Grad 2
  16. Grad 3
  17. Grad 4
  18. Grad 5
  19. Grad 6
  20. Grad 7
  21. Grad 8 og 9 Рfælles
  22. Grad 8
  23. Grad 9
  24. Afsluttende bemærkninger
  25. Andre former for m√¶nd i kvindet√łj og kvinder i mandet√łj

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsidentitet
K√łnsidentitet er en persons indre opfattelse af sit k√łn.
For de flestes vedkommende er der overensstemmelse mellem det biologiske k√łn, alts√• det k√łn en person er f√łdt som, og personens indre k√łnsopfattelse. Det vil sige, at en mand, der ved f√łdslen var forsynet med mandlige k√łnsorganer, f√łler sig som v√¶rende en mand, er en mand, og tilsvarende for en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsrolle
K√łnsrollen er den ydre fremtoning af en mand eller en kvinde og bestemmes af kulturelle og sociale forhold s√•vel som m√•den, andre opfatter personens k√łn. Andres opfattelse af en persons k√łnsrolle afg√łres af personens p√•kl√¶dning og √łvrig ydre fremtoning s√•som h√•r, makeup og smykker samt personens adf√¶rd.
Normalt er der ligev√¶gt mellem k√łnsidentitet og k√łnsrolle.
K√łnsidentitet og k√łnsrolle m√• ikke forveksles med seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsidentitetsforstyrrelse
Det er ikke alles k√łnsidentitet, som er i overensstemmelse med det k√łn, som p√•g√¶ldende biologisk er f√łdt som.
Hvis en biologisk f√łdt mand i sit indre f√łler sig som kvinde, s√• har personen en kvindelig k√łnsidentitet og dermed en k√łnsidentitetforstyrrelse. Og tilsvarende for en biologisk f√łdt kvinde, der i sit indre f√łler sig som en mand.

[Til indholdsfortegnelsen] Medf√łdt
Forskningen peger p√•, at k√łnsidentitetsforstyrrelse er medf√łdt ved, at der tidligt i fosterstadiet opst√•r en “defekt” i den del af hjernen, der hedder hypotalamus.
N√•r der kan opst√• en “defekt”, m√• det v√¶re rimeligt at antage, at defekten kan v√¶re af forskellig st√łrrelse, hvorved personer kan f√łdes med en st√łrre eller mindre grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Ydre p√•virkning og graden af k√łnsidentitetsforstyrrelsen
De ydre omgivelser forst√•et som for√¶ldre, s√łskende, anden familie, kammerater, skole m.v. har stor indflydelse p√• et barns og et ungt menneskes opv√¶kst og udviklingsforl√łb.

St√łrrelse (graden) af den medf√łdte k√łnsidentitetsforstyrrelse vil v√¶re meget afg√łrende for barnets/den unges opv√¶kst.
St√łrrelsen af k√łnsidentitetsforstyrrelsen er afg√łrende for, hvor meget barnet/den unge p√•virkes af den i opv√¶ksten. Jo st√łrre k√łnsidentitetsforstyrrelse, desto mere vil opv√¶ksten v√¶re pr√¶get deraf.
En k√łnsidentitetskonflikt er sv√¶r at diagnosticere og vil ofte blive forvekslet med forskellige former for adf√¶rdsproblemer.
Ved en mindre grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse vil omgivelserne i de fleste tilf√¶lde ikke opdage noget, da barnet/den unge ikke p√•virkes i s√• stor en grad, at det er synligt for omgivelserne.
Men jo st√łrre k√łnsidentitetsforstyrrelsen er, desto mere vil den p√•virke opv√¶ksten og give problemer, som ogs√• er synlige for omgivelserne.
Problemerne vil ofte give sig udslag i bl.a. koncentrationsbesv√¶r, manglende tilpasningsevne, problemer med at lege med b√łrn af samme k√łn, mere eller mindre udtalte √łnsker om at kl√¶de sig i piget√łj, √łnske om ikke at have en tissemand, forestilling om at den nok forsvinder af sig selv.
Hvis barnet/den unge har indsigtsfulde og forst√•ende for√¶ldre, er der stor sandsynlighed for, at k√łnsidentitetsforstyrrelsen bliver erkendt tidligt i barnets/den unges opv√¶kst.
Omvendt, hvis for√¶ldrene, l√¶rer, l√¶ger og skolepsykologer mangler indsigt og viden og dermed forst√•else for barnets/den unges k√łnsidentitetsforstyrrelse, s√• vil barnet/den unge gennem opv√¶ksten og ind i voksenalderen lide af det.
Den unge vil heller ikke selv have nogen klar forst√•else for √•rsagen til sin indre k√łnsidentitetforstyrrelse og vil s√¶dvanligvis s√łge at undertrykke den i fors√łget p√• at leve op til omgivelsernes forventninger og krav.
Imidlertid vil den unge sædvanligvis have en mere eller mindre problematisk barndom og ungdom, men dog på en måde som umiddelbart set er, hvad der forventes af et barn og en ung.
Men k√łnsidentitetsforstyrrelsen er der hele tiden. Det er derfor kun et sp√łrgsm√•l om tid, inden den p√•g√¶ldende f√•r tilstr√¶kkelig viden til selv at erkende og forst√• sin k√łnsidentitetsforstyrrelse.
N√•r det sker, vil personen ofte v√¶re s√• integreret med familie, socialt liv og arbejdsliv, at det kr√¶ver store overvejelser at betro sig til andre om sine k√łnsidentitetsproblemer. Derfor vil det ofte i lang tid blive fors√łgt undertrykt eller mere eller mindre s√łgt udlevet i det skjulte p√• grund af frygt for reaktionen fra familie, venner, arbejdsplads m.v.
Det kan betyde, at nogle voksne selv med en h√łj grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse v√¶lger at leve hele eller en stor del af livet som mand. Hensynet til familie, venner og karriereforl√łb er baggrunden for dette valg.

