Interk√łnnede skal kunne v√¶lge en anden k√łnsbetegnelse end mand kvinde. Den tyske forfatningsdomstol 10. oktober 2017.

Vist 121 gange.

Det tyske flag
Tyskland
Den tyske forfatningsdomstol afsagde den 10. oktober 2017 dom i en sag indbragt for domstolen af en interk√łnnet person, der klagede over, at det kun var muligt at blive registreret som enten mand eller kvinde.
Den interk√łnnede klager har et atypisk s√¶t kromosomer (s√•kaldt Turner syndrom) og f√łler sig ikke permanent som hverken mand eller kvinde.
Forfatningsdomstolen p√•lagde lovgiverne senest den 31. december 2018 at gennemf√łre en lov√¶ndring, s√• det bliver muligt at v√¶lge en anden k√łnsbetegnelse end mand og kvinde.

Herunder gengives forfatningsdomstolens pressemeddelelse af 8. november 2017 om dommen oversat til dansk.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale tekst.
Tina Thranesen.

* * *
Civilstandslov skal give mulighed for en tredje k√łnsbetegnelse
Pressemeddelelse nr. 95/2017 af 8. november 2017
Bekendtg√łrelse af 10. oktober 2017
1 BvR 2019/16

Bestemmelserne i lov om civilretlig status er uforenelige med grundlovens krav i det omfang, at ¬ß 22, stk. 3, i civilstandsloven (Personenstandsgesetz – PStG) foruden mulighederne “kvinde” eller “mand” ikke indeholder en tredje mulighed og dermed give mulighed for en positiv k√łnsbetegnelse. Dette er, hvad Forbundsforfatningsdomstolens f√łrste senat anf√łrer i et p√•bud, der blev offentliggjort i dag. Den generelle ret til privatlivets fred (artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 1, stk. 1 i grundloven) beskytter ogs√• k√łnsidentiteten hos dem, der ikke permanent kan tildeles enten k√łnnet “mand” eller “kvinde”. Endvidere overtr√¶der den g√¶ldende civilretlige lov ogs√• forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 3, stk. 3 i grundloven) i det omfang det udelukker registrering af et andet k√łn end “mand” eller “kvinde”. Lovgiverne skal vedtage nye bestemmelser senest den 31. december 2018. Domstole og offentlige myndigheder m√• ikke anvende de p√•g√¶ldende bestemmelser til at p√•l√¶gge personer at angive deres k√łn, hvis disse personers k√łnsudvikling afviger fra kvindelig eller mandlig k√łnsudvikling og dermed ikke permanent kan identificeres som mand eller kvinde.

Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indgav en anmodning til det ansvarlige registreringskontor for at f√• korrigeret sin f√łdselsregistrering ved at f√• slettet den tidligere k√łnsbetegnelse “kvinde” og erstattet den med “inter/diverse” alternativt kun med “diverse”. Registreringskontoret afviste anmodningen og p√•pegede, at et barn i henhold til tysk civilretlig lov skal tildeles enten kvindeligt eller mandligt k√łn i f√łdselsregistret og understregede, at – hvis dette er umuligt – undlade at anf√łrt k√łnsbetegnelse (¬ß 21, stk. 1 nr. 3, ¬ß 22, stk. 3 i civilstandsloven). Anmodningen om at f√• korrektion indbragt for byretten blev afvist. En klage over afvisningen mislykkedes. Med sin forfatningsm√¶ssige klage p√•ber√•ber klageren en overtr√¶delse af den generelle ret til personlig selvbestemmelse (artikel 2, stk. 1 sammenholdt med artikel 1, stk. 1 i grundloven) og forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn (artikel 3, stk. 3, f√łrste punktum i grundloven).

Senatets vigtige overvejelser:
1. a) Den generelle ret til personlivets fred beskytter ogs√• den k√łnslige identitet, som er en grundl√¶ggende bestanddel af ens egen personlighed. Tilordningen af k√łn er af afg√łrende betydning for individuel identitet. K√łnnet spiller normalt en n√łglerolle b√•de for en persons selvopfattelse og for den m√•de, denne person opfattes af andre. Den k√łnslige identitet hos personer, der ikke kan tildeles mandligt eller kvindeligt k√łn, er ogs√• beskyttet i henhold til denne ret.

b) Den nug√¶ldende civilstandslov griber ind i med denne ret. Civilstandsloven kr√¶ver en k√łnsbetegnelse, men tillader ikke klageren, som permanent hverken kan identificeres som mand eller kvinde, mulighed for en k√łnsbetegnelse svarende til dennes k√łnslige identitet. Selv hvis denne person valgte muligheden “ingen betegnelse”, ville det ikke afspejle, at klageren ikke ser sig selv som en k√łnsl√łs person, men efter sin egen f√łlelse har et k√łn, der ligger uden for kategorierne mand eller kvinde.