P√• grund af disse meget forskelligartede udviklingsforl√łb, vil det ogs√• v√¶re meget forskelligt, hvorn√•r de enkelte kommer til erkendelse med sig selv, og deres selvdiagnose vil ofte v√¶re ufuldst√¶ndig og ofte ogs√• forkert – prim√¶rt p√• grund af manglende viden.

[Til indholdsfortegnelsen] K√łnsidentitetsforstyrrelsesskema – skemaet beskriver mand til kvinde, men er lige s√• vel g√¶ldende for kvinde til mand
[Supplerende om graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse]

Betegnelse Grad Beskrivelse
Biologisk f√łdt mand 0 Ingen k√łnsidentitetsforstyrrelse
Transfetisk fetichisme      1 Prim√¶rt seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at if√łre sig kvindet√łj. For det meste lingeri.
    2 St√łrre trang til at if√łre sig kvindet√łj. Ofte udfordrende kl√¶dt i kvindet√łj med ultrakorte nederdele og h√łje h√¶le. St√¶rkt seksuelt betonet.
Transvestisme    3 √ėnsker at kl√¶de sig i kvindet√łj for i st√łrre udstr√¶kning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Dr√łmmer om at bev√¶ge sig uden for hjemmets fire v√¶gge.
    4 √ėnsker at kl√¶de sig i kvindet√łj for i st√łrre udstr√¶kning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Dr√łmmer om at bev√¶ge sig uden for hjemmets fire v√¶gge.
    5 Den kvindelige k√łnsidentitet er s√• stor og √łnsket om at ligne en kvinde s√• meget som muligt g√łr, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. P√•kl√¶dningen s√łges tilpasset, s√• den passer til type og alder. Har et behov for at v√¶re socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens p√•g√¶ldende er omkl√¶dt.
Vil ofte have tanker om at v√¶re seksuelt sammen med en mand og har m√•ske pr√łvet det.
  Transseksualisme  6 F√łler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at kl√¶de sig som en kvinde. F√¶rdes ofte offentligt, men m√•ske ikke i sit n√¶romr√•de.
Påklædning og udseende tilpasses til type og alder.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
  7 F√łlelsen af at v√¶re kvinde er s√• stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde.
P√•kl√¶dning m.v. er som kvinder i √łvrigt om end ofte feminint, men ogs√• med benkl√¶der i stedet for kjole.
Enkelte √łnsker k√łnshormonbehandling, men sj√¶ldent k√łnsskifteoperation. Ville gerne v√¶re f√łdt som kvinde.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
    8 F√łler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde.
P√•kl√¶dningen m.v. er som kvinder i √łvrigt.
Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforl√łb med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ikke de har gennemg√•et den.
Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
    9 F√łler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde.
P√•kl√¶dningen m.v. er som kvinder i √łvrigt.
Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforl√łb med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ikke de har gennemg√•et den.
Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.

Det skal bemærkes, at der er variationer og overlapninger indenfor grupperne, og at det ikke er muligt at lave en fuldt dækkende skematisk opstilling, hvorfor den kun er vejledende.

[Til indholdsfortegnelsen] Begrebsforklaring
[Til indholdsfortegnelsen] Transvestit/transvestisme
Beskrivelse og dermed betydningen af ordene transvestit og transvestisme er skiftet noget gennem årene.
Grundl√¶ggende betyder “transvestit” at ikl√¶de sig t√łj, som almindeligvis anses som forbeholdt for det modsatte k√łn.
Gennem mange √•r var det flere l√¶ger og forskeres opfattelse, at transvestisme udelukkende var seksuelt betinget, og at transvestitter kun if√łrte sig det modsatte k√łns t√łj for at f√• seksuel tilfredsstillelse, hvilket kan ses anf√łrt i √¶ldre ordb√łger.
Flere læger og psykologer har også gennem tiderne hævdet, at transvestisme kunne helbredes.
Det er imidlertid efterhånden mange år siden, at det seksuelle islæt blev fjernet til beskrivelse af, hvad transvestisme er.

I dag anvendes ordet transvestit fortsat, men betydningen er en noget andet og har et bredere spekter end oprindeligt beskrevet.

Almindeligvis anvendes ordet “transvestit” stadig om en person, der ikl√¶der sig det t√łj, som normalt anses som forbeholdt det modsatte k√łn – typisk om en mand, der ikl√¶der sig kvindet√łj. Men det er lige s√• vel g√¶ldende for en kvinde, der ikl√¶der mandet√łj.
Imidlertid har den kvindelige mode gennem √•rene tiln√¶rmelsesvis udryddet begrebet kvindelig transvestit, idet kvinder gennem mange √•r har haft fri mulighed for at if√łre sig lange bukser, slips, jakke, habit som tidligere blev anset som typisk mandet√łj.
I det efterf√łlgende vil transvestisme derfor beskrive den mandlige transvestit.

Det er meget forskelligt, hvordan en transvestit udlever sin transvestisme.

For nogle er det tilstr√¶kkeligt kun lejlighedsvis at if√łre sig en smule kvindet√łj – typisk nylonstr√łmper og/eller lingeri – ofte under sit almindelige mandet√łj.
Andre g√łr det i forbindelse med onani, hvorved det f√•r karakter af fetichisme.

Men for mange transvestitter er det ikke tilstr√¶kkeligt. De √łnsker at kl√¶de sig helt som en kvinde, alts√• kvindeundert√łj, nylonstr√łmper, kjole/nederdel og bluse og g√łr det for det meste i det skjulte.
Det er ikke us√¶dvanligt, at disse transvestitter dyrker det mere ekstremt feminine med masser af fl√¶ser, ultrakorte nederdele og ultrah√łje stileth√¶le.

Det er imidlertid en del transvestitter for hvem, det ikke er tilstr√¶kkeligt blot at if√łre sig kvindet√łjet.
De √łnsker i kortere eller l√¶ngere tid ad gangen at forvandle sig mest muligt til kvinder og anskaffer sig og anvender derfor parykker i typiske kvindefrisurer, brystproteser og anvender makeup samtidig med, at de bedst muligt skjuler deres mandlige k√łnsorganer. Det er heller ikke us√¶dvanligt, at de anvender korset for at f√• en mere markeret kvindelig talje, eller sm√• puder p√• hofterne, igen for at f√• en mere kvindelig kropsfacon.
Samtidig bliver de ogs√• mere stilsikre og kl√¶der sig som oftest som kvinder almindeligvis g√łr, om end stadig mere feminint end de fleste biologisk f√łdte kvinder g√łr til dagligt.
Det er også ganske almindeligt, at disse transvestitter antager et pigefornavn.
Samtidig er det yderst sjældent, at der er noget seksuelt forbundet med deres transformation.

De fleste transvestitter lever skjult med deres transvestisme. Men for de transvestitter, der som lige beskrevet, tilstr√¶ber at ligne kvinder mest muligt, opst√•r ogs√• et behov for at f√¶rdes offentligt “som kvinde” herunder at v√¶re sammen med andre mennesker.
N√•r de s√•ledes er fuldt kl√¶dt om, s√łger de som oftest at f√¶rdes p√• en m√•de, s√• de ikke skiller sig ud fra andre kvinder. Og det er ikke us√¶dvanligt, at de kan f√¶rdes frit i offentligheden uden, at det bliver opdaget, at de er m√¶nd.
Og når disse transvestitter er sammen med andre mennesker, vil de gerne, at de bliver betragtet og behandler som kvinder og tiltalt og omtalt som kvinder.

Og s√• er det et mindre antal, som √łnsker at leve fuldtids som kvinde. De har ikke noget √łnske om at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, men √łnsker at leve som og at blive opfattet som en kvinde, og det vil nok v√¶re mere korrekt at betegne dem som transseksuelle.

De fleste transvestitter har erindring om, at de meget tidligt i deres liv havde en st√¶rk trang til at if√łre sig kvinde/piget√łj.
Langt de fleste transvestitter er i det store og hele tilfredse med deres biologiske k√łn og har ikke noget √łnske om hverken k√łnshormonbehandling eller k√łnsskifteoperation, og de har for de fleste vedkommende ogs√• familie og karriereforl√łb i overensstemmelse med det k√łn, de er f√łdte som.
Men en del transvestitter giver dog udtryk for, at kunne de have valgt, s√• ville de v√¶re f√łdt som kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Transseksuel/transseksualisme
Relativt tidligt, det vil sige i den midterste del af 1900-tallet, var der rimelig enighed blandt l√¶ger og forskere om, at en transseksuel i sit indre i st√łrre eller mindre grad f√łlte sig som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, den p√•g√¶ldende biologisk var f√łdt som. Der skelnedes ikke mellem en mand, der f√łlte, han var en kvinde, eller en kvinde, der f√łlte, hun var en mand.
Der var også læger og psykologer, der var af den opfattelse, at det kunne helbredes.
I det efterf√łlgende vil transseksualisme for nemheds skyld v√¶re beskrevet ud fra mand til kvinde situationen, men er ogs√• d√¶kkende for kvinde til mand situationen.

Grundl√¶ggende betyder “transseksuel” stadig, at en person har en indre f√łlelse af at tilh√łre det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, personen biologisk er f√łdt som.
Det ses ogs√• ofte anf√łrt, at en transseksuel har et √łnske om hormonbehandling og om at skifte k√łn.