Som f√łlge heraf er is√¶r den selvbestemte udvikling og beskyttelse af individets personlige frihed truet. Den civile status er ikke af marginal betydning. Den er n√¶rmere en “placering af en person i det offentlige system”, som er bestemt i lovgivningen. Civilstandsloven definerer de centrale aspekter af en persons juridisk relevante identitet. Afvisning af en personlig betegnelse af den k√łnslige identitet truer derfor i sig selv den selvbestemte udvikling.

c) Dette indgreb i de grundl√¶ggende rettigheder er forfatningsm√¶ssigt ulovligt. Grundloven kr√¶ver ikke, at den civilretlige k√łnsbetegnelse kun reguleres bin√¶rt. Den kr√¶ver ikke normativ tildeling af k√łn som en del af den civile k√łnsbetegnelse, og den udelukker heller ikke anerkendelse af en anden k√łnslig identitet end kvindeligt og mandligt k√łn.

Det faktum, at der if√łlge den g√¶ldende civilstandsloven ikke er en specifik mulighed for at registrere et tredje k√łn, kan ikke begrundes af tredjemands interesser. Selv om der gives mulighed for en rubrik mere for k√łn, er ingen tvunget til at anvende denne rubrik. I et register, der registrer k√łn, skal muligheden bevares for personer med afvigende k√łnsudvikling til at registre sig som mand, kvinde eller uden k√łn. Bureaukratiske og finansielle udgifter eller statens organisatoriske interesser kan ikke retf√¶rdigg√łre afslaget p√• yderligere en standardiseret registreringsmulighed for k√łn. En vis ekstra indsats ville v√¶re acceptabel. Den generelle ret til privatlivets fred medf√łrer dog ikke ret til angivelse af personlige civilretslige k√łnsbetegnelser efter eget √łnske. Ved at muligg√łre indf√łrelse af en ensartet tredje betegnelse for k√łnnet, er der heller ikke problemer, som ikke allerede findes i den g√¶ldende lovgivning. Selv om der er tale om at muligg√łre en k√łnsbetegnelse mere, skal de samme sp√łrgsm√•l l√łses, som opst√•r efter den nug√¶ldende regel om ikke at registrere k√łnnet.

2. Endvidere konflikter ¬ß 21, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med ¬ß 22, stk. 3 i civilstandsloven med Artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven. If√łlge denne bestemmelse kan k√łn principielt ikke bruges som begrundelse for ulige behandling. Dermed beskytter Artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven ogs√• personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, da form√•let med artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven er at beskytte personer, der tilh√łrer grupper, der strukturelt har risiko for at blive diskrimineret, mod at blive ringere stillet.
¬ß 21, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med ¬ß 22, stk. 3 i civilstandsloven stiller personer, der p√• grund af deres k√łn hverken er mandlige eller kvindelige, ringere, da de ikke – i mods√¶tning til m√¶nd og kvinder – kan registreres i overensstemmelse med deres k√łn.

3. De forfatningsm√¶ssige overtr√¶delser f√łrer til bestemmelse om, at ¬ß 21, stk. 1 nr. 3 sammenholdt med ¬ß 22. stk. 3 i civilstandsloven er uforenelig med grundloven, fordi lovgiver har flere muligheder for at fjerne de forfatningsm√¶ssige overtr√¶delser. Lovgiver kan for eksempel i almindelighed frafalde angivelse af k√łnsbetegnelse ved personregistreringen. I stedet kan lovgiver ogs√• give de ber√łrte personer mulighed for at v√¶lge et andet positivt navn for k√łn end mand eller kvinde. Lovgiveren er ikke begr√¶nset til valg af en af de muligheder, som ans√łgeren anvendte under retssagen.

* * *
Dommen i sin helhed på tysk.
Pressemeddelelse om dommen på tysk.
Pressemeddelelse om dommen på engelsk.