Der er stor forskel p√•, hvor tidligt en person bliver bevidst om sin indre f√łlelse af at tilh√łre det modsatte k√łn.
For nogles vedkommende bliver det dog klart ret tidligt i barndommen eller ungdommen, at de er “anderledes” end de andre b√łrn/unge. Ofte er det imidlertid sv√¶rt b√•de for dem selv, for deres for√¶ldre, skolel√¶rer, skolepsykologer m.fl. at stille den rette diagnose.
Dette er dog blevet bedre gennem √•rene i takt med den √łgede viden p√• omr√•det.
Disse unge transseksuelle vil derfor ofte have det svært i barndommen og ungdommen og have svært ved at tilpasse sig.

Det er ikke ualmindeligt, at transseksuelle f√łrst betragter sig selv som transvestitter og f√łrst, n√•r de har fundet information om transseksualisme finder ud af, at de er transseksuelle.
Med internettets udbredelse er det blevet betydeligt lettere, hvorfor der i dag er betydeligt flere, der identificerer sig som transseksuelle i en tidlig alder, end der var tidligere.

Det er ganske almindeligt, at transseksuelle har levet en st√łrre eller mindre del af deres voksenliv som det biologiske k√łn, de er f√łdt som. Ofte bliver de gift, f√•r b√łrn og et karriereforl√łb.

N√•r f√łrst den transseksuelle – det v√¶re sig i en tidlig alder eller mere moden alder – bliver bevidst om sin transseksualitet, s√• opn√•s s√¶dvanligvis en st√łrre indre ro, men til geng√¶ld ogs√• et stort √łnske om at komme i behandling med k√łnshormoner og at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.

Den transseksuelle tilstr√¶ber s√¶dvanligvis at tilpasse sit ydre, s√• det mest muligt svarer til det k√łn, som den p√•g√¶ldende f√łler sig som i sit indre. Men modsat de fleste transvestitter, s√• betyder t√łjet ikke helt s√• meget for dem. Det er derfor ganske almindeligt for mand til kvinde transseksuelle at kl√¶de sig i lange bukser, om end i et kvindeligt snit. Og makeup bruges s√¶dvanligvis ogs√•. Typisk vil de ogs√• lade h√•ret vokse og f√• det klippet i en kvindelig frisure.

De transseksuelle har et stort √łnske om at komme i behandling med k√łnshormoner.
Hormonbehandlingen er st√¶rkt medvirkende til deres psykiske velv√¶re og fremmer ogs√• deres √łnske om udvendigt at ligne det k√łn, de i deres indre identificerer sig som.

Det er imidlertid ikke alle transseksuelle, der √łnsker at gennemg√• en egentlig k√łnsskifteoperation. Nogle finder ikke, at de mandlige k√łnsorganer er til s√• stor ulempe for dem, at de vil gennemg√• den omfattende operation, en k√łnsskifteoperation er. Nogle synes m√•ske, at de har n√•et en for h√łj alder til, at selve k√łnsskifteoperationen har den store betydning.
Andre l√¶gger st√łrre v√¶gt p√• feminiseringskirurgi s√• som fjernelse af adams√¶ble, √¶ndring af n√¶se, af k√¶ben, epilering for fjernelse af sk√¶g og u√łnsket kropsbeh√•ring, stemmetr√¶ning og evt. stemmeb√•ndsoperation, samt k√łnshormonbehandlingen for √¶ndring af fedtdepoterne og voksende bryster evt. suppleret med brystimplantater.

For kvinde til mand transseksuelle er det for nogle tilstrækkeligt med fjernelse af brysterne.

Selve hormonbehandlingen, feminiseringskirurgi og hele k√łnsskifteprocessen er en sv√¶r tid at komme igennem. Det vil derfor v√¶re godt med st√łtte fra familie og venner eller eventuelt med professionel bistand.

[Til indholdsfortegnelsen] Seksuel orientering
Seksuel orientering anvendes til beskrivelse af, om mennesker er seksuelt orienteret mod (tiltrukket af) personer af modsatte k√łn, samme k√łn eller begge k√łn.
En heteroseksuel person er seksuelt orienteret mod en person af modsatte k√łn, hvilket er det mest almindeligt forekommende.
En homoseksuel er en mand eller en kvinde, som er seksuelt orienteret mod personer af eget k√łn og opdeles k√łnsm√¶ssigt med betegnelserne b√łsser og lesbiske.
B√łsser er m√¶nd, der er seksuelt orienteret mod m√¶nd.
Lesbiske er kvinder, der er seksuelt orienteret mod kvinder.
Biseksuelle er m√¶nd og kvinder, der er seksuelt orienteret mod b√•de personer af modsatte k√łn og mod personer af eget k√łn – oftest mest mod modsatte k√łn.

K√łnsidentitet anvendes derimod som tidligere beskrevet til beskrivelse af, hvilket k√łn en person – uanset sit biologiske k√łn – f√łler sig som i sit indre.

[Til indholdsfortegnelsen] Sammenfatning af begrebsforklaring
B√•de transvestitter og transseksuelle lider i forskellige grader af k√łnsidentitetsforstyrrelse. Transvestisme og transseksualisme er diagnosebetegnelser/popul√¶re betegnelser for, hvor stor k√łnsidentitetsforstyrrelsen er.
If√łlge den meste forskning er k√łnsidentitetsforstyrrelse medf√łdt. Der er imidlertid ingen entydige forskningsresultater endnu, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere ret meget om disse forhold.
Vedr√łrende seksuel orientering, s√• er de videnskabelige forhold ikke bedre. Der er ingen entydige forskningsresultater, der forklarer om √•rsagen til, at de fleste er heteroseksuelle, nogen homoseksuelle og nogen biseksuelle. At de fleste er heteroseksuelle, og at det alment opfattes som det normale, h√¶nger sammen med, at kun et heteroseksuelt seksuelt forhold kan resultere i b√łrn og dermed artens best√•en.

Der er ogs√• almen enighed om, at k√łnsidentitetsforstyrrelse i sig selv ikke har noget med seksualitet at g√łre, og at k√łnsidentitetsforstyrrelse dermed ikke er seksuelt betinget.

Ved vurdering af graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse er det imidlertid rimeligt at inddrage den seksuelle orientering.

Det normale for menneskehedens best√•en er, at den seksuelle orientering er heteroseksuel – alts√• rettet mod en person af modsatte k√łn.
Personer med k√łnsidentitetsforstyrrelse har i st√łrre eller mindre grad en k√łnsidentitet, der er modsat i forhold til det k√łn, de biologisk er f√łdt som.
En mand med k√łnsidentitetsforstyrrelse har dermed en st√łrre eller mindre indre kvindelig k√łnsidentitet. N√•r den er st√łrst, tales der ofte om, at den p√•g√¶ldende er f√łdt i en forkert krop.

Da den heteroseksuelle orientering er den mest almindelige, m√• deraf ogs√• udledes, at personer med den st√łrste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse ogs√• har en seksuel orientering rettet mod en person af modsatte k√łn set i forhold til det k√łn, som de i deres indre f√łler sig som.
Det vil sige, at en mand med den h√łjeste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, en transseksuel og som derfor i sit indre i et og alt f√łler sig som en kvinde, m√• have en k√łnsidentitet rettet mod m√¶nd. Denne person vil i sit indre derfor ogs√• opfatte sig selv som heteroseksuel.

Hvis den samme persons seksuelle orientering derimod er rettet mod kvinder, m√• der enten v√¶re tale om homoseksualisme (lesbisk) eller en lavere grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] [Til k√łnsidentitetsforstyrrelsesskema] Supplerende om graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse
Med udgangspunkt i det ovenover viste skema forklares herefter sammenfattende om k√łnsidentitetsforstyrrelse og seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 0
Det er m√¶nd, som entydigt identificerer sig som m√¶nd. Det vil sige, at der er overensstemmelse mellem det fysiske k√łn og den indre k√łnsidentitet.
Disse personer er for de flestes vedkommende heteroseksuelle og dermed seksuelt orienteret mod kvinder.

I denne gruppe h√łrer ogs√• b√łsser og biseksuelle.
Det skal n√¶vnes, at der er en del m√¶nd, som er seksuelt tiltrukket af transpersoner. De vil ofte over for sig selv have sv√¶rt ved at erkende sig som homoseksuelle eller biseksuelle. Disse personer har imidlertid ikke nogen k√łnsidentitetsforstyrrelse og er ikke omfattet af denne redeg√łrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 1
Prim√¶rt seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at if√łre sig kvindet√łj. For det meste lingeri.
Det er for det meste heteroseksuelle mænd og seksualiteten er det absolut væsentligste.
De har imidlertid opdaget, at de f√•r en ekstra dimension at lege med og en st√łrre seksuel tilfredsstillelse, n√•r de if√łrer sig noget kvindet√łj. Det er for det meste lingeri, nylonstr√łmper og m√•ske et par sko med stileth√¶le.
De fleste lever med det i det skjulte og udlever det sædvanligvis i forbindelse med onani.
Nogle beh√łver imidlertid end ikke at have det p√•. Det kan v√¶re tilstr√¶kkeligt at f√łle p√• det eller endog kun at fantasere om det. De kan derved udm√¶rket f√• den ekstra tilfredsstillelse i et parforhold.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 2
St√łrre trang til at if√łre sig kvindet√łj. Ofte udfordrende kl√¶dt i kvindet√łj med ultrakorte nederdele og h√łje h√¶le. St√¶rkt seksuelt betonet.
Ogs√• for disse personer g√¶lder, at deres lyst/behov for at if√łre sig kvindet√łj er meget – ja prim√¶rt af seksuel karakter.
Imidlertid er behovet st√łrre og de anskaffer sig ofte mere t√łj end blot lingeri.
T√łjstilen vil s√¶dvanligvis v√¶re meget sexet og udfordrende s√• som ultrakorte nederdele, enorme bryster og h√łje stileth√¶le. Brysterne er ofte blot fyld af forskellig art i en bh.
For en dels vedkommende indgår også meget overdreven brug af makeup.
Da det prim√¶rt er af seksuel karakter, s√• aftages t√łjet og den eventuelle makeup straks efter den seksuelle udl√łsning.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 3
√ėnsker at kl√¶de sig i kvindet√łj for i st√łrre udstr√¶kning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Dr√łmmer om at bev√¶ge sig uden for hjemmets fire v√¶gge.
Denne gruppe har en klar k√łnsidentitetsforstyrrelse. Den er ikke stor, men deres behov for at if√łre sig kvindet√łj er prim√¶rt begrundet i, at de gennem t√łjet f√•r mulighed for at udtrykke deres indre kvindelige identitet. Det er dermed ikke eller kun i meget lille grad fetichistisk betinget.
De anskaffer sig typisk mere kvindet√łj s√• som kjole og nederdel i √łnsket om i st√łrre grad at ligne en kvinde.
Ofte dr√łmmer de om at komme uden for hjemmets beskyttende fire v√¶gge.
For manges vedkommende er der ogs√• en seksuel opstemthed ved at if√łre sig kvindet√łjet, men der er ogs√• en indre tilfredshed og fred blot ved at v√¶re omkl√¶dte i kvindet√łjet.
Deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 4
Har tillige en indre f√łlelse af velv√¶re ved at v√¶re omkl√¶dt i kvindet√łj og identificere sig ofte som en kvinde i den tid han er omkl√¶dt. Begynder s√• sm√•t at bev√¶ge sig uden for hjemmets fire v√¶gge. Ikke seksuelt betonet.
I denne gruppe overstiger k√łnsidentitetsforstyrrelsen klart det fetichistiske og den indre f√łlelse af velv√¶re, n√•r de er omkl√¶dte g√łr, at de ofte vil benytte lejlighederne til at v√¶re omkl√¶dte i kvindet√łjet i flere timer ad gangen.
Der vil dog ofte indg√• onani og seksuelle fantasier p√• et tidspunkt under deres omkl√¶dning – ikke s√• sj√¶ldent umiddelbart f√łr, de m√• aff√łre sig deres kvindet√łj.
De vil ogs√• ofte pr√łve at bev√¶ge sig en smule udend√łrs. Evt. p√• deres altan eller terrasse, eller m√•ske k√łre en tur i deres bil. Frygten for opdagelse g√łr dog, at det kun er ganske sm√• og korte ture.
Behovet for at betro sig til deres n√¶rmeste, f.eks. for√¶ldre, k√¶reste eller kone om deres trang til at v√¶re if√łrt kvindet√łj er til stede, men de vil s√¶dvanligvis v√¶re tilbageholdende med betroelserne af frygt for reaktionen.
Den seksuelle orientering hos denne gruppe vil typisk v√¶re rettet mod kvinder, men der vil ofte v√¶re tanker/√łnsker om at v√¶re den kvindelige part, n√•r de har sex med en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 5
Den kvindelige k√łnsidentitet er s√• stor og √łnsket om at ligne en kvinde s√• meget som muligt g√łr, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. P√•kl√¶dningen s√łges tilpasset, s√• den passer til type og alder. Har et behov for at v√¶re socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens de er omkl√¶dte.
Denne gruppe anskaffer sig ofte en mere eller mindre komplet kvindelig garderobe og tilstræber et udseende, som er mere afdæmpet, rimeligt alderssvarende om end meget feminint.
De vil ofte ogs√• anskaffe sig en paryk og et par brystproteser og eksperimentere seri√łst med brug af makeup for at f√• et s√• kvindeligt udseende som muligt.
Deres k√łnsidentitetsforstyrrelse er s√• udpr√¶get, at de har et stort behov for at v√¶re socialt sammen med andre, n√•r de er if√łrt kvindet√łjet for ogs√• p√• denne m√•de og i l√¶ngere tid at kunne lade deres kvindelige identitet komme til udfoldelse.
De vil derfor ofte s√łge ligesindedes bekendtskab via internettet og/eller via foreningerne.
I takt med, at de bliver mere og mere “rutinerede” og flere og flere gange m√łder andre, vil de typisk ogs√• begynde at bev√¶ge sig ud i det offentlige rum – ofte dog i byer noget fra deres bop√¶l og tit ogs√• i de m√łrke timer.
De har kun ringe eller slet ingen seksuel opstemthed i forbindelse med deres omklædning.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommende være rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 6
F√łler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at kl√¶de sig som en kvinde. F√¶rdes ofte offentligt, men m√•ske ikke i deres n√¶romr√•de.
Påklædning og udseende tilpasses til type og alder.
K√łnsidentitetsforstyrrelsen er udpr√¶get og fylder meget i deres indre. For disse personer kan det ofte v√¶re sv√¶rt at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok h√łrer hjemme i gruppen transvestitter.
Ofte vil de i længere tid ad gangen være klædt som kvinde, når de er hjemme. De færdes også ofte i det offentlige rum om end ikke i deres eget nærområde.
Tanken om hormonbehandling og k√łnsskifteoperation strejfer dem lejlighedsvis, men de har ikke noget egentligt √łnske om nogen af delene.
Mange af dem √łnsker i deres indre, at de var f√łdt som kvinde.
For nogles vedkommende er tanken om at v√¶re seksuelt sammen med en mand meget markant, og nogle pr√łver det. Dette √łnske er s√¶dvanligvis betinget af, at de er kl√¶dte som kvinder under samv√¶ret. Deres mandlige k√łnsidentitet er dog stadig fremherskende og deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 7
F√łlelsen af at v√¶re kvinde er s√• stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde.
P√•kl√¶dning m.v. er som kvinder i √łvrigt om end ofte mere feminint, men ogs√• med benkl√¶der i stedet for kjole.
Enkelte √łnsker k√łnshormonbehandling, men sj√¶ldent k√łnsskifteoperation. Ville gerne v√¶re f√łdt som kvinde.
Her er tale om en h√łj grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, hvor den p√•g√¶ldende for at f√• en indre fred lever deltids som kvinde. For disse personer kan det ofte ogs√• v√¶re sv√¶rt at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok h√łrer hjemme i gruppen transseksuelle.
Det sker typisk ved, at arbejdet bliver udf√łrt som mand, hvorimod al eller det meste af fritiden tilbringes som kvinde.
P√•kl√¶dningen, makeup, brystproteser og m√•ske paryk er midlerne til at kunne leve en kvindelig identitet, men det er ikke et form√•l i sig selv. De er hj√¶lpemidler, som g√łr den p√•g√¶ldende i stand til at f√¶rdes udenfor hjemmets fire v√¶gge som kvinde. Derfor er det ogs√• ganske almindeligt, at disse personer kl√¶der sig i benkl√¶der og i √łvrigt mere afslappet t√łj, som f√łdte kvinder ogs√• g√łr i dagligdagen.
Mange overvejer og enkelte p√•begynder en behandling med kvindelige k√łnshormoner for at fremme de kvindelige former. Det er dog de f√¶rreste, som √łnsker en egentlig k√łnsskifteoperation, selv om tanken ofte er vendt i hovedet.
Flere har tanke om at pr√łve at v√¶re seksuelt sammen med en mand, nogle pr√łver det og nogle har ogs√• tanke om at danne fast parforhold med en mand.
De fleste er dog seksuelt mest orienteret mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8 og 9 Рfælles
F√łler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde – b√•de p√• arbejde og i fritiden.
P√•kl√¶dningen m.v. er som kvinder i √łvrigt.
Denne gruppes k√łnsidentitetsforstyrrelse er s√• stor, at den p√• det n√¶rmeste er ren kvindelig.
De f√łler lede og afsky ved deres mandlige k√łnsorganer, og mange vil v√¶re i behandling med kvindelige k√łnshormoner, og s√¶dvanligvis ogs√• i et behandlingsforl√łb med henblik p√• en k√łnsskifteoperation, hvis den ikke allerede er gennemf√łrt.
Mange har et √łnske om feminiseringskirurgi og andre former for operative indgreb med henblik p√• at f√• et mere kvindeligt udseende, som f.eks. at f√• √¶ndret n√¶sens og hagens facon, at f√• indsat brystimplantater og reducering af adams√¶blets st√łrrelse.
Nogle prioriterer disse indgreb h√łjere end selv k√łnsskifteoperationen, idet de derved bedre kan f√¶rdes up√•agtet blandt andre mennesker. Det skyldes, at selve k√łnsskifteoperationen ikke er synlig for andre, hvorimod feminiseringskirurgien umiddelbart √¶ndre udseendet i en mere kvindelig/feminin retning.

Hormonbehandling og k√łnsskifteoperation er for dem s√¶dvanligvis den eneste m√•de at komme i harmoni med deres indre k√łnsidentitet og dermed en betingelse for at f√• et ordentligt liv.

Som n√¶vnt under afsnittet “Ydre p√•virkning og graden af k√łnsidentitetsforstyrrelsen” kan nogle med en h√łj grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse pga. omgivelsernes p√•virkning, opv√¶kst, uddannelsesforl√łb, karriereforl√łb m.v. og ikke mindst hensynet til familien f√łle sig n√łdsaget til at leve hele eller store dele af livet som mand.
Det √¶ndrer dog ikke ved, at de f√łler sig som kvinde og derfor “forkerte”.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8
Disse personer er seksuelt orienteret mod kvinder og vil sædvanligvis betegne sig som lesbiske kvinder.
Mange af dem har eller har haft tanken om at v√¶re seksuelt sammen med en mand og eventuelt danne par med en mand. Nogle har ogs√• pr√łvet det, men fravalgt det.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 9
Disse personer er seksuelt orienteret mod mænd og vil sædvanligvis betegne sig som heteroseksuelle kvinder.
De f√łler sig i deres indre fuldt ud kvinder og har overhovedet ingen bevidst mandlig k√łnsidentitet.

[Til indholdsfortegnelsen] Afsluttende bemærkninger
For yderlig forst√•else skal det gentages, at graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse m√• antages at v√¶re medf√łdt, hvorimod det er omgivelserne, der i stor udstr√¶kning er afg√łrende for, hvor tidligt eller sent i livet, at den erkendes.

Det sker derfor ofte, at personer i en moden eller endog h√łj alder ikke mere kan modst√• det indre pres, og derfor “springer ud” og for nogles vedkommende gennemg√•r et forl√łb med henblik p√• et k√łnsskifte.
Det kan ofte ske i forbindelse med, at de i deres tilv√¶relse bliver udsat for andre store omskiftelser. Det kan v√¶re skilsmisse, hustruen, der d√łr, b√łrnene bliver voksne og flytter hjemmefra, pensionering eller fyring fra jobbet.
De har hele livet haft deres k√łnsidentitetsforstyrrelse, men har p√• grund af omgivelserne og hensynet til p√•r√łrende, karriere m.v. valgt at undertrykke de indre f√łlelser og derfor valgt at leve livet som mand. De vil dog ofte have kl√¶dt sig som kvinde i den udstr√¶kning, det har v√¶ret muligt.

For de fleste fetichistiske transvestitter gælder, at det er samme tilstand hele livet igennem.

For transvestitter g√¶lder, at hovedparten har et behov for i st√łrre eller mindre udstr√¶kning at v√¶re if√łrt damet√łj og at f√łle sig som kvinde. For nogle er det at v√¶re if√łrt t√łjet det v√¶sentligste. For andre er t√łjet mere et middel til at udleve den kvindelige identitet.
Nogle må imidlertid erkende, at de er transseksuelle.

For transseksuelle g√¶lder, at deres kvindelige k√łnsidentitet g√łr, at de i stor udstr√¶kning eller entydigt identificerer sig som v√¶rende kvinde. T√łj, makeup m.v. er prim√¶rt midler til at f√• mulighed for at f√¶rdes offentligt uden at blive opfattet som mand.

Mange – m√•ske is√¶r lidt √¶ldre, der har en h√łj k√łnsidentitetsforstyrrelse vil f√łle, at de har genneml√łbet flere af graderne.
Det er ikke fordi der sker en √¶ndring af graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse. Den er konstant.
Det er derimod et tegn p√•, at de p√•g√¶ldende ikke har haft den forn√łdne viden om tingene til at diagnosticere sit eget indre, og at deres omgivelser ikke har bem√¶rket og/eller tolket/diagnosticeret tegnene korrekt.
N√•r det is√¶r er lidt √¶ldre, der har et s√•dant “genneml√łb” skyldes det, at √•benheden i samfundet og den almene viden om k√łnsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksuel tidligere var meget begr√¶nset – b√•de hos de enkelte, men s√• sandelig ogs√• hos behandlersystemet og i samfundet som helhed.
Mange af dem har derfor troet, at de var transvestitter, uagtet den korrekte diagnose fra starten har været transseksualisme.
De vil derfor ogs√• ofte over for andre have betegnet sig som transvestitter. For nogles vedkommende har det m√•ske ogs√• ligesom v√¶ret lettere at betegne sig som transvestit frem for transseksuel, idet de har t√¶nkt, at det for omgivelserne og m√•ske is√¶r k√¶rester og √¶gtef√¶ller ville v√¶re lettere at acceptere transvestismen frem for, at den p√•g√¶ldende rent faktisk helt og fuldt i sit indre f√łlte sig som en kvinde og √łnskede at v√¶re kvinde.

Det skal for en ordens skyld ogs√• n√¶vnes, at uanset graden af k√łnsidentitetsforstyrrelse, s√• har de fleste et seksuelt behov, og der er intet i vejen for, at dette kombineres med de forskellige grader af k√łnsidentitetsforstyrrelse.
At en person med en k√łnsidentitetsforstyrrelse dyrker sex if√łrt kvindet√łj g√łr ikke i sig selv p√•g√¶ldende til en fetichst.

[Til indholdsfortegnelsen] Andre former for m√¶nd i kvindet√łj og kvinder i mandet√łj
Det sker ofte at s√•vel m√¶nd/drenge som kvinder/piger kl√¶der sig som det modsatte k√łn i forbindelse med f.eks. karneval, maskeradebal, fastelavnsfest og under den amerikanske halloween.
Men det har intet med k√łnsidentitet at g√łre. Det er kun sjov m√•de at feste p√•.

Dragqueens er m√¶nd, der optr√¶der som kvinder. Det er underholdning, og disse m√¶nd har sj√¶ldent nogen k√łnsidentitetsforstyrrelse.
I mange tilf√¶lde er dragqueens b√łsser – alts√• seksuelt orienteret mod m√¶nd.
Dragqueens har v√¶ret kendt gennem hele historien. Om de √¶ldst kendte kan det dog v√¶re vanskeligt at vide pr√¶cist, om der var tale om skuespil, eller det var en m√•de at kunne udtrykke og leve med en k√łnsidentitetsforstyrrelse. Men i dag er det sj√¶ldent tilf√¶ldet.

Dragkings er tilsvarende kvinder, der optræder som mænd.
De har ogs√• sj√¶ldent nogen k√łnsidentitetsforstyrrelse. Deres seksuelle orientering er i mindre grad kendt end for dragqueens vedkommende.

I litteratur og medierne anvendes mange forskellige udtryk. Især pornoindustrien har fostret mange udtryk såsom shemale.
F√¶lles for disse udtryk er generelt manglende viden om tingene, √łnsket om at v√¶kke opm√¶rksomhed eller m√•ske ligefrem at opfinde nye ord.
[Til indholdsfortegnelsen]

Tina Thranesen.

Artiklen i pdf-format